Montering af kontralægter på taget

Kontralægterne har tre opgaver. Den første og vigtigste er ventilation. Mellem undertaget og tagdækningen skal der være en luftspalte, hvor luften strømmer fra tagfoden op mod rygningen. Luften fører den fugt væk, der trænger fra loftrummet ud gennem undertaget, og den tørrer det vand ud, som blæser ind under tagstenene ved slagregn eller fygesne. Kontralægtens højde er derfor også højden på ventilationsspalten.

Den anden opgave er mekanisk. Kontralægten presser undertaget ind mod spæret i hele længden, så vinden ikke kan løfte dugen, og så den ikke flænges omkring sømmene. Oven på kontralægterne sømmes de vandrette lægter, som bærer tagdækningen.

Den tredje opgave er at skabe en plan flade. Spær på ældre huse, men også på nye tage af træ i ringere kvalitet, ligger sjældent helt i samme plan. Kontralægterne kan klodses op eller justeres, så lægterne og senere tagdækningen ligger lige. Springer man det over, kan et bølget tag ikke rettes uden at blive taget af igen.

Hvorfor ikke bare søm lægterne direkte på spærene? Fordi lægterne så ville ligge direkte på undertaget. Vand, der løber ned ad dugen, ville standse ved hver eneste lægte, dugen under lægten ville aldrig tørre, og luften ville ikke have nogen vej. Kontralægterne giver vandet fri bane helt ned til tagrenden.

I NUMIQs prisliste finder du tre beslægtede poster. Hver har sin egen side, så det er godt at kende forskellen:

• Montering af kontralægter (denne side): kun de lodrette lister langs spærene, hen over undertaget eller et eksisterende fast undertag af brædder. Arealet regnes i m² tagflade. Lægter til tagdækningen er ikke med.
• Montering af lægter til tagsten og tegl: de vandrette lægter oven på kontralægterne, med en afstand, der passer til netop den tagsten eller det tagmateriale, du har valgt. Her hører også tagfodslægte, rygningslægte og lægter ved skotrender med.
• Lægtning og kontralægtning af tag (samlet): begge lag på én gang af det samme hold, i én arbejdsgang.

Kontralægter for sig giver mening i disse situationer:

• Du vil have taget lukket midlertidigt med undertag og kontralægter hurtigst muligt, og tagdækningen kommer først om nogle uger, for eksempel fordi tagstenene har lang leveringstid.
• Under en ståltagdækning lægges fast undertag af brædder, og kontralægterne skal give ventilation mellem undertaget og brædderne eller bære forskallingen.
• Tagdækkeren laver lægterne sammen med tagdækningen, fordi han selv vil fastlægge lægteafstanden efter den konkrete tagsten.
• Der lægges isolering oven på spærene, og kontralægterne fastgøres med lange skruer gennem isoleringspladerne. Det er en særskilt og mere krævende opgave.
• Ved en renovering bevares det gamle brædderundertag med ny tagpap eller dug, og kontralægterne monteres oven på.

Står ét firma for hele taget fra undertag til tagdækning, og venter man ikke på noget, er den samlede post ofte mere praktisk. Holdet skal ikke møde op flere gange, sikringen skal ikke sættes op og tages ned igen, og én person står inde for begge lag.

Kontralægterne kommer på til sidst i en bestemt fase. Er det, der ligger under dem, ikke færdigt, må holdet enten vente eller indgå kompromiser, som man betaler for senere.

• Tagkonstruktionen er gennemgået og repareret. Skadede, rådne eller nedbøjede spær skal udskiftes eller forstærkes, før undertaget lægges på. Når kontralægten først sidder der, er der ingen, der ser spæret igen.
• Træbeskyttelse. Skal gammelt tagtræ behandles mod insekter og svamp, skal det være gjort og tørret.
• Undertag. Enten er det lagt, eller det samme hold lægger det lige inden kontralægterne. Undertaget lægges vandret fra tagfoden og opad med de overlæg, producenten angiver, og det må ikke ligge åbent længe. De fleste undertage tåler kun sol i en begrænset periode, som producenten oplyser.
• Tagfod. Tagfodsinddækning eller drypnæse, som undertaget føres ud over, bør være monteret, så vandet fra dugen løber i renden og ikke ned ad muren.
• Gennemføringer. Skorsten, udluftning fra kloak, ovenlysvinduer og taglemme bør i det mindste være afsat, så kontralægterne kan afbrydes rigtigt omkring dem.
• Stillads og sikring. Stillads ved tagfoden eller anden faldsikring, adgang for materialer og et tørt sted til at opbevare træet.

Bor du i en ejerforening eller en andelsboligforening, aftales arbejdet med bestyrelsen eller administratoren, der som regel også står for kontakten til tømrerfirmaet og tidsplanen for hele bygningen.

Kontrol af spærenes plan

Tømreren spænder først en snor ud eller lægger en lang lægte hen over flere spær og finder ud af, hvor spærene stikker op, og hvor de ligger lavt. På nye tage af høvlet konstruktionstræ er forskellen typisk lille. På gamle huse kan spær hænge flere centimeter. Her besluttes det, hvor kontralægten skal klodses op, og hvor den skal rettes til.

