Elinstallation i etværelses lejlighed: montage og færdiggørelse

Elinstallatører deler opgaven op i to omgange. Imellem dem arbejder de andre håndværkere.

Montagen, også kaldet råinstallationen, kommer før puds, spartel og fliser. Elinstallatøren afmærker kabelføringerne, fræser riller, sætter dåser til afbrydere og stikkontakter, trækker kabler og gør plads til gruppetavlen. Når montagen er færdig, stikker der kun kabelender ud af væggene.

Færdiggørelsen sker først, når maleren er færdig. Så monteres afbrydere og stikkontakter med tangenter og rammer, automatsikringer og fejlstrømsafbryder kobles op i tavlen, udtag til lamper, komfur og eventuelt varmtvandsbeholder tilsluttes, og hele installationen måles igennem.

I en etværelses lejlighed er der som regel en entré, én stue, et køkken eller et køkkenhjørne og et badeværelse. Ofte ligger bad og toilet i samme rum. Om pakken også dækker materialer, lukning af riller, montering af lamper og den afsluttende dokumentation, er forskelligt fra firma til firma. Gå tilbuddet igennem punkt for punkt.

På NUMIQ har hver lejlighedsstørrelse sin egen post. Forskellen er ikke kun antallet af meter kabel. Med flere værelser ændrer sig også gruppetavlen, antallet af grupper, tidsforbruget og den måde, arbejdet organiseres på.

• Etværelses (denne post): lille areal, korte kabelføringer og ét beboelsesrum. Det meste af arbejdet ligger i køkken og bad, ikke i stuen. Tavlen er mindre, og der er typisk omkring en halv snes grupper. To elektrikere klarer normalt råinstallationen på få dage.
• Toværelses: der kommer et værelse mere og dermed en ekstra gruppe til lys og stikkontakter. Tavlen skal have flere moduler, og kablerne fra entréen bliver længere.
• Treværelses: grupperne deles efter rum og zoner. En større tavle er reglen snarere end undtagelsen, og et højere forbrug kan rejse spørgsmålet om hovedsikringen.
• Fire- og femværelses: mange grupper, ofte to badeværelser, et større køkken og netværkskabler til flere rum. Arbejdet tager længere tid og kræver en detaljeret plan for at holde styr på det hele.

Den lille lejlighed har en særlig egenskab: køkkenet står for en stor del af både strømforbruget og stikkontakterne. Komfur, ovn, opvaskemaskine, køleskab, mikroovn, elkedel og ofte også vaskemaskinen samles på få meter. Derfor bør du ikke spare på separate grupper til køkkenet, bare fordi lejligheden er lille. Ligger køkkenhjørnet i selve stuen, skal du tænke grundigt over, hvor køkkenet står, og hvor seng eller sofa skal stå. Den samme væg skal ofte bruges til begge dele.

Er du i tvivl, om du skal vælge denne post eller toværelses varianten, så tæl de beboelsesrum, der faktisk er. En lejlighed med én stue og et separat køkken er stadig en etværelses. Køkkenet tæller ikke som værelse, heller ikke selv om det får nogle ekstra stikkontakter.

En plan for stikkontakter, afbrydere og lys

Det sker tit, at elinstallatøren møder op i en tom lejlighed, og ejeren peger stikkontakterne ud direkte på væggen. Det kan godt lade sig gøre, men det hjælper meget, hvis du har en enkel skitse af hvert rum:

• hvor køkkenet skal stå, hvor høj bordpladen bliver, og hvor hvidevarerne skal placeres,
• hvor seng, sofa, fjernsyn og skrivebord skal stå,
• om vaskemaskinen skal stå på badeværelset eller i køkkenet,
• hvor loftslampen skal hænge, og om du vil have lys under overskabene, ved spejlet eller afbrydere to steder i entréen,
• om du vil have netværkskabel til fjernsyn og router, og om der skal være dørklokke eller dørtelefon.

