Gasinstallation: pris på gasledning pr. lbm 2026, afspærring og eftersyn

Gasinstallationer og gasapparater er ikke et område for gør-det-selv. Kun en autoriseret gasinstallatør må montere, reparere, ombygge eller tilslutte noget på gassen. Typisk er det en VVS-installatør med gasautorisation. Det gælder også opgaver, der ligner småting: at forlænge røret en halv meter, skifte en hane eller flytte tilslutningen til komfuret lidt længere hen ad køkkenbordet.

Hvorfor er det så strengt? En utæthed på gas kan du ikke bare "spænde lidt senere", som du ville gøre med en dryppende vandhane. Naturgas blandet med luft kan antændes allerede ved en lav koncentration. Et forkert tilsluttet eller dårligt indstillet apparat kan desuden danne kulilte (CO), som du hverken kan se eller lugte. Som lægmand bør du derfor aldrig gøre noget, hvor du skal løsne en samling, skille noget ad eller røre ved selve røret.

I praksis sker det ofte, at en hjælper under en køkken- eller badeværelsesrenovering "lige flytter" gastilslutningen, og at gasinstallatøren først bliver ringet op til sidst. En seriøs installatør skriver ikke under på andres arbejde, så rørføringen skal laves om. Det bliver billigere for dig at ringe til installatøren allerede i starten, mens I stadig planlægger, hvor apparaterne skal stå.

Gassen kommer ind i huset gennem distributionsnettet og en stikledning, der ender ved hovedhanen. Efter den sidder en trykregulator og gasmåleren. Gasmåleren tilhører gasdistributøren og er plomberet. Hvis nogen bryder plomben eller selv flytter måleren, er det et uautoriseret indgreb, og distributøren ser alvorligt på det. Vil du have måleskabet eller måleren flyttet, så aftal det med distributøren på forhånd.

Efter måleren begynder din egen gasinstallation, altså rørene i huset eller lejligheden helt frem til apparaterne. Den hører til dig som ejer. Du har ansvaret for, at den er i sikker stand og bliver set efter jævnligt.

I etageejendomme er det mere kompliceret. Stigrør og fælles ledninger hører til ejendommens fælles dele, så i en ejerforening eller andelsboligforening må der kun arbejdes på dem efter aftale med bestyrelsen eller administratoren. Foreningen sørger ofte også for eftersyn af de fælles installationer. Når installatøren kommer, skal du give adgang til din lejlighed, ellers bliver gennemgangen ikke fuldstændig.

Mange danske husstande står i disse år over for et valg mellem at beholde gassen og at skifte til fjernvarme eller varmepumpe. Hvis gassen skal afbrydes helt, er det distributøren, der lukker og afproppe stikledningen. Selve gasinstallationen i huset skal en autoriseret gasinstallatør tage sig af. Der findes jævnligt tilskudsordninger til at skifte fra gasfyr, så tjek, hvad der gælder lige nu, før du beslutter dig.

Det klassiske materiale til indvendige gasinstallationer er stålrør, der svejses sammen. En svejsning kan ikke skilles ad, og når den er udført godt, er den meget pålidelig. Derfor bruges svejst stål stadig, især i riller i væggen og på længere strækninger.

Et udbredt alternativ er kobberrør samlet med hårdlodning. Den blødlodning, du måske kender fra vandinstallationer, bruges ikke på gas. Hurtigere og uden åben ild kan man montere med pressystemer i stål, kobber eller rustfrit stål. Men på gas må der kun bruges fittings og pakninger, der udtrykkeligt er beregnet til gas. Producenten mærker dem, ofte med en gul stribe eller et symbol. En vandfitting og en gasfitting ligner hinanden, men det er en alvorlig fejl at forveksle dem.

Udvendige ledninger i jorden laves af polyethylenrør beregnet til gas, som regel gule. De lægges i et sandleje i den dybde, distributøren eller projektet angiver, og over røret lægges et gult advarselsbånd. Hvor røret kommer op af jorden og ind i bygningen, bruges en overgang fra PE til stål, og røret føres gennem væggen i et beskyttelsesrør.

Rørføringen skal være kort og overskuelig. I en rille under puds må der kun være samlinger, som ikke kan skilles ad: svejsninger, hårdlodninger eller pressamlinger, som producenten har beregnet til indstøbning eller tildækning. Samlinger, der kan skilles ad, for eksempel en gevindtilslutning ved en hane, skal kunne nås. Mur derfor aldrig en hane inde, og skjul den ikke bag fliser eller en fast beklædning uden en lem.

