Maskinel udgravning af fundamentsrender og punktfundamenter

Arbejdet består i at grave render eller huller til fundamenter med en maskine, typisk en minigraver, en rendegraver eller en større bæltegraver. I hånden laves kun den sidste afretning af bunden og de steder, hvor maskinen ikke kan komme til, eller hvor der ligger ledninger i jorden.

Fundamentsrender (bredde fra 50 cm)

Stribefundamenter er sammenhængende render under de bærende vægge. Ved et enfamiliehus danner de en lukket omkreds og derudover nogle indvendige linjer under bærende skillevægge. Bredden fastlægges af ingeniøren ud fra belastningen og jordens bæreevne. Ved almindelige huse ligger den som regel omkring 50 til 60 cm, ved tungt murværk eller svag jord også mere. At posten hedder "fra 50 cm" betyder, at der graves med en skovl i tilsvarende bredde. Smallere render laves ikke på denne måde.

Punktfundamenter (bredde fra 80 cm)

Punktfundamenter er enkeltstående huller under søjler og stolper, for eksempel under en carport, en overdækket terrasse, et træhus på punktfundamenter, en stålhal eller kraftige hegnsstolper. De har som regel kvadratisk eller rektangulær form og er ofte dybere og kraftigere end en stribe, fordi de skal bære en samlet last fra ét punkt. Maskinen graver mange små huller, og efter hvert hul skal den flyttes og stilles præcist op igen. Derfor er punktfundamenter som regel mere tidskrævende pr. kubikmeter end en sammenhængende rende.

Sådan opgøres kubikmeterne

Prisen gælder pr. kubikmeter udgravet jord. Rumfanget beregnes ud fra målene i projektet: længde gange bredde gange dybde. For render lægges alle strækninger sammen, for punktfundamenter ganges rumfanget af ét hul med antallet. Aftal på forhånd, om der afregnes efter projektets mål eller efter det faktisk udgravede rumfang. I praksis bliver udgravningen ofte lidt bredere, især i løs jord, og forskellen kan mærkes.

Vær også opmærksom på forskellen mellem fast og opgravet jord. Jord fylder mere, når den er gravet op, ved ler og moræneler som regel betydeligt mere. Når du bestiller bortkørsel, skal du derfor regne med et større rumfang, end udgravningen viser på tegningen.

En god udgravning starter længe før maskinen ruller ind på grunden. Ved rækkehuse, dobbelthuse og udgravning tæt på naboens hus skal du også tænke på naboerne og deres fundamenter. Inden maskinen kommer, bør dette være på plads:

• Projektmateriale med fundamentsplan, mål, dybder og koter
• Afsætning af huset ved landinspektør eller anden fagperson, gerne med profilbrædder uden for udgravningsområdet, så maskinen ikke ødelægger mærkerne
• Ledningsoplysninger via Ledningsejerregistret (LER) og eventuelt påvisning i marken fra ledningsejerne, så gas, el, vand, kloak og tele er markeret direkte på jorden
• Afrømning af muld, altså det øverste muldlag, som lægges til side og senere bruges i haven
• Adgangsvej for maskine og lastbil med tilstrækkelig bredde og bæreevne og uden lavt hængende ledninger og grene
• Plads til jorden på grunden eller en aftalt bortkørsel og modtageplads
• Ryddet grund uden selvsåede træer, byggeaffald og gamle konstruktioner, hvis de ikke er en del af opgaven

Ledningsoplysninger bliver nogle gange undervurderet, fordi "der har aldrig ligget noget". På ældre grunde og hvor et hus er revet ned, dukker der dog ofte stik op, som ingen kendte til. Hvis et gasrør bliver beskadiget, eller du lugter gas, skal arbejdet stoppes med det samme. Sluk maskinen, gå i sikker afstand og ring til gasdistributørens døgnvagt eller 112. Et beskadiget elkabel overlades til en autoriseret elinstallatør og ledningsejeren. Rør det aldrig.

Fremgangsmåden afhænger af maskinen og terrænet, men hovedtrækkene er de samme:

1. Overtage afsætningen og kontrollere profilbrædder, akser og det fikspunkt, som dybden måles fra.
2. Markere udgravningens omrids på jorden, oftest med spraymaling eller kalk langs udspændte snore.
3. Kontrollere ledningernes placering og grave i hånden eller meget forsigtigt tæt på dem.
4. Stille maskinen op og vælge en skovl i den rigtige bredde. Til den sidste afretning af bunden bruges en skovl uden tænder.
5. Grave renden i lag og løbende kontrollere dybden med nivellerinstrument eller rotationslaser.
6. Lægge jorden på den side, hvor den ikke er i vejen for det videre arbejde, og langt nok fra kanten, så den ikke belaster rendens sider. Eventuelt læsse den direkte på lastbil.
7. Tage de sidste centimeter forsigtigt og rense bunden i hånden, så der ikke ligger løs jord tilbage.
8. Ved punktfundamenter kontrollere hvert huls placering i forhold til akserne og afstandene mellem hullerne.
9. Kontrollere mål, dybder og fundamentsbunden og lade ingeniøren eller den byggeansvarlige besigtige udgravningen.

