Fliser og klinker i XL-format 60×120

En lang flise opfører sig anderledes end en kvadrat på 30×30 eller 60×60. Porcelænsfliser slår sig en anelse under brændingen, oftest midt på den lange side. På et lille format opdager øjet det ikke. Ved en længde på 120 cm kan selv en lille krumning give kantforskydning, altså et sted, hvor én flise står højere end nabofliserne. På gulvet mærker du det under foden, og på væggen ser du det, når lyset falder skråt ind.

Den anden forskel handler om, hvor meget af flisen der har klæber under sig. Under en stor flise opstår der let luftlommer. Dækker klæberen ikke næsten hele bagsiden, lyder flisen hul, når du banker på den. Under belastning, for eksempel under et skabsben, eller hvis noget tungt falder ned, kan den revne.

Den tredje forskel er håndteringen. Én person kan ikke sikkert bære eller lægge en flise på 60×120. Man arbejder to og to, bruger sugekopper og ofte en bæreramme. Til skæring skal der bruges en lang fliseskærer og diamantværktøj. Alt det påvirker både tempoet og resultatet.

Her bruges 60×120 oftest:

• Gulve i stuer, entréer og køkkener, ofte med gulvvarme
• Vægge i badeværelser, hvor ejeren ønsker så få fuger som muligt
• Køkkenstænk mellem over- og underskabe
• Sammenhæng mellem stue og terrasse, hvis producenten har samme dekor i en tykkelse til udendørs brug

I NUMIQ's prisliste findes der ud over denne post to beslægtede poster, hver med sin egen side. Det betaler sig at vælge den rigtige, fordi de bygger på forskellige arbejdsgange og forskellig sværhedsgrad.

• Fliser og klinker op til 60 cm: almindelige formater som 30×60, 60×60 eller mindre. Én person kan bære en flise, underlaget behøver ikke være lige så perfekt, snittene er kortere, og tempoet er højere. Har du fliser i 60×60, hører de til her og ikke under XL.
• Fliser og klinker i XL-format 60×120 (denne side): ét bestemt, langt format. Det kræver et mere plant underlag, dobbeltlimning, nivelleringssystem og to mand på opgaven. På væggen skal der tages højde for vægten og for, hvor stærkt underlaget er.
• Fliser og klinker i porcelæn over 60 cm: andre store formater, for eksempel 80×80, 100×100, 120×120 eller tynde storformatplader. Ved de største mål skal der bæreramme og flere folk til, og nogle gange også andet skæreværktøj. Har du et andet mål over 60 cm, så kig dér.

Hvorfor har 60×120 sin egen post? Det er i praksis det mest udbredte XL-format, og flisemurere har en fast arbejdsgang for det. Det er markant mere krævende end 60×60, men kan stadig lægges af et almindeligt sjak uden det specialudstyr, de største plader kræver.

Ved XL-format betyder forarbejdet mere end selve limningen. De fleste reklamationer opstår i underlaget, ikke i flisen.

Et plant og stærkt underlag

Gulvafretningen eller pudsen skal være plan. Til store formater anbefales typisk en afvigelse på højst omkring 2 mm målt med en 2 m retskede. De præcise værdier står hos producenten af fliserne og fliseklæberen. Større ujævnheder kan ikke rettes op med klæber, fordi et for tykt lag krymper, når det tørrer, og flisen kan blive bølget. På gulvet bruger man derfor ofte selvnivellerende spartelmasse, og på væggen rettes pudsen op, eller der sættes plader op, der er beregnet til vådrum.

Underlaget skal være fast, støvfrit og uden løse lag. I mange danske huse ligger der trægulv på bjælkelag. Store fliser kræver her et meget stift underlag, så gulvet ikke giver sig, når man går på det. Ellers revner fuger og fliser. Gamle klinker kan nogle gange blive liggende, så der limes direkte ovenpå. Ved 60×120 giver det dog kun mening, hvis de er faste, plane og ikke lyder hule.

