Afstivning af udgravning op til 2 m

Jorden i siden af en udgravning holder kun, fordi den hænger sammen og er fugtig. Den balance forsvinder let. Det sker, når det regner, når jorden tørrer ud, når en lastbil kører forbi, eller når der ligger opgravet jord helt ude ved kanten. Et typisk skred ser ikke dramatisk ud. Et stykke af væggen brækker af ved overkanten og falder ind i renden. Ved en dybde på omkring halvanden meter er det rigeligt til at presse en person mod bunden, så vedkommende ikke kan trække vejret.

Arbejdsmiljøreglerne kræver, at siderne i en udgravning er sikret mod skred, når der arbejdes i den. I praksis regner erfarne entreprenører med afstivning af lodrette sider allerede fra omkring 1,2 til 1,5 m. Er jorden løs, eller ligger udgravningen tæt på vej eller bygning, kan det være nødvendigt endnu tidligere. Alternativet er at skråne siderne, altså grave dem af i en skrå vinkel. Det kræver bare meget mere plads og langt flere kubikmeter opgravet jord. På en smal grund, langs et hegn, tæt på naboens hus eller ved et fortov kan man som regel ikke skråne, og så er afstivning løsningen.

Afstivningen beskytter ikke kun dem, der arbejder i renden. Den beskytter også fundamenter, hegn, flisebelægninger og ledninger, der allerede ligger i jorden. Når en side i udgravningen giver sig, siver jorden fra omgivelserne ind mod den. Under naboens konstruktioner kan der opstå hulrum. De viser sig ofte først nogle uger senere som sætninger i belægningen eller en revne i en sokkel.

I prislisten afregnes afstivning af udgravning op til 2 m i kvadratmeter. Det er arealet af de afstivede sider, der tæller. Bundens areal og udgravningens rumfang indgår ikke. En rende på 10 m i længden og 1,8 m i dybden, hvor begge sider afstives, giver altså omkring 36 m². Ved et hul til en brønd lægger man alle fire sider sammen.

Når du sammenligner tilbud, så se efter, hvad posten præcis indeholder. Normalt hører dette med:

• Transport og klargøring af afstivningsmateriale eller -system
• Montering af planker, stolper og stivere i takt med, at udgravningen bliver dybere
• Løbende kontrol og efterspænding af stivere, mens arbejdet står på

Nedtagning af afstivningen står ofte som en selvstændig post i overslaget, fordi den sker senere, sammen med tilfyldningen. Selve gravearbejdet, bortkørsel af jord, pumpning af vand og tilfyldning med komprimering afregnes som regel også separat. Er de ting slået sammen i tilbuddet, bør det fremgå tydeligt. Ellers opstår der let misforståelser om, hvem der skal fjerne afstivningen til sidst, og hvornår det skal ske.

Grænsen på 2 m er ikke tilfældig. Ned til den dybde kan man oftest klare sig med lettere systemer og træ. Ved dybere udgravninger skal der normalt en statisk beregning til, kraftigere gravekasser eller spunsvægge, og så er der tale om en anden type opgave.

Ved mindre dybder bruges nogle få gennemprøvede løsninger. Valget afhænger af jordtypen, udgravningens længde, pladsen til maskiner og af, hvor længe udgravningen skal stå åben.

Vandret planke-afstivning i træ

Det er klassikeren, som enhver jordarbejder kender. Planker, typisk omkring 5 cm tykke, lægges vandret mod siderne. De holdes på plads af lodrette stolper eller brædder, og mellem de to modsatte sider sættes stivere. Plankerne tilføjes oppefra og ned, efterhånden som udgravningen bliver dybere. Metoden passer til jord, der hænger sammen og kan stå et øjeblik uden støtte, for eksempel moræneler og lerholdig jord, som der er meget af i Danmark. Fordelen er, at træ er fleksibelt og kan føres uden om rør, kabler og rødder. Ulempen er, at montagen går langsommere og kræver mere håndarbejde.

Lodret nedrammet afstivning

I løs jord som sand og grus falder siden sammen, før man når at sætte en planke op. Det kendes fra mange sandede grunde i Jylland og i kystnære områder. Her sættes plankerne eller pladerne lodret og rammes eller presses ned i jorden, før der graves. Jorden fjernes først bag dem. Metoden er mere besværlig, men i dårlig jord er den ofte den eneste sikre.

Gravekasser i stål

En gravekasse består af to stålplader, der er forbundet med justerbare stivere. Gravemaskinen sænker kassen ned i renden i ét stykke eller presser den gradvist ned, mens der graves. Ved længere render til stikledninger og kloak er det en hurtig og meget sikker løsning, fordi det meste af montagen sker over terræn. Bagefter flyttes kassen videre langs renden. Den kræver dog en gravemaskine med tilstrækkelig løfteevne og plads til at manøvrere. I en trang gård mellem to huse kan det derfor være umuligt at bruge en kasse.