Fundamentsbunden er bunden af udgravningen, altså det sted, hvor fundamentet møder den faste, uforstyrrede jord. Den skal være fast, plan og uberørt. Hvis der i bunden dukker en anden jord op, end projektet regnede med, for eksempel fyld, blødt ler eller en vandåre, skal det afklares med ingeniøren, før der støbes.

Jordtypen

I store dele af Danmark består undergrunden af moræneler, som er let at grave i, og hvor siderne i en smal rende som regel holder længe. Ler er dog følsomt over for vand: efter regn bliver bunden blød og mister bæreevne. Sand og grus, som er almindeligt i Vest- og Nordjylland og langs kysterne, graves let, men siderne skrider, udgravningen breder sig, og rumfanget vokser. Store sten fra istiden kan kræve hydraulisk hammer eller ekstra tid. Fyldjord, gamle kældre og rester af tidligere fundamenter er overraskelser, som ingen ser fra starten. Mange steder står grundvandet også ret højt, især på lavtliggende grunde.

Hvis der er lavet en geoteknisk undersøgelse med boringer på grunden, så giv den til entreprenøren på forhånd. Det sparer diskussioner på pladsen.

Valg af maskine og skovl

Til et enfamiliehus bruges oftest en minigraver eller en rendegraver. En minigraver kan komme ind på en trang grund og ødelægger mindre af omgivelserne, men den er langsommere ved store mængder eller hård jord. En større gravemaskine graver hurtigere og dybere, men kræver mere plads og en bæredygtig adgangsvej. Skovlens bredde skal passe til renden. Graver man en rende med en for bred skovl, flytter man unødigt meget jord og skal senere bruge unødigt meget beton.

Funderingsdybde

Fundamentets underside skal ligge i frostfri dybde, så frosset vand i jorden ikke løfter fundamentet. I Danmark regnes der typisk med omkring 90 cm under færdigt terræn for opvarmede bygninger. Den konkrete dybde fastlægges altid af ingeniøren. Hvis den bæredygtige jord ligger dybere, graves der ned til den. På skrånende grunde trappes renderne ofte, så man ikke graver unødigt dybt i hele længden.

Med det samme antal kubikmeter kan udgravningen være en enkel opgave på én dag eller et krævende arbejde over flere dage. Arbejdet er enklere, når:

• Grunden er plan og tør, og maskinen kan komme til uden forhindringer
• Jorden er fast og fri for sten og rødder
• Der er god plads til at lægge jorden
• Der er tale om sammenhængende render uden mange flytninger af maskinen
• Ledningerne er præcist påvist og ligger uden for udgravningen

Arbejdet bliver derimod mere tidskrævende og dyrere, når:

• Adgangen er smal, går over naboens grund eller gennem en have, der skal beskyttes
• Der stødes på sten, beton, gamle fundamenter eller trærødder
• Der står grundvand i renden, som skal pumpes væk
• Der ligger ledninger i eller langs udgravningen, så en del skal graves i hånden
• Udgravningen er dyb, og siderne skal sikres med afstivning eller skråningsanlæg
• Mængden er lille, for eksempel nogle få punktfundamenter, hvor maskinen alligevel skal køres frem
• Der ikke er plads til jorden, så alt skal køres væk med det samme

Bortkørsel af jord, aflevering på modtageplads, håndafretning, vandpumpning og brydning af sten er som regel særskilte poster. Spørg entreprenøren, hvad der præcist er med i udgravningen, og hvad der afregnes for sig.

Udgravningen til fundamenter er ikke et isoleret arbejde, men det første led i en kæde. Før den kommer afsætning og ledningsoplysninger, efter den følger armering og støbning. Jo bedre trinene er koordineret, jo kortere tid står renden åben.

• Landinspektøren bør kunne kontaktes under udgravningen, hvis profilbrædderne bliver beskadiget, eller der opstår tvivl om placeringen.
• Den autoriserede elinstallatør lægger fundamentsjord, et jordbånd i fundamentet. Det skal ske før støbning og efter projektet, så det kan kontrolleres og dokumenteres bagefter.
• Stik og gennemføringer til vand, kloak, el og eventuelt fjernvarme eller gas føres gennem fundamentet i foringsrør. VVS-installatøren og kloakmesteren bør kende placeringen på forhånd, for at bore i fundamenterne bagefter er spildt arbejde.
• Ingeniøren bør besigtige fundamentsbunden, før der støbes.
• Betonleverandør og pumpe bestilles, så der kan støbes hurtigst muligt efter udgravningen.

