Lægning af tegl- og betontagsten

Teglsten er brændt ler. Lægges de rigtigt, holder de i mange årtier, og farven holder sig længe. Glaserede teglsten har en glattere overflade, så vandet løber hurtigere af, og mos får sværere ved at sætte sig. Det betyder noget i det fugtige danske klima, hvor mos på nordvendte tagflader er et almindeligt syn. Til ældre eller svagere tagkonstruktioner findes der også lettere teglsten.

Betontagsten er meget præcise i målene, så de lægges hurtigt og ensartet. De er stærke, men som regel tungere, og derfor skal spærene kunne bære vægten uden problemer. På moderne huse vælger mange flade modeller med en enkel profil.

Når du sammenligner, så kig især på tre ting:

• Vægten af tagstenene og om spærene kan bære den (ved renovering er det klogt at få en ingeniør til at vurdere tagkonstruktionen)
• Den mindste taghældning, som producenten angiver for den konkrete model
• Udseendet, og hvordan taget passer til husene omkring

Nogle overvejer et ståltag med falsede plader som alternativ. Det er lettere og kan bruges ved lavere hældning, men det larmer mere i regnvejr og ser anderledes ud end et klassisk stentag.

Tagstenene er kun det yderste lag. Er der fejl længere nede, redder selv gode sten ikke taget. Før lægningen skal disse lag være på plads:

• Spærene, altså den bærende trækonstruktion, beskyttet mod insekter, svamp og fugt
• Et undertag, typisk en diffusionsåben membran, der tager det vand, som vinden presser ind under stenene, og leder det ud til tagrenden
• Afstandslister, som skaber et ventileret mellemrum mellem undertag og tagsten
• Lægter med den afstand, som producentens vejledning for netop den tagsten foreskriver
• Ved et udnyttet tagrum også isolering mellem spærene og en dampspærre på den varme side

Hvorfor er lægteafstanden så vigtig? Hver model har sin helt bestemte afstand. Bare få millimeters afvigelse betyder, at stenene ikke griber ordentligt i hinanden. Der opstår sprækker, og taget begynder at lække. Afstanden måles derfor altid efter producentens anvisning, aldrig på øjemål.

Ventilationen er lige så vigtig. Luften, der strømmer under stenene fra tagfod til rygning, fører fugten væk. Mangler mellemrummet, eller er det for lavt, kondenserer fugten, træet bliver vådt, og isoleringen virker dårligere.

Klassiske tagsten lægges oftest på tage med en hældning fra omkring 22 grader og opefter. Til lavere tage findes modeller og løsninger med ekstra tætning og et særligt godt undertag. Den præcise grænse står altid i producentens tekniske datablad.

Skal et gammelt tag af bølgeeternit eller lignende fibercementplader fjernes først, så vær opmærksom: plader fra før midten af 1980'erne kan indeholde asbest. Den slags nedrivning skal udføres af et firma, der har styr på asbest, og ikke af dig selv.

En god tagdækker begynder ikke med stenene, men med målebåndet. Hele fladen planlægges, så der skal skæres så lidt som muligt, og så rækkerne går pænt op ved gavle og rygning.

1. Opmåle taget og fordele antallet af rækker og lodrette rækker af sten.
2. Montere rendejern og tagrender, inden stenene lægges.
3. Lægge første række ved tagfoden, som bestemmer linjen for hele taget.
4. Lægge stenene nedefra og op og forskyde dem korrekt i forhold til hinanden.
5. Fastgøre stenene med stormclips eller binderer, især ved gavle, rygning og vindudsatte steder, som producenten anviser.
6. Udføre detaljerne: gavlafslutninger, skotrender og rygning med rygningssten og ventilationsbånd.
7. Inddække skorsten, ovenlysvinduer og andre gennemføringer.
8. Kontrollere tætheden og fjerne afskær og skærestøv fra taget.

Mange ældre danske tegltage har rygningen lagt i mørtel. I dag bruges ofte tør rygning med ventilationsbånd, fordi den lader taget ånde og ikke revner på samme måde. Spørg din tagdækker, hvilken løsning producenten anbefaler til netop dine sten.

Inddækninger ved skorsten, vinduer og i skotrender er de steder, hvor taget oftest lækker. Derfor er det en fordel, når blikkenslageren arbejder sammen med tagdækkeren, så detaljerne løses i fællesskab og ikke som en reparation bagefter.

Det er arbejde i højden. Det hører hjemme hos et erfarent sjak med stillads eller anden faldsikring. Det frarådes at lægge taget selv.

Lettest er et stort saddeltag uden gennemføringer. Her lægges hele sten i jævne rækker, og der går ikke meget tid til tilpasning. Arbejdet tager derimod længere tid og bliver dyrere ved:

• Et opdelt tag med kviste, valme og skotrender, hvor der skal skæres meget
• Mange skorstene, ovenlysvinduer og andre gennemføringer
• Et stejlt tag eller dårlig adgang til huset, for eksempel en smal gade uden plads til stillads
• Lav hældning, som kræver ekstra tætning
• Ved renovering nedtagning og bortkørsel af det gamle tag og eventuelle reparationer af spær
• Huse tæt på kysten eller i åbent land, hvor vinden kræver ekstra fastgørelse

Det er både træls og dyrt at reparere et utæt tag. De fleste problemer kan undgås, hvis arbejdet gøres ordentligt første gang. I praksis ser man de samme fejl igen og igen:

• Manglende eller for lave afstandslister, så taget ikke ventileres, og spærene bliver fugtige
• Upræcis lægteafstand, så stenene ikke ligger rigtigt
• Tagsten lagt på lavere hældning, end producenten tillader, uden ekstra tætning
• For svag eller manglende fastgørelse af gavl- og rygningssten, som vinden så river løs
• Dårligt inddækket skorsten, vindue eller skotrende
• Lægning i regn eller frost, hvor undertag og tætninger ikke holder, som de skal

En fornuftig bestilling hjælper også. Tagsten bestilles som regel med en reserve på omkring 5 til 10 procent til skæring og brud. Det kan være svært at købe flere af samme parti senere, fordi farven varierer lidt mellem produktionsserier. Gem gerne nogle ekstra sten til fremtidige reparationer.

Når arbejdet afleveres, så gå taget efter både udefra og fra loftet. Tjek især:

• At rækkerne er lige, og at stenene griber jævnt i hinanden
• At gavlsten, rygningssten og udsatte sten er fastgjort med clips eller binderer
• At rygningen er lukket med rygningssten, og at ventilationen ved tagfod og rygning er fri
• At inddækningen ved skorsten, vinduer og skotrender er tæt, og vandet løber den rigtige vej
• At tagrenderne har fald, og vandet løber ud i nedløbsrørene
• At der ikke er våde pletter eller skader på undertaget set fra loftet
• At der ikke ligger afskær og snavs på taget eller i tagrenderne
• At du har fået tagstenenes tekniske datablade og de papirer, der skal bruges ved en reklamation

Det er en god idé at kigge op på loftet igen efter den første kraftige regn eller storm. Så opdager du et lille problem, mens du stadig kan reklamere.