Maling af radiatorer (pr. ribbe)

En sektionsradiator består af ribber, der sidder side om side. Hver ribbe har en kantet overflade på begge sider med fremspring og smalle mellemrum, som en pensel har svært ved at nå. Derfor regnes arbejdet ikke i kvadratmeter som en væg. Det regnes i stykker: én ribbe er én enhed. En almindelig radiator under et vindue har ofte et par dusin ribber, og store radiatorer i ældre huse har flere.

Maling af en ribbe dækker som regel rengøring, affedtning, slibning og topstrøg. Rustbehandling, grundmaling eller nedtagning af radiatoren regnes ofte som separate opgaver. Aftal derfor med maleren på forhånd, hvad der præcis er med i arbejdet.

Først skruer maleren ned for termostaten, og radiatoren skal køle helt af. Hvis du har fjernvarme, er radiatoren ofte lun længe efter, så det tager lidt tid. På en varm overflade tørrer malingen for hurtigt, den bliver plettet og hæfter dårligere. Bagefter dækker maleren gulv, væggen bag radiatoren og ting omkring den af med plast eller afdækningspap, for malingen drypper let mellem ribberne.

Derefter kommer rengøringen. Maleren fejer støv ud af mellemrummene med en smal radiatorbørste og vasker overfladen med sæbevand og affedter. Løse flager af gammel maling og rust fjerner han med stålbørste, sandpapir eller en slibeskive. Overfladen skal være ren og tør, og der må ikke være steder, der skaller af, før der males.

Rustne steder behandles med rustomformer eller rustbeskyttende grundmaling. På ældre radiatorer, der er malet mange gange, hæfter topstrøget bedre, når der er grundet først. Selve malingen lægges på i tynde lag. Maleren bruger en bøjet radiatorpensel i mellemrummene og en lille rulle på de flade dele. Andet lag kommer først på, når det første er tørt efter producentens anvisning på dåsen.

Almindelig vægmaling og træmaling hører ikke hjemme på en radiator. Varmen får dem til at gulne, revne og skalle af. Brug maling, som producenten udtrykkeligt angiver til radiatorer, og tjek altid varmebestandigheden på etiketten.

• Vandbaseret radiatormaling (akryl): tørrer hurtigt, lugter kun lidt og passer godt til et hjem, hvor du bor under arbejdet. Den er nok til almindelig centralvarme og fjernvarme.
• Opløsningsmiddelbaseret radiatorlak (alkyd): hårdere og tåler mere slid, men tørrer langsommere og lugter kraftigt. Den kræver god udluftning og vælges derfor oftere til kælder, værksted og bryggers.
• Maling med rustbeskyttelse: god til ældre radiatorer med lidt rust. Nogle typer kan lægges direkte på rengjort metal.

Farven handler ikke kun om nuancen. Hvid er stadig klassikeren, men en radiator kan også være antracit, mat sort eller have samme farve som væggen, så den glider ind i rummet. Ved metallic- og metalfarver skal du være opmærksom på, at de ifølge nogle producenter kan mindske varmeafgivelsen en smule.

Det går hurtigt med en radiator, hvor den gamle maling sidder fast og bare er falmet, hvor der er god plads omkring den, og hvor den bliver hængende. Så skal den kun rengøres, slibes og males.

Det tager længere tid ved:

• Rust eller revnet, tyk maling fra mange tidligere omgange
• Store eller usædvanlige ribber med dybe mellemrum
• En radiator tæt på væggen, under en dyb vindueskarm eller bag møbler
• Behov for grundmaling og ekstra lag
• Skift fra mørk til lys farve, hvor ét lag ikke dækker

Det mest grundige resultat får du, når radiatoren tages ned fra væggen. Det er dog et indgreb i varmeanlægget. Aftapning af vand og nedtagning er en opgave for en VVS-installatør. Maleren maler som regel radiatoren, hvor den sidder.

• At male en varm radiator. Malingen tørrer ujævnt og kan begynde at skalle af efter få dage.
• For tykt lag. Malingen løber, laver dråber og skjolder, og der samler sig klatter i mellemrummene. To tynde lag er altid bedre end ét tykt.
• Sprunget over rengøring og slibning. Ny maling sidder ikke fast på støv og fedt. Det er forarbejdet, der afgør, hvor længe overfladen holder.
• Forkert maling. Væg- eller træmaling gulner og revner på varmt metal.
• Varmen tændt for tidligt. Varme på maling, der ikke er hærdet, giver pletter, blærer eller ændret farve.
• Malede ventiler. Termostathoved, udluftningsskrue og forskruninger skal ikke males. Ellers sætter de sig fast og kan ikke løsnes.

Du kan godt selv male en radiator, mens den hænger, hvis du har tålmodighed med mellemrummene mellem ribberne. Meget gammel maling kan indeholde bly. Slib den derfor ikke tørt uden åndedrætsværn, og tør støvet op med en fugtig klud bagefter.

1. Lukke termostatventilen og lade radiatoren køle helt af.
2. Dække gulv og væggen bag radiatoren af med plast og tape ventiler og termostathoved af.
3. Feje støv ud af mellemrummene med en smal børste og vaske overfladen med sæbevand.
4. Fjerne løs maling og rust med stålbørste eller sandpapir og slibe den resterende maling let.
5. Tørre støvet af, affedte overfladen og lade den tørre.
6. Behandle rustne steder med rustomformer eller rustbeskyttende grundmaling.
7. Male de indre dele og mellemrummene først med en bøjet pensel og derefter forsiden af ribberne.
8. Lade malingen tørre efter anvisningen på dåsen og lægge endnu et tyndt lag på.
9. Fjerne tapen, lufte ud og først tænde for varmen efter den tid, malingsproducenten anbefaler.

• Malingen er jævn og dækker også i mellemrummene mellem ribberne
• Der er ingen dråber, løbere eller klatter af maling
• Rust eller den gamle farve skinner ikke igennem
• Ventiler, termostathoved og forskruninger er fri for maling og kan betjenes
• Gulv, væg og omgivelser er rene og uden pletter
• Efter første opvarmning gulner malingen ikke, slår ikke blærer og klistrer ikke