Hvor lang tid det tager

Ved et almindeligt enfamiliehus i god jord klares den maskinelle udgravning af render ofte på en til to dage. Punktfundamenter til en carport eller terrasse er tit færdige på nogle timer. Sten, vand, ledninger, besværlig adgang og bortkørsel, hvor lastbilen ikke kan følge med, trækker tiden ud.

Det bedste er at støbe samme dag eller dagen efter, at udgravningen er kontrolleret. I praksis ser man ofte, at renden er færdig, men betonen først kommer en uge senere. I mellemtiden regner det, siderne skrider sammen, og bunden bliver opblødt. Så skal der renses og nogle gange graves ekstra. Hvis en længere pause ikke kan undgås, kan det sidste lag tages lige før støbning, eller bunden kan beskyttes med et lag rensebeton, hvis projektet tillader det. Om vinteren må bunden ikke fryse. Der skal ikke støbes på frossen jord.

• Upræcis afsætning eller flyttede profilbrædder. Huset passer ikke på grunden, væggene står ikke vinkelret, eller afstandene holder ikke. Sådan en fejl kan næsten ikke rettes efter støbning.
• For dybt gravet bund fyldt op med jord igen. Løs jord sætter sig under belastning, og fundamentet synker. Det overgravede skal fyldes med beton, ikke med jord.
• Gravning med tandskovl helt ned til bunden. Bunden bliver opkradset og ujævn. Det sidste lag tages med skovl uden tænder og renses i hånden.
• For lille dybde. Et fundament inden for frostzonen kan løftes af frost, og der opstår revner i murværket, som først viser sig efter nogle år.
• Jord lagt helt ude ved kanten. Jordens vægt presser på siderne, de skrider ned i renden, og det bliver farligt for folk, der arbejder dernede.
• Udgravning, der står åben for længe. Regn, frost eller udtørring ødelægger fundamentsbunden. Opblødt jord skal fjernes før støbning.
• En anden jord i bunden bliver overset. Dukker der fyld eller et blødt lag op, og der støbes uden at spørge ingeniøren, kan fundamentet sætte sig ujævnt.
• Underminering af naboens fundament. Graves der tæt ved en eksisterende bygning, især dybere end dens fundament, risikerer man at skade den. Situationen skal vurderes af en ingeniør på forhånd.

Tænk også på sikkerheden ved dybere udgravninger. Ingen må arbejde under usikrede sider, og en udgravning, der står åben natten over, skal hegnes ind, så ingen falder i, især børn og dyr.

Selve udgravningen til fundamenter bør du overlade til en erfaren maskinfører. Det kræver præcis afsætning, kontrol af dybden og erfaring med at styre maskinen tæt på ledninger, og arbejdet i render er farligt. Men du kan gøre meget for, at dagen går glat, og at resultatet bliver rigtigt:

1. Indhente ledningsoplysninger via LER i god tid og gemme kortene til maskinføreren.
2. Rydde grunden for buske, småtræer, affald og løse genstande i og omkring udgravningsområdet.
3. Beskære grene og markere hindringer langs adgangsvejen, så maskine og lastbil kan komme frem.
4. Aftale med naboer, hvis adgangen går tæt på eller over deres grund.
5. Bestemme, hvor muld og opgravet jord skal ligge, og markere stedet tydeligt.
6. Holde profilbrædder og fikspunkter fri og sørge for, at ingen kører ind i dem.
7. Måle bredde og dybde med tommestok og laser sammen med entreprenøren, når udgravningen er færdig.
8. Fotografere renderne og bunden, før der armeres og støbes, så dokumentationen er på plads.
9. Hegne udgravningen ind, hvis den står åben natten over.

Gå udgravningen igennem sammen med entreprenøren før støbning, gerne også med ingeniøren. Enkle målinger med tommestok og nivellerinstrument afslører de fleste problemer. Hold især øje med følgende:

• Render og punktfundamenter ligger efter afsætningen og projektet
• Rendernes bredde og punktfundamenternes mål er ikke mindre end i projektet
• Dybden er overholdt i hele længden, målt fra det aftalte fikspunkt
• Bunden er plan, fast og fri for løs jord, mudder og vand
• Der ligger ingen rødder, sten eller rester af gamle konstruktioner i bunden
• Siderne er stabile uden skred og overhæng
• Jorden ligger i sikker afstand fra kanten eller er kørt væk
• Ledninger er ubeskadigede, og deres krydsninger er markeret
• Trapper i skrånende terræn svarer til projektet
• Fundamentsbunden er besigtiget af ingeniøren, og det er noteret skriftligt
• Mængden til afregning er aftalt efter den aftalte opmålingsmetode