Prisliste for byggearbejder: Komprimering af underlag med pladevibrator
Indtast mængder, så regnes prisen om med det samme. Prisniveau: Danmark. De kan tilpasse priserne i Deres prisliste.
Alle viste priser er eksklusive moms. Arbejdsprisen dækker kun arbejdet. Prisen inkl. materialer omfatter også hjælpematerialer (klæber, primer, fugemasse, befæstelsesmidler). Fliser, gulve, maling og sanitet vælger og køber kunden selv, de er ikke med i prisen.
| Post | Enhed | Pris / enhed | Mængde | Total |
|---|---|---|---|---|
Underlagsklargørelse | ||||
| Komprimering af underlag med pladevibrator | m² | 48 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Fjernelse af belægningssten | m² | 34 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Udgravning til belægningsunderlag | m³ | 436 kr. / m³ | m³ | indtast antal- |
| Lægning af geotekstildug | m² | 23 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Klargøring af grusunderlag inkl. komprimering | m² | 93 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Udlægning af afretningslag | m² | 31 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Etablering af bærelag op til 30 cm tykkelse | m² | 25 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Etablering af bærelag op til 50 cm tykkelse | m² | 34 kr. / m² | m² | indtast antal- |
Hvad komprimering er, og hvornår du har brug for det
Ved komprimering med pladevibrator kører en maskine med en vibrerende bundplade hen over jord og grus og presser materialet sammen, så der ikke er luftlommer mellem kornene. På byggepladsen siger man ofte bare, at man "vibrerer" eller "kører med pladen".
Du har brug for det, hver gang du forbereder underlag til belægningssten, fliser, gangsti, terrasse, indkørsel eller p-plads. Belægningen er nemlig kun så stærk som lagene under den. Er underlaget ikke komprimeret, begynder det at synke efter den første vinter eller efter nogle måneders parkering. På overfladen ses det som hjulspor, sætninger ved kantstenene og vandpytter, der ikke var der før.
Komprimering er ikke et selvstændigt job, du bestiller "på færdigt grus". Det er en del af hele opbygningen af underlaget, som du kan læse mere om under belægning og kantsten. Der komprimeres i bunden af udgravningen, på hvert lag grus og til sidst endnu en gang på den færdiglagte belægning.
Hvad du skal beslutte, før arbejdet går i gang
De fleste problemer med underlaget skyldes beslutninger, der blev truffet forkert eller slet ikke. Før du bestiller, bør du afklare:
- Hvad der skal gå eller køre på arealet. En gangsti kræver et andet underlag end en p-plads til bilen. Det styrer, hvor dybt der skal graves, hvor meget grus der skal bruges, og hvor mange lag der skal komprimeres.
- Koter og fald. Du skal vide, hvor den færdige overflade ligger i forhold til dørtrin, terrasse eller nabofortov, og hvor vandet skal løbe hen. Ved belægningssten op ad huset laves fald væk fra bygningen, typisk omkring 1,5 til 2,5 %. Med kun omkring 1 % fald på betonsten bliver vandet let stående.
- Kanterne. Om der skal sættes kantsten, og hvornår. Uden en fast kant komprimeres underlaget dårligere i siderne, og belægningen glider med tiden fra hinanden.
- Afvanding. På tæt lerjord kan det betale sig at tænke på dræn og nogle gange også fiberdug mellem jord og grus, så materialerne ikke blandes.
- Ledninger i jorden. Vand, kloak, gas, el og telekabler skal lokaliseres, før der graves. Indhent ledningsoplysninger via LER (Ledningsejerregistret). Arbejde på gas- og elinstallationer må kun udføres af autoriserede installatører.
- Om du ønsker en bæreevneprøve. Ved indkørsler og større arealer kan der aftales en pladebelastningsprøve. Sig det på forhånd, ikke først ved afleveringen.
Sådan komprimeres med pladevibrator trin for trin
Der komprimeres i flere omgange, og hver omgang bygger på den forrige. Det er ikke bare én tur med maskinen over det færdige grus.
- Komprimering af planum: når muldjord og blød jord med rødder er fjernet, komprimeres selve bunden af udgravningen. Bunden kaldes planum. Er den blød eller leret, vil gruset ovenpå arbejde. Bløde steder, der ikke bliver faste efter flere ture med pladen, graves op og erstattes med grus.
- Kanterne sættes: kantsten eller anden kantafslutning sættes efter den valgte metode, så underlaget har noget at støtte imod.