Det er en god idé at have køkkenet tegnet af køkkenleverandøren, før montagen begynder. En stikkontakt bag et skab eller et ovnudtag i den forkerte side er svært at flytte bagefter og betyder, at der skal hugges i frisk puds.

Ejerforening eller andelsboligforening

I en etageejendom er ikke alt dit eget. Måleren og tavlen på trappen, stigledningen og sikringerne før måleren hører til ejendommen eller netselskabet og er plomberede. Kontakt bestyrelsen eller administratoren i din ejerforening eller andelsboligforening, før arbejdet går i gang. Så får du at vide, hvem der kan slå strømmen fra til lejligheden, hvilke husregler der gælder for støjende arbejde, og hvor byggeaffaldet skal hen. Har du brug for en større hovedsikring, for eksempel fordi du vil have induktionskogeplade og varmtvandsbeholder på samme tid, aftaler elinstallatøren det med netselskabet. Det er ikke noget, du selv skal pille ved.

Hvad du gør klar i lejligheden

Lejligheden skal være tømt, der skal være adgang til den, og der skal være byggestrøm til værktøjet. Den sætter elinstallatøren som regel selv op som et midlertidigt stik ved tavlen. Find ud af, hvor vandrør og eventuelle gasrør løber, så der ikke fræses ind i dem. Mange ældre lejligheder har stadig gaskomfur. Lugter du gas, så forlad lejligheden, tænd hverken lys eller apparater, og ring til gasselskabets vagt eller 112.

De gamle installationer fjernes

Elinstallatøren slår først strømmen fra og måler, at der ikke er spænding på ledningerne. Den gamle tavle, afbrydere, stikkontakter og lamper tages ned. De gamle ledninger bliver enten trukket ud eller koblet fra og efterladt i væggen. I betonbyggeri lader man ofte de gamle rør og ledninger blive siddende uden spænding, fordi det ellers ødelægger store dele af pudsen at få dem ud. Det vigtige er, at intet gammelt kabel forbliver tilsluttet, så ingen senere kommer til at bruge det ved en fejl.

Kabelføringer, riller og dåser

Kablerne føres lodret og vandret, aldrig på skrå. Det handler om sikkerhed: den, der senere borer et hul til en hylde, skal kunne regne ud, hvor der kan sidde et kabel. Vandrette føringer ligger normalt lidt under loftet eller lige over gulvet, lodrette over og under dåserne. Rillerne fræses med en murrillefræser med udsugning, hullerne til dåserne bores med en hulsav og dåserne sættes fast i gips eller fliseklæber. Højden på stikkontakter og afbrydere aftales på forhånd og holdes ens i hele lejligheden.

Kabler og gruppetavle

Til lys bruges som regel kobberkabel på 1,5 mm², og til stikkontakter ofte 2,5 mm², afhængigt af hvor store sikringer grupperne får. Komfur eller kogeplade får normalt sit eget udtag, ofte på tre faser. Vaskemaskine, opvaskemaskine, ovn og en eventuel elektrisk varmtvandsbeholder får hver deres gruppe. På badeværelset tages der hensyn til zonerne omkring badekar og bruser, hvor der hverken må sidde stikkontakter eller afbrydere. Reglerne for det står i installationsbestemmelserne, som elinstallatøren arbejder efter.

Gruppetavlen sidder som regel i entréen, hvor den gamle sad, fordi tilledningen fra trappen kommer ind der. Ved udskiftningen sættes et nyt tavleskab op med plads nok og lidt reserve. I det sidder automatsikringer til de enkelte grupper og en fejlstrømsafbryder, typisk på 30 mA. Afhængigt af forholdene kan der også monteres en overspændingsbeskyttelse. Tag billeder af hele lejligheden, før rillerne lukkes, så du senere ved, hvor kablerne løber.