Gasrør skal have den foreskrevne afstand til el, vand og afløb, og de må aldrig bruges som jordforbindelse. Når røret går gennem en væg eller et dæk, lægges det i et beskyttelsesrør, så bevægelser i konstruktionen ikke skader det. Ind i hulrum i gipsvægge, i uventilerede skakte eller under gulve, hvor ingen kan se til, føres gas kun, hvis projektet og de gældende DS/EN-standarder udtrykkeligt tillader det.

Synlige gasrør males gule eller mærkes, så alle kan se, hvad der løber i dem. Når nogen om nogle år skal bore i væggen, sparer det både tid og nerver.

Ved en tæthedsprøvning kontrollerer installatøren, at rørene er tætte, før de bliver dækket til, og før apparaterne bliver tilsluttet. Installationen sættes under tryk med luft eller en inaktiv gas, og man holder øje med, om trykket falder i løbet af prøvetiden. Resultatet skrives ned i en prøvningsrapport, som hører med til dokumentationen for arbejdet.

Dokumentationen viser, at installationen var tæt og sikker den dag, den blev kontrolleret. Den er ingen varig garanti. Hvis du senere skifter et apparat, eller rørene bliver ændret, skal arbejdet kontrolleres igen.

Ud over kontrollen ved idriftsættelsen er det en god idé at få installationen set efter med jævne mellemrum. Gasfyret har sin egen service efter producentens anvisning, ofte en gang om året eller hvert andet år, og garantien afhænger som regel af den. Spørg din installatør, hvad der passer til netop din installation, og gem alle rapporter samlet.

Siden september 2015 har EU's krav til miljøvenligt design (økodesign) stort set fjernet de gamle ikke-kondenserende gasfyr fra markedet. Skifter du et gammelt fyr, får du næsten altid et kondenserende. Det fører nogle ændringer med sig, som man let glemmer i planlægningen.

• Aftræk: røggassen fra et kondenserende fyr er kølig og fugtig. En gammel muret skorsten kan ikke klare den, så der sættes en foring af plast eller rustfrit stål i, som er beregnet til kondenserende drift. Alternativt bruges et koaksialt aftræk gennem væg eller tag.
• Kondensvand: fyret danner syrligt kondensvand, som løber gennem en vandlås til kloakken. Du skal altså have et afløb tæt ved fyret.
• Kontrol af aftrækket: før fyret tages i brug, kontrolleres det, at røggassen bliver ført sikkert væk. Spørg installatøren, hvem der efterfølgende står for eftersyn af aftrækket.
• Første opstart: den udføres af installatøren eller producentens autoriserede service. Forbrændingen indstilles, og idriftsættelsen bliver noteret.
• Strøm til fyret: fyret skal have strøm, og en ny fast tilslutning eller en ny stikkontakt må kun laves af en autoriseret elinstallatør.

Til varmt vand findes der to løsninger. En gasvandvarmer er tilsluttet direkte til gassen og har sit eget aftræk. En varmtvandsbeholder, der opvarmes af fyret, tilsluttes slet ikke gassen: den bliver varmet op af vand fra fyret gennem en varmespiral, og tilslutningen er en opgave for VVS-installatøren.

Et gaskomfur eller en gaskogeplade sluttes til installationen enten fast eller med en slange, der er beregnet til gas, og foran apparatet skal der sidde en hane. Kun en autoriseret gasinstallatør må tilslutte og afmontere apparatet, og installatøren kontrollerer samtidig, at alt er tæt og fungerer. Når folk selv skifter slangen i forbindelse med en flytning eller et nyt køkken, er det et typisk risikabelt indgreb, som mange undervurderer.

Gasslanger holder ikke evigt. Produktionsdatoen eller udløbsdatoen står på selve slangen. Gummislanger skal skiftes tidligere, som regel efter nogle få år, mens slanger af rustfrit stål med bølget rør holder længere. Slangen må ikke ligge bag ovnen eller over en varm flade, og den må ikke være stram, knækket eller i klemme i en skuffe.

Nyere kogeplader har flammesikring på hvert blus: går flammen ud, lukker den for gassen. På et gammelt komfur uden flammesikring er det nok, at mælken koger over, så siver gassen ud uden flamme. Det er også en praktisk grund til at skifte et gammelt komfur ud.

I mange sommerhuse bruges flaskegas til komfuret. Her gælder de samme principper: gasslange og regulator skal være beregnet til flaskegas, og flasken skal stå stabilt og godt ventileret, aldrig i et lukket skab uden luft.

