Svejsning af asfaltpap med flamme (1 lag)

På en vandret flade hjælper tyngdekraften. Pappen rulles ud, svejses og lægger sig af sig selv på underlaget. Det kan være en fundamentsplade, et betondæk under en terrasse eller et fladt tag. På tage og terrasser skal underlaget have et let fald, typisk mindst ca. 1,5 til 2 %, så vandet ikke bliver stående.

På en lodret flade skal håndværkeren holde pappen på plads, mens den svejses, og løbende varme og trykke den fast. Det går langsommere og kræver mere erfaring. Ofte arbejder man i en smal udgravning rundt om huset. Ved høje kældervægge deles pappen op i kortere baner, og i toppen fastgøres den ofte også mekanisk. En lang bane ville ellers trække den bløde asfalt nedad med sin egen vægt, så laget bliver tyndt foroven. Når udgravningen er fyldt op igen, kan du stort set ikke komme til den lodrette fugtspærre, så fejl er meget svære at rette bagefter.

De to fugtspærrer skal hænge sammen. Hvis pappen på væggen ikke slutter tæt til fugtspærren på fundamentspladen, finder fugten vej uden om i hjørnet og suges op i murværket. I praksis viser det sig tit, at en fugtig kælder ikke skyldes selve pappen, men netop en dårlig overgang.

• SBS-modificeret asfaltpap forbliver smidig i frost og kan bygge bro over små revner i underlaget. Til fundamenter, kældervægge og tage på parcelhuse er det et almindeligt og fornuftigt valg
• Oxideret asfaltpap er enklere og mindre elastisk. Den bliver skør i frost og kan revne, så den egner sig mest som underlag eller til mindre belastede steder
• Skiferbelagt pap bruges som øverste lag på tage, der står i sol. Skiferen beskytter asfalten mod UV-lys
• Pap med aluminiumsindlæg bruges som radonspærre, hvor der er øget risiko for radon, hvilket er relevant mange steder i Danmark. Opbygningen fastlægges i så fald af en rådgiver ud fra forholdene på grunden

Pap til fugtsikring under terræn har sine krav beskrevet i DS/EN 13969. Når du vælger, er det en god idé at se på mærkningen på rullen og i det tekniske datablad: asfalttype, indlæg og tykkelse. Handelsnavnet siger ikke noget om kvaliteten.

Et system i ét lag er beregnet til jordfugt i drænende jord med et fungerende omfangsdræn eller til flader, hvor vandet hurtigt løber af. Ved lerjord, højt grundvand, skrånende grund med tilløb af vand eller en kælder, der bruges til beboelse, er der som regel brug for to lag. Den beslutning bør en rådgiver træffe, ikke et skøn på byggepladsen.

1. Rense underlaget for støv, cementslam, rester af forskallingsolie og løse dele. Huller og lunker udfyldes med reparationsmørtel.
2. Afrunde hjørner og kanter med en hulkehl af mørtel. Over en skarp ret vinkel kan pappen ikke ligge varigt uden spænding.
3. Kontrollere, at betonen er hærdet og tør i hele tykkelsen, ikke kun i overfladen.
4. Stryge hele fladen med asfaltprimer og lade den tørre efter producentens anvisning. En korrekt primet overflade er jævnt mørk uden blanke, våde pletter.
5. Rulle banerne ud tørt og rette dem ind, så endestødene på naboruller ikke mødes samme sted. Overlæg udføres efter producentens anvisning, typisk ca. 10 cm på langs og 15 cm i enderne.
6. Svejse pappen med brænderen i hele bredden og samtidig varme underlaget. Den rigtige temperatur ses på den lille vulst af smeltet asfalt foran rullen. På væggen arbejdes altid nedefra og op, så den øverste bane overlapper den nederste i vandets løberetning.
7. Trykke pappen fast med en rulle. I overlæggene skal der komme en tynd, sammenhængende asfaltvulst frem.
8. Føre den lodrette fugtspærre op over terræn, typisk mindst ca. 30 cm, og beskytte den med knopfolie eller XPS-plader, før der fyldes op.

Gennemføringer til rør og kabler skal sidde, før fugtspærren lægges, og tætnes med en systemmanchet eller en svejset manchet af pap. Et hul boret bagefter i den færdige pap kan ikke repareres pålideligt.

Arbejde med åben flamme hører til hos en fagmand. Den, der svejser, bør have certifikat i varmt arbejde, og forsikringsselskaber stiller ofte krav om det. Der svejses kun i tørvejr, uden kraftig vind og ved den temperatur, producenten tillader, for modificeret pap typisk fra ca. +5 °C. Brændbart materiale i nærheden, som træ, polystyren og folie, skal dækkes eller holdes på sikker afstand, og der skal være en ildslukker ved hånden. Hvor pappen støder op til isolering eller træ, bruger man selvklæbende pap i stedet for at svejse.

Arbejdet går hurtigst på en stor, plan og ren flade med fri adgang. Mere tid og omhu kræver:

• Lodrette vægge, især høje kældervægge, hvor pappen skal deles op og fastgøres
• En smal udgravning, hvor man ikke kan bevæge sig frit rundt om væggen. En udgravning på ca. 60 til 80 cm i bredden gør arbejdet meget lettere
• Mange hjørner, gennemføringer, lyskasser og kældernedgange
• Et ujævnt eller beskadiget underlag, der først skal repareres
• Arbejde uden for sæsonen, hvor vejret giver tvungne pauser

Ved renovering af et fladt tag behøver det gamle lag ikke altid at blive revet af. Det skal dog være fast, tørt og uden blærer. Gælder det taget på en etageejendom, skal arbejdet aftales med bestyrelsen i ejerforeningen eller andelsboligforeningen, før der sættes i gang.

• Manglende eller ikke tørret primer: pappen hæfter kun punktvis og slipper, ofte allerede når der fyldes op
• Fugtigt underlag: vandet bliver til damp ved opvarmningen, løfter pappen og danner hulrum under den
• Overophedning: på lodrette flader er det fristende at varme længe, men det brænder indlægget, og pappen revner senere under belastning
• For korte overlæg eller samlinger uden asfaltvulst: vandet kommer ind under pappen og breder sig over fladen
• Arbejde oppefra og ned på væggen: hver samling leder så vandet ind i konstruktionen
• Skarpe hjørner uden hulkehl: pappen bliver spændt og revner, når huset sætter sig
• Fugtspærre, der stopper ved terræn: stænkvand og smeltende sne kommer ind bag pappen
• Opfyld med sten eller byggeaffald uden beskyttelseslag: pappen bliver punkteret

Den lodrette fugtspærre kan du kun kontrollere, før udgravningen fyldes op. Bed derfor om billeder af hjørner, gennemføringer og overgangen til den vandrette fugtspærre. Ved afleveringen kan du se efter:

• En sammenhængende asfaltvulst i hele overlæggenes længde
• Pap, der ikke kan løftes i samlingen med hånden eller en spartel
• En overflade uden bobler, folder og blanke, forbrændte pletter
• Afrundede hjørner uden spændt pap
• Tætnede rørgennemføringer
• En tæt overgang fra væggen til fugtspærren på fundamentspladen
• Afslutning over terræn under sokkelliste eller inddækning
• Beskyttelseslag før opfyld og et fungerende omfangsdræn
• På tag og terrasse en flade, hvor vandet ikke bliver stående efter regn