Afstivningsrammer og hydrauliske stivere

Til smalle render findes også lette rammer i aluminium eller stål med hydrauliske stivere eller skruestivere, der presser paneler eller plader ind mod siderne. De monteres hurtigt og ofte oppefra, uden at nogen skal ned i udgravningen. De er velegnede til kortvarige opgaver, for eksempel når en sprunget vandledning skal repareres.

Ved et parcelhus møder du oftest planke-afstivning i træ ved korte og uregelmæssige udgravninger og gravekasser ved længere, lige render. Foreslår holdet noget andet, så spørg hvorfor. En god formand kan forklare det med én sætning, for eksempel at "der er grus her, plankerne ville ikke nå at komme op".

Afstivning og gravning hænger sammen, så forberedelsen gælder hele opgaven. Inden holdet møder op, bør følgende være på plads:

• Graveforespørgsel i Ledningsejerregistret (LER), så du ved, hvor der ligger gas, vand, el, fjernvarme, tele og kloak
• Påvisning af ledninger i terrænet, hvor ledningsejeren tilbyder det, især tæt på gas og el
• Adgang for gravemaskine og lastbil samt plads til opgravet jord og afstivningsmateriale
• Besked til naboen, hvis udgravningen går langs vedkommendes hegn eller fundament
• I en etageejendom: afklaring med bestyrelsen i ejerforeningen eller andelsboligforeningen om tidspunkt og adgang, hvis der graves ved fælles ledninger eller på fællesarealet

Kortlægningen af ledninger er afgørende. Ved håndgravning og nedramning af plader kan man let ramme et kabel eller et gasrør. Bliver en gasledning beskadiget, eller lugter du gas, så forlad straks udgravningen og området omkring den. Ryg ikke, brug ikke elektriske apparater, og ring fra sikker afstand til gasdistributørens døgnvagt eller 112. Bliver et elkabel beskadiget, må du ikke røre det. Kontakt netselskabet. Reparationen må kun udføres af en autoriseret elinstallatør eller af netselskabets egne folk.

Fremgangsmåden afhænger af systemet. Ved en almindelig udgravning ned til 2 m med træ eller en kombineret løsning ser forløbet forenklet sådan ud:

1. Gravetracéet afmærkes, og placeringen af de påviste ledninger kontrolleres.
2. Belægning, asfalt eller muld fjernes, og muldjorden lægges for sig selv, adskilt fra den øvrige jord.
3. Første etape graves til en dybde, hvor siden stadig står sikkert, som regel kun nogle få decimeter.
4. De første planker sættes, så de rager cirka 10 til 15 cm op over terræn og stopper sten og værktøj, der kan falde ned.
5. Lodrette stolper og stivere sættes og spændes, så plankerne ligger fast mod jordvæggen.
6. Gravningen fortsætter i etaper, og for hver etape tilføjes nye planker og stivere.
7. Mellemrum mellem planke og jordvæg fyldes med jord eller kiler, så plankerne ikke har slør.
8. En stige eller anden sikker opgang sættes ned, så den når op over kanten af udgravningen.
9. Kanten afspærres med hegn eller bånd og belyses om natten, hvis udgravningen ligger, hvor andre færdes.

Med gravekasse er det enklere. Gravemaskinen graver et stykke, sænker kassen ned eller presser den gradvist ned, og først når kassen står, går folk ned i renden. Når røret er lagt og delvist tilfyldt, flyttes kassen videre.

Én regel gælder for alle metoder: Ingen må stå i en uafstivet del af udgravningen, heller ikke "lige et øjeblik, mens der rækkes en planke ned". Det er netop i de øjeblikke, ulykkerne sker. Derfor er afstivning af en dyb udgravning ikke en gør det selv-opgave. Den kræver erfaring, det rette udstyr og en person, der holder øje med siderne oppefra.

Opgravet jord lægges i god afstand fra kanten, som regel mindst omkring en halv meter, og længere væk ved tunge maskiner eller høje bunker. En tung jordbunke presser på siden og på afstivningen, og det tryk er der ikke nødvendigvis regnet med, når stiverne blev placeret.

Hvor krævende afstivningen er, og dermed hvor lang tid den tager og hvor meget der skal laves, afhænger især af:

• Jordtypen: Sammenhængende ler er lettere at afstive end løst grus, sand eller fyldjord med byggeaffald
• Grundvand: Siver vandet ind gennem siden, skylles jorden ud, og der skal pumpes eller afstives tættere
• Ledninger på tværs: Hvert rør og kabel betyder håndgravning og tilpasning af afstivningen omkring det
• Pladsen: I en smal gård kan en gravekasse være umulig, og træet skal bæres ind i hånden
• Nærhed til bygninger og veje: Rystelser og trafiklast kræver tættere stivere og grundigere kontrol
• Udgravningens form: En lang, lige rende er enklere end en udgravning med knæk, udvidelser og brønde
• Vejret: Regn blødgør siderne, frost gør dem stivere, men når de tør op, kan de pludselig give sig

En kort rende til en vandstikledning kan et erfarent hold ofte grave og afstive på én dag. En længere kloakrende med gravekasse skrider frem i omtrent samme tempo som selve gravningen og rørlægningen. Med træafstivning i dårlig jord går det mærkbart langsommere, fordi hver etape skal sikres, før den næste graves.