Naturgas er lettere end luft og stiger op mod loftet, så en naturgasalarm skal sidde højt, som regel lige under loftet. Flaskegas (propan og butan) er derimod tungere end luft og samler sig ved gulvet, så alarmen til den skal sidde lavt. Skifter du fra flaskegas til naturgas eller omvendt, skal alarmen flyttes eller udskiftes. En fast tilsluttet alarm må kun flyttes af en autoriseret elinstallatør.

En gasalarm erstatter ikke en CO-alarm. Kulilte opstår ved ufuldstændig forbrænding, for eksempel når aftrækket er tilstoppet eller der mangler luft, og der behøver slet ikke at sive gas ud samtidig. I et rum med et gasfyr eller en gasvandvarmer, der tager luft fra rummet, er en CO-alarm en fornuftig sikring. Sensorerne har en begrænset levetid, som producenten angiver på mærkaten.

Fyr og vandvarmere, der tager forbrændingsluft fra rummet, skal have en fast lufttilførsel. Hvis du skifter gamle vinduer ud med tætte vinduer uden ventilationsspalte eller sætter en kraftig emhætte med udsugning op, kan trykforholdene i boligen ændre sig. Røggassen kan så blive trukket tilbage ind i rummet.

Naturgas lugter ikke af sig selv. Der tilsættes et lugtstof, så du kan opdage en utæthed, før koncentrationen bliver farlig. Lugter du gas, så følg disse regler:

• Brug ikke åben ild, ryg ikke, og tænd ikke for gasapparater
• Tænd og sluk ikke for lys eller elektriske apparater, træk ikke stik ud, og ring ikke på dørklokken hos naboerne, for en gnist i en kontakt kan antænde blandingen
• Åbn vinduer og døre, og luk hovedhanen, hvis du kan gøre det sikkert
• Forlad stedet, og advar andre ved at banke på og råbe
• Ring først, når du er udenfor på et sikkert sted, til gasdistributørens døgnvagt eller til 112, nummeret til døgnvagten står ofte ved gasmåleren eller på distributørens hjemmeside

Led aldrig efter utætheden med en flamme eller en lighter. Er lugten kun svag, kan den mærkes ved komfuret og forsvinder, når du lukker hanen foran apparatet, så lad være med at bruge komfuret, indtil en autoriseret gasinstallatør har kontrolleret det.

I denne guide skiller du intet ad, og du rører hverken ved rør eller samlinger. Det er et jævnligt tjek, som enhver bolig- eller husejer kan klare. Det hjælper dig med at opdage i tide, hvornår det er tid til at ringe til gasinstallatøren.

1. Find hovedhanen og hanen foran komfuret, og tjek, at du nemt kan komme til dem, og at intet dækker dem.
2. Find den seneste servicerapport eller dokumentation, og se, hvornår næste eftersyn er aftalt eller anbefalet.
3. Gennemgå slangen, mens komfuret er koldt og hanen lukket: tjek udløbsdatoen, og se efter revner, knæk, stramme partier eller føring over varme steder.
4. Tag flammefordelere og brænderdæksler af, og vask dem i varmt vand med opvaskemiddel efter producentens anvisning. Lad dem tørre helt.
5. Sæt delene tilbage præcis på deres plads, tænd blusset, og se på flammen: den skal være blå, rolig og jævn hele vejen rundt.
6. Tryk på testknappen på både gasalarmen og CO-alarmen, og tjek sensorens udløbsdato.
7. Kontrollér, at ventilationsåbninger og riste i rummet med gasapparatet ikke er dækket til eller tapet over.
8. Skriv det ned, hvis flammen er gul eller soder, hvis den løfter sig fra blusset, hvis slangen er beskadiget, eller hvis eftersynet er overskredet, og bestil en autoriseret gasinstallatør.

• Dokumentation for, at installatøren har gasautorisation
• Rapport fra tæthedsprøvningen, udført før rørene blev dækket til
• Dokumentation for, at installationen er kontrolleret og fundet i orden, gerne med anbefalet tidspunkt for næste eftersyn
• Dokumentation for kontrol af aftrækket ved apparater med aftræk
• Notat om idriftsættelse af fyret udført af installatør eller autoriseret service
• Hovedhane og haner foran apparaterne tilgængelige, mærkede og funktionsdygtige
• Synlige rør malet eller mærket, riller lukket først efter prøvningen
• Slanger til apparaterne beregnet til gas og med læselig dato
• Alarmer placeret efter gastype og funktionsdygtige
• Skitse over rørføringen i væggene til senere ombygninger