Prisliste for byggearbejder: Montering af afvandingsrende i beton
Indtast mængder, så regnes prisen om med det samme. Prisniveau: Danmark. De kan tilpasse priserne i Deres prisliste.
Alle viste priser er eksklusive moms. Arbejdsprisen dækker kun arbejdet. Prisen inkl. materialer omfatter også hjælpematerialer (klæber, primer, fugemasse, befæstelsesmidler). Fliser, gulve, maling og sanitet vælger og køber kunden selv, de er ikke med i prisen.
| Post | Enhed | Pris / enhed | Mængde | Total |
|---|---|---|---|---|
Afvanding pris | ||||
| Montering af drænrende i beton | lm | 85 kr. / lm | lm | indtast antal- |
Hvad er en afvandingsrende, og hvor giver den mening
En afvandingsrende er en smal kanal med rist. Den opsamler regnvand fra en befæstet flade og leder det væk fra huset. Betonlejet og sidestøbningen holder renden på plads, så den ikke flytter sig, heller ikke under et bilhjul. Den bruges oftest ved indkørslen til garagen, i indkørslen, ved terrassen eller foran hoveddøren. Altså alle steder, hvor der står vandpytter efter regn, eller hvor vandet løber ind mod facaden. Renden er en del af arbejdet med belægning og kantsten.
Renden tager sig af vand, der løber på overfladen. Den stopper ikke fugt, der trækker op i murværket fra jorden, og den dræner ikke grunden under plænen. Hvis husets sokkel er fugtig, også i tørvejr, ligger problemet et andet sted, og en rende alene løser det ikke.
Arbejdet afregnes pr. løbende meter, altså efter rendens længde. Mål derfor, hvor lang renden skal være, før du indhenter tilbud, og skriv også ned, hvor vandet skal ledes hen.
Hvad du skal beslutte, før der graves
Før håndværkeren kommer, bør du have styr på disse spørgsmål:
- Hvor vandet skal hen. Uden udløb er renden bare en lang vandpyt. Beslut, om vandet skal i kloakken, i en faskine eller i en regnvandstank.
- Hvad der skal køre hen over renden. Det afgør belastningsklassen for både rende og rist.
- Hvor den præcis skal ligge. Ved garagen tæt foran porten, ved terrassen langs den laveste kant, ved hoveddøren der, hvor vandet naturligt løber hen.
- Hvilken belægning der kommer omkring. Det kan være belægningssten, beton eller natursten. Belægningen bestemmer, i hvilken højde ristens overkant skal ligge.
- Om tagvandet også skal i renden. Et nedløbsrør ført til renden øger vandmængden markant. Det skal der tages højde for, når rendens bredde og udløbet vælges.
Hvilken rende skal du vælge
Valget afhænger især af, hvad der skal gå eller køre hen over renden. Render og riste inddeles i belastningsklasser efter den fælles europæiske standard for afvandingsrender. Klasserne angives med et bogstav og et tal. Den laveste er A15 til gangarealer, og til garager og parkeringspladser for personbiler bruges B125. Højere klasser er til tungere trafik. Til gangarealer og terrasser er den laveste klasse altså nok, til indkørsel med personbil vælges en klasse til parkeringsarealer, og til tungere køretøjer en endnu højere. Klassen står i producentens materiale.
- plastrender er lette, nemme at skære til og egner sig til terrasser, stier og indkørsler for personbiler, hvis producenten godkender dem til den klasse,
- polymerbeton- og betonrender er tungere og stivere, tåler belastning bedre og bruges i indkørsler, på parkeringsarealer og gårdspladser med trafik,
- galvaniserede stålriste er almindelige på gangarealer og terrasser,
- støbejernsriste vælges, hvor der køres med bil, fordi de er stærke og kan låses fast til renden, så de ikke hopper op, når der køres over.
Der gælder en enkel regel: Både rende og rist skal mindst svare til den belastningsklasse, fladen udsættes for. En kraftig rist på en svag rende løser ikke problemet.
Ved en terrasse, hvor du går barfodet, kan det betale sig at tænke på ristens udformning. Slidsriste og maskeriste med fine åbninger er rarere at gå på og fanger ikke en hæl. Ved en indkørsel er det vigtigere, at risten er låst fast til renden og ikke klaprer, når der køres over.
Fald og tilslutning til afløb
Vandet i renden skal have et sted at løbe hen. Nogle render har faldet indbygget i bunden. Andre lægges vandret, og vandet løber væk takket være rendens dybde og udløbet. Hvis faldet laves ved udlægningen, vælges det i praksis typisk til cirka 0,5 til 1 % efter producentens anbefaling, altså cirka 5 til 10 mm pr. meter. På en fem meter lang rende med 1 % fald er højdeforskellen cirka fem centimeter.
