Afskrabning af gammel limfarve

Den enkleste prøve tager få sekunder. Stryg en tør hånd hen over væggen. Hvis du får hvidt pulver på hånden, smitter malingen af, og så er det næsten altid lim- eller kridtfarve. Den anden prøve laver du med en våd svamp. Limfarve bliver blød efter et par strøg, tværes ud eller begynder at gå af. Plastmaling forbliver fast.

Hvorfor betyder det noget? Laget af limfarve er blødt og hænger dårligt sammen. Ny maling sætter sig godt nok fast, men den sidder kun fast i pulveret. Når den nye maling tørrer, trækker den sig sammen, og så begynder hele overfladen at skalle af i flager, ofte allerede efter få uger. Almindelig malertape kan også hjælpe dig: sæt et stykke på væggen, tryk det godt fast og riv det hurtigt af. Sidder der meget gammel maling på tapen, skal underlaget renses.

Kalkmaling er som regel hårdere og smitter mindre af. Er der kun et eller to faste lag, kan det nogle gange være nok at grunde grundigt. Er lagene tykke, revnede eller skaller de af, skal kalken også fjernes.

Ved limfarve bruger man næsten altid vand. Vandet blødgør malingen, så du hverken skal slibe eller bruge kemikalier. I praksis ser arbejdsgangen sådan ud:

• Klargøring af rummet: Bær møblerne ud eller dæk dem til. Læg plast på gulvet og pap eller papir ovenpå, så vandet suges op, og underlaget ikke bliver glat
• Beskyttelse af el: Slå gruppen for rummet fra i eltavlen, og tape stikkontakter og afbrydere til, fordi vandet løber ned i dem
• Opfugtning: Gør væggen våd med varmt vand med en rulle, en bred pensel eller en havesprøjte, og tag et mindre område ad gangen
• Ventetid: Lad vandet virke, til malingen er blød. Det tager som regel omkring 10 til 20 minutter, ved tykke lag længere og med flere omgange vand
• Skrabning: Træk en bred spartel eller skraber hen over fladen i en lav vinkel uden at presse ind i pudsen
• Afvaskning: Vask resterne af med svamp og rent vand, til væggen ikke længere smitter af
• Tørring: Lad væggen tørre helt, før du går videre

Efter afskrabningen følger normalt udspartling af revner og huller, en let slibning og grunding. Grunderen binder underlaget og giver det en ensartet sugeevne. Det er separate opgaver, men de hører med til et godt malerarbejde.

Den samme flade kan tage en time den ene gang og en hel eftermiddag den anden. Hvor krævende arbejdet er, og dermed om det bliver billigere eller dyrere, afhænger især af:

• Antal lag: Et enkelt tyndt lag kridtfarve går næsten af af sig selv, mens mange lag fra forskellige årtier skal fugtes igen og igen
• Type maling: Lim- og kridtfarve bliver hurtigt blød, kalk tager længere tid og kræver tit flere kræfter
• Loft eller væg: Et loft er fysisk hårdere, vandet drypper, og man arbejder fra stige eller rullestillads
• Pudsens tilstand: Viser der sig hul eller smuldrende puds, når den bliver våd, kommer der reparation oveni
• Detaljer: Stuk, rosetter, lister, hjørner og områderne omkring vinduer tager tid og skal klares i hånden
• Tomt eller møbleret rum: I et tomt rum går det hurtigere, og der er mindre risiko for skader
• Skimmel: Angrebne områder skal behandles med et middel mod skimmel, og årsagen til fugten skal findes

I ældre etageejendomme er lofterne ofte pudset på rørvæv. Her skal du passe på med vandet, så pudsen ikke bliver gennemblødt og løsner sig. Gips er også et særligt tilfælde. Gipsplader må ikke blive gennemvåde, for så suger papirlaget vand og begynder at skalle af. De fugtes kun let og skrabes meget forsigtigt.

En øvet gør-det-selv-person kan godt skrabe limfarve af en væg. Det kræver ingen kemikalier og intet støjende værktøj, kun tålmodighed. Overlad gerne lofter til en maler, især høje lofter og lofter på rørvæv. Brug beskyttelsesbriller, fordi dråber med kalk irriterer øjnene.

1. Lave prøven med tør hånd og våd svamp og sikre sig, at det er limfarve.
2. Bære møblerne ud, dække gulvet med plast og sugende papir og tape kanterne.
3. Slå gruppen for rummet fra i eltavlen og tape stikkontakter og afbrydere til.
4. Gøre en spand varmt vand, rulle eller sprøjte, bred spartel og svamp klar.
5. Fugte et område på omkring en til to kvadratmeter.
6. Vente, til malingen er blød, og fugte en gang til efter behov.
7. Skrabe det bløde lag af oppefra og ned med skraberen holdt fladt.
8. Vaske resterne af med svampen og skifte vandet løbende.
9. Fortsætte med næste område, til hele væggen er færdig.
10. Lade væggen tørre, alt efter temperatur og udluftning som regel mindst et døgn.
11. Kontrollere væggen med hånden og tape og først derefter spartle og grunde.

I praksis ses det tit, at man kun skraber de steder, der skaller, og maler hen over resten. Den nye maling sidder så fast i den gamle kridt og skaller med tiden også af dér, hvor væggen så fin ud. En anden fejl er, at væggen ikke bliver vasket grundigt nok. Smitter væggen stadig af efter afskrabningen, har grunderen ikke noget at binde til.

Også for skarpt værktøj eller for hårdt tryk er almindeligt. Skraberen laver så riller i pudsen, og der bliver unødvendigt meget at spartle. Utålmodighed giver også problemer: spartel eller maling på en våd væg giver skjolder og dårlig vedhæftning. Og undervurder ikke vandet ved stikkontakterne. Det tager et minut at slå gruppen fra og tape dem til.

Når du skal se en malers arbejde efter, eller når du tjekker dit eget, så hold øje med disse punkter:

• Væggen smitter ikke af, når du stryger en tør hånd over den
• Tapen tager ingen rester af gammel maling med, når den rives af
• Der sidder ingen små øer af gammel maling tilbage, især i hjørner, ved lister og omkring vinduer
• Pudsen har ingen dybe riller fra skraberen
• Hul eller smuldrende puds er markeret, og reparationen er aftalt
• Gulv, vinduer og karme er rene og uden indtørrede rester
• Væggen ser tør ud og føles tør, før næste skridt