Montering af gasalarm

I prislisten dækker posten arbejdet med at montere og tilslutte én gasalarm. Typisk omfatter det:

• valg af placering og højde ud fra gastypen og producentens vejledning,
• montering af monteringsplade eller beslag på væggen og fastgørelse af alarmen,
• tilslutning af strøm afhængigt af alarmtypen, i stikkontakt, med fast tilslutning eller fra en central,
• ved kobling til ventil eller central tilslutning af signalkablet til relæudgangen,
• opstart, ventetid mens sensoren varmer op, og funktionstest med det testmiddel, producenten anviser,
• gennemgang med ejeren af, hvad lys- og lydsignalerne betyder.

Monteringen omfatter ikke selve gasalarmen, magnetventilen, nye kabler gennem boligen, indgreb i gasrørene eller eftersyn af gasinstallationen. Montering af ventilen i røret er en selvstændig opgave for en autoriseret vvs-installatør med gasautorisation. Skal rørene samtidig ændres eller forlænges, så se også siden om flytning og tilslutning af gasrør.

• Gaskomfur i køkkenet. Den mest almindelige situation. Et glemt åbent blus eller en løs slange er klassiske årsager til udslip.
• Gasfyr i lejlighed eller hus. En alarm ved fyret holder øje med utætheder ved tilslutning og armaturer.
• Fyrrum og teknikrum. Her kombineres alarmen ofte med en ventil, der lukker for gassen ved alarm.
• Udlejningsbolig. Udlejere monterer den som forebyggelse, fordi de ikke har indflydelse på, hvordan lejeren bruger komfuret.
• Flaskegas. Fx i sommerhuset eller i et hus uden gasforsyning. Propan og butan er tungere end luft og samler sig ved gulvet.
• Efter ændringer i gasinstallationen. Ved ny rørføring eller flytning af et gasapparat er det et godt tidspunkt at få alarmen sat op.

I en almindelig bolig er gasalarmen oftest en frivillig sikkerhed. I større fyrrum og ved visse placeringer af gasapparater kan projektet eller reglerne kræve gasdetektering. I så fald er det den projekterende eller installatøren, der fastlægger type og tilslutning.

Dette er den vigtigste beslutning, både ved køb og ved montering. Naturgas fra gasnettet består overvejende af metan. Det samme gælder bygassen i København, som i dag laves af opgraderet biogas. Begge er lettere end luft og stiger mod loftet ved udslip. Flaskegas, altså propan og butan, er derimod tungere end luft, holder sig ved gulvet og løber ned mod lavere steder som kælder eller skakt.

Producenterne angiver derfor montering ca. 20-30 cm under loftet ved naturgas og bygas og ca. 30 cm over gulvet ved flaskegas. Gasalarmer fås enten til en bestemt gastype eller med indstilling til begge. En metanalarm ved gulvet eller en propanalarm under loftet opdager et udslip sent eller slet ikke.

En gasalarm er ikke en kuliltealarm. Kulilte opstår ved dårlig forbrænding, fx ved et tilstoppet aftræk. Den måles af et andet apparat med andre regler for placering. Ved gasfyr og gaspejse monteres derfor ofte begge typer.

Montering af én gasalarm er en kort opgave. For at den ikke trækker ud, og alarmen ender det rigtige sted, er det en god idé at afklare nogle ting på forhånd:

• Gastype. Ved tilslutning til gasnettet er det naturgas eller bygas, ved flaske eller tank er det flaskegas. Alarmen vælges ud fra det.
• Alarmtype. Beslut, om du kun vil have en alarm, eller om gassen også skal lukkes af en ventil, eventuelt med besked til telefonen.
• Strøm. Undersøg, om der er en stikkontakt eller et udtag i den rigtige højde. En alarm til naturgas under loftet kræver som regel et nyt kabel eller en forlængelse i kabelkanal.
• Adgang til rørene. Skal der monteres en ventil, skal vvs-installatøren have fri adgang til tilførselsrøret og hovedhanen.
• Vejledning og papirer. Find vejledningen til alarmen frem, og hav eventuel dokumentation fra tidligere eftersyn af gasinstallationen ved hånden.

Ved montering af ventil skal du regne med, at der lukkes kort for gassen. Gasfyr og komfur kan ikke bruges imens, så vælg gerne et tidspunkt uden for de koldeste dage.

