Riller til gasrør i beton

Et skjult gasrør ser pænt ud og er ikke i vejen, når køkkenet skal monteres. Men du kan ikke bare skære i beton, hvor det passer dig. Stil dig selv et par spørgsmål, før du beslutter dig for en rille.

• Er væggen bærende? I betonelementbyggeri og i støbte huse er betonvæggene næsten altid en del af den bærende konstruktion. En rille gør tværsnittet mindre og kan ramme armeringen.
• Er det en væg eller et dæk? I etagedæk, især forspændte huldæk, må man som udgangspunkt ikke lave riller. Den forspændte armering står under spænding, og skader på den er et alvorligt problem for konstruktionen.
• Løber rillen vandret? En vandret rille svækker en bærende væg mere end en lodret. Lange vandrette riller i beton laves kun, hvis en statiker har regnet på det.
• Kan røret ikke bare sidde udenpå? Gasrør kan ofte føres synligt på væggen, bag køkkenelementerne, i en forsatsvæg af gips eller i en kanal. I betonhuse er det tit den mest fornuftige løsning.

Man ser jævnligt, at kunden ønsker rillen præcis der, hvor køkkenfirmaet har tegnet den, og først på stedet viser det sig, at den skal gennem en stabiliserende væg i en betonblok. Derfor bør det være den, der projekterer gasinstallationen, og ved bærende vægge også en statiker, der bestemmer føringen. Ikke håndværkeren med rillefræseren.

Afsætning af føringen

Rørføringen overføres fra tegningen til væggen med blyant eller snorslag. Riller til gas laves som regel lodret og vandret, aldrig på skrå, så det også om ti år er tydeligt, hvor røret ligger. Bredden afmærkes ud fra rørets diameter med plads til en eventuel beskyttende kappe og til at fylde rillen op igen.

Tjek af, hvad der gemmer sig i væggen

Før det første snit scannes væggen med en detektor for metal og ledninger. Man leder efter armering, elkabler, vandrør, varmerør og ikke mindst eksisterende gasrør. Ligger der en gammel gasledning i væggen, skal en autoriseret VVS-installatør med gasautorisation lukke den sikkert af og kontrollere den, før der arbejdes. Der må aldrig skæres eller hugges i en væg med en gasledning under tryk.

Skæring af kanterne med rillefræser

Rillens sider skæres med en murrillefræser med to diamantklinger, som laver begge parallelle snit på én gang. Til beton bruges klinger beregnet til hårde materialer, ikke universalklinger til mursten. Fræseren er tilsluttet en industristøvsuger med et filter, der er godkendt til mineralsk støv. I hård beton skæres snittene ofte i to eller tre omgange, så klingen ikke bliver overophedet, og maskinen ikke overbelastes.

Udhugning af kernen

Betonen mellem snittene hugges ud med en elektropneumatisk mejselhammer med fladmejsel eller en særlig rillemejsel. Man arbejder i korte stykker, så kanterne ikke brækker af, og der ikke opstår revner ud i væggen. At hugge en rille med hammer uden at skære først duer ikke i beton: kanterne bliver flossede, og rillen bliver alt for bred.

Når man rammer armeringen

Kommer der armering frem, stopper arbejdet på det sted. Armeringen må ikke skæres over eller bukkes. Enten flyttes føringen, eller også gøres rillen lavere på stedet, og røret føres på en anden måde. Det er statikerens eller den projekterendes beslutning, ikke vinkelsliberens.

Afretning og rengøring

Bunden af rillen rettes af, så røret ligger lige og ikke tvinges i et bøj nogen steder. Rillen blæses eller suges ren for løse stykker beton og støv. Til sidst kontrolleres dybden i hele længden. Først da er rillen klar til VVS-installatøren.

I prislisten findes en separat post for riller til gasrør i mursten. Det ligner det samme arbejde, men bortset fra rillens færdige form er næsten alt anderledes.

