Montering af dampspærre

I enhver bolig opstår der meget vanddamp: når du laver mad, går i bad, tørrer tøj og bare trækker vejret. Varm, fugtig luft søger naturligt udad. Hvis den trænger ind i isoleringen og bliver afkølet, bliver den til vand. Våd isolering isolerer dårligere, træet i spær og bjælker bliver fugtigt, der kommer skimmel, og også gipsplader og forskalling tager skade.

Der gælder én grundregel: dampspærren skal altid sidde på den varme side af isoleringen, altså ind mod rummet. Aldrig mellem isoleringen og det fri, for så holder den tværtimod fugten fanget i konstruktionen.

I praksis møder du to situationer:

• Dampspærre i tagkonstruktionen: Folien lægges under spærene eller under isoleringen mellem spærene i skråvæggene på tagetagen og skal slutte tæt til tagets øvrige lag
• Dampspærre i gipsloft: Folien monteres over gipspladerne og under isoleringen i loftet eller på loftrummet

Ved et gipsloft er rækkefølgen fra rummet og opad: gipsplade, forskalling eller skinner, dampspærre, isolering og til sidst loftbjælker eller tagkonstruktion. I et 1½-plans hus mødes de to varianter ofte, fordi det vandrette loft går over i skråvæggene. Netop den overgang skal være helt ubrudt.

I daglig tale kalder man alle folierne dampspærre, men der er vigtige forskelle:

• Klassisk dampspærre (polyethylen eller med reflekterende aluminiumslag) stopper næsten al damp og passer til almindelige isolerede konstruktioner
• Dampbremse bremser dampen og lader konstruktionen tørre kontrolleret ud. Den vælges til diffusionsåbne konstruktioner
• Fugtadaptiv folie ændrer tæthed efter luftfugtigheden: om vinteren beskytter den isoleringen, om sommeren kan konstruktionen tørre ud mod rummet. Den bruges ofte på tagetager og ved renovering af ældre huse

Hvilken type der er rigtig, afhænger af hele opbygningen: hvilket undertag der er, hvilken isolering, og om taget er ventileret. Er du i tvivl, så lad en rådgiver eller en erfaren tømrer vurdere konstruktionen. Ved folie med reflekterende lag følger du producentens anvisning. Som regel vender den blanke side ind mod rummet.

Lige så vigtigt som selve folien er systemtilbehøret: tape til samlinger, en blivende elastisk fugemasse til tilslutning mod murværk og manchetter til gennemføringer af kabler, rør og lamper. Folie og tape bør komme fra samme producent, så de hænger pålideligt sammen.

1. Kontrollér underlaget: Det skal være tørt, rent og uden skarpe kanter, der kan rive folien i stykker.
2. Læg isoleringen uden mellemrum, så der ikke opstår kuldebroer.
3. Planlæg folielængderne, så der bliver så få samlinger som muligt.
4. Montér folien med den rigtige side ind mod rummet, løst og ikke stramt trukket, og hæft den løbende med klammer.
5. Lad banerne overlappe, typisk omkring 10 cm eller efter producentens anvisning, og tape hver samling med systemtape.
6. Slut folien tæt til vægge, gavle og murkroner langs hele kanten med fugemasse, og pres den fast med en liste eller lægte.
7. Tæt gennemføringer for skorsten, rør og kabler med manchetter eller tape.
8. Gennemgå det hele, før noget lukkes, og montér først derefter forskalling og gips.

I praksis giver det god mening med et installationslag: Under folien monteres lægter eller skinner, og gipsen sættes op under dem. Kabler og dåser til lamper føres så i dette mellemrum, og folien skal ikke gennembrydes. Udføres der andet arbejde på taget samtidig, for eksempel afstandslister eller inddækninger, er det en god idé at koordinere det, så den færdige folie ikke bliver beskadiget.

El-installationer i loftet må kun udføres af en autoriseret elinstallatør.

Det er især antallet af detaljer, ikke selve arealet, der afgør, hvor omfattende opgaven bliver. Et plant loft i et nyt hus med enkel grundplan og få gennemføringer er det letteste. Mere arbejde kræver:

• En tagetage, hvor vandret loft og skråvægge skal forbindes uden brud
• Mange spots, ventilationsventiler eller højttalere i loftet
• Ovenlysvinduer, skorsten og murkroner, hvor folien skal tilpasses og fuges
• Renovering med gammelt, ujævnt murværk, hvor tilslutningen er sværere at få tæt
• Fugtadaptive folier og bedre systemtilbehør
• Arbejde højt oppe under kippen, som kræver stillads

Tape og fugemasse har et temperaturområde, de virker i. I frost eller på et støvet underlag hæfter de ikke, og derfor bliver arbejde i et uopvarmet tagrum om vinteren af og til udskudt.

• Folien sidder på den forkerte side. Den alvorligste fejl, fordi fugten så holdes fast direkte i konstruktionen.
• Overlap uden tape. Et overlap alene er ikke tæt, selv om det ser sådan ud.
• Billig universaltape. Den slipper med tiden, og samlingen holder op med at være tæt.
• Manglende tilslutning mod murværk. En folie, der bare ligger op ad væggen, efterlader en sammenhængende sprække hele vejen rundt.
• Hul i folien. Ved montering af forskalling bliver folien let revet eller boret igennem, og ingen reparerer det.
• Huller til lamper bagefter. Det ses ofte, at der skæres huller i det færdige loft, og at ingen tætner dampspærren omkring dem.
• Brud i hjørner og ved overgangen til skråvæggene. Det er netop de steder, der oftest bliver undervurderet.

Følgerne viser sig sjældent med det samme. Fugtpletter, skimmel i hjørnerne eller en højere varmeregning dukker først op efter nogle fyringssæsoner, når loftet for længst er lukket, og en reparation betyder, at det skal pilles ned.

Dampspærren skal gennemgås, inden gips eller beklædning dækker den. Bagefter kan du ikke se den. Ved afleveringen tjekker du:

• Folien vender den rigtige side ind mod rummet efter producentens anvisning
• Alle baner overlapper, og hver samling er tapet hele vejen uden folder og løse kanter
• Folien er sluttet tæt til vægge og gavle med fugemasse eller tape langs hele kanten
• Overgangen mellem vandret loft og skråvæg er ubrudt
• Skorsten, rør og kabler har manchetter eller er omhyggeligt tapet
• Der er ingen huller, revner eller hul fra klammer og skruer i fladen
• Tape og fugemasse er fra samme system som folien
• Ved større byggerier er tætheden kontrolleret med en tæthedsprøvning (blower door-test)