Valg af placering

1. Fastslå, hvilken gas der er i boligen, naturgas, bygas eller flaskegas, og kontrollere, at alarmen er beregnet til den.
2. Vælge rummet med gasapparatet og et sted tæt på det, typisk inden for nogle få meter fra komfur eller fyr efter producentens vejledning.
3. Fastlægge højden, ved naturgas og bygas ca. 20-30 cm under loftet, ved flaskegas ca. 30 cm over gulvet.
4. Undgå de steder, producenterne fraråder, altså over vasken, ved emhætten, ved vinduer og døre, bag gardiner, inde i skabe, i fugt og i støv.
5. Sikre, at der er strøm på stedet, og at et kabel til ventil eller central kan føres frem.

Fastgørelse

Monteringspladen skrues fast på væggen efter skabelonen. Alarmen skal sidde solidt, og sensorens åbninger må ikke dækkes til. Dobbeltklæbende tape er ikke en løsning, for i køkkenet slipper det med tiden på grund af varme og fedt.

Tilslutning af strøm

Gasalarmer fås i tre almindelige udgaver. Den første sættes direkte i en stikkontakt, den anden tilsluttes fast til 230 V, og den tredje forsynes med lavspænding fra en central eller strømforsyning, typisk 12 V. Fast tilslutning og arbejde i eltavlen udføres af en autoriseret elinstallatør. Producenternes vejledninger til fast tilsluttede alarmer kræver som regel en afbryder, der afbryder alle strømførende ledere, og at tilslutningen udføres af en kvalificeret person.

Kobling til ventil

Skal alarmen lukke for gassen ved alarm, monteres en magnetventil på tilførslen. Ventilen sættes ind i gasrøret, typisk efter hovedhanen, og den del udføres af en autoriseret vvs-installatør. Efter indgrebet i gasinstallationen følger tæthedsprøvning og den dokumentation, installatøren skal levere. Elinstallatøren kobler derefter alarmens relæudgang til ventilen efter producentens diagram. Ved ventiler, der skal åbnes manuelt efter lukning, kommer gassen ikke selv tilbage efter en alarm, først skal nogen finde årsagen til udslippet.

Opstart og test

Efter tilslutning varmer sensoren op og stabiliserer sig i nogle minutter. Derefter testes alarmen på den måde, producenten foreskriver, med testgas eller et testmiddel. Nogle producenter tillader test med en klud fugtet med sprit. Det kontrolleres, at alarmen lyder, og at ventilen lukker, hvis den er tilsluttet. Til sidst gennemgås det med ejeren, hvad de forskellige lys og toner betyder.

• Selvstændig alarm til stikkontakt. Den enkleste løsning, kun med alarm. Passer til et køkken med ét gasapparat. I danske byggemarkeder og webshops koster en sådan gasalarm typisk fra ca. 250 til 600 kr.
• Alarm med relæudgang. Kan styre en ventil, en ventilator eller sende signal til et alarmsystem. Producenterne angiver ofte to alarmtrin, ved naturgas omkring 10 % og 20 % af den nedre eksplosionsgrænse.
• System med central. Flere detektorer i forskellige rum og én central, der styrer ventilen. Bruges i fyrrum og større huse.
• Kobling til alarmsystem. Alarmen sendes til telefonen eller til en alarmcentral.

Sensorer har begrænset levetid. Producenterne angiver typisk en levetid på omkring fem år. Derefter udskiftes hele alarmen, eller sensoren skiftes efter vejledningen. Skriv derfor monteringsdatoen direkte på alarmen.

• Forkert højde. I praksis sker det, at en alarm til naturgas sættes lavt ved stikkontakten over bordpladen, fordi der er strøm. Gassen samler sig imidlertid under loftet.
• Alarm til en anden gas. I sommerhuset med flaskegas hænger der en metanalarm under loftet.
• Alarm over komfuret eller ved emhætten. Damp og fedt tilsmudser sensoren, udsugningen fortynder gassen, og alarmen giver falske alarmer eller reagerer ikke.
• Alarm i et skab eller bag et gardin. Gassen når ikke frem til sensoren i tide.
• Test med lighter. Gassen fra en lighter kan skade sensoren permanent, og producenterne fraråder det udtrykkeligt.
• Rengøringsspray og opløsningsmidler tæt på. Sprit, lak, silikone og spraydåser kan påvirke sensoren eller udløse alarmen.
• Glemt levetid. Alarmen har hængt på væggen i ti år og lyser grønt, men sensoren reagerer ikke længere, som den skal.
• Ventil uden autoriseret installatør. Magnetventilen sættes i røret på egen hånd, uden tæthedsprøvning og uden anmeldelse.