• Hårdhed og tempo: i beton går arbejdet mærkbart langsommere, ofte flere gange langsommere end i teglsten eller letbeton. Klingerne slides hurtigere, og hammeren skal være kraftigere.
• Armering: almindeligt murværk har som regel ingen armering, beton har det næsten altid. I beton er scanning derfor et fast trin, og føringen tilpasses efter det, man finder.
• Konstruktion: i en skillevæg af mursten er en rille sjældent et problem. I en bærende betonvæg eller et betonelement griber du ind i husets bærende konstruktion, og det kan kræve en statikers vurdering.
• Kanterne: hulsten brækker let, og rillen vokser under arbejdet. Beton holder kanterne bedre, men revner i dybden, hvis man hugger for hårdt.
• Støv og støj: betonstøv indeholder en større andel fint kvartsstøv, og skæringen larmer mere. Udsugning og åndedrætsværn er en nødvendighed i beton, ikke bare en god idé.
• Udstyr: til mursten rækker en almindelig rillefræser og en lettere hammer. Til beton skal der diamantklinger til hårde materialer, en tungere mejselhammer og nogle gange vådskæring.

Hvis din bolig har en blanding, for eksempel en bærende betonvæg og en skillevæg i mursten eller letbeton, deles opgaven op efter materialet på hver strækning. Det betaler sig at få det afklaret på forhånd. Hvis materialet er gættet forkert, trækker betonarbejdet ud, og de andre håndværkeres plan rykker sig.

De fleste forsinkelser skyldes ikke selve betonen, men ting, der ikke var klar. Tjek disse punkter, inden rillerne skal laves.

• Tegning af gasinstallationen: rørføring, rørdimension og rørmateriale skal være kendt. Ellers ved håndværkerne ikke, hvor bred og dyb rillen skal være.
• Statikers vurdering: skal der laves riller i en bærende betonvæg, bør en statiker have set på det, før det første snit.
• Gassen lukket: er der allerede gas i rummet, skal VVS-installatøren lukke og sikre installationen, før arbejdet går i gang.
• El og vand: vid, hvor kabler og rør ligger i væggen. Gamle tegninger eller billeder fra en tidligere renovering er guld værd.
• Tømte rum: møbler ud, gulvet afdækket, døre til de andre rum lukket med plastfolie og tape. Fint betonstøv finder vej gennem selv små sprækker.
• Strøm på stedet: fræser og hammer skal bruge en stikkontakt med en sikring, der ikke slår fra, når maskinen starter.
• Bortskaffelse af affald: aftal, hvem der bærer det udhuggede ud og kører det væk.

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, så læs husordenen. Støjende arbejde er ofte begrænset til bestemte tidspunkter, og at hugge i beton er noget af det mest larmende ved en renovering. En seddel til naboerne i god tid forebygger mange konflikter.

Prisen pr. løbende meter er den samme, men hver væg har sine egne udfordringer. Følgende afgør, om arbejdet glider, eller om det går trægt.

Det gør arbejdet lettere

• Lodrette riller på en fri væg, hvor man let kan komme til
• Beton uden tæt armering, hvor rillen skal ligge
• Et tomt rum uden møbler og færdige overflader
• En klar tegning og afsat føring, før håndværkerne kommer
• Lange sammenhængende stykker i stedet for mange korte

Det gør arbejdet sværere

• Meget fast, ældre eller højstyrkebeton, der slider klingerne hurtigt
• Tæt armering, som tvinger føringen om og rillen op i små stykker
• Riller højt oppe under loftet, hvor der arbejdes over hovedhøjde
• Mange hjørner, afgreninger og korte stykker
• En beboet bolig, hvor støvet skal holdes nøje inde
• Begrænsede arbejdstider i etageboligen
• Fliser eller vægbeklædning, der først skal fjernes

Har væggen gamle fliser eller et tykt pudslag, er nedtagningen som regel en selvstændig opgave. Spørg, om den er med, eller om den ligger under en anden post, eventuelt hos flisemureren.

En rille til gas er ikke et færdigt stykke arbejde i sig selv. Det er et mellemtrin, som skal passe med det, der kommer før og efter.

Før rillen laves

Den projekterende fastlægger føringen, statikeren vurderer indgrebet i den bærende væg, og den autoriserede elinstallatør skal vide, hvor gasrøret kommer til at ligge i forhold til hans kabler. Gasrør må ikke ligge i samme rille som elledninger, og der holdes en afstand mellem dem efter de gældende DS/EN-standarder og gasreglerne. De konkrete afstande fastlægges af den, der projekterer installationen.

