Nedtagning af lægter på skrå tage

Lægterne står år efter år i fugt, frost og varme. Er taget godt ventileret, og var træet imprægneret, holder de længe. Det er dog træets faktiske tilstand, der afgør sagen, ikke tagets alder. Når tagbelægningen alligevel skal skiftes, er det derfor en god idé at se hver lægte efter og prøve, om den stadig er stærk.

Disse tegn tyder på, at lægterne bør udskiftes:

• Mørkt, blødt eller smuldrende træ, især hvor lægterne rører tagbelægningen og undertaget
• Revnede, knækkede eller løse lægter, der ikke længere holder tagstenene sikkert
• Vand på loftet, selv om tagbelægningen ser hel ud
• Små gange og fint boremel efter træødelæggende insekter
• En ny tagbelægning med en anden lægteafstand eller andre krav til underlaget

Hvorfor ikke bare vente? Våde lægter skader efterhånden også spærene under dem. Jo længere du udskyder udskiftningen, desto større kan reparationen af tagkonstruktionen blive senere.

Det handler om mere end at rive gamle lægter af. Måden, de tages ned på, påvirker spærenes tilstand og hvor let det bliver at montere det nye tag.

1. Håndværkeren stiller stillads eller tagstiger op, sørger for faldsikring og spærrer området omkring huset af, så nedfaldende materiale ikke rammer nogen.
2. Arbejdet planlægges til tørre dage med lidt vind. Vådt træ er glat, og blæst øger risikoen for, at både materiale og mennesker falder ned.
3. Tagbelægningen tages af fra rygningen ned mod tagfoden, altså i omvendt rækkefølge af, hvordan den blev lagt. Stenene sænkes kontrolleret ned på stilladset eller i en container.
4. Lægterne løsnes også oppefra og ned. Der bruges koben og hammer, og på nyere tage en skruemaskine, fordi lægterne ofte er skruet fast.
5. Hver lægte løsnes lidt ad gangen fra begge sider. Hvis lange søm hives ud med magt, river de ofte et stykke af spæret med.
6. Under hele arbejdet passer man på undertaget. Skal taget stå åbent, dækkes det til med en presenning.
7. Når lægterne er væk, ser tømreren spær, hanebånd og murremme efter. Først nu kan man se, hvordan tagkonstruktionen reelt har det.

Viser gennemgangen råd, revner eller insektangreb, repareres de bærende dele, før de nye lægter kommer på. Ved større skader er det fornuftigt at hente en ingeniør med ind over.

Hvor krævende nedtagningen er, og dermed hvor lang tid den tager og hvad den koster, varierer fra tag til tag. Det afhænger især af:

• Tagets form: Et enkelt saddeltag har lige flader og lægter i samme længde, mens et valmet tag har grater med skråt afskårne lægter og et større areal
• Taghældningen: På et stejlt tag går arbejdet langsommere, og sikringen er mere omfattende
• Husets højde og adgangen: Stillads, en smal vej eller en have uden plads til container forlænger arbejdet
• Detaljer som kviste, ovenlysvinduer, skorstene og skotrender, hvor lægterne er afkortet, og undertaget let tager skade
• Mansardtag, hvor den nederste og øverste del har forskellig lægteafstand
• Træets tilstand: Rådne lægter knækker, og det tager længere tid at håndtere dem
• Om nedtagning af tagbelægningen og bortkørsel af affald er med i opgaven

Vær opmærksom på ældre huse. I Danmark ligger der stadig mange tage med eternit, både bølgeplader og skifer fra før 1986, som kan indeholde asbest. Den slags tagbelægning må kun tages ned af en virksomhed, der er uddannet og udstyret til asbestarbejde. Lægterne røres ikke, før asbesttaget er fjernet korrekt.

Gamle lægter er byggeaffald og bør sorteres allerede på byggepladsen. Rent, ubehandlet træ kan typisk afleveres på kommunens genbrugsplads. Trykimprægneret træ eller træ, der er behandlet med ældre træbeskyttelse, skal i mange tilfælde i en særlig container for imprægneret træ. Spørg genbrugspladsen eller den virksomhed, der modtager affaldet, hvordan det skal håndteres. Imprægneret træ må ikke brændes i brændeovnen eller i haven, fordi røgen er sundhedsskadelig.

Afstandslisterne er ofte i bedre stand end lægterne. Efter et grundigt eftersyn og ny behandling kan de nogle gange blive siddende. Lægter med tegn på råd eller insekter bør du aldrig genbruge, fordi råd inde i træet tit ikke kan ses udefra.

• Arbejde uden stillads og faldsikring eller uden afspærring omkring huset
• Et åbent tag natten over eller før regn uden midlertidig overdækning
• Et undertag med et hul fra koben, som bliver skjult under de nye lægter og først viser sig ved kraftig regn
• Flænsede spær, fordi lægterne er revet af med magt
• En sprunget gennemgang af tagkonstruktionen, så det nye tag dækker over skadede bærende dele
• Manglende billeder af den oprindelige tilstand, som kunne hjælpe ved en reklamation eller en forsikringssag

I praksis sker det ofte, at man sparer tid netop på eftersynet af undertag og spær. Men det er det eneste tidspunkt, hvor alt er let at komme til.

Før de nye lægter monteres, er det en god idé at gå disse punkter igennem sammen med håndværkeren:

• Der sidder ingen udstikkende søm eller rester af lægter på spærene
• Spærene er ikke flænsede eller flækkede under nedtagningen
• Undertaget er helt, og eventuelle huller er lappet med tape eller lap efter producentens anvisning
• Skadede spær, hanebånd og murremme er markeret, og der er aftalt, hvordan de repareres
• Inddækninger omkring skorsten, kviste og ovenlysvinduer er set efter, og skader er noteret
• Taget er dækket forsvarligt til, når arbejdet holder pause
• Affaldet er sorteret og kørt væk, og der er ryddet op omkring huset
• Tilstanden før og efter nedtagningen er fotograferet bid for bid