En alarm, der ofte bipper uden grund, holder folk op med at tage alvorligt, og før eller siden bliver stikket trukket ud. Derfor er det en god idé at kende de hyppigste årsager. Halvledersensorer reagerer ikke kun på gas, men også på visse dampe. Neglelak, rengøringsmiddel med sprit, hårlak, fortynder, opløsningsmidler ved malerarbejde eller silikone ved en køkkenreparation kan altså udløse alarmen. Under madlavning kan damp og os fra panden give problemer, hvis alarmen sidder for tæt på komfuret.

Når alarmen lyder, skal du altid først handle, som om der er tale om et reelt udslip. Først når rummet er udluftet og årsagen er klar, giver det mening at se på en falsk alarm. Gentager den sig uden tydelig årsag, kan sensoren være udtjent, eller alarmen sidder forkert. Så skal den flyttes eller udskiftes, ikke slukkes.

En gasalarm, der blot sættes i en stikkontakt, kan ejeren selv placere, hvis producentens vejledning følges. Fast tilslutning til 230 V, nye kabler i den faste installation og arbejde i eltavlen skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Indgreb i gasinstallationen, altså montering af magnetventilen, må kun udføres af en autoriseret vvs-installatør med gasautorisation. Du kan tjekke en virksomheds autorisation i Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister. Efter arbejdet følger tæthedsprøvning og kontrol af gasinstallationen, som vi beskriver på siden om fagligt eftersyn af gasinstallation. Skal gasfyret samtidig udskiftes eller tilsluttes, løses det sammen med montering og tilslutning af gasfyr.

• alarmen er beregnet til den gas, du har i boligen, og sidder i den højde, der passer til gassen,
• den sidder tæt på gasapparatet, men ikke over vasken, ved emhætten, i et skab eller ved et vindue,
• den sidder solidt, og sensorens åbninger er fri,
• efter opstart viser den normal drift som beskrevet i vejledningen,
• ved test lyder alarmen, og er der tilsluttet en ventil, lukker den for gassen,
• ved indgreb i gasrørene har du fået dokumentation fra vvs-installatøren,
• monteringsdato og anbefalet udskiftningstidspunkt står på alarmen eller i dine papirer.

Gentag testen i brugsperioden efter producentens vejledning, fx i forbindelse med det årlige service af gasfyret. Tør alarmen af en gang imellem med en tør eller let fugtig klud efter vejledningen, mens den er slukket.

1. Undlade at tænde eller slukke lys og elapparater, ikke bruge ringeklokken og undgå åben ild.
2. Lukke for gassen ved hovedhanen, hvis det kan gøres sikkert.
3. Åbne vinduer og døre og lufte ud.
4. Forlade boligen og fra et sikkert sted ringe til gasselskabets døgnvagt, for naturgas Evida på 62 25 91 14 og for bygas i København HOFOR på 38 88 24 24. Ved akut fare ringe 112.
5. Ikke åbne for gassen igen, før en fagperson har fundet årsagen.

Arbejdsprisen i NUMIQ's prisliste for montering af gasalarm er ca. 435 kr. pr. stk. Prisen gælder arbejdet inklusive småt forbrugsmateriale, uden selve gasalarmen, ventil og kabler. Arbejdspriserne varierer efter region og by.

Den samlede pris påvirkes af:

• alarmtypen, om det er en alarm til stikkontakt, en fast tilsluttet alarm eller et system med central,
• antallet af alarmer og rum,
• længden og føringen af kabel til strøm og ventil, i kabelkanal eller i rille,
• vvs-installatørens montering af magnetventil i gasrøret og den efterfølgende kontrol,
• kobling til alarmsystem eller smart home.

Flere relaterede poster finder du under gasinstallation.