- Bærelag lag for lag: grus eller knust materiale, fx stabilgrus, fordeles i lag på typisk 10 til 20 cm. Se også bærelag af grus op til 30 cm. En let plade klarer bedst den nedre grænse, en tungere plade også tykkere lag. Hvert lag komprimeres for sig, før det næste lægges ud.
- Justering af fugtighed: for tørt materiale vandes let, gennemblødt materiale skal have lov at tørre. Klemt i hånden skal det holde formen, men der må ikke løbe vand ud af det.
- Overlappende baner: pladen føres jævnt i baner, der overlapper hinanden lidt. På hvert lag køres typisk 3 til 6 gange, helst skiftevis på langs og på tværs. Man starter ved kanterne og arbejder ind mod midten.
- Kontrol af koter og planhed: efter hvert lag tjekkes højde og fald med retskede og snor. Ujævnheder fyldes op og komprimeres igen.
- Afretning af sætningslaget: på det færdige bærelag fordeles stenmel eller sand, som kun trækkes af med retskede. Dette afretningslag komprimeres ikke før lægningen, for stenene skal kunne sætte sig i det.
- Komprimering af belægningen: når stenene er lagt, fejes fugesand i fugerne. Derefter køres pladen over belægningen med en gummimåtte under, så stenene sætter sig uden at tage skade. Fugesand, der synker ned under vibreringen, fyldes op og fejes til sidst igen.
Materiale og tykkelse af underlaget efter belastning
Bedst komprimeres knust materiale med en jævn kornkurve, altså en blanding af grove og fine fraktioner. De grove korn bærer belastningen og leder vandet væk, de fine fylder hulrummene ud. Runde søsten eller materiale i kun én fraktion skubbes mere rundt under pladen, end det komprimeres. Byggeaffald med urenheder og jord med organiske rester er heller ikke egnet, fordi resterne rådner og efterlader hulrum.
Den samlede tykkelse afhænger af, hvad der skal køre eller gå på arealet:
- gangsti og terrasse: normalt er et tyndere bærelag nok, ofte omkring 15 til 25 cm,
- indkørsel og p-plads til personbil: underlaget er tykkere, typisk cirka 30 til 50 cm, og lægges i flere lag med en grovere fraktion nederst,
- tungere køretøjer: opbygningen bør dimensioneres af en rådgivende ingeniør eller en erfaren entreprenør.
Hvorfor så mange lag? Et enkelt tykt lag komprimeres kun i toppen og forbliver løst i dybden. Flere tynde lag giver ens styrke i hele dybden.
Hvad prisen på komprimering afhænger af
Vejledende pris for arbejdet er 48 kr. per m². Når du sammenligner tilbud, så spørg, om prisen gælder per m² for ét lag eller for hele underlaget. Under en indkørsel med fire lag komprimeres det samme areal flere gange, så den samlede pris per m² færdigt areal kan blive et multiplum af prisen for ét lag. Omfang og dermed pris påvirkes især af:
- antal og tykkelse af lag: under en indkørsel er der flere gange så meget komprimering som under en gangsti. Hvert ekstra lag betyder flere ture, kontrol af koter og tid,
- råjordens type: sandet, veldrænet jord opfører sig langt bedre end våd ler. Ved blødt planum kommer udskiftning af jord med grus og eventuelt fiberdug oveni, og arbejdet tager markant længere tid,
- adgang: smalle steder, trapper og områder ved mure og kantsten kræver en mindre maskine eller håndarbejde. På små og opdelte arealer bliver prisen per m² som regel højere end på et stort, fladt areal,
- fugt og vejr: gennemblødt underlag skal tørre, for tørt skal vandes let. Venten på vejret eller vanding tager tid,
- skråning: på skrånende terræn er pladen sværere at styre, og arbejdet går langsommere,
- ledninger i jorden: ligger de højt, skal de først lokaliseres og undgås, ofte i hånden eller med en lettere maskine,
- arealets størrelse: ved meget små arealer udgør transport af maskinen og forberedelse en stor del af prisen, så mange entreprenører tager et minimumsbeløb for udkørsel,
- bæreevneprøve: ønsker du en, er det typisk en særskilt post.
Prisen for komprimering omfatter som regel ikke udgravning, bortkørsel af jord, levering af grus eller sætning af kantsten. Hvis du lægger ny belægning, hvor der før lå sten, er optagning af belægningssten også en særskilt post. Bed om tilbud fordelt på poster, så du kan sammenligne fair.
