Maskinel gravning af ledningsgrav til forsyningsledninger

Du har brug for en ledningsgrav, hver gang en ledning skal under jorden: fra forsyningsnettet ved skel til huset, fra huset til en faskine eller et nedsivningsanlæg, til en carport, et udhus, en anneks eller en varmepumpe i haven. Der graves med maskine, hvor det fysisk og sikkert kan lade sig gøre. Med håndkraft graver man kun korte stykker, tæt på eksisterende ledninger og på steder, hvor maskinen ikke kan komme til.

Ved "maskinel gravning af ledningsgrav" forstår man i praksis selve udgravningen med graver og placering af jorden ved siden af graven. Hvad der ellers er med, skal du tjekke i tilbuddet. Disse ting regnes ofte for sig:

• Håndgravning og afretning af bunden
• Afstivning af graven
• Bortpumpning af grundvand eller regnvand
• Sandleje og sandomfyldning omkring røret
• Tilfyldning og komprimering
• Læsning og bortkørsel af overskudsjord
• Skæring og retablering af asfalt, beton eller belægningssten

Når du sammenligner tilbud, så sammenlign det samme omfang. Én entreprenør kan have tilfyldning med i meterprisen, en anden kun selve gravningen.

Oplysninger om eksisterende ledninger

Dette punkt må aldrig springes over. I Danmark laver man inden gravearbejde en forespørgsel i Ledningsejerregistret (LER) og får derefter oplysninger fra de ledningsejere, der har ledninger i området: netselskab for el, vandværk, forsyning for kloak, fjernvarmeselskab, gasdistributør og tele- og fiberselskaber. Oplysningerne gælder kun i en begrænset periode, så de skal hentes kort før gravestart. Nogle ledningsejere påviser selv deres ledninger på stedet. Tæt på kendte ledninger graver man forsigtigt med håndkraft eller med sugegraver efter ledningsejerens anvisninger.

På private grunde ligger der ofte ledninger, som ikke står i noget register: et gammelt kabel til en havelampe, et drænrør eller en tidligere vandledning til et udhus. En erfaren maskinfører graver derfor forsigtigt, også på en "ren" grund, og holder øje med jordens farve og struktur. Et uventet sandlag eller et stykke advarselsbånd er tegn på at stoppe og se efter.

Grund og adgang

• Gravens forløb er markeret i terrænet med spraymaling, pæle eller snor, ved lange stykker med fald gerne afsat med instrument
• Der er adgang for maskinen: bredde på indkørsel, bæreevne i terrænet, lave luftledninger og grene
• Der er plads til at lægge jorden i depot ved siden af graven, men ikke helt ude ved kanten
• Det er besluttet, om mulden skal holdes adskilt fra råjorden
• Sand til leje og omfyldning ligger klar på pladsen, så graven ikke står åben længere end nødvendigt
• Det er aftalt, hvem der lægger røret, og hvem der kontrollerer det før tilfyldning

Hvis du bor i en ejerforening eller andelsboligforening, så tal med bestyrelsen i god tid. Graven går ofte gennem fællesarealer, og foreningen vil gerne vide, hvornår der graves, og hvordan arealet bliver retableret.

1. Gennemgang af ledningsoplysninger og forløb med den ansvarlige, bekræftelse af dybder og tilslutningspunkter.
2. Skæring af faste belægninger som asfalt og beton med fugeskærer, så kanterne ikke rives op i store flager, eller optagning af fliser og belægningssten.
3. Prøvegravning med håndkraft, hvor graven krydser eksisterende ledninger.
4. Afrømning af muld, som lægges for sig, hvis den skal tilbage i haven.
5. Maskinel gravning med en skovl i den valgte bredde og løbende kontrol af dybden med laser, nivelleringsinstrument eller stadie.
6. Ved kloak kontrol af faldet i bunden undervejs, ikke først til sidst.
7. Opsætning af afstivning, hvis dybde eller jordbund kræver det.
8. Afretning af bunden med håndkraft, fjernelse af sten og rødder.
9. Bortpumpning af vand, hvis der løber vand til.
10. Aflevering af graven til den, der lægger rør eller kabel.

Graveren tager bunden lidt højere end den endelige dybde, og de sidste centimeter rettes af med skovl. Grunden er enkel: skovlens tænder løsner jorden i bunden, og på løs jord vil røret med tiden sætte sig. I fin jord bruger man ofte en planeringsskovl uden tænder eller med glat skær.

De præcise mål fastlægges af projektet og ledningsejerens anvisninger samt de relevante DS/EN-standarder. Tallene herunder er vejledende, så du ved, hvad du kan forvente.

Vandstik

Vand skal ligge i frostfri dybde. I Danmark ligger vandledninger typisk med en jorddækning på omkring 1,0 til 1,2 m, efter vandværkets anvisning. Graven er som regel cirka 40 til 60 cm bred, så der er plads til at arbejde i bunden. Ved en målerbrønd skal der graves bredere.