Placering af kontralægten og tætningsbånd

Kontralægten lægges præcis midt på spæret, ikke ved siden af. Ved lav taghældning, ved længere tids midlertidig lukning, eller når producenten af undertaget kræver det, klæbes et tætningsbånd under kontralægten. Når sømmet går igennem, slutter båndet tæt om sømmet, så vand ikke siver gennem hullerne og ned i isoleringen.

Fastgørelse

Kontralægten sømmes eller skrues i spæret med jævne mellemrum, typisk omkring hver 30 til 50 cm, afhængigt af projekt og belastning. Sømmet skal gå tilstrækkeligt dybt ned i spæret. Der bruges galvaniserede søm, ofte kamsøm, der holder bedre end glatte. Ved isolering oven på spærene bruges systemskruer i den foreskrevne længde og i den foreskrevne vinkel.

Samlinger og opretning

Kontralægterne samles stødt, altid over et spær. Hvor spærene ligger lavt, lægges der klodser under, eller der bruges en højere kontralægte, som tilpasses. Tømreren kontrollerer løbende fladen med en snor spændt mellem de yderste kontralægter.

Tagfod, rygning og gennemføringer

Ved tagfoden stopper kontralægterne, så der er åben luftindtag mellem undertag og tagdækning. Åbningen beskyttes senere med fuglegitter eller ventilationskam mod fugle og insekter. Ved rygningen afkortes kontralægterne, så luften kan slippe ud gennem en ventileret rygning. Omkring ovenlysvinduer, skorstene og kviste afbrydes kontralægterne med god afstand, så luften kan strømme udenom og der ikke opstår en lukket lomme uden ventilation.

Skotrender og grater

På valmede og sammensatte tage skæres kontralægterne skråt ved grater og skotrender. I skotrenden tilføjes ofte en ekstra kontralægte eller et bræt under skotrendepladen. Her viser holdets erfaring sig: hvert snit skal passe, og undertaget i skotrenden må ikke ligge stramt som et trommeskind.

Træet

Kontralægter laves af gran eller fyr, som regel trykimprægneret mod insekter og svamp. Træet skal være tørt, ligefibret og uden store løse knaster. Vådt træ vrider sig på taget, krymper og løsner sømmene. Kommer kontralægterne fugtige, kan det betale sig at stable dem under tag med strøer imellem, så de kan tørre.

Højde og tværsnit

På parcelhuse ses ofte kontralægter i størrelsesordenen 25 til 50 mm i højden og omkring 50 mm i bredden, men det afhænger af tagdækning, undertag og konstruktion. En højere kontralægte giver en større ventilationsspalte. Den har du især brug for ved lange spær, lav taghældning, sammensatte tage med mange gennemføringer og ved udnyttet tagetage. Det afgørende er, hvad projektet og producenterne af tagdækning og undertag foreskriver. Bredden skal være tilstrækkelig til, at lægterne kan sømmes sikkert fast.

Søm, skruer og tætning

• Søm: galvaniserede, glatte eller kamsøm i tilstrækkelig længde. Ved tynde kontralægter på spinkle spær bruges hellere skruer.
• Konstruktionsskruer: ved høje kontralægter, ved opklodsning og ved renovering, hvor hammerslag kunne løsne gammelt træ eller loftbeklædning indefra.
• Systemskruer til isolering over spær: lange skruer med dokumenteret bæreevne, monteret efter producentens skema.
• Tætningsbånd under kontralægter: skum- eller butylbånd, hvor undertaget ligger længe uden tagdækning, eller hvor taghældningen er lav.

Kontralægter på brædderundertag og under stål

Ved fast undertag af brædder med tagpap eller dug fastgøres kontralægterne gennem brædderne og ned i spærene, ikke kun i brædderne. Under stål- og trapezplader skaber kontralægterne den ventilerede spalte, uden hvilken der dannes kondens på pladernes underside, som drypper ned i loftrummet.

Prisen pr. m² på denne side tager udgangspunkt i et almindeligt tag. Dit tag kan være enklere eller betydeligt mere krævende. Arbejdet bliver lettere med:

• Et enkelt saddeltag med lange, lige flader
• Nye, plane spær af høvlet træ
• Sikker adgang og opstillet stillads
• Få gennemføringer og ovenlysvinduer
• Undertag på plads og materialer leveret på stedet

Arbejdet tager længere tid og bliver sværere ved:

• Valm, skotrender, kviste og grater, hvor hver kontralægte skal tilskæres
• Stejl taghældning og stor højde, som kræver grundigere sikring
• Gamle, skæve spær, hvor kontralægterne skal klodses op næsten for hver meter
• Isolering over spær med lange skruer og præcis placering
• Montering hen over eksisterende brædderundertag, hvor spærenes placering skal findes
• Mange gennemføringer, skorstene og vinduer
• Dårligt vejr, blæst og regn, hvor man ikke kan eller bør arbejde på taget

Kontralægterne ligger midt i hele tagopbygningen. Før dem kommer tømreren med tagkonstruktionen, eventuelt isolering over spær, og blikkenslageren med tagfodsinddækningen. Efter dem kommer lægterne, tagdækkeren, inddækning af skorsten og montering af ovenlysvinduer.

