Svejsning af asfaltpap på lodret flade, ét lag

Lodret asfaltisolering har én hovedopgave: at forhindre vand og fugt fra jorden i at trænge ind i murværket. På taget skal den forhindre, at vand, der løber hen over tagfladen, kryber ind bag tagpappen ved væg eller brystning. De typiske steder er:

• Ydersiden af kælder- og souterrainvægge, før der fyldes jord tilbage
• Fundamenter og sokkel, hvor den lodrette isolering skal hænge sammen med den vandrette fugtspærre under muren
• Indersiden af brystningen på et fladt tag, hvor tagpappen føres op
• Overgangen mellem terrasse eller altan og husets facade
• Støttemure, brønde og skakte på ydersiden

Hvorfor netop med flamme? Svejset pap hæfter til underlaget i hele fladen. Der opstår ingen hulrum, som vand kan vandre i, og asfalten i samlingerne flyder sammen til én helhed. Er arbejdet godt udført, bliver de enkelte baner til ét sammenhængende lag uden svage punkter ved samlingerne.

Hvornår ét lag er nok

Ét lag svejsepap bruges som regel mod jordfugt og mod vand, der ikke trykker. Det er vand, der løber nedad og føres væk af omfangsdræn eller drænende tilfyldning. Ét lag er også almindeligt ved opbukning på en brystning, hvis det passer til tagets opbygning. I mange danske områder er jorden leret, og efter kraftig regn kan vandet blive stående omkring fundamentet. Står grundvandet højt i forhold til kældergulvet, er der tale om trykkende vand. Så vælger man som regel to lag, et andet system eller vandtæt beton. Den beslutning træffer en rådgiver eller ingeniør ud fra forholdene på grunden, ikke håndværkeren på stedet. Er du i tvivl om, hvilken slags vand der påvirker dit hus, så spørg, før der bliver tændt for brænderen.

Fremgangsmåden afhænger af, om det er en kældervæg i en udgravning eller en brystning på taget. Princippet er dog det samme.

1. Kontrollere underlaget: det skal være fast, tørt og jævnt, uden skarpe fremspring, mørtelrester og støv. Kanter rundes eller affases.
2. Lave en skråkant, det vil sige en skrå eller afrundet overgang i hjørnet mellem vandret og lodret flade, enten af mørtel eller som en færdig trekantliste. Så skal pappen ikke knækkes i en skarp vinkel på 90 grader.
3. Påføre asfaltprimer på underlaget og lade den tørre efter producentens anvisning, som regel nogle timer.
4. Skære banerne i længder, der passer til væggens højde, med tillæg til overlæg på den vandrette flade og til afslutningen foroven.
5. Rulle banen op, placere den nederst mod væggen, varme undersiden af pappen og underlaget og rulle banen gradvist op ad væggen. Pappen trykkes fast med en rulle eller et glittebræt, så den hæfter i hele fladen.
6. Fastgøre banen mekanisk foroven på højere vægge, midlertidigt eller permanent, så den ikke glider ned, mens den er varm.
7. Svejse sideoverlæggene, så der i kanten kommer en tynd, sammenhængende stribe asfalt frem, som regel omkring en halv centimeter.
8. Bearbejde ind- og udvendige hjørner, rørgennemføringer og ankre med ekstra lapper af samme pap.
9. Afslutte overkanten med en afslutnings- eller klemliste, skrue den fast og tætne mellemrummet over listen med en varigt elastisk fugemasse, der tåler asfalt.
10. Gennemgå samlingerne og fotografere den færdige flade, før den dækkes af et beskyttelseslag.

Overgangen til den vandrette isolering

Det mest følsomme sted på den lodrette isolering er den nederste del, hvor den møder isoleringen under fundamentet eller på taget. Som regel føres den vandrette pap nogle centimeter op ad væggen, og den lodrette pap lægges hen over, eller omvendt, afhængigt af rækkefølgen. Det vigtige er, at overlægget er bredt nok, cirka 10 til 15 cm, og at det er svejset uden afbrydelser. Ved kældre ser man ofte, at den vandrette isolering kun stikker et lille stykke frem under pladen og er dækket af mudder. Den kant skal renses, tørres og primes. Ellers klæber den lodrette pap kun til snavset.