Lige så vigtig er selve fladen. Belægningen eller betonen skal have fald mod renden, ellers løber vandet forbi den.
Afløbet løses efter grundens forhold:
- tilslutning til regnvandskloak eller fælleskloak,
- udledning til en faskine eller et nedsivningsanlæg, hvis jorden tillader det,
- afledning til en regnvandstank.
Tilslut ikke til den offentlige kloak uden aftale med forsyningsselskabet. Mange kommuner og forsyninger foretrækker i dag, at regnvandet bliver på grunden. Arbejde på kloakledninger skal udføres af en autoriseret kloakmester, og afløb udføres efter DS 432, Norm for afløbsinstallationer. I en ejendom med flere boliger skal du aftale arbejdet med administrator eller ejerforeningen på forhånd.
Nedsivning giver kun mening, hvor vandet faktisk kan trænge ned i jorden. I lerjord bliver faskinen hurtigt fyldt, og vandet løber tilbage i renden. En faskine hører heller ikke hjemme tæt ved husets fundament, så vandet ikke siver ind mod murværket.
Sådan foregår montering af afvandingsrende i beton trin for trin
- Afsætning af linje og koter: håndværkeren spænder en snor eller bruger laser. Så ved han, hvor ristens overkant skal ligge, og hvilken vej vandet skal løbe. Først derefter graves der.
- Udgravning: renden i jorden skal være bredere og dybere end selve afvandingsrenden, fordi der skal beton omkring. Ved gangklasse A15 regnes der typisk med cirka 10 cm beton under renden og på siderne. Ved klasse B125 til personbiler er det typisk cirka 15 cm. De præcise mål står i producentens vejledning til den pågældende rende.
- Underlag: bunden komprimeres. Afhængigt af jord og belastning lægges der et komprimeret lag stabilgrus eller skærver ovenpå.
- Betonleje: på gruslaget lægges et lag beton, som renderne sættes ned i én ad gangen. Under render til biler bruges normalt beton i styrkeklasse C25/30, ved gangarealer tillader producenterne ofte en lavere klasse.
- Udlægning af elementer: renderne lægges fra det laveste punkt, altså fra udløbet eller afløbsbrønden, mod strømretningen. Hvert element rettes ind efter snoren, og samlingerne skal gribe ind i hinanden.
- Endebund og tilslutning til afløb: i rendens øvre ende sættes en endebund. Udløbet tilsluttes røret til kloak, faskine eller tank, og samlingen tætnes. Det gøres før indstøbning, mens der er adgang til samlingen.
- Indstøbning: renden støbes ind på begge sider. Ved plastrender skal ristene sidde i under støbningen, ellers kan betonens tryk bøje siderne.
- Færdiggørelse af belægningen: belægningen omkring renden lægges færdig, for eksempel belægningssten eller beton. Ristens overkant skal ligge lidt under den omgivende flade.
- Hærdning: betonen skal hærde tilstrækkeligt, før den belastes. Kørsel med personbil tillades i almindeligt vejr typisk efter cirka 7 dage. Fuld styrke opnås efter 28 dage, i kulde tager det længere.
- Vandprøve: der hældes vand i renden, og man kontrollerer, at det hele løber væk.
Pris for montering af afvandingsrende: hvad den afhænger af
Den vejledende pris for arbejdet er 85 kr. pr. løbende meter. Prisen beregnes efter rendens længde. Når du sammenligner tilbud, så undersøg, hvad prisen pr. løbende meter præcis dækker. Udgravning, beton, udløb, afløbsbrønd, faskine, kloakrør og færdiggørelse af belægningen omkring er ofte særskilte poster.
- Ny eller eksisterende flade: billigst er montering i en ny flade, hvor renden lægges før belægningen. Ved efterfølgende montering i en færdig flade skal belægning eller beton skæres, fjernes og lægges igen, se optagning af belægningssten. Det gør arbejdet væsentligt dyrere.
- Belastningsklasse: en højere klasse betyder kraftigere betonomstøbning, dybere udgravning og tungere elementer. En rende til biler kræver mere arbejde end en rende ved terrassen.
- Underlag: dårlig bundforhold, for eksempel ler eller opfyldt jord, skal udskiftes eller forstærkes. Det giver ekstra arbejde og materialer.
- Linjeføring: en lang rende med flere hjørner og afgreninger eller med udløb langt fra renden giver flere snit, formstykker og meter rør.
