Sprøjteisolering med åbencellet skum i 30 til 35 cm

Åbencellet skum har ifølge producenterne typisk en varmeledningsevne på omkring 0,036 til 0,040 W/m·K. Det isolerer altså nogenlunde lige så godt som en god mineraluld. Et lag på 30 til 35 cm giver en isolans på cirka 8 til 9 m²·K/W. Det er det niveau, rådgivere normalt regner med for tage på huse, der skal bruge meget lidt energi.

Tykkelsen bruges oftest i disse situationer:

• Udnyttelse af tagetagen i et 1½-plans hus, hvor taget skal op på niveau med et nyt hus
• Nybyggeri, hvor energiberegningen kræver et tag med meget lille varmetab
• Loft under et koldt loftrum, der sprøjtes ovenfra, og hvor der ikke er begrænset plads over isoleringen
• Udskiftning af en løsning i to lag mineraluld (mellem spær og under spær) med ét sammenhængende lag uden samlinger

Hvorfor er de almindelige 20 cm så ikke nok? I et ellers velisoleret hus bliver taget det sted, hvor en stor del af varmen forsvinder, fordi varm luft stiger opad. Hver ekstra ti centimeter mærker du også om sommeren i værelset under taget, fordi et tykkere lag længere holder varmen fra et solbagt tag ude. Det tykke lag stiller til gengæld større krav til konstruktionen, fugtforholdene og den måde, skummet sprøjtes på. Det handler resten af artiklen om.

I prislisten finder du ud over denne variant to andre poster, hver med sin egen side. Her er en kort sammenligning, så du kan se, hvilken der passer til dit hus:

• Åbencellet skum 20 til 25 cm: kan som regel være inden for dybden af almindelige spær uden forhøjelse. Det sprøjtes typisk i en til to omgange, og der skal skæres mindre væk. Det passer, hvor et almindeligt isoleringsniveau er nok, eller hvor der ikke er plads til at gøre tagkonstruktionen tykkere.
• Åbencellet skum 30 til 35 cm (denne variant): er næsten altid tykkere end spærene, så spærene skal forhøjes, eller der skal laves en ekstra skelet- eller lægtekonstruktion. Det sprøjtes i flere omgange med pauser, så skummet kan køle af, og der opstår mere afskær. Arbejdet tager længere tid, og fugtforholdene i konstruktionen betyder mere.
• Lukkecellet skum: et tættere skum med lavere varmeledningsevne. Det lukker næsten helt for både damp og vand og afstiver konstruktionen en smule. Det sprøjtes i tynde lag og bruges derfor mest på fundamenter, stålhaller, ståltage, kældre eller steder med meget lidt plads. I et træspærtag lægger man normalt ikke lukkecellet skum i 30 til 35 cm, fordi det ville lukke træet inde fra begge sider og blive en unødigt dyr løsning.

I praksis ser man ofte, at en kunde bestiller det tykke lag, selv om 25 cm havde været nok med den spærdybde og det isoleringsmål, huset har. Det modsatte sker også: Et tyndt lag sprøjtes op i en tagetage, der skal være soveværelse, og om sommeren bliver der for varmt. Lad derfor beslutningen hvile på en varmeteknisk beregning eller i det mindste en snak med en rådgiver eller energikonsulent.

Et tykt lag skum dækker spær, kabler og gennemføringer. Alt, hvad der bliver glemt, skal senere skæres fri. Derfor betaler det sig at forberede grundigt.

Tag og undertag

Taget skal være tæt. Utætheder, knækkede tagsten og manglende inddækninger skal udbedres, før der sprøjtes. Skummet holder længe på vand, og en utæthed opdager du måske først efter flere år. Under tagbelægningen skal der være et diffusionsåbent undertag eller en anden opbygning, som skumproducenten godkender til formålet. Mange ældre danske huse har tegltag med understrygning med mørtel og intet egentligt undertag, eller et gammelt undertag af tagpap eller plader. Her må åbencellet skum ikke sprøjtes direkte på uden en vurdering. Fugt kan kondensere mod det kolde, tætte lag, og træet bliver vådt.

Spær og forhøjelse

Almindelige spær i danske parcelhuse er typisk omkring 14 til 20 cm dybe. For at et lag på 30 til 35 cm kan sprøjtes op i en jævn tykkelse, og gipspladernes forskalling senere kan skrues fast, skal spærene forhøjes. Det gøres med reglar eller planker på højkant, der skrues på spærenes underside, eller med afstandsbeslag og lægter. En tømrer bør have lavet det færdigt, før skumholdet kommer. Træet skal være tørt, ifølge skumproducenterne normalt med en fugtighed på højst omkring 18 til 20 %.