Fugt i afretningen

En ny afretning skal være tør. En cementbaseret afretning skal typisk bruge flere uger afhængigt af tykkelsen, og en anhydritafretning er endnu mere følsom over for fugt. Flisemureren bør måle restfugten og ikke vurdere den med øjet. Ved gulvvarme skal anlægget køres op og ned i temperatur før lægningen efter producentens skema. Springes det over, kan afretningen nå at bevæge sig, når fliserne allerede ligger.

Lægningsplan og koordinering med de andre fag

Ved lange fliser kan det betale sig at tegne fordelingen på forhånd. Målet er at undgå smalle strimler ved vægge og døre og at placere vandudtag, stikkontakter og afbrydere, så de ikke falder lige på en flisekant. Tal derfor med VVS-installatøren og elinstallatøren, før væggene pudses eller beklædes. I praksis sker det ofte, at en stikkontakt sidder 2 cm forkert, og så skal flisen skæres i hele bredden. Skal en kontakt eller dåse flyttes, er det et job for en autoriseret elinstallatør, og vandrør flyttes af en autoriseret VVS-installatør.

Andre ting, der skal være færdige eller kendte:

• Vådrumsmembran i bruseniche og omkring badekar, inklusive bånd i hjørner og manchetter omkring rørgennemføringer
• Højden på det færdige gulv af hensyn til dørkarme og bundstykker
• Placering og type af gulvafløb eller linjeafløb, hvis der skal være niveaufri bruser
• Forstærkning til tunge ting på væggen, for eksempel væghængt toilet eller håndvask, så der ikke bores i blinde i de færdige fliser

Gulv

Når underlaget er kontrolleret, påføres en primer, der udligner sugeevnen og giver klæberen bedre vedhæftning. Flisemureren afsætter en akse efter planen og lægger første række tørt for at tjekke overgangen til døre og vægge.

Klæberen påføres med en tandspartel med store tænder, typisk 10 til 12 mm, og samtidig trækkes et tyndt lag ud på flisens bagside. Det kaldes dobbeltlimning. Rillerne i klæberen på underlaget skal løbe parallelt med flisens korte side, så luften kan slippe ud, når flisen trykkes ned. Flisen lægges, skubbes lidt frem og tilbage og trykkes på plads, ofte med en gummihammer eller et vibrationsværktøj.

Mellem fliserne sættes nivelleringsclips og kiler. De trækker kanterne op i samme niveau, mens klæberen hærder. Når klæberen er hård, knækkes clipsene af. Ind imellem løftes den første flise op igen for at se, om klæberen dækker hele fladen. Gør den ikke det, justeres metoden.

Væg

På væggen starter man fra en vandret støttelægte, der skrues fast et stykke over gulvet. Så glider første række ikke ned, og den nederste række sættes til sidst, når højden på det færdige gulv kendes. Fordi en flise på 60×120 er tung, er det vigtigt med en klæber med reduceret skridning og et stærkt underlag. Gipsplader skal være beregnet til vådrum og sættes typisk op i to lag, så de kan bære den belastning, pladeproducenten angiver.

På væggen kan fliserne sættes på højkant eller liggende. På højkant får du færre vandrette fuger, og rummet virker højere. Liggende er det lettere at få højden på flisebeklædningen til at gå op i hele rækker.

Snit og huller

Til lige snit bruges en manuel fliseskærer med en skinne, der er længere end 120 cm, eller en vandkølet bordsav. Huller til rør og dåser bores med diamantbor, og udskæringer laves med vinkelsliber. Skårne kanter i hjørner slibes ofte i gering, så hjørnet bliver rent uden profil. Ved brusenicher med fald kan flisen enten skæres i en såkaldt kuvert mod et punktafløb, eller man bruger et linjeafløb langs væggen og lader hele fladen falde i én retning. Den sidste løsning er ved 60×120 som regel pænest, fordi fliserne kan forblive hele.