- Afløb: en kort tilslutning til en eksisterende afløbsbrønd er enkel. En ny faskine eller en lang rørgrav til kloakken er et særskilt og større arbejde.
- Adgang og maskiner: ledninger i jorden, trange adgangsforhold eller håndgravning uden maskine gør arbejdet langsommere og dyrere.
- Rendens materiale: tunge beton- og polymerbetonelementer håndteres langsommere end plastrender, især ved manuel udlægning.
- Lille opgave: ved en kort rende udgør kørsel, klargøring af beton og færdiggørelse en større del af prisen. Prisen pr. meter er derfor typisk højere end ved en længere rende.
Sådan forbereder du dig, så arbejdet ikke bliver forsinket
Du kan selv forberede en del, så arbejdet går uden ophold:
- Kendte ledninger i jorden. Find ud af på forhånd, hvor el, gas, vand og kloak ligger, og indhent ledningsoplysninger fra ledningsejerne. Skader på et kabel eller en gasstikledning stopper arbejdet og er farlige. Rammer du en gasledning under gravearbejdet, eller lugter du gas, skal du straks ringe til Evidas døgnvagt på 62 25 91 14 - er der akut fare, ringer du 112. Ændringer på disse ledninger må kun udføres af autoriserede fagfolk.
- Klare højder omkring. Det hjælper håndværkeren at vide, hvor tyk belægningen bliver, hvor garagens og terrassens dørtrin ligger, og hvilken vej fladen skal have fald.
- Aftale om afløb. Aftalen med forsyningsselskabet skal være på plads før start, ikke midt i støbningen.
- Plads på byggepladsen. Flyt bilen væk fra fladen, gør plads til levering af materialer, og find et sted, hvor jorden fra udgravningen midlertidigt kan ligge.
- Vejret. Der støbes i mildt vejr. Frost skader frisk beton. I varme og direkte sol skal betonen beskyttes mod at tørre for hurtigt. I regnvejr bliver udgravningen oversvømmet, og arbejdet udsættes.
- Tid uden bil. Cirka en uge efter støbningen kan du ikke køre ind i garagen hen over renden. Sørg for at kunne parkere et andet sted i den periode.
Typiske fejl ved montering af renden, og hvordan de viser sig senere
Renden ligger for højt. Det sker ofte i praksis. Risten stikker så op over belægningen, vandet bliver stående ved den, og hjulene slår den i stykker. Ristens overkant skal typisk ligge nogle millimeter under den omgivende flade, producenterne angiver cirka 3 til 5 mm.
For lidt beton på siderne. Renden flytter sig med tiden, og belægningen omkring glider fra hinanden. Ved en indkørsel ses det først der, hvor hjulene bremser og drejer.
Støbning uden riste i ved plastrender. Siderne bøjer, og risten passer så ikke, klaprer eller kan ikke tages op.
Ukomprimeret underlag. Renden sætter sig, og der opstår en lavning med stillestående vand, hvor slam bundfælder sig.
Manglende dilatationsfuge ved lange betonflader. Betonen revner ved renden, fordi den ikke har plads til at udvide sig.
Glemt endebund eller utæt udløb. Vandet løber ind under renden og skyller underlaget væk. Først opdager du det ikke, senere synker renden.
Fladen har fald væk fra renden. Renden forbliver tør, og vandet løber mod huset, selv om renden i sig selv er lagt korrekt.
For lav belastningsklasse. En plastrende til gangarealer revner eller deformeres under en bil, risten bøjer og hopper op.
Belastning før betonen er hærdet. Kørsel med bil efter få timer eller efter en dag ødelægger den friske omstøbning, og renden løsner sig.
Gør det selv: kort rende ved terrasse eller sti
En kort plastrende i klasse A15 ved terrassen eller en sti kan du godt lægge selv. Fremgangsmåden er den samme som beskrevet ovenfor. Ved indkørsler til biler og ved tilslutning til kloak er det klogere at bruge et firma, og kloakarbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester. Indhent oplysninger om ledninger i jorden, før du graver.
Det her har vist sig at virke ved gør det selv-arbejde:
- Køb render, endebund og udløbselement fra samme producent, og læs producentens vejledning. Den indeholder mål for udgravning og beton.
- Bank træpæle i begge ender af linjen, og spænd en snor ud mellem dem i højde med ristens overkant. Mål højden fra den færdige belægning, ikke fra jorden.
- Komprimer bunden mindst med en håndstamper ved håndgravning, og lej en pladevibrator ved større længder, se komprimering af underlag med pladevibrator.
