Maling: hvid grundmaling i to lag

Oftest efter spartling og reparationer. Spartelmasse, filler og gammel puds suger malingen forskelligt. Med kun ét lag ses det som matte og mere blanke "landkort", som især træder frem i sidelys fra vinduet. Andet lag udligner forskellene.

I nybyggeri er vægge og lofter typisk gipsplader eller nyt puds. De suger meget og ujævnt, så ét lag nærmest forsvinder i underlaget. To lag giver den første sammenhængende film, og en eventuel farvet maling bagefter dækker lettere og bruger mindre maling.

Malet glasvæv, som er meget udbredt i danske boliger, tager også godt imod to lag. Strukturen kræver, at malingen arbejdes ordentligt ind, ellers ses lyse og mørke felter.

Skal du dække mørke farver som blå, grå eller rød, er et hvidt mellemlag nødvendigt. Regn dog med, at meget mættede farver kan kræve et tredje lag eller en mere dækkende maling.

Mange vælger også hvidt før salg eller udlejning af en bolig. Det virker neutralt, får rummet til at se større ud, og den nye ejer kan let male om efter egen smag.

Resultatet afgøres i høj grad af forarbejdet. Selv god maling skjuler ikke støv, fedt eller revner, der ikke er udbedret.

1. Bære møbler ud eller dække dem til, afdække gulvet og tape vinduer, karme og fodlister af.
2. Rengøre væggene for støv, spindelvæv og fedtede pletter og skrabe løs gammel maling af.
3. Spartle huller og revner, slibe dem, når de er tørre, og støve af.
4. Grunde underlaget, især nyt puds, spartlede flader, gipsplader og reparerede steder.
5. Skære ind med pensel i hjørner, ved loftet, omkring stikkontakter og bag radiatorer.
6. Rulle første lag på og lade det tørre helt.
7. Tjekke væggen og eftersparte og pletmale små fejl.
8. Påføre andet lag, igen med hjørnerne først og derefter fladen.

Hvorfor males loftet før væggene? Fra loftet drypper eller sprøjter der altid lidt, og det er smartest, at sporene havner på vægge, der alligevel skal males.

I opholdsrum bruges oftest en almindelig vandbaseret vægmaling. Den er diffusionsåben, tørrer hurtigt og dækker godt. I stue, soveværelse og kontor er den helt tilstrækkelig. Til vægge vælges typisk en lav glansgrad, og til lofter en endnu mere mat maling, fordi den skjuler ujævnheder bedre.

Slidstærk, afvaskelig vægmaling, ofte med lidt højere glans, passer til gange, børneværelser og køkkener, hvor væggene oftere bliver beskidte og skal tørres af med en fugtig klud. Den suger mindre, så pletter ikke trænger så dybt ind.

Grundmaling eller hvid grunder kombinerer grunding og første lag. Den passer til nyt puds og gipsplader, når du vil spare et arbejdsgang. På støvende, smuldrende eller meget sugende underlag er det dog bedre at bruge en separat dybdegrunder.

Til badeværelser og rum med skimmel findes maling med tilsætning mod skimmelvækst. Malingen alene løser dog ikke problemet, hvis årsagen, altså fugt og dårlig udluftning, ikke bliver fjernet.

Lettest er det at male et tomt rum med lige, tidligere malede vægge i almindelig højde. Arbejdet tager længere tid og bliver dyrere ved:

• Sugende eller nyt underlag, der kræver grunding og mere maling
• Mange reparationer, meget spartling og slibning
• Mørk eller kraftigt farvet gammel maling
• Høje lofter, trappeopgange og steder, hvor der skal bruges stillads
• Vægge med mange nicher, hjørner, rør og radiatorer
• Møbler, der bliver i rummet og skal flyttes og dækkes til

På store tomme flader, for eksempel i nybyggeri, kan maleren tilbyde sprøjtemaling. Det går hurtigt og giver ingen rullestriber, men alt omkring skal afdækkes grundigt, og det kræver erfaring. I en indrettet bolig passer det sjældent.

Et almindeligt værelse kan du godt male selv. Du skal bruge en stabil lav trappestige eller en teleskopstang, en malerrulle med mellemlang luv (til glatte vægge typisk omkring 12 til 18 mm, til glasvæv gerne lidt længere), en flad pensel, et rullegitter til spanden og afdækningsplast. Luft ud under arbejdet og mens malingen tørrer, men undgå gennemtræk og direkte sol på den friske maling.

1. Afdække gulv og møbler og tape fodlister, karme og vinduesrammer af.
2. Afdække stikkontakter og afbrydere med malertape. Afmontering af dæksler overlades til en autoriseret elinstallatør.
3. Vaske fedtede pletter af, støve væggene af og spartle små huller.
4. Grunde reparerede og sugende steder efter anvisningen på dåsen.
5. Røre malingen grundigt op og kun fortynde, som producenten anbefaler.
6. Skære ind med pensel langs hjørner, loft og omkring stikkontakter.
7. Dyppe rullen, rulle den af på gitteret og påføre malingen i baner, der overlapper hinanden.
8. Gøre én væg færdig ad gangen uden pause midt på fladen.
9. Lade laget tørre så længe, som producenten angiver, normalt nogle timer.
10. Påføre andet lag med samme værktøj og på samme måde.
11. Fjerne tapen, før malingen er helt tør, så kanten ikke rives med.

Hvid maling afslører enhver ujævnhed og ethvert dårligt strøg. I praksis ses disse fejl ofte:

• Glemt grunding: malingen suges ujævnt, der opstår skjolder, og malingen hæfter dårligere
• Malingen er ikke rørt op: pigmentet lægger sig i bunden, og væggen dækker forskelligt
• For tyk eller for tynd maling: tyk maling giver rullespor, tynd maling dækker dårligt og løber
• Rulning hen over halvtørre felter: ved overgangen opstår synlige striber og "landkort"
• Andet lag for tidligt: rullen river det stadig bløde første lag op
• For lidt maling på rullen: forsøget på at strække malingen over en stor flade giver gennemslag

Se væggen efter både om dagen og i aftenlys. En lampe eller lommelygte holdt skråt langs væggen afslører mest.

• Malingen er sammenhængende, og spartel, reparationer eller den gamle farve skinner ikke igennem
• Der er ingen matte og blanke skjolder eller rullestriber
• Hjørner og kanter er malet lige så godt som fladen, uden grålige rande
• Der er ingen løbere, dråber eller fnug fra rullen
• Overgangen mellem væg og loft er lige og ren
• Gulv, vinduer, karme og afbrydere er fri for malingspletter
• Rummet er ryddet, og afdækningen er fjernet