Mange problemer med lodret isolering opstår, før brænderen overhovedet bliver tændt. Inden tagdækkerne kommer, bør følgende være på plads:

• Væggen er færdig, og beton eller puds har fået tid til at hærde og tørre efter producentens anvisning, for ny beton indeholder meget vand, og pappen hæfter dårligt på den
• Ved kældre er udgravningen bred nok til, at man kan stå sikkert ved væggen og arbejde med brænder, og skrænter eller afstivning er sikret mod skred
• Ved brystninger er der stillads eller anden sikker adgang og sikring mod nedstyrtning
• Brændbare materialer er fjernet fra området, især flamingo, træ, folie og emballage
• Gennemføringer til rør, kloak og kabler er sat på plads på forhånd, for et hul boret gennem færdig isolering bliver altid et svagt punkt
• Det er aftalt, hvad der skal beskytte isoleringen bagefter, og hvem der laver det

Vejret betyder meget, og i Danmark er fugt den største udfordring. I regn, tåge og på et dugvådt underlag kan man ikke svejse, for vandet under pappen bliver til damp og danner blærer. Ved lave temperaturer bliver asfalten stiv, og pappen kan revne, når den bøjes. Derfor oplyser producenterne en mindste temperatur for udførelsen. SBS-modificeret pap kan som regel bearbejdes i koldere vejr end almindelig oxideret pap, men også her gælder tallet i datablad.

På lodrette flader bruger man i dag næsten kun modificeret svejsepap, som regel med en tykkelse på omkring 4 mm. Forskellene ligger mest i asfalttypen, i armeringen og i overfladen.

Asfalttype

• SBS-modificeret asfalt er elastisk, tåler bevægelser i underlaget og lave temperaturer godt og er det mest almindelige valg til lodrette flader og detaljer
• APP-modificeret asfalt tåler høje temperaturer og sol bedre, men er stivere og egner sig dårligere til hjørner og ujævne vægge
• Oxideret asfalt er den mindst elastiske gruppe og bruges i dag kun undtagelsesvis til svejsning på lodrette flader

Armering

Armeringen bestemmer pappens styrke og hvor meget den kan strække sig. Polyesterfilt er elastisk og modstår at blive revet over. Derfor foretrækkes den ved kældre og steder, hvor bygningen kan bevæge sig. Glasvæv eller glasfilt er mere formstabil, men kan lettere revne, hvis underlaget bevæger sig. Pap med glasarmering giver mening, hvor underlaget er stabilt, og der ikke er risiko for sætninger.

Overflade

Pap med fint sand eller en tynd folie på overfladen passer under jord og bag isolering. På en brystning, der står i solen, bruger man pap med skiferbestrøning, som beskytter asfalten mod UV-lys, eller isoleringen dækkes af en inddækning. Står pap uden beskyttelse i solen, ældes asfalten og revner med tiden.

Hvornår man hellere ikke skal svejse

Hvor der er flamingo, trækonstruktioner eller plastrammer på vinduer og døre i nærheden, er åben flamme en risiko. Flamingo smelter ved varme, og der er brandfare. Her bruger man selvklæbende asfaltpap, kold bitumenmembran, eller man lægger rækkefølgen om, så der svejses, før isoleringen monteres. Ved soklen på et hus, der skal efterisoleres udvendigt, er det et typisk spørgsmål, og det bør afklares, før arbejdet starter.

Prislisten har en særskilt post for svejsning af ét lag asfaltpap på vandret flade. Materialet er ofte det samme, men arbejdet på en væg er anderledes og langsommere. Kort fortalt:

• På en vandret flade rulles hele rullen ud i ét stræk og trykkes fast med foden eller en rulle, på en væg arbejder man med tilskårne stykker, som hver især varmes og trykkes fast
• På væggen trækker tyngdekraften, og den varme pap vil gerne glide og slippe i overkanten, derfor skal den fastgøres mekanisk og have en afslutningsliste
• Pr. kvadratmeter er der flere samlinger, hjørner og gennemføringer på en væg, og hver detalje kræver tid og erfaring
• Håndværkeren står i en ubekvem stilling i en udgravning eller på stillads og kan sværere se, om asfalten er flydt ordentligt ud i samlingen
• På en vandret flade kan vand blive stående, og samlingerne belastes mest, på en væg løber vandet nedad, så det afgørende er overlæggenes rækkefølge og en god afslutning foroven
• Den lodrette isolering skal beskyttes mod skader under tilfyldningen med det samme, mens den vandrette som regel dækkes af beton, afretning eller næste lag i opbygningen