El, skorsten og gennemføringer

Alle elinstallationer i tagfladen skal på forhånd lægges i rør, og dåser skal placeres, så de stadig kan nås efter sprøjtningen. Det arbejde skal udføres af en autoriseret elinstallatør, ikke af skumholdet. Omkring skorstenen må der ikke sprøjtes skum direkte på. Der holdes normalt en afstand efter skorstensproducentens anvisninger og skorstensfejerens krav, og mellemrummet fyldes med ubrændbar mineraluld. Udluftning fra kloak, gennemføringer til ventilationsanlæg og ovenlysvinduer skal være monteret og inddækket på forhånd.

Skunkrum og knæskunk

I 1½-plans huse er skunkrummene ofte de sværeste steder. Aftal på forhånd, om skummet skal følge tagfladen helt ned til murremmen, så skunkrummet bliver en del af den varme zone, eller om det skal sprøjtes på skunkvæggen og gulvet i skunken. Begge løsninger kan fungere, men en halv løsning giver kolde hjørner.

Holdet kommer med en varebil med en tokomponentmaskine, opvarmede slanger og beholdere med skummets to komponenter. På byggepladsen arbejder der som regel to til tre personer: en, der sprøjter, en hjælper ved slangen og en, der skærer til og rydder op.

1. Vinduer, gulve, trapper og alt andet, der ikke må få skum på, dækkes af. Skummet forstøves, og en fin tåge kan flyve flere meter.
2. Temperatur og fugt i underlag og luft kontrolleres. Både komponenter og underlag skal ligge inden for producentens grænser. Om vinteren varmes tagetagen ofte op først.
3. Første omgang sprøjtes tæt mod undertaget eller forskallingen. Her lukker skummet samlinger, kanter og hjørner ved murremmen.
4. Pause, så skummet kan køle af. Skummet udvikler varme, når det hærder, og et for tykt lag i én omgang kan blive overophedet indvendigt, revne eller blive brunt. Producenterne begrænser derfor tykkelsen pr. omgang, for åbencellet skum normalt til omkring 15 til 20 cm.
5. Næste omgang eller omgange sprøjtes op til den ønskede tykkelse med en lille margin ud over kanten af de forhøjede spær.
6. Overskydende skum skæres af med en lang sav eller en særlig skumkniv i flugt med spærene, så forskallingen kan monteres.
7. Tykkelsen kontrolleres med en målesonde, manglende steder eftersprøjtes, og afskæret ryddes op.

Ved 30 til 35 cm opstår der mærkbart mere afskær end ved det tyndere lag. Det er også vigtigt, at den, der sprøjter, har de forhøjede spær som en klar referenceflade. Uden dem er det svært at holde tykkelsen ensartet.

Hvor lang tid tager det

En almindelig tagetage i et parcelhus kan ofte klares på en dag med det tyndere lag. Med det tykke lag skal du hellere regne med længere tid, eventuelt to dage, fordi der er flere omgange og pauser imellem. Skummet er normalt fast at røre ved efter få minutter og kan som regel skæres inden for en time. Det er fuldt hærdet efter cirka 24 timer. Under sprøjtningen og ifølge producenten nogle timer til omkring et døgn efter må ingen opholde sig i huset uden værnemidler, og der skal luftes ud.

Med et tykt lag bliver forskellen mellem et enkelt og et kompliceret tag tydeligere, og det slår igennem i både arbejdets omfang og pris.

Arbejdet bliver lettere med:

• Et enkelt sadeltag med lige spær og ens afstand mellem dem
• Spær, der er forhøjet præcis til den ønskede tykkelse og fungerer som målestok
• En tom tagetage uden møbler, materialer og gammel isolering
• God adgang for slangerne fra varebilen
• Tørt træ og en temperatur, hvor der ikke skal varmes op

Arbejdet bliver sværere med:

• Et tag med kviste, skotrender, grater og mange ovenlysvinduer
• Mange gennemføringer og dåser, der skal friholdes og beskyttes
• Gammel isolering, der først skal tages ned og bæres ud
• Skæve eller vridne spær, som kræver mere tilskæring
• Høje og stejle tagetager, hvor der skal arbejdes fra stillads eller rullestillads
• Smalle skunkrum, hvor der er dårlig plads til at sprøjte og skære
• Vinter, hvor rummet og komponenterne skal varmes længere op

Åbencellet skum lukker vanddamp igennem og kaldes derfor diffusionsåbent. Det er en fordel, fordi eventuel fugt i træet langsomt kan tørre ud. Ved 30 til 35 cm er det dog vigtigt at vide, hvor i konstruktionen dampen kondenserer. Om vinteren bevæger varm, fugtig luft fra boligen sig udad og kan kondensere ved det kolde undertag.

Producenterne er ikke enige. Nogle kræver ikke dampspærre ved en egnet opbygning, andre anbefaler den især ved tykke lag og i rum med meget fugt som badeværelser. Den sikre løsning er en fugtteknisk vurdering af opbygningen efter gældende DS/EN-standarder, hvor en rådgiver beregner, om der skal bruges en dampspærre eller dampbremse, og hvilken. Hvis der skal være dampspærre, monteres den på det tilskårne skum under forskallingen til gipsen, og samlinger og tilslutninger til murværk tapes eller klæbes.

