Elinstallation i 2-værelses lejlighed: montage og færdiggørelse

Arbejdet foregår i to omgange med flere ugers mellemrum. Imens arbejder de andre fag. Første omgang er råinstallationen: Der fræses riller og bores huller til dåser, kabler og rør lægges, dåser og ny gruppetavle sættes op, og der laves forbindelse til forsyningen fra målertavlen. Derefter kommer tømrer, flisemurer og maler. Anden omgang er færdiggørelsen. Her monteres stikkontakter, afbrydere, lampeudtag, automatsikringer og fejlstrømsafbrydere i tavlen. Til sidst sættes grupperne under spænding og afprøves.

En typisk 2-værelses lejlighed i Danmark består af en stue, ofte med åbent køkken, et soveværelse, et badeværelse, en entré og nogle gange en altan. Der skal typisk laves flere dusin punkter: stikkontakter, afbrydere, lampeudtag og separate tilslutninger til hvidevarer. Tavlen får som regel omkring 10 til 18 grupper. Det afhænger mest af køkkenet, og af om der skal være elvarme i badeværelsesgulvet. Varmt vand kommer i de fleste danske lejligheder fra fjernvarmen, så en elvandvarmer er sjældnere end mange andre steder.

Før du skriver under, skal du have styr på, hvad pakken præcis indeholder. Uklarhederne opstår næsten altid de samme tre steder. Det første er, om dokumentationen for afprøvning og måling er med. Det andet er, hvem der køber stikkontakter og afbrydere, for et standardprogram og en designserie er to vidt forskellige ting. Det tredje er, om nedtagning af den gamle installation og lukning af riller er med. Nogle elinstallatører spartler selv rillerne, andre overlader det til maler eller murer.

Gennemgang og placering af punkter

En god elektriker går lejligheden igennem sammen med dig og tegner direkte på væggene med kridt eller tusch. Hvor skal sengen, sofaen, fjernsynet, skrivebordet og køkkenet stå? Elektrikeren tjekker også forsyningen fra opgangen: størrelsen på hovedsikringen, om der er én eller tre faser, og hvilken stand stikledningen er i. Ud fra det laver elektrikeren en enkel gruppeplan og en tavleskitse. En 2-værelses lejlighed kræver sjældent et stort projekt, men en overskuelig tegning med alle punkter sparer mange misforståelser.

Nedtagning af den gamle installation

I ældre ejendomme ligger de gamle ledninger ofte i stålrør i væggene eller som synlige kabler, der er sømmet op langs paneler og lofter. I betonbyggeri kan de ligge i rør støbt ind i dækket. Ofte afbrydes den gamle installation og bliver liggende spændingsløs, mens den nye føres en anden vej. Det vigtigste er, at der ikke sidder en glemt ledning under spænding bagefter. Derfor afbrydes alt i tavlen og mærkes, før der skæres.

Riller og dåser

Riller laves med en rillefræser med udsugning, og hullerne til dåser bores med en kopbor. I hård beton går det langsomt og larmer meget, i mursten går det hurtigere. Pudsede bræddevægge i gamle københavnske lejligheder kræver forsigtighed, fordi pudsen let slipper. Rillerne bør ligge i faste installationszoner: vandret typisk omkring 30 cm under loftet eller over gulvet, lodret omkring 10 til 20 cm fra hjørner, døre og vinduer. Så ved alle også om ti år, hvor man ikke skal bore. Lange vandrette eller dybe riller i bærende vægge og betonelementer må ikke laves, for det svækker konstruktionen.

Kabler, rør og tavle

I Danmark trækkes ledningerne ofte i flexrør, især i beton. Så kan de skiftes senere uden at hugge op igen. Kabler og rør fastgøres med gips eller clips, og ved hver dåse efterlades ledning nok til, at tilslutningen kan laves ordentligt. Den nye gruppetavle sættes som regel op i entréen, gerne forsænket i væggen. Stikledningen fra målertavlen i opgangen skiftes ofte samtidig, fordi den gamle er for lille til nutidens forbrug.

Færdiggørelse og afprøvning

Når der er malet og sat fliser op, kommer elektrikeren tilbage. Materiellet monteres, tavlen kobles op, grupperne mærkes og sættes under spænding én for én. Så følger eftersyn og afprøvning efter DS/HD 60364: Elektrikeren måler isolationsmodstand og sløjfeimpedans, tester fejlstrømsafbryderne og tjekker, at beskyttelsesledere hænger sammen. Du får dokumentationen udleveret. Gem den, for den kan blive efterspurgt ved et forsikringsskade og ved salg af lejligheden.

Hvor lang tid tager det

Råinstallationen i en 2-værelses lejlighed tager typisk 4 til 7 arbejdsdage for to elektrikere, i beton snarere i den lange ende. Færdiggørelse og afprøvning tager som regel 1 til 2 dage. Ind imellem venter du på spartling af riller, puds, vådrumsmembran, fliser og maling. Spartel i riller skal tørre et døgn eller mere afhængigt af tykkelsen og producentens anvisning. Puds tager væsentligt længere tid.