Det betyder også meget, hvor længe udgravningen står åben. En afstivning, der holder en dag, holder ikke nødvendigvis i to uger med regn og skiftende temperaturer. Trækker arbejdet i renden ud, for eksempel fordi der ventes på, at forsyningen kobler på, skal du regne med hyppigere kontrol og efterspænding af stiverne.

Afstivningen er kun et middel til at udføre hovedarbejdet i renden. Derfor kan det betale sig at aftale på forhånd, hvem der gør hvad, og i hvilken rækkefølge:

• Før afstivning: Kortlægning af ledninger og eventuelt fjernelse af fliser eller asfalt
• Under afstivning: VVS-installatøren eller kloakmesteren, der lægger rør, brønde eller dræn
• Efter rørlægning: Indmåling af ledningens placering, hvis forsyningen ønsker det, og en gennemgang inden tilfyldning
• Til sidst: Tilfyldning i lag med komprimering og gradvis nedtagning af afstivningen

Netop nedtagningen bliver ofte undervurderet. Plankerne trækkes ikke op på én gang inden tilfyldningen. Man arbejder nedefra og op: Et lag fyldes og komprimeres, den tilsvarende del af afstivningen løsnes, og sådan fortsætter man. Tages afstivningen for tidligt, kan siden skride ned i fyldet, beskadige det nyligt lagte rør eller gøre det umuligt at komprimere fyldet ordentligt. En gravekasse løftes som regel trinvis i takt med tilfyldningen.

Lægges der kloakrør i renden, kontrolleres fald og ledningsgrav, mens afstivningen stadig står. Når der først er fyldt op, kan intet rettes uden at grave igen. Afstivningen skal derfor blive stående, indtil alt er gennemgået og godkendt af den, der skal overtage ledningen.

De samme fejl går igen. Nogle er farlige med det samme, andre viser sig først efter et stykke tid:

• Nogen går ned i en uafstivet del af udgravningen, hvilket kan ende med at blive begravet, også ved en dybde på omkring 1,5 m
• Afstivningen rager ikke op over terræn, så sten, jordklumper og værktøj falder ned i renden
• Opgravet jord ligger helt ude ved kanten, belaster siden og deformerer afstivningen
• Stiverne er ikke spændt, eller de sidder for spredt, så plankerne bøjer og der opstår hulrum bag dem
• Mellemrum bag plankerne er ikke fyldt ud, og jorden glider gradvist, så terrænet omkring sætter sig
• Der bruges skadet eller rådnet træ, som knækker under trykket
• Afstivningen trækkes op på én gang inden tilfyldning, siden falder ned over røret, og fyldet sætter sig senere
• Ingen kontrollerer afstivningen efter regn eller en weekend, hvor intet har været tilset

Følgerne viser sig ofte først efter måneder. Sætninger i belægningen over en stikledning, en revne i kantstenen eller en bugt på kloakrøret ved en TV-inspektion skyldes ikke sjældent en dårligt afstivet eller for tidligt nedtaget udgravning. Derfor er det værd at kontrollere det, der ikke længere kan ses efter tilfyldningen.

Afstivning afleveres ikke som et færdigt bygværk, der skal holde i årevis, men som en sikker tilstand i udgravningen, før næste arbejde går i gang. Kontrollér den, før nogen går ned, efter hver regnbyge, efter pauser i arbejdet og før tilfyldning. Ved gennemgangen bør du se efter dette:

• Alle lodrette sider i den dybe del af udgravningen er afstivet i hele højden helt ned til bunden
• Afstivningen rager op over det omgivende terræn og beskytter mod nedfaldende genstande
• Planker og plader ligger tæt mod jordvæggen, og der ses ingen hulrum bag dem
• Stiverne er spændt fast, er ikke skæve, og ingen bruger dem som trappetrin
• Hverken træ eller stål er revnet, rådnet eller på anden måde beskadiget
• Opgravet jord og materialer ligger i god afstand fra kanten
• Der er en sikker opgang, der når op over kanten
• Kanten er afspærret og belyst om natten, hvis andre færdes i nærheden
• Der står ikke vand i bunden, som kan underminere siderne, eller der er sørget for pumpning
• Rækkefølgen for tilfyldning, komprimering og gradvis nedtagning af afstivningen er aftalt
• Omfanget af afstivede flader er noteret, så det kan sammenholdes med de fakturerede kvadratmeter