Når en kælder isoleres, indeholder overslaget derfor typisk begge poster: den vandrette flade under eller på pladen og den lodrette flade langs væggene. På et fladt tag er det omvendt det meste, der er vandret, og den lodrette del er kun en strimmel langs brystninger og vægge. Men det er netop dér, det oftest afgøres, om taget bliver tæt. Mål den lodrette flade i hele den udfoldede højde, inklusive overlæg på den vandrette del og afslutningen foroven, ikke kun op til terræn.

Omfanget af arbejdet på en lodret flade afhænger ikke kun af antal kvadratmeter. Især dette påvirker, hvor krævende opgaven bliver:

• Væggens højde, for på høje vægge skal pappen skarres eller fastgøres, og der arbejdes fra stillads
• Antal hjørner, fremspring, piller og gennemføringer, for en lang lige væg er langt enklere end en husplan med mange knæk
• Underlagets tilstand, for gammelt murværk af sten eller tegl uden udjævningslag skal pudses eller spartles først
• Fjernelse af gammel isolering, rester af tjære eller maling og jord ved renovering
• Adgangsforholdene, for en smal udgravning tæt på naboskellet eller en brystning uden stillads gør arbejdet væsentligt langsommere
• Brændbare materialer og vinduer i nærheden, som skal beskyttes eller løses med en anden metode
• Vejret, for ved fugt og kulde må arbejdet stoppes

Ved renovering af ældre huse, fx murermestervillaer med kælder, ser man ofte, at det tager længst tid at grave fri, rense og udjævne væggen. Selve svejsningen går derefter hurtigere. På et nybyggeri med en jævn væg af beton eller blokke er det omvendt.

Den lodrette fugtspærre ligger midt i en kæde af arbejder, og kvaliteten afhænger af, hvor godt håndværkerne koordinerer.

• Med murer og betonfolk: jævnt underlag, afrundede kanter, skråkant i hjørnet og tilstrækkeligt hærdet beton
• Med VVS-installatør og autoriseret elinstallatør: alle gennemføringer sættes på forhånd, gerne med tætningsmanchet eller flange, som pappen kan sluttes til
• Med den, der laver kælderens isolering: limen til sokkelisoleringen skal kunne tåle asfalt, for limtyper med opløsningsmidler angriber asfalten
• Med den, der fylder op: tilfyldning først efter kontrol af isoleringen, uden sten direkte mod væggen og lag for lag
• På taget med blikkenslager eller tømrer: inddækningen af brystningen skal dække isoleringens overkant, så vandet ikke kan løbe ind bag pappen

I en etageejendom, fx ved isolering af kælder eller tag, aftales arbejdet med ejerforeningen eller andelsboligforeningen, som træffer beslutningen. Det er også godt at aftale på forhånd, hvem der skal have dokumentationen, når arbejdet er færdigt.

Fejl i lodret isolering er lumske, for efter tilfyldningen kan ingen se dem. De viser sig først som fugtpletter, saltudblomstringer eller skimmel i kælderen, nogle gange efter flere år.

• Underlag uden primer eller med støv, så pappen kun hæfter i overfladen og med tiden skaller af
• For lidt opvarmning, så pappen kun klæber punktvis og der opstår kanaler, som vandet kan løbe i
• Overophedning, så armeringen brænder, asfalten løber, og pappen mister styrke på stedet
• Manglende mekanisk afslutning foroven, så pappen slipper, bøjer ud, og vandet løber ind bag isoleringen
• Isoleringens overkant under terræn, så vand fra soklen løber ind bag den, for isoleringen skal som regel slutte over terræn
• Skarpt hjørne uden skråkant, så pappen ikke ligger an i hjørnet og rives over ved sætninger
• For korte eller forkert vendte overlæg, så vandet løber ind i samlingen
• Gennemføringer, der kun er smurt ind i fugemasse, som med tiden hærder og slipper
• Tilfyldning med byggeaffald og sten direkte mod pappen uden beskyttelseslag
• Ét lag, hvor der er trykkende vand