Glem ikke ventilationen under tagbelægningen. Skummet må ikke lukke ventilationsåbningen ved tagfoden eller ved kippen, ellers har fugten under tagbelægningen ingen vej ud. Ved et tag med undertag på forskalling klares ventilationen ovenfra. Ved et tag med en undertagsdug direkte på spærene skal man passe på, at skummet ikke presser dugen op mod afstandslisterne, så luftspalten forsvinder.

Tømreren eller gipsmontøren kan normalt gå i gang dagen efter, når skummet er hærdet og kontrolleret. Forskallingen skrues i de forhøjede spær, ikke i skummet. Kablerne forbliver i rør, og dåserne bør være markeret, så ingen dækker dem til, når pladerne sættes op. Bagefter følger maleren med spartel og maling som på enhver anden gipsflade.

• For tykt lag i én omgang: skummet bliver overophedet indvendigt og revner. Det viser sig som lugt eller hulrum, man ikke kan se, når der skæres til.
• Sprøjtning på fugtigt træ: skummet hæfter dårligt, og der opstår sprækker langs spærene. Træet under skummet tørrer langsomt og kan få skimmel.
• Ujævn tykkelse: i hjørnerne ved murremmen og ved ovenlysvinduer er der ofte for lidt skum. Om vinteren bliver stederne kolde, og der kommer mørke plamager på gipsen.
• Skum, der slipper spærene: skummet krymper en smule, når det hærder, og på et dårligt underlag opstår der en sprække langs spæret. Et termografikamera viser den som en kold stribe.
• Skum på et uegnet undertag eller på understrygning: kondens og våd forskalling, som først opdages, når taget skal repareres.
• Indstøbte dåser og lamper: elinstallatøren må skære skummet op, og isoleringen mister sin sammenhæng.
• Skum helt op ad skorstenen: en brandrisiko, som skorstensfejeren vil påtale.
• Lukket ventilationsspalte ved tagfoden: fugt under tagbelægningen, rim og i værste fald rådne lægter.
• For dyb tilskæring: i stedet for 30 cm er der i nogle felter flere centimeter mindre, og det kan kun konstateres ved måling.

Selve sprøjtningen er ikke et arbejde for en lægmand. Det kræver en særlig maskine, åndedrætsværn og erfaring med den kemiske reaktion. Forberedelsen kan du derimod sagtens klare selv og spare holdet for tid. Lad alt elarbejde ligge hos en autoriseret elinstallatør, og sørg for at stå sikkert, når du arbejder under et stejlt tag.

1. Tømme tagetagen helt, også for opbevarede ting og rester af materialer.
2. Fjerne gammel isolering og bære den ud i lukkede sække. Arbejde med åndedrætsværn, briller og handsker. Ved mistanke om asbest, for eksempel i gamle eternitplader eller gamle tagplader, lade en fagperson vurdere materialet og ikke røre ved det.
3. Feje og støvsuge spær, murrem og undertag for støv.
4. Gå taget efter indefra under eller lige efter regn og markere alle steder, hvor det trænger vand ind.
5. Måle træets fugtighed med en fugtmåler på flere spær og skrive resultaterne ned.
6. Kontrollere, at forhøjelserne på spærene sidder fast og flugter i samme plan.
7. Fotografere alle elinstallationer, dåser og gennemføringer, før de dækkes af skum.
8. Sørge for adgang for varebil og slanger og aftale strømforsyning efter holdets ønsker.
9. Planlægge, hvor beboere, børn og dyr skal være under sprøjtningen og cirka et døgn efter.

Gennemgå skummet, før dampspærre og gipsplader kommer op, mens alt stadig er synligt. Bed den, der har sprøjtet, om at måle tykkelsen med sonden, mens du ser på, flere steder og især i hjørner, ved murremmen og omkring ovenlysvinduer. Foregår afleveringen om vinteren, kan det betale sig at få lavet en termografering, der afslører kolde striber. Ved nybyggeri med krav til lufttæthed følger en tæthedsprøvning, som først laves, når dampspærren er monteret.

• Skummets tykkelse svarer til de aftalte 30 til 35 cm, også i hjørner og ved gennemføringer
• Skummet er sammenhængende uden revner, hulrum og brune, overophedede steder
• Der er ingen sprækker langs spærene eller mod murværket
• Overfladen er skåret i flugt med de forhøjede spær
• Ventilationsåbningerne ved tagfod og kip er fri
• Der er holdt afstand til skorstenen, og mellemrummet er fyldt med ubrændbart materiale
• Skunkrummene er isoleret efter den aftalte løsning uden kolde hjørner
• Eldåser og gennemføringer er tilgængelige og markeret
• Vinduer, gulve og trapper er rengjort for skum
• Afskæret er kørt væk, eller det er aftalt, hvem der bortskaffer det
• Du har fået skummets datablad samt tykkelse og areal noteret i afleveringsprotokollen