Rilleskæring til gasrør i mursten og beton

En god rille starter, før maskinen bliver tændt. I praksis foregår arbejdet sådan:

1. Ruten tegnes op. Efter gasinstallatørens anvisning tegnes den præcise rute på væggen, med højde, afgreninger og de steder, hvor komfur eller fyr skal tilsluttes.
2. Væggen tjekkes. Med en detektor og eventuelle tegninger undersøges det, om der løber el, vand eller varme i ruten. Ligger der et gammelt gasrør i nærheden, skal gasinstallatøren først lukke og sikre det.
3. Rummet forberedes. Møbler bæres ud eller dækkes med plast, gulvet beskyttes med pap eller presenning, og døre til andre rum tætnes mod støv.
4. Kanterne skæres. En rillefræser med to diamantklinger laver to parallelle snit i den ønskede bredde og dybde. Det giver lige kanter, og pudsen omkring brækker ikke unødigt af.
5. Midten fjernes. Materialet mellem snittene hugges ud med en mejselhammer og en flad mejsel.
6. Rillen rengøres og kontrolleres. Støv og brokker fjernes, og dybde, bredde og retning tjekkes. Først derefter kan gasinstallatøren lægge røret.

Ren håndhugning uden fræser bruges i dag mest i hjørner, tæt ved loftet eller rundt om forhindringer, hvor maskinen ikke kan komme til. Det går langsommere, og rillen bliver mindre præcis.

Det ligner det samme arbejde, men vægmaterialet bestemmer værktøj, tidsforbrug og risici.

Murværk af mursten

Massive teglsten er forholdsvis nemme at skære i. Mange danske huse har hulmur, altså en ydervæg med et hulrum og ofte isolering imellem formuren og bagmuren. Her må rillen kun gå i bagmuren og ikke ind i hulrummet. I huller tegl- og hulsten skal man passe på, for de tynde vægge omkring hullerne knækker let, og rillen kan pludselig blive bredere end planlagt. Derfor skærer man også i mursten først og hugger bagefter i stedet for kun at banke rillen ud med hammeren. I ældre huse er murværket ofte skørt og muret med svag kalkmørtel, så her skal man gå forsigtigt frem.

Beton og armeret beton

Beton er meget hårdere. Arbejdet tager længere tid, larmer og støver mere, og det kan stort set ikke lade sig gøre uden diamantklinger. De fleste betonvægge er armeret med stål, og armeringen må ikke skæres over, uden at en ingeniør har vurderet det, fordi det svækker den bærende konstruktion. I betonelementbyggeri er der begrænsede muligheder for at lave riller i bærende vægge, især vandrette riller. Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, er det en god idé at tale med foreningen, inden der skæres i beton, fordi bærende vægge er fælles. Ved en bærende væg bør en ingeniør også se på det.

Rillen laves til et bestemt rør. Den skal være lidt dybere og bredere end røret, så det kan ligge uden spændinger, fastgøres med bøjler og dækkes med mørtel og puds. Gasinstallatøren fastsætter de præcise mål ud fra rørtype og dimension. En unødigt dyb rille svækker væggen, især i bærende murværk og tæt ved vinduer og døre.

Gasrør i væg føres kun vandret eller lodret, aldrig på skrå. Hvorfor? Hvis nogen om nogle år skal bore et hul til en hylde, kan de ud fra placeringen af hanen eller komfuret regne ud, hvor røret løber. Ved en skrå rute kan ingen gætte det.

Gasrøret skal holde sikker afstand til el, vand og andre installationer efter gasinstallatørens anvisninger og de gældende standarder, blandt andet DS/EN 1775. Afspærringsventiler og samlinger, der kan skilles ad, må ikke mures inde, de skal kunne nås. Lægges røret i beton, sørger gasinstallatøren som regel også for, at det er beskyttet og ikke støbt helt fast i materialet.

Selve rillen kan en murer eller anden håndværker skære. Montering, tilslutning og tæthedsprøve af gasrøret må derimod kun udføres af en autoriseret gasinstallatør. Riller skæres derfor altid efter aftale med installatøren og aldrig på forhånd efter øjemål.

Hvor meget arbejde rillerne kræver, og dermed hvad de koster, afhænger af flere ting:

• Vægmaterialet: beton og armeret beton er langt mere krævende end mursten
• Rutens længde og form: en lige strækning på én væg er enklere end en rute med mange knæk og gennemføringer
• Adgang: arbejde under loftet, i hjørner, bag køkkenelementer eller i et møbleret hjem tager længere tid
• Overfladen: skal der først fjernes fliser eller tyk puds, bliver der mere arbejde
• Oprydningen: støvsugning, bortskaffelse af byggeaffald og lukning af riller aftales ofte separat

Et tomt rum og en tydeligt optegnet rute sparer tid for alle. Bor du i etagebolig, er det god skik at give naboerne besked i forvejen, for rilleskæring larmer.

• Skrå rute eller en rute "som det nu faldt sig", som gasinstallatøren ikke kan bruge
• For lav rille, hvor røret ikke bliver dækket nok, og pudsen revner over det
• For dyb rille i en bærende væg uden at have spurgt en ingeniør
• Overskåret armering i armeret beton
• Overskåret kabel eller rør, fordi væggen ikke blev tjekket først
• Skæring kun med vinkelsliber, som giver meget støv og en rille med ujævn dybde
• Urengjort rille, hvor bøjler og mørtel ikke sidder godt, og skarpe kanter kan skade røret
• Rille ind i hulmuren, så isoleringen og hulrummet bliver beskadiget

Lugter du gas under arbejdet, så stop med det samme. Tænd og sluk ikke for elektriske apparater, luft ud, forlad rummet og ring til gasdistributørens døgnvagt eller 112.

Inden gasinstallatøren lægger røret, og rillerne lukkes, er det en god idé at gå disse punkter igennem:

• Ruten svarer til aftalen med gasinstallatøren
• Rillerne går kun vandret og lodret
• Dybde og bredde er ens i hele længden
• Kanterne er lige, og pudsen omkring er ikke unødigt brækket af
• Armeringen i beton er ikke skåret over, og der er ikke brækket store huller i hulstenene
• Ingen andre installationer er beskadiget
• Rillerne er rengjort for støv og brokker
• Byggeaffaldet er fjernet, og der er ryddet op som aftalt
• Efter montering af røret er der lavet tæthedsprøve, og du har fået dokumentation fra gasinstallatøren