Beskyttelse af isoleringen bagefter er en særskilt opgave, men den kan ikke undværes. Under jord bruger man som regel knopfolie med knopperne mod jorden, sokkelisoleringsplader eller et andet beskyttelseslag. Tilfyldningen sker lag for lag og komprimeres forsigtigt, så isoleringen hverken forskubbes eller punkteres.

Selve svejsningen er færdig, så snart pappen er kølet af, som regel efter få minutter. Den samlede tid afhænger dog af forberedelsen. Primeren skal efter producentens anvisning tørre i nogle timer og op til cirka et døgn, længere i kulde og fugt. Ny puds eller udjævningsmørtel skal være tør, før der primes. Beton i nye vægge skal have tid til at afgive den overskydende fugt, som regel nogle uger.

På en lodret flade når man færre meter om dagen end på en vandret, fordi detaljerne fylder mere. Ved et hus med enkel plan og jævne vægge er kælderen ofte isoleret på få dage. Ved en husplan med mange knæk og gammelt murværk skal du regne med længere tid. Fyld ikke op lige efter, at arbejdet er færdigt. Få først isoleringen gennemgået og fotograferet.

Om sikkerhed: ved arbejde med åben flamme skal der være en ildslukker på stedet, og bagefter holdes der øje med området i et stykke tid, så glødende materialerester bliver opdaget. Mange forsikringsselskaber forventer desuden, at den, der svejser, har gennemført kursus i varmt arbejde. Gasflasker må ikke stå nede i udgravningen, hvor den tunge gas samler sig ved bunden. Lugter du gas, eller opstår der brand, så forlad stedet og ring 112.

Selve svejsningen på væggen bør du overlade til tagdækkerne. Arbejde med brænder i en udgravning eller på stillads er risikabelt, og fejl er svære at opdage. Med forberedelsen af underlaget kan du til gengæld hjælpe holdet meget, og du får sikkerhed for, at isoleringen har noget at hæfte på.

1. Grave jorden væk ved væggen til den aftalte dybde, kun i det omfang det er sikkert, og overlade dybere udgravning til et firma med afstivning.
2. Rense væggen for jord, gamle belægninger og løse dele med en stålbørste og lade den tørre.
3. Fjerne mørtelfremspring og runde skarpe kanter.
4. Udfylde større huller og revner med reparationsmørtel og lade den hærde efter producentens anvisning.
5. Feje eller støvsuge støv af væggen og af fundamentets vandrette kant.
6. Påføre asfaltprimer med pensel eller rulle i et jævnt, tyndt lag, kun efter aftale med tagdækkeren om primertypen.
7. Lade primeren tørre efter databladet og beskytte den mod regn og støv.
8. Fjerne flamingo, træ og andre brændbare materialer fra området.

Gennemgå arbejdet, før isoleringen bliver dækket til. Gå hele væggen igennem, og prøv forsigtigt kanterne på samlingerne med en stump spartel. De må ikke kunne løftes. Ved afleveringen bør du kontrollere:

• Pappen er svejset i hele fladen uden blærer, folder og kanter, der står ud
• Ved sidesamlingerne kan man se en sammenhængende stribe udflydt asfalt
• Overlæggene er brede nok og vender, så vandet løber hen over dem og ikke ind i dem
• Der er skråkant i hjørnet, og pappen ligger an uden hulrum
• Hjørner og gennemføringer har ekstra lapper og er tæt sluttet
• Det nederste overlæg til den vandrette isolering er sammenhængende og svejset
• Overkanten er afsluttet med liste, skruet fast og tætnet med fugemasse
• Isoleringen slutter over det kommende terræn eller under inddækningen på brystningen
• Der er ingen gennembrændte steder eller mekaniske skader på pappen
• Du har fotos af hele fladen og detaljerne samt oplysninger om den anvendte pap