Især disse ting skal koordineres:

• Kontralægtens højde med tagdækkeren. Den påvirker højden ved tagfoden, tilslutningen til tagrenden og højden på rygningen.
• Placering af ovenlysvinduer. Vinduesproducenterne har egne monteringsvejledninger for tilslutning af undertaget og afledning af vand over vinduet.
• Efterisolering af loftrummet. Hvis mineraluld skubbes ind mellem spærene nedefra, må den ikke presse undertaget op i ventilationsspalten. Dugen bøjer så op mellem kontralægterne og gør luftvejen mindre.
• Lynafleder og antenner. Deres beslag fastgøres ofte gennem tagdækningen i lægter og kontralægter. Det er godt at vide på forhånd.

Skal der trækkes kabler til antenne, solceller eller udendørslys over loftrummet, er det arbejde for en autoriseret elinstallatør, og det bør planlægges, før loftet lukkes indefra.

De fleste fejl ved kontralægter kan ikke ses lige efter monteringen. De viser sig efter den første vinter, nogle gange først efter flere år.

• For lav kontralægte. Ventilationsspalten er for lille, fugten samler sig under tagdækningen, lægterne mugner, og der kommer skjolder på loftet.
• Blokeret luftindtag eller udluftning. Ved tagfoden fyldes spalten med mørtel, inddækning eller for tæt gitter, ved rygningen mangler ventileret rygning. Luften har ingen vej, selv om kontralægterne er høje nok.
• Kontralægte ved siden af spæret. Sømmet går kun gennem undertag og isolering. Kontralægten løsner sig med tiden, og undertaget får huller.
• Korte eller ikke-galvaniserede søm. De ruster, giver efter, og tagdækningen bevæger sig i kraftig blæst.
• Manglende tætningsbånd, hvor det var nødvendigt. Ved midlertidig lukning siver vand ved sømmene ned i isoleringen, og ingen opdager det, før der kommer en plet på loftet.
• Gennemgående kontralægter under ovenlysvinduet. Over vinduet opstår et lukket rum uden ventilation, fugten bliver hængende omkring vinduet, og træet tager skade.
• Fugtigt træ. Kontralægterne vrider sig, fladen bliver skæv, og tagstenene danner synlige bølger.
• Spær, der ikke er rettet op. Når man kigger skråt hen over taget, ses lavninger og buler. Det kan kun rettes ved at omlægge tagdækningen.
• Undertag beskadiget under monteringen. Gang på dugen mellem spærene, tabt værktøj, snit ved tilskæring. Små rifter skal straks lukkes med den tape, der hører til det pågældende undertag.

Montering af kontralægter er arbejde i højden på en skrå flade, ofte på et undertag, der er glat, når det er fugtigt. Det kræver stillads eller anden faldsikring og erfaring med at bevæge sig på en tagkonstruktion. Derfor er det ikke en opgave for gør det selv-folk. Vil du gøre det lettere for holdet, kan du selv rydde arealet omkring huset, sørge for et tørt sted til træet, rydde loftrummet, så spærene kan tjekkes nedefra, og aftale tidspunktet, så undertaget ikke ligger åbent længe.

Hvor lang tid tager det? På et enkelt saddeltag på et parcelhus klarer et hold på to til tre tømrere som regel kontralægterne på en til to dage. Ved valmtag med kviste, skæve spær eller isolering over spær kan det tage flere gange så lang tid. Der er ingen tørre- eller hærdetid ved kontralægter, men vejret kan forsinke arbejdet, fordi man ikke kan arbejde sikkert på vådt undertag.

Inden tømrerne går, og før lægter og tagdækning kommer på, er det en god idé at gå taget igennem fra stilladset og nedefra i loftrummet:

• Hver kontralægte ligger midt på spæret og sidder fast uden at give sig, når du trykker på den
• Søm eller skruer sidder med jævne mellemrum og er galvaniserede
• Samlinger ligger over et spær, stødt og uden store mellemrum
• Kontralægternes højde svarer til projektet eller aftalen med tagdækkeren
• Tagfladen er uden synlige bølger, når du sigter langs en snor
• Ved tagfoden er luftindtaget frit, og undertaget leder vandet ud i tagrenden
• Ved rygningen er der plads til udluftning
• Omkring ovenlysvinduer, skorstene og kviste er kontralægterne afbrudt med plads til luftstrømning
• Hvor der var aftalt tætningsbånd, er det faktisk klæbet på
• Undertaget er ikke flænget, punkteret eller bøjet op i ventilationsspalten
• Fra loftrummet ses ingen søm, der har ramt ved siden af spæret
• Træet er tørt, imprægneret og vrider sig ikke
• Affald, afskær og søm er fjernet fra taget og omkring huset