Valg, der er svære at lave om senere

• Køkkentegningen. Uden en tegning af køkkenet ved elektrikeren ikke, hvor ovn, kogeplade, opvaskemaskine, køleskab og emhætte skal stå. En induktionskogeplade skal som regel have sin egen tilslutning, ofte på flere faser. Stikkontakterne over bordpladen skal sidde mellem overskabene, ikke bag dem.
• Møbleringen. Skal stuen også være hjemmekontor, eller skal soveværelset senere være børneværelse? Så skal der flere stikkontakter til og afbrydere andre steder.
• Badeværelset. Afgør, hvor vaskemaskine og eventuel tørretumbler skal stå, og hvor spejl med lys skal hænge. Afgør også, om der skal være elgulvvarme eller en elektrisk håndklædetørrer.
• Netværk og tv. Vil du have kablet internet i soveværelset eller ved fjernsynet? Så lægges føringsrør til data samtidig med el.
• Belysning. Spots i et nedhængt loft, LED-lister og trappeafbryder i entréen skal alle besluttes, før kablerne lægges.

Forening og naboer

Målertavlen i opgangen og stigledningen hører til ejendommens fælles installationer. Derfor skal du tale med ejerforeningen eller andelsboligforeningen i god tid, hvis noget af det skal røres. Giv også naboerne besked om de støjende dage, og hold dig til husordenens tidspunkter for larmende arbejde.

Gas i lejligheden

Mange ældre lejligheder har stadig gaskomfur. Elektrikeren skal vide, hvor gasrøret løber, før der fræses. Lugter du gas under arbejdet, så tænd og sluk ikke for noget, åbn vinduerne, forlad lejligheden og ring til gasdistributørens vagttelefon eller 112.

Kabler og ledninger

Der bruges kun kobberledere. Til lys bruges normalt 1,5 mm² og til stikkontakter 2,5 mm². Kogepladen får et femleder-kabel i 2,5 mm² eller kraftigere efter effekt og producentens anvisning. Støder elektrikeren på aluminiumsledninger i en gammel del, må de aldrig samles direkte med kobber i én klemme. Samlingen løsner sig med tiden, bliver varm og kan starte brand. Hvis noget af den gamle installation bevares, skal der bruges klemmer, der er godkendt til både aluminium og kobber.

Beskyttelse i tavlen

• Fejlstrømsafbryder (HPFI/RCD) på 30 mA beskytter mod elektrisk stød og er standard i nye installationer.
• Kombi-relæer med automatsikring og fejlstrømsafbryder i ét til hver vigtig gruppe. Går vaskemaskinen i stykker, slukker kun den ene gruppe og ikke hele lejligheden. De koster mere, men i en 2-værelses lejlighed giver de mening i hvert fald til køkken og bad.
• Overspændingsbeskyttelse skåner elektronik mod spidser fra nettet. Om den giver mening, afhænger også af ejendommens hovedtavle, så spørg elektrikeren.

Dåser og materiel

I beton og mursten bruges almindelige indmuringsdåser, i gipsvægge hulvægsdåser med kløer. Vil du have flere stikkontakter ved siden af hinanden eller under hinanden, skal dåserne bores med nøjagtig afstand, ellers passer rammen ikke. Materiellet, fx det velkendte LK Fuga-program, findes i mange varianter. Forskellen ligger mest i udseende og i, hvor længe mekanikken holder. En billig afbryder kan begynde at gå trægt efter nogle år, en bedre holder i årtier.

Vådrum

I badeværelset skal dåser og rør, der går gennem vådrumsmembranen, tætnes med manchetter. Det aftaler elektrikeren og flisemureren indbyrdes. Stikkontakter og afbrydere placeres uden for de zoner omkring bruser og badekar, som standarden angiver.

Intelligent styring

Tænker du på smart styring af lys eller gardiner, så beslut det før råinstallationen. Nogle systemer kræver dybere dåser eller nul i afbryderdåsen. Skal nullen trækkes bagefter, betyder det ofte nye riller.

NUMIQ har separate pakker til elinstallation i lejligheder alt efter antal værelser. Forskellen ligger ikke kun i arealet. Antallet af grupper, størrelsen på tavlen og tiden på stedet ændrer sig også.

• 1-værelses lejlighed har ét beboelsesrum, ofte med køkkenet i samme rum, og færre grupper. Tavlen er mindre, og arbejdet går hurtigere. Pakken passer også til en lille ungdomsbolig.
• 2-værelses lejlighed, som denne side handler om, har et separat soveværelse og næsten altid et fuldt køkken. Her handler det især om at fordele grupperne mellem stue med køkken og soveværelset, om lys i entréen styret fra to steder og om nok stikkontakter til en arbejdsplads.
• 3-værelses lejlighed har et værelse mere, en længere gang og ofte separat toilet ud over badeværelset. Der kommer mærkbart flere grupper til, tavlen skal have en ekstra række, og arbejdet tager længere tid.
• 4- og 5-værelses lejligheder findes mest i nybyggeri og store byejendomme. Her er der ofte flere bade, trefaset forsyning, gulvvarme og et mere detaljeret projekt.

