Maling af lodrette varmerør

Selve malingen går hurtigt. Det, der tager tid, er forarbejdet og tørretiden mellem lagene. Fremgangsmåden ser i grove træk sådan ud:

• Rørene skal køle af: Maling skal på en kold og tør overflade, ellers slår den bobler og hæfter dårligt
• Afdækning: Gulv, væggen bag røret og møbler dækkes med plast eller papir, og kanterne tapes af
• Rengøring og affedtning: Støv, fedt og løs gammel maling fjernes
• Rust væk og slibning: Med stålbørste eller sandpapir, så den nye maling har noget at hæfte på
• Grunder: På steder, hvor der er blankt metal eller rust
• To tynde lag topmaling: Oppefra og ned, med den tørretid producenten angiver

Hvorfor to tynde lag og ikke ét tykt? Et tykt lag løber på et lodret rør, tørrer langsomt, danner næser ved rørbøjlerne og skaller lettere af senere.

Rørene bliver varme og kolde igen og igen, når varmen er tændt. Almindelig vægmaling eller træmaling kan ikke holde til det. Vælg en maling, der udtrykkeligt er beregnet til radiatorer og varmerør. Temperaturbestandigheden står som regel på dåsen. Almindelig radiatormaling tåler typisk omkring 100 til 120 °C ifølge producenten, og det er rigeligt til et almindeligt centralvarmeanlæg, hvad enten det kører på fjernvarme, varmepumpe eller fyr.

Vandbaseret akrylmaling til radiatorer

Den lugter næsten ikke, tørrer hurtigt, og hvid holder farven længere. Den passer godt til boliger, man bor i under arbejdet, børneværelser og kontorer. På rustent metal skal den have en passende grunder under.

Alkydmaling (oliebaseret)

Den giver en hård, slidstærk og blank overflade, der tåler stød og slag. Den lugter mere og tørrer langsommere, så der skal luftes godt ud. Hvid alkydmaling, som ikke er beregnet til radiatorer, gulner med tiden på et varmt rør.

Grunder og farvevalg

Stålrør med rust skal have en rustbeskyttende grunder. Kobberrør og galvaniserede rør kræver en grunder, der er lavet til netop den slags underlag, ellers sidder malingen ikke fast. Farven er en smagssag: hvid eller samme farve som væggen får røret til at forsvinde, mens antracit eller sort bevidst fremhæver det. En blank overflade er lettere at tørre af, en mat overflade viser færre ujævnheder i det gamle underlag.

Hvor meget arbejde der er, og dermed hvad det koster, afhænger mest af rørenes tilstand og hvor let man kommer til:

• Overfladens tilstand: Et rør med ét sundt lag maling skal bare slibes let, mens rust og tykke, skallende lag betyder meget mere forarbejde
• Afstand til væggen: Et rør tæt ved væggen eller inde i et hjørne er svært at male på bagsiden og kræver en smal radiatorpensel
• Antal rørbøjler, afgreninger og ventiler: Hver detalje skal males i hånden og i roligt tempo
• Møbler og inventar: Skabe, køkken eller badekar ved røret gør afdækningen større
• Mørk eller kraftig farve: Ved farveskift kan der være brug for et tredje lag

I etageboliger er de lodrette rør, stigstrengene, som regel en del af ejendommens fælles varmeanlæg. I fyringssæsonen er de varme, og du kan ikke selv lukke for dem i lejligheden. Malingen planlægges derfor uden for fyringssæsonen. Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, kan bestyrelsen eller administrator fortælle dig, hvornår varmen normalt er slukket. Selve malingen kan du sagtens stå for, men enhver ændring af rørføringen er en opgave for en VVS-installatør.

Maling af rør i væghøjde kan en øvet gør-det-selv-person godt klare. Du piller ikke ved selve anlægget, du fornyer kun overfladen. Arbejd kun på kolde rør og sørg for god udluftning.

1. Sluk for varmen eller vent til fyringssæsonen er slut, og lad rørene køle helt af.
2. Dæk gulv og møbler af, og beskyt væggen bag røret med et stykke pap eller plast.
3. Skrab løs maling og rust af med en stålbørste eller groft sandpapir.
4. Slib hele røret let, så overfladen bliver mat og en smule ru.
5. Fjern støvet, affedt røret med et egnet rengøringsmiddel, og lad det tørre grundigt.
6. Påfør grunder på blankt metal og steder med rust, og lad den tørre som angivet af producenten.
7. Mal første tynde lag topmaling oppefra og ned, og mal bagsiden af røret med en radiatorpensel.
8. Lad laget tørre som angivet på dåsen, og slib det eventuelt let.
9. Mal andet tynde lag, og tjek rørbøjler og samlinger for maling, der samler sig.
10. Tænd først for varmen efter den tid, producenten angiver, typisk tidligst efter en til to dage.

I ældre huse kan de oprindelige malingslag indeholde bly. Slib hellere vådt på sådanne lag, brug åndedrætsværn, og fej ikke støvet op tørt.

• Maling af et varmt rør: Malingen tørrer hurtigt i overfladen, slår bobler og revner senere
• Sprunget forarbejde over: På fedt, støv og rust hæfter den nye maling ikke og skaller af inden for et år
• Forkert maling: Væg- eller træmaling gulner, klistrer og skaller af på rørene
• Ét tykt lag: Løbere, ujævnheder og lang tørretid
• Overmalede ventiler og termostathoveder: Gevind eller hoved klistrer sammen og kan ikke længere drejes
• Varmen tændt for tidligt: Malingen er ikke hærdet endnu og skifter farve eller tager skade

Man ser ofte, at rørisolering eller plastkapper også bliver malet. Dem skal du ikke male. Malingen sidder dårligt på dem og kan ødelægge materialet.

Når malingen er tør, så se røret efter i godt lys, gerne fra siden, og tjek:

• Ensartet farve uden gammel maling, der skinner igennem
• Bagsiden af røret ind mod væggen er malet lige så godt som forsiden
• Ingen løbere eller næser, især ved rørbøjler og samlinger
• Ingen rust, der trænger igennem malingen
• Rene ventiler, termostathoveder og gevind, der kan drejes frit
• Ren væg, rent gulv og omgivelser uden malingspletter
• Efter første gang varmen er tændt: ingen bobler, revner eller tydelig farveændring