Montering af afspærringsventiler

Afspærringsventil dækker over flere dele, der ligner hinanden. Forskellen ligger mest i, hvad der skal tilsluttes:

• Vinkelventil under håndvask, køkkenvask eller ved toilettet, hvor armaturets eller cisternens flexslange tilsluttes
• Vaskemaskinehane til vaskemaskine eller opvaskemaskine med udvendigt gevind til slangen, ofte med kontraventil
• Kugleventil for enden af en ledning, som lukker, når du drejer grebet en kvart omgang
• Radiatorventiler: på fremløbet sidder typisk en termostatventil, på returløbet en returventil, som du kan bruge til at lukke radiatoren af og indregulere den

Motorstyrede ventiler, der er koblet til en styring eller et smart home-system, har en elektrisk del. Den skal tilsluttes af en autoriseret elinstallatør.

VVS-installatøren lukker først hovedhanen eller lukker af for varmekredsen. Derefter åbner han det nærmeste tappested, så trykket forsvinder fra rørene. Så skrues den gamle ventil af. Sidder den fast, holder han imod med en ekstra nøgle, så røret i væggen ikke vrides eller tager skade.

Gevindet renses for rester af gammel tætning. Bagefter tætnes det med teflontape, gevindtætningstråd eller hamp med gevindpasta. Nogle ventiler leveres med tætning påført fra fabrikken, og så skal der ikke ekstra på. Ventilen skrues på og spændes, så udgangen peger den rigtige vej, for eksempel mod armaturets flexslange.

Til sidst lukkes vandet langsomt op. Samlingen tjekkes med en tør klud, og ventilen åbnes og lukkes et par gange. Ved nye installationer eller større ændringer trykprøves hele ledningen efter rørproducentens anvisninger.

Ventilen skal passe til røret og til det, der løber igennem den. Tjek disse punkter, når du vælger:

• Gevindstørrelse: i boliger er det oftest ½", på hovedledninger typisk ¾"
• Medie: til drikkevand skal ventilen være beregnet til drikkevand, til varme skal den kunne tåle varmtvand og den aktuelle temperatur
• Trykklasse: mærket PN, og den bør ligge et godt stykke over driftstrykket i dit anlæg
• Materiale: forniklet messing er det mest almindelige, og i områder med hårdt vand kan det betale sig at vælge en kraftigere udgave
• Betjening: en kugleventil lukker hurtigt og sikkert, en spindelventil regulerer mere fint, men kalker lettere til ved hårdt vand

Hvorfor anbefales en kontraventil ved vaskemaskinen? Den forhindrer, at vand fra maskinen løber tilbage i drikkevandsinstallationen.

Den letteste opgave er at skifte en ventil på et frit tilgængeligt gevind under håndvasken, når hovedhanen lukker tæt. Opgaven tager længere tid og bliver mere kompliceret, når der er:

• En gammel ventil, der er kalket til eller rustet fast og ikke vil løsne sig
• Et beskadiget gevind i væggen, så et stykke rør skal udskiftes, nogle gange også en del af fliserne
• En hovedhane, der ikke lukker tæt og derfor skal skiftes først
• Meget lidt plads bag et skab eller et badekar
• Radiatorventiler i en etagebolig, hvor stigstrengen skal tømmes

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening med fælles varmeanlæg, så tal med bestyrelsen eller administratoren, før du skifter radiatorventiler. Stigstrengen tømmes som regel af foreningens faste VVS-firma, og det sker tit uden for fyringssæsonen.

I praksis viser problemet sig ofte først efter et par dage eller uger. Det skyldes oftest en af disse fejl:

• Tape viklet mod gevindets retning: tapen skubbes sammen, når ventilen skrues på, og samlingen bliver utæt
• Spændt for hårdt: ventilhuset kan revne, eller gevindet i væggen bliver ødelagt
• Drejet tilbage efter spænding: hvis udgangen rettes ind ved at løsne ventilen, ødelægges tætningen
• Monteret mod pilen: ventiler med fast strømningsretning, typisk termostat- og kontraventiler, virker ikke rigtigt, hvis de vender forkert
• Ekstra tætning på samlinger med gummipakning: det er unødvendigt og kan gøre samlingen utæt
• Forkert ventil til temperatur eller tryk: for eksempel en billig vandventil sat på varmeanlægget

Ved en gevindsamling gælder det, at udgangen kun rettes ind ved at spænde videre, aldrig ved at dreje tilbage. Går ventilen forbi den rigtige stilling, er det bedre at skrue den af og tætne forfra.

Har du en hovedhane, der lukker tæt, og sidder ventilen på et frit tilgængeligt gevind, kan du ofte klare udskiftningen selv. Ved radiatorer, rustne rør eller et beskadiget gevind i væggen er det klogere at ringe til en VVS-installatør.

1. Luk hovedhanen, og åbn armaturet, så trykket forsvinder fra rørene.
2. Stil en spand og læg en klud under ventilen.
3. Skru armaturets flexslange af den gamle ventil.
4. Skru den gamle ventil af mod uret, og hold imod på gevindet i væggen, hvis det drejer med.
5. Rens gevindet for rester af tape, hamp og kalk.
6. Vikl teflontape eller gevindtætningstråd i gevindets retning, altså med uret, når du ser ind mod enden af gevindet.
7. Skru den nye ventil på med hånden, og spænd den derefter med en nøgle, så udgangen peger mod slangen.
8. Tilslut slangen. Møtrikken har en gummipakning, så den spændes med fornemmelse og uden tape.
9. Luk den nye ventil, og åbn hovedhanen langsomt.
10. Åbn den nye ventil, og tør samlingen af et par gange med tørt papir for at se, om den er tæt.

Bed om at få det hele vist på stedet, når arbejdet afleveres. Tjek følgende:

• Samlingen ved væggen og ved slangen er tør, også efter nogle timers brug
• Ventilen er let at dreje, og der løber ikke vand igennem, når den er lukket
• Udgangen peger lige mod apparatet, og slangen er hverken knækket eller strammet
• Returventilen på radiatoren kan lukkes, og radiatoren bliver jævnt varm, når den er åben igen
• Pilen på ventiler med fast strømningsretning følger vandets retning
• Der er ryddet op, og ved nye installationer har du fået en rapport fra trykprøvningen