Hvad der gør arbejdet lettere, og hvad der forsinker det
Ved selve komprimeringen er det sjældent maskinen, der koster tid, men ventetid og forhindringer omkring den. Det går hurtigere, når:
- der er fri adgang for varebilen med pladen og lastbilen med grus, og gruset kan læsses af tæt ved udgravningen og ikke i den modsatte ende af grunden,
- ledningerne er lokaliseret og markeret, før holdet kommer,
- den færdige kote og faldet er aftalt, fx med et mærke på facaden eller en pæl, så højderne ikke skal diskuteres på stedet,
- der er vand på grunden til at vande tørt grus,
- arealet er ryddet for biler, brændstof, krukker og materialer,
- naboerne er advaret om, at der bliver støj i nogle timer, og at de kan mærke lette vibrationer.
Arbejdet trækker derimod ud, når gruset leveres i flere omgange, når koterne ændres undervejs, eller når der dukker et uanmeldt rør eller et gammelt fundament op i planum.
Typiske fejl, og hvordan de viser sig senere
For tykt lag ad gangen. I toppen virker det fast, men under overfladen sætter det sig med tiden. Belægningen bliver bølget efter nogle år, selvom den så perfekt ud, da den blev lagt.
For få ture eller for hurtig fremdrift. Arealet ser færdigt ud, men nogle steder forbliver bløde. Det viser sig som lokale lavninger, hvor vandet står efter regn.
Kanterne springes over. Ved kantsten og mure er underlaget svagest, og her synker belægningen først. Kantstenen kan vælte udad, og stenene ved siden af glider fra hinanden.
Forkert fugtighed. Tørt grus komprimeres ikke, gennemblødt grus bliver til mudder. I begge tilfælde forbliver underlaget løst og sætter sig med tiden.
Uegnet materiale. Runde sten, byggeaffald med urenheder eller jord med organiske rester bliver aldrig rigtig faste. Resultatet er sætninger, der kommer igen, selv efter at belægningen er omlagt.
Komprimering på et ukomprimeret planum. Selv perfekt grus på en blød bund synker med tiden. I en indkørsel ses det som spor, hvor hjulene kører.
Komprimeret afretningslag før lægning. Stenene har så intet at sætte sig i, de vipper og revner, når belægningen komprimeres.
Plade uden gummimåtte på belægningen eller komprimering med tomme fuger. Der skaller små stykker af stenkanterne, og overfladen får ridser. Uden fugesand slår stenene mod hinanden og forskyder sig.
Forkert fald. Vandet løber ind mod huset eller bliver stående på arealet. Om vinteren fryser det og nedbryder gradvist underlaget.
Guide til gør-det-selv: sådan komprimerer du med en lejet pladevibrator
En gangsti eller terrasse kan du sagtens klare selv med en plade fra et udlejningsfirma. Ved en indkørsel eller dårlig råjord bør du overveje en fagmand. Få lokaliseret ledningerne i jorden, før du graver. Hvis du beskadiger et gasrør under udgravningen eller lugter gas, så forlad stedet, brug ikke åben ild eller elektriske apparater, og ring straks til Evidas døgnvagt på 62 25 91 14. Er der akut fare, ringer du 112.
Rækkefølgen af lag, tykkelser og kontrol af fugtighed er de samme som i fremgangsmåden ovenfor. Når du selv udfører arbejdet, hjælper især dette:
- Gør udgravning, planum og kantsten klar, før du lejer pladen, så maskinen ikke står stille, og du ikke betaler ekstra leje.
- Marker den færdige kote på et fast punkt, fx på facaden, og træk faldet op med snor mellem pæle.
- Få vist start, gasregulering og stop i udlejningen, tjek brændstoffet, og tag en gummimåtte med til den senere komprimering af belægningen.
- Prøv først pladen på et jævnt stykke af arealet. Kør med fuld gas, når du komprimerer. Ved lave omdrejninger hopper pladen og komprimerer ikke.
- Styr kun pladen, skub og træk ikke i den. Lad den gå i sit eget tempo, og bliv ikke stående længe samme sted, ellers graver den et hul.
- Vend roligt for enden af banen, og kør den nye bane lidt ind over den forrige.
- Kontroller koten med retskede efter hvert lag, mens du stadig har pladen, og ret ujævnheder med det samme.
- Rengør pladen for mudder og grus, før du afleverer den. Udlejningsfirmaer tager ofte et gebyr for en snavset maskine.
