Facadebeklædning med vinkelfals

Hver metalbane har opbukkede kanter i begge sider. Nabobanernes kanter lægges op mod hinanden og bukkes sammen i en vinkel. Det giver en lodret ribbe, som du ser som den karakteristiske tynde linje på facaden. Banen holdes fast til underlaget med skjulte metalclips, såkaldte hafter, som sidder inde i falsen. Metallet bliver altså aldrig boret igennem på fladen, og vandet har ingen vej ind.

Hvorfor en vinkelfals og ikke en dobbelt stående fals? Ved den dobbelte fals bukkes kanterne to gange. Samlingen bliver tættere og passer bedre til tage med lav hældning, hvor vandet står længere. På en lodret væg løber vandet hurtigt af, så vinkelfalsen er rigeligt. Den går hurtigere at lave og ser rolig og stram ud.

Der findes også klikpaneler, hvor de færdigpressede kanter blot klikkes i hinanden. De går hurtigt at montere på store, plane flader. På en facade med mange vinduer, hjørner og fremspring giver den klassiske fals til gengæld et mere præcist resultat.

Metallet ligger aldrig direkte på muren. Der er tale om en ventileret facade med en luftspalte mellem isoleringen og metallet. Luften stiger op i spalten som i en skorsten og tager fugten med sig. Muren holder sig tør, og risikoen for skimmel falder. Det betyder ekstra meget i det danske klima med meget fugt og slagregn.

1. Oplægningsplan: blikkenslageren tegner, hvor banerne skal sidde, så falsene løber symmetrisk i forhold til vinduer og hjørner.
2. Konsoller og lægtesystem: der forankres konsoller i muren, og på dem monteres et lægtesystem i træ eller metal, som retter væggens flade op.
3. Isolering: mellem konsollerne lægges isolering, typisk ubrændbar mineraluld. Ved renovering bliver det ofte en efterisolering af den gamle facade.
4. Vindspærre: en facadedug beskytter isoleringen mod vind og fugt. Den bør være beregnet til facader med åbne samlinger.
5. Luftspalte: som regel mindst 20 til 40 mm, med åbninger forneden ved soklen og foroven ved murkronen.
6. Baner og hafter: banen sættes på hafterne, som holder den uden at bore igennem.
7. Lukning af falsen: på lange stræk med en falsemaskine, i hjørner og ved detaljer med håndværktøj.
8. Detaljer: inddækning af murkrone, sålbænke, lysninger, sokkel og gennemføringer med systemdele.

• Galvaniseret stål med lakbelægning: det almindelige og let tilgængelige valg. Til facader kan en kraftigere belægning med høj UV-bestandighed betale sig, ellers kan farven med tiden blegne på sydsiden.
• Aluminium: let, og derfor velegnet ved renovering, hvor væggen ikke kan bære meget. Aluminium udvider sig dog mere end stål ved temperaturskift, så korrekt plads til bevægelse er endnu vigtigere.
• Titanzink: danner med tiden en grå beskyttende patina, hvor små ridser forsvinder, og skal ikke males. Under de rette forhold holder det i mange årtier. Regn med længere leveringstid.
• Kobber og rustfrit stål: meget holdbare og markante, men ses mest som undtagelser på parcelhuse.

Pladetykkelsen til facader ligger typisk omkring 0,6 til 0,8 mm. Bor du tæt på kysten, så spørg til, om metallet og belægningen er egnet til salt luft. Pas også på med at blande metaller: hvis vand løber fra kobber ned på galvaniseret stål, opstår der galvanisk korrosion, og stålet tager hurtigt skade. Vælg derfor metaller, der passer sammen, på hele facaden.

To facader med samme areal kan kræve helt forskellig arbejdsindsats. En plan væg uden åbninger går hurtigt, fordi falsemaskinen kan køre hele banen i ét. Hvert vindue, hjørne, hver niche og hver gennemføring til ventilation eller lys betyder derimod ekstra håndarbejde.

• Husets form: hjørner, buer og tilbagetrukne dele kræver præcis tilpasning.
• Antal vinduer: lysninger og sålbænke hører til de mest tidskrævende steder.
• Bygningens højde: på højere huse skal der stilladser op. Laver du også taget, skal stilladset kun stilles op én gang.
• Underlagets tilstand: en skæv gammel mur kræver mere arbejde med at rette lægterne op.
• Banernes længde: ved lange baner, ifølge producenten typisk over omkring 3 m, skal der også bruges glidehafter.
• Vejret: i frost er metallet sværere at forme, og visse detaljer kan ikke laves.

Det er arbejde i højden med professionelt værktøj, så overlad det til en erfaren blikkenslager. Bor du i en lejlighed, hører facaden til ejendommens fælles dele, og beslutningen ligger hos ejerforeningen eller andelsboligforeningen.

Selve metallet holder længe. Skader skyldes næsten altid en montage, der ikke tager højde for, hvordan metal opfører sig.

• Kun faste hafter på lange baner: metallet udvider sig om sommeren, har ingen steder at gøre af sig, og fladen bliver bølget, eller befæstelsen rives løs.
• For få hafter: antallet skal følge vindbelastningen på stedet og husets højde, ikke firmaets vane. Ellers kan facaden tage skade i en storm, især i åbent land og ved kysten.
• Tilstoppet eller manglende luftspalte: fugten bliver i konstruktionen og kondenserer på isoleringen.
• Fugemasse i stedet for en ordentlig detalje: fugemasse tørrer ud og revner. Samlingen skal løses med metallets form.
• Fals, der ikke er lukket helt: et sted med løs fals lukker slagregn ind.
• Dårlig oplægningsplan: en smal bane i et hjørne kan ikke rettes bagefter.

I praksis sker det også, at et firma har gode referencer på tage, men laver facade for første gang. Spørg derfor efter færdige facader, og se dem gerne i virkeligheden.

• Falsene er parallelle og lukket i hele længden
• Set fra siden er fladen ikke bølget
• Banerne er fordelt symmetrisk i forhold til vinduer og hjørner
• Ventilationsåbningerne ved sokkel og murkrone er frie og beskyttet med net
• Sålbænkene har en drypnæse, der leder vandet væk fra væggen
• Hjørner og gennemføringer er løst med systemdele, ikke med fugemasse
• Der er ingen ridser, buler eller rester af beskyttelsesfolie på metallet
• Du har fået garanti særskilt på materialet og på montagen samt dokumentation for det anvendte metal