Fugning og elastiske fuger

Der fuges, når klæberen er hærdet, normalt tidligst dagen efter. Ved hurtighærdende klæber kan det ske tidligere efter producentens anvisning. Fugen er smal, typisk 2 til 3 mm, men den må ikke være nul. Hjørner, overgangen til badekar, gulvets kant og dilatationsfuger fyldes ikke med fugemasse, men med sanitetssilikone.

Hvor lang tid det tager

At lægge 60×120 går tydeligt langsommere end med mindre formater. Hver flise dobbeltlimes, justeres med clips og håndteres af to personer, når den skal skæres. Når fliserne er lagt, kan du typisk gå forsigtigt på gulvet efter 24 timer. Fuld belastning og opstart af gulvvarme anbefaler klæberproducenterne som regel først efter flere dage til uger. Dertil kommer tiden til spartling og til at afretningen tørrer, som ofte er den længste post i hele tidsplanen.

Flisen

• Rektificeret kant: flisen har slebne, helt retvinklede kanter, så den kan lægges med smal fuge. Ved 60×120 er det almindelig standard.
• Tykkelse: typisk omkring 9 til 10 mm. Tykkere fliser til udendørs brug er tungere og sværere at skære. Tynde varianter er lettere at sætte på væg, men skrøbeligere at håndtere.
• Overflade: en poleret overflade fremhæver hver eneste kantforskydning og ujævnhed, mens en mat overflade skjuler mere. Til gulve i bad og køkken bør du også se på den skridsikkerhed, producenten oplyser.

Fliseklæber

Til store formater bruges en fleksibel cementbaseret fliseklæber, normalt klassificeret som C2 efter DS/EN 12004, med reduceret skridning (T) og forlænget åbentid (E). Ved gulvvarme, på gipsplader eller på altan vælges en klæber med højere deformationsevne (S1 eller S2). Der findes også mere flydende klæbere til gulve, som bedre fylder hulrummet under flisen. Det er altid flisproducentens anvisning, der gælder.

Nivelleringssystem

Clips med kiler eller med skruehoveder er ved 60×120 næsten uundværlige. De retter ikke et dårligt underlag op, men holder kanterne på nabofliserne i samme niveau, mens klæberen hærder. Kilesystemet er hurtigt, skruesystemet giver mulighed for en finere justering.

Fugemasse

I tørre rum er en god cementbaseret fugemasse (CG2 efter DS/EN 13888) tilstrækkelig. I brusenicher og ved køkkenstænk vælges ofte epoxyfuge, som hverken suger vand eller fedt. Den er sværere at arbejde med og hærder hurtigere, så den kræver erfaring.

Hvor krævende opgaven bliver, og dermed hvad den ender med at koste, afhænger af, hvad flisemureren møder på stedet. Det gør arbejdet lettere:

• Et plant og tørt underlag, der ikke skal spartles
• En stor rektangulær flade uden nicher og søjler
• En aftalt lægningsplan og korrekt placerede udtag
• God adgang, elevator eller stueplan, så fliserne let kan bæres ind

Det gør arbejdet sværere:

• Et lille badeværelse med mange hjørner, nicher og snit omkring rør
• Fliser helt op til loftet, hvor de tunge fliser skal sættes fra stillads eller stige
• Geringsslebne hjørner i stedet for profiler
• Bruseniche med fald og kuvertsnit
• Afstemning af mønster, hvis fliserne har marmoråretegning, der skal fortsætte over flere fliser
• Bæring til højere etager uden elevator, fordi 60×120 ofte slet ikke kan være i en elevator

Når du bestiller materialer, så regn med et tillæg til spild. Ved lange fliser og rum med mange vinkler er spildet større end ved små formater, og det er ikke sikkert, at du senere kan købe fliser fra samme produktionsparti.