Når væggene er beton

I en muret ejendom kan der fræses ret frit, men der skal stadig tages hensyn til bærende vægge og overliggere. I betonbyggeri ser det anderledes ud. Bærende betonvægge bør ikke fræses dybt, især ikke vandret, fordi det svækker konstruktionen, og fordi der sidder armering i betonen. Elinstallatøren vælger derfor andre veje:

• de gamle føringer: det nye kabel trækkes gennem de eksisterende rør, hvis de er i orden,
• gulvet: laves der nyt gulv eller ny gulvafretning, kan kablerne lægges i rør under gulvet og kun føres kort op i væggene,
• lette skillevægge: ikke-bærende vægge af gasbeton eller gips er lettere at fræse i,
• forsatsvægge og nedhængte lofter: på badeværelset og over køkkenet kan kablerne skjules bag gips,
• kabelkanal: hvor der ikke er anden løsning, bruges en kabelkanal på væggen, selv om den ikke er så pæn.

Bliver badeværelset samtidig bygget helt om, planlægges elinstallationen sammen med de nye vægge og VVS-installatørens rør.

Færdiggørelse

Når der er pudset, spartlet, sat fliser og malet, kommer elinstallatøren tilbage. Afbrydere og stikkontakter monteres med rammer, udtag til lamper, komfur og varmtvandsbeholder tilsluttes, og tavlen kobles op og mærkes. Lamper monteres efter aftale. Hos nogle er de med i pakken, hos andre sættes der kun en lampeudtag eller en klemme op, så du selv kan hænge lamperne senere.

Måling og dokumentation

Til sidst bliver installationen målt og afprøvet: isolationsmodstand, sløjfeimpedans, fejlstrømsafbryderens funktion og korrekt tilslutning af jordledningen. Elinstallatøren udleverer dokumentation for målingerne. Den skal du gemme. Den er nyttig, når du sælger lejligheden, eller hvis du får en skade, der skal behandles af forsikringen.

Selv i lejligheder af samme størrelse kan arbejdet tage meget forskellig tid. Det går lettere, når:

• lejligheden er tom og klar til grovarbejde,
• der findes en køkkentegning og en plan for møblerne,
• der samtidig laves nyt gulv og ny puds, så rillerne ikke generer nogen,
• væggene er af et materiale, der er nemt at fræse i,
• tilledningen fra trappen er i orden og ikke skal skiftes.

Til gengæld bliver arbejdet længere og mere besværligt ved:

• en lejlighed, hvor der bliver boet, eller hvor der står ting,
• bærende betonvægge, hvor der skal findes andre føringsveje,
• fliser eller puds, der skal bevares og ikke må tage skade,
• ændringer i sidste øjeblik, så dåser skal flyttes, efter at der er fræset,
• en beskadiget eller for lille tilledning til lejligheden, som skal løses sammen med ejendommen,
• mange særlige ønsker: flere lyskredse, LED-strips og netværksstik i hver væg.

Elinstallatøren hører til i starten af renoveringen. Den almindelige rækkefølge i en etværelses lejlighed ser sådan ud: nedrivning, råinstallation af el, vand og afløb, nye skillevægge og lofter, puds eller spartel, gulve og fliser, maling, færdiggørelse af el, montering af køkken og til sidst den afsluttende måling.

Det skal du holde øje med, når fagene skal spille sammen:

• VVS-installatøren: dåserne ved vaskemaskine og varmtvandsbeholder skal passe med vandtilslutningerne,
• flisemureren: dåser i flisevægge bør placeres, så de falder i en fuge eller midt på en flise,
• køkkenleverandøren: bordpladens højde og hvidevarernes placering bestemmer, hvor stikkontakterne skal sidde,
• tømreren: kabler til lofter og forsatsvægge skal være trukket, før der lukkes med gips.

Råinstallationen i en etværelses lejlighed tager som regel to til fire arbejdsdage for to elektrikere, afhængigt af vægmateriale og omfang. Mellem montage og færdiggørelse går der tid med puds, fliser og maling, ofte flere uger. Selve færdiggørelsen med måling tager normalt en dag. Rillerne lukkes først, når føringerne er kontrolleret, og gips eller reparationsmørtel skal ifølge producenten have nogle timer til et døgn, før der kan arbejdes videre.