Montering af røret

Røret lægges kun af en autoriseret VVS-installatør med gasautorisation. Rør i væg føres uden adskillelige samlinger, og ventiler og afspærringer skal forblive tilgængelige. Afhængigt af rørmaterialet bruges korrosionsbeskyttelse, og røret skal kunne bevæge sig en smule, når temperaturen ændrer sig.

Tæthedsprøve før tilpudsning

Rillen må ikke lukkes, før installatøren har lavet tæthedsprøven, og røret er kontrolleret. Det er her, det oftest går galt på byggepladsen: pudseren har en tid, installatøren har ikke været der endnu, og rillen bliver lukket. Bagefter skal der hugges op igen for at kunne prøve og kontrollere.

Lukning og overflader

Rillen fyldes med mørtel eller det materiale, installatøren anbefaler til den pågældende rørtype. Gipsbaserede materialer bruges som regel ikke omkring gasrør, fordi de kan fremme korrosion på metalrør. Først derefter kommer spartel, maler, fliser og køkkenmontage. Tag et billede af rillen med røret i og en tommestok holdt op ad væggen. Det vil du være glad for, næste gang der skal bores.

• For lav rille: røret ligger næsten i overfladen, pudslaget over det er tyndt og revner. Senere dukker en hårfin revne op præcis langs røret.
• Overskåret armering: man ser intet med det samme, men den bærende væg er svækket. I betonelementbyggeri kan det være et problem for hele bygningen, ikke kun for din lejlighed.
• Rille i forspændt dæk: et alvorligt indgreb i konstruktionen, som ikke er let at rette op på.
• Skrå riller: efter få år ved ingen, hvor røret løber, og der er risiko for at bore lige ind i det.
• Flossede kanter: en rille hugget uden forskæring bliver bred og ujævn, kræver meget mørtel og synker ofte efter lukning.
• Lukket før prøven: rillen skal åbnes igen, og arbejde og materialer betales to gange.
• Gas og el for tæt: manglende afstand giver problemer ved kontrollen og er en sikkerhedsrisiko.
• For lidt støvbeskyttelse: betonstøv i hele boligen, hos naboerne og på trappen. Det handler ikke kun om rengøring, men også om helbred: fint kvartsstøv irriterer lungerne.

Lugter du gas under arbejdet eller senere, så rør ikke ved kontakter, og brug ikke åben ild. Luk vinduerne op, forlad rummet, og ring til gasdistributørens døgnvagt eller 112.

Hvor hurtigt det går i beton, afhænger af betonens styrke, armeringen, adgangsforholdene og antallet af hjørner. Normalt kan håndværkerne lave nogle meter rille i et køkken på én arbejdsdag. I hård beton med armering eller ved arbejde over hovedhøjde tager det længere. Selve rillen skal ikke tørre, men regn med tid til oprydning, til installatørens besøg og tæthedsprøven, og først derefter lukning. Mørtlen i rillen skal som regel have nogle dage, før der kan pudses eller spartles oven på, den præcise tid står hos producenten.

Det skal du se efter

• Føring: svarer til tegningen, rillerne er lodrette og vandrette uden unødige buer.
• Dybde: ens i hele længden, røret kan ligge i rillen med beskyttelse, og der er plads til at lukke den.
• Bund: plan, uden knolde, som røret ville ligge og hvile på.
• Kanter: rene, uden revner ind i væggen.
• Armering: er ingen steder skåret over eller bukket. Er den blevet blotlagt, skal den projekterende vide det.
• Renhed: rillen er støvsuget og fri for støv og løse stykker.

Et lige retholt eller et vaterpas lagt hen over rillen hjælper dig. Du ser med det samme, om dybden varierer.

• Rillernes føring svarer til tegningen af gasinstallationen
• Rillerne er lodrette og vandrette uden skrå stykker
• Dybde og bredde er tilstrækkelige til røret og til lukning
• Kanterne er lige og uden revner ud i væggen
• Armeringen er ikke skåret over, og blotlagt armering er noteret og drøftet
• Der ligger ingen elkabler eller andre ledninger i rillen
• Rillen er rengjort og klar til røret
• Affaldet er fjernet, og rummet er ryddet op
• Andre rum, trappe og fællesarealer er fri for støv
• Det er aftalt, hvornår VVS-installatøren kommer, og hvornår tæthedsprøven laves
• Rillen lukkes først, når røret er prøvet og godkendt af installatøren