• Halvforbandt: at forskyde fliserne en halv længde ser naturligt ud, men med krumme fliser fremhæver det kantforskydningen. Producenterne anbefaler derfor typisk højst en forskydning på en tredjedel af længden. Tjek det i det tekniske datablad, før du vælger mønster.
• Klæber i klatter: klæber lagt i små bunker efterlader hulrum under flisen. Senere viser det sig som hul lyd, en revne eller en løs flise.
• Opretning med tykt klæberlag: i stedet for at spartle fyldes ujævnheden ud med klæber. Resultatet er ofte en bølget flade og revner, når klæberen krymper.
• Manglende dilatation: gulvet uden elastisk fuge langs kanten og i døråbninger kan løfte sig eller revne, når det arbejder med temperaturen, især ved gulvvarme.
• Næsten ingen fuge: fliserne rører hinanden ved kanterne, har ikke plads til at bevæge sig og skaller af i kanten.
• Lægning på fugtig afretning: fugten viser sig senere som udblomstringer i fugerne eller fliser, der slipper.
• Smalle strimler ved væggen: uden plan ender man med en strimmel på få centimeter ved døren, som ligner en fejl og let knækker.
• Svagt underlag på væggen: et enkelt lag gips eller gammel puds kan ikke nødvendigvis bære vægten af XL-fliser. Problemet viser sig først efter et stykke tid som revner i fugerne.

Har du erfaring med mindre fliser og vil prøve XL-format, så start med et plant gulv i et enkelt rum uden bruseniche. Væggen i badeværelset og en bruseniche med fald er det klogere at overlade til en flisemurer. Find en hjælper, og hav dobbelte sugekopper, en lang fliseskærer, nivelleringsclips, en tandspartel med store tænder og en blander klar.

1. Kontrollér underlaget med en lang retskede, og ret ujævnheder op med selvnivellerende spartelmasse.
2. Støvsug underlaget, og prim det efter producentens anvisning.
3. Tegn en lægningsplan, og læg første række tørt.
4. Sæt kantstrimmel langs rummets vægge.
5. Bland en fliseklæber til store formater præcis efter anvisningen, og lad den hvile.
6. Påfør klæber på underlaget med tandspartlen og et tyndt lag på flisens bagside.
7. Læg flisen sammen med hjælperen, skub den let på plads, og tryk den ned.
8. Sæt nivelleringsclips i, og stram kilerne.
9. Løft den første flise op igen, og kontrollér, at klæberen dækker hele bagsiden.
10. Fjern overskydende klæber fra fugerne, før den hærder.
11. Knæk clipsene af, når klæberen er hærdet, og fug fladen.
12. Fyld kanter og dilatationsfuger med silikone.

Viser underlaget sig at være for ujævnt, eller ligger de første fliser ikke i niveau trods clipsene, så stop. Det er sværere at reparere et XL-gulv end at få det lagt af en fagmand fra starten.

Se den færdige flade efter i dagslys og også med en lommelygte eller lampe lagt på gulvet, så lyset falder fladt ind. Sidelys afslører kantforskydning og bølger langt bedre end loftslys. Gå disse punkter igennem ved afleveringen:

• Fladen er plan under en lang retskede uden synlige buler og fordybninger
• Der er ingen kantforskydning mellem nabofliser, som du kan mærke med fingeren eller foden
• Bankeprøve med et skaft eller en nøgle giver ingen hul lyd på fliserne
• Fugerne har ens bredde og løber lige
• Forbandtet følger den aftalte plan, og forskydningen svarer til producentens anbefaling
• Snit omkring rør, dåser og dørkarme er uden afskallede kanter
• Elastiske silikonefuger er udført i hjørner, langs kanterne og ved badekar eller brusekar
• Faldet i brusenichen leder vandet til afløbet, og der står ikke vand nogen steder
• Overfladen er ren uden rester af klæber og fugemasse
• Du har fået de overskydende fliser fra samme parti til eventuelle reparationer
• Du ved, hvornår gulvet må belastes fuldt, og hvornår gulvvarmen må tændes