Det særlige ved en 2-værelses lejlighed er, at næsten alt fra en stor lejlighed skal være på et lille areal: fuldt køkken, bad med vaskemaskine, arbejdsplads og soveværelse. Samtidig skal tavlen kunne være i en smal entré. Har du en stor stue, der skal deles i to zoner, eller vil du bygge en skillevæg og lave et ekstra værelse? Så tal med elektrikeren, for omfanget kan ligge tættere på pakken til en 3-værelses lejlighed.

Gør det lettere

• En tom lejlighed uden møbler, hvor fliser og gulve allerede er fjernet
• Murstens- eller gipsvægge, hvor rillerne går hurtigt
• En færdig køkkentegning og en klar møbleringsplan
• Adgang til målertavlen og en aftale med foreningen på forhånd

Gør det sværere

• Vægge af hård beton, hvor fræseren går langsomt og skiverne slides hurtigt
• Arbejde i en beboet lejlighed, hvor møbler skal flyttes og alt dækkes mod støv
• Ændringer undervejs, som betyder nye riller i allerede spartlede vægge
• En gammel stikledning eller stigledning, som skal løses sammen med ejendommen
• Nedhængte lofter, spots og LED-lister, som giver flere punkter og mere tid

Samspil med de andre fag

Elektrikeren kommer efter nedrivningen og som regel samtidig med VVS-installatøren, der lægger vand og afløb. De to skal tale sammen om føringsvejene, så kabler ikke krydser rør, og så stikkontakten til vaskemaskinen ikke sidder lige ved afløbet. Derefter kommer spartling af riller, puds, tømrerens gipsvægge og lofter, vådrumsmembran, fliser og maling. Færdiggørelsen sker først, når maleren er færdig, ellers bliver materiellet malet til. Bed flisemureren om at skære præcist omkring dåserne og sørg for, at dåserne ikke ender for dybt bag fliserne. Ellers kan rammen ikke spændes ordentligt fast.

• For få stikkontakter. Det sker tit, at der efter et år ligger forlængerledninger overalt i stuen. Ved tv og skrivebord bør du regne med flere stikkontakter, end du har brug for i dag.
• Alt på én gruppe. Elkedel, mikroovn og ovn på samme sikring betyder, at strømmen går, mens du laver mad.
• Riller uden for zonerne. Skrå og tilfældige riller viser sig, den dag nogen borer gennem et kabel for at hænge en hylde op.
• Manglende vurdering af potentialudligning i badet. Man kan ikke se det, men ved en fejl på et apparat er det en sikkerhedsrisiko. Elektrikeren skal vurdere og dokumentere, om der er behov for supplerende potentialudligning.
• Tavle uden tekst. Når noget går galt, ved ingen, hvilken sikring der slukker hvad. Hver gruppe skal have en læsbar mærkning.
• Dårlige samlinger i dåserne. Løse klemmer bliver varme. Det viser sig som blinkende lys, lugt af brændt plastik eller en misfarvet stikkontakt.
• Færdiggørelse før maling. Afbrydere og rammer med maling på kan ikke gøres rene og skal skiftes.

Al arbejde på selve installationen skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Du må ikke selv trække ledninger, montere stikkontakter eller røre tavlen. Du kan til gengæld gøre forberedelserne, og det gør arbejdet hurtigere og mindsker misforståelser.

1. Tømme lejligheden for møbler, eller samle dem midt i rummene og dække dem med plast.
2. Dække gulve, der skal bevares, med pap eller afdækningsplade og tape samlingerne.
3. Markere møblernes placering på væggene med malertape: seng, sofa, tv, skrivebord og køkkenelementer.
4. Sætte et stykke tape, hvor du ønsker stikkontakter og afbrydere, og skrive højden på.
5. Lægge køkkentegningen og en liste over hvidevarer klar til elektrikeren.
6. Fotografere alle åbne riller og rør med et målebånd i billedet, før der spartles.
7. Gemme fotografierne sammen med gruppeplanen til senere brug.

Tag dig god tid ved afleveringen, og gå lejligheden igennem rum for rum sammen med elektrikeren. Tænd hvert lys, sæt en lille lampe eller en tester i hver stikkontakt, og tryk på testknappen på fejlstrømsafbryderne.

• Dokumentationen for eftersyn og afprøvning er udleveret og uden væsentlige bemærkninger
• Hver sikring og hvert relæ i tavlen er tydeligt mærket
• Gruppeplanen ligger i lejligheden, gerne sammen med en skitse af kabelføringen
• Alle stikkontakter har spænding og sidder lige uden sprækker under rammen
• Afbryderne styrer de rigtige lamper, og lyset i entréen kan tændes fra to steder
• Fejlstrømsafbryderne slår fra, når der trykkes på testknappen
• Tilslutninger til ovn, kogeplade, opvaskemaskine og vaskemaskine sidder efter køkkentegningen
• Stikkontakterne i badet sidder uden for zonerne ved bruser og badekar, og gennemføringer i membranen er tætnet
• Der er ingen løse ledninger uden låg eller klemme
• Der er ryddet op, og byggeaffaldet er fjernet som aftalt