- Brug færdigblandet tørbeton i sække til små mængder, og bland den jordfugtig, så renden ikke synker i lejet.
- Afkort plastrender med en fintandet sav, og sav vinkelret, så samlingerne slutter tæt.
- Bank hvert element forsigtigt på plads efter snoren med en gummihammer, og stå ikke på det.
- Lad ristene sidde i under hele støbningen, og komprimer betonen på siderne med hånden.
- Dæk den friske beton med plast eller hold den fugtig i nogle dage, når det er varmt, og læg først derefter afretningslag og belægning omkring renden.
Sådan kontrollerer du den færdige rende ved aflevering
Ved afleveringen er det en god idé at have en spand vand, et vaterpas eller en ret lægte ved hånden. Det bedste er også at kigge på renden ved den første rigtige regnbyge.
- læg lægten på tværs af renden på belægningen: der skal være en lille afstand under lægten i hele længden, og risten må ikke røre lægten,
- sigt langs renden fra enden: den skal ligge på en ret linje uden trin ved samlingerne,
- gå hen over ristene, og kør langsomt over i bil ved en indkørsel: ristene må ikke klapre eller bevæge sig,
- hæld en spand vand i det højeste punkt: alt skal løbe til udløbet, og der må ikke blive stående en pyt i renden,
- tjek ved udløbet og endebunden, at vandet ikke siver ud under renden,
- se på betonen på siderne, hvis den er synlig: den skal være uden revner og huller,
- hæld også lidt vand på fladen nogle meter fra renden, og se, om det løber hen mod den,
- bed håndværkeren om rendens og ristens belastningsklasse, den er som regel præget direkte i risten,
- prøv at tage en rist op: den skal kunne løftes uden at bryde, så renden kan rengøres,
- få oplyst, hvornår du må køre på fladen med bil.
Ofte stillede spørgsmål
Cirka 85 kr. pr. løbende meter. Den endelige pris afhænger af belastningsklasse, underlag, om renden lægges i en ny eller eksisterende flade, og af hvordan afløbet løses. Udløb, faskine og færdiggørelse af belægningen er som regel særskilte poster.
Ved gangarealer tillader producenterne nogle gange en enklere udlægning, men betonleje og omstøbning er mere pålidelige. Ved indkørsler og parkering er beton i praksis nødvendig, ellers flytter renden sig under hjulene.
Med personbil typisk efter cirka 7 dage, hvis det ikke er koldt. Fuld styrke opnås efter 28 dage, i kulde tager det længere. Du kan gå på fladen tidligere. Den præcise tid fastlægger håndværkeren ud fra den anvendte beton og vejret.
Det afhænger af, hvilken type kloak der er i dit område, og hvad forsyningsselskabet tillader. Spørg forsyningen på forhånd, og husk, at tilslutningen skal laves af en autoriseret kloakmester. En almindelig løsning er nedsivning på egen grund.
Typisk er det nok et par gange om året, især efter løvfald, efter kraftige regnskyl og før vinteren. Ristene tages op, snavset skrabes ud, og renden skylles med vand.
Oftest tæt foran porten, hvor den opsamler vandet fra indkørslen, før det når ind. Indkørslen skal have fald mod renden, og både rende og rist skal kunne bære en personbil.
Oftest fordi et element har sat sig på et ukomprimeret underlag, renden mangler fald, eller udløbet er stoppet. Ved tilstopning hjælper en rensning. Er et element sat sig, skal renden tages op på stedet og lægges igen.
Relaterede ydelser
Guide til anlæg af belægning: opbygning af bundlag efter belastning, fald og afvanding, planlægning før udgravning og hvorfor kantsten sættes først.
Sådan tager du belægningssten op uden unødige skader, hvornår de kan genbruges, og hvad du skal tænke på ved kantsten, ledninger og affald.
Hvad et afretningslag er, hvilket materiale du skal bruge, hvor tykt det skal være, og hvordan du trækker det af, før du lægger fliser eller belægningssten.
Sådan komprimeres stabilgrus med pladevibrator i lag og med nok overkørsler, og sådan tjekker du, at underlaget er fast nok til belægningen.
Sådan laves et komprimeret bærelag af grus op til 30 cm under fliser, terrasse og indkørsel, lag for lag, og hvad du skal tjekke før belægningen.
Hvornår du har brug for et bærelag op til 50 cm, hvordan det lægges og komprimeres lagvis, og hvordan du kontrollerer det, før belægningen lægges.
Beregn hele projektet, ikke kun én ydelse
De vælger poster fra alle fag, og NUMIQ samler dem til et tilbud til Deres eget projekt eller Deres kundes.