• For få stikkontakter ved køkkenbordet: efter et år står der en forlængerledning hen over bordpladen. I et lille køkken er det godt med stikkontakter flere steder over bordet.
• Alt på én gruppe: når ovn, elkedel og vaskemaskine kører på samme tid, slår sikringen fra. Separate grupper til de store apparater forebygger det.
• Gamle og nye ledninger blandet sammen: kobles nye kabler på gamle ledninger med dårlig isolering eller uden jord, får du en installation, der virker, men ikke er sikker. Ved en fuld udskiftning kobles det gamle helt fra.
• Manglende fejlstrømsafbryder: installationen virker, men beskyttelsen mod stød mangler. Målingen afslører det.
• Stikkontakter bag skabe: en dåse, der havner bag en skabsside eller et køleskab, kan ikke bruges. Uden køkkentegning sker det let.
• Afbryderen bag døren: når døren åbner ind mod afbryderen, skal du lede efter den bag dørbladet. Tjek dørenes åbneretning på forhånd.
• Tavle uden mærkning: om et år ved ingen, hvilken sikring der hører til badeværelset. Mærkning af grupperne skal være en del af afleveringen.
• Ingen billeder: når hylden skal op, bores der lige i et kabel. Billeder af føringerne, før de lukkes, koster næsten ingen besvær.

Hvorfor viser nogle fejl sig først senere? En ny installation lyser og virker ved første øjekast. De svage punkter viser sig først under almindelig brug, for eksempel en vinteraften, hvor elradiatoren, ovnen og vaskemaskinen kører på samme tid.

Selve elarbejdet må du ikke lave, det er forbeholdt en autoriseret elinstallatør. Men du kan gøre meget for, at arbejdet går hurtigt og bliver, som du vil have det. Disse trin kræver hverken værktøj eller faglig viden:

1. Tømme lejligheden for møbler og løse ting, eller samle dem midt i rummet under afdækning.
2. Tegne en enkel skitse af hvert rum med møbler, døre og dørenes åbneretning.
3. Skaffe køkkentegningen med bordpladehøjde og placering af alle hvidevarer.
4. Markere de ønskede stikkontakter og afbrydere med tape eller blyant på væggen.
5. Skrive ned, hvor der skal være lys, dæmpning, netværk og dørklokke.
6. Finde ud af, hvor vand- og eventuelle gasrør løber, og fortælle det til elinstallatøren.
7. Kontakte foreningens bestyrelse eller administrator om strømafbrydelse, støjtider og affald.
8. Gå føringerne igennem sammen med elinstallatøren, før rillerne lukkes, og tage billeder af alle vægge.

Ved afleveringen skal du have tavlen vist og gå lejligheden igennem rum for rum. Tryk på testknappen på fejlstrømsafbryderen, den skal slå fra med det samme. Tænd alle lamper, og prøv alle afbrydere. I stikkontakterne kan du sætte et almindeligt apparat eller en simpel stikkontakttester. Rør ikke ved selve installationen, det er elinstallatørens opgave.

• dokumentationen for måling og afprøvning er udleveret,
• alle grupper er mærket i tavlen, og mærkningen passer med virkeligheden,
• fejlstrømsafbryderen slår fra, når du trykker på testknappen,
• alle stikkontakter og afbrydere sidder fast, lige og i den aftalte højde,
• hver lampe kan tændes fra alle de aftalte steder,
• komfur, ovn, opvaskemaskine, vaskemaskine og varmtvandsbeholder har egne udtag,
• der sidder ingen stikkontakter eller afbrydere i de forbudte zoner på badeværelset,
• ubrugte gamle ledninger er koblet fra og isoleret,
• du har billeder af føringerne, før de blev lukket,
• netværks- og antennekabler er afsluttet og mærket,
• der er pænt og rent omkring dåser og tavle.