Brug kraftigt fodtøj, handsker og høreværn. Brug aldrig en maskine med forbrændingsmotor i et lukket rum. På skrånende terræn føres pladen op og ned ad skråningen, aldrig på tværs. Arbejd forsigtigt tæt ved ældre mure og kældre, kraftige vibrationer kan skade svage konstruktioner. Er du i tvivl om tilstanden af mur eller fundament ved arealet, så få det vurderet af en fagmand først.
Sådan kontrollerer du det færdige underlag
Før afretningslag og belægning lægges, bør du gå denne liste igennem med entreprenøren. Bagefter kan du ikke se, hvad der er under stenene.
- planum blev komprimeret, før gruset blev lagt ud,
- gruset blev lagt i lag, og hvert lag blev komprimeret for sig,
- der efterlades ingen spor efter gang med kraftigt fodtøj eller efter en tur med pladen,
- der er ingen bløde eller sunkne steder ved kanter og kantsten,
- en retskede lagt på overfladen viser ingen tydelige huller eller pukler,
- faldet går væk fra huset, og vandet har intet sted at samle sig,
- underlagets tykkelse svarer til det, der blev aftalt ud fra belastningen,
- gruset er knust materiale uden ler, rødder og byggeaffald,
- ved indkørsler og større arealer er der efter aftale lavet en bæreevneprøve, fx en pladebelastningsprøve.
Det hjælper at fotografere de enkelte lag undervejs med en tommestok ved kanten af udgravningen. Ved en senere reklamation er det det eneste bevis på, hvad der ligger under belægningen.
Ofte stillede spørgsmål
Cirka 48 kr. per m². Den endelige pris afhænger især af antal lag, råjordens type, adgangen til arealet og dets størrelse. Tjek, om prisen gælder for ét lag eller for hele underlaget.
Typisk 3 til 6 overlappende ture, skiftevis i to retninger. Resultatet er dog et bedre mål end antallet: pladen holder op med at efterlade spor, og overfladen synker ikke længere synligt under den.
Ikke for sig. Afretningslaget komprimeres først sammen med den færdiglagte belægning. Først fejes fugesand i fugerne, så komprimeres belægningen med pladen og gummimåtte, og til sidst fyldes fugerne op igen.
Ved meget små arealer, fx omkring en stolpe eller i et hjørne, ja, med en håndstamper. Ved en gangsti eller indkørsel giver håndkomprimering ikke ensartet styrke, og belægningen bliver med tiden bølget.
Er underlaget gennemblødt, er det bedre at vente, til det er tørret. Våd ler og mudder bliver bare presset ud til siden under pladen og danner et blødt lag, der senere synker.
Til gangsti og terrasse er en let plade normalt nok, til indkørsel og tykkere lag er en tungere maskine bedre. Fortæl udlejningen, hvilket materiale og hvor stort et areal du skal komprimere, og bed også om en gummimåtte til belægningen.
Ved solidt og sundt murværk giver en almindelig pladevibrator normalt ingen problemer. Ved ældre mure, kældre og svage konstruktioner arbejdes der forsigtigt og langsommere, eventuelt med en lettere maskine. Er der revner i muren, så få dem vurderet af en fagmand, før arbejdet går i gang.
Relaterede ydelser
Sådan tager du belægningssten op uden unødige skader, hvornår de kan genbruges, og hvad du skal tænke på ved kantsten, ledninger og affald.
Hvad et afretningslag er, hvilket materiale du skal bruge, hvor tykt det skal være, og hvordan du trækker det af, før du lægger fliser eller belægningssten.
Sådan laves et komprimeret bærelag af grus op til 30 cm under fliser, terrasse og indkørsel, lag for lag, og hvad du skal tjekke før belægningen.
Hvornår du har brug for et bærelag op til 50 cm, hvordan det lægges og komprimeres lagvis, og hvordan du kontrollerer det, før belægningen lægges.
Guide til anlæg af belægning: opbygning af bundlag efter belastning, fald og afvanding, planlægning før udgravning og hvorfor kantsten sættes først.
Sådan lægges belægningssten til indkørsler og fortove, hvornår 4 til 6 cm er nok og hvornår der skal 8 til 10 cm til, og hvad bundopbygningen kræver.
Beregn hele projektet, ikke kun én ydelse
De vælger poster fra alle fag, og NUMIQ samler dem til et tilbud til Deres eget projekt eller Deres kundes.