Kloakledning

Ved kloak handler det ikke kun om dybde, men især om et jævnt fald. For husstik i små dimensioner bruges ofte et fald på omkring 2 procent, altså 20 promille, men projektet kan angive noget andet. Dybden styres af, hvor dybt tilslutningen til hovedledningen eller nedsivningsanlægget ligger, og hvor røret kommer ud af huset. Ligger hovedledningen højt, kan faldet være svært at overholde, og så skal der måske en pumpebrønd til. Det er godt at vide, før der graves. Arbejde på kloakken må kun udføres af en autoriseret kloakmester. Graveentreprenøren laver kun graven, medmindre han selv har autorisationen.

Elkabel og svagstrøm

Stærkstrømskabler i haven lægges typisk i omkring en halv meters dybde eller lidt mere, under kørearealer dybere og i rør, efter netselskabets og installatørens anvisning. Kabler til internet, kameraer eller en elektrisk port føres i tomrør. Tilslutning til elnettet og alt arbejde på elinstallationen må kun udføres af en autoriseret elinstallatør. Den, der graver, laver kun graven.

Gasledning

Hvor der stadig er naturgas, lægges stikledningen typisk med en jorddækning på cirka 0,6 til 1,0 m efter gasdistributørens krav. Montage og tilslutning udføres udelukkende af gasdistributøren eller en autoriseret gasinstallatør. Hvis graveren beskadiger en gasledning og der siver gas ud: stop maskinen straks, ingen rygning, ild eller brug af mobiltelefon tæt på stedet, gå på sikker afstand og ring til gasdistributørens vagttelefon eller 112.

Fælles ledningsgrav

Flere ledninger i samme grav sparer arbejde, men de indbyrdes afstande, som standarder og ledningsejere angiver, skal overholdes. Typisk ligger kloakken nederst, vandet højere og forskudt til siden, og kablerne i et andet niveau. Gas skal ikke kombineres med andre ledninger uden gasdistributørens accept. En fælles grav er som regel bredere eller trappeformet.

Prisen pr. løbende meter afhænger af, hvor mange meter maskinen reelt kan grave på en dag. Det er især disse forhold, der gør arbejdet langsommere og dermed dyrere:

• Dybde og bredde: jo dybere, jo mere jord og jo større krav til sikkerheden
• Jordtype: let sandjord og muldjord graves hurtigt, tung moræneler, grus med store sten eller kampesten går markant langsommere, og nogle gange skal der en hydraulisk hammer til
• Grundvand: graven skal pumpes, siderne skrider, og bunden bliver blød
• Eksisterende ledninger og krydsninger, hvor der skal graves med håndkraft
• Trærødder, gamle fundamenter og fyld med murbrokker
• Begrænset plads: smal have, ingen plads til jord ved siden af graven, behov for en mindre maskine
• Faste belægninger, der skal skæres op og retableres
• Kort længde: transport og opstart af maskinen fordeles på få meter
• Arbejde under drift, for eksempel ved en indkørsel, der skal kunne bruges hele tiden

Omvendt giver en flad, tør og tilgængelig grund, klare ledningsoplysninger og mulighed for at lægge jorden ved graven et jævnt arbejdsforløb uden ventetid.

Valg af maskine

Til stik ved parcelhuse bruges oftest en minigraver på cirka 1,5 til 3 tons. Den kan komme ind i en smal have og ødelægger mindre af græsplænen. Ved lange og dybe grave i åbent terræn er en større bæltegraver eller en rendegraver hurtigere, og rendegraveren kan samtidig flytte og læsse jorden. Til korte og lave kabelgrave findes kædegravere, der laver en smal rende med meget lidt skade på omgivelserne, men de egner sig ikke til stenet jord.

Afstivning og sikkerhed

En smal grav med lodrette sider er et af de farligste steder på en byggeplads. Jorden kan skride uden varsel, også når siden ser fast ud. Som tommelfingerregel går man ikke ned i en grav, der er dybere end omkring 1,2 m, uden afstivning eller tilstrækkeligt skråningsanlæg, og i løs eller vandmættet jord gælder det allerede tidligere. Der bruges gravekasser, afstivningsplader med stivere, eller siderne graves skrå, hvis der er plads. Jord og maskine må ikke stå helt ude ved kanten og belaste den. Graven skal afspærres, især hvis der er børn eller naboer på grunden, og man skal kunne komme sikkert op og ned ad en stige.

Graven løser ikke noget i sig selv. Den er forberedelse for kloakmester, VVS-installatør, gasinstallatør eller autoriseret elinstallatør. De største problemer opstår i overgangene mellem fagene.

• Planlæg, så montøren kommer lige efter gravningen, for en åben grav fyldes op af regn, og siderne skrider
• Afklar, hvem der laver sandleje og omfyldning: graveentreprenøren eller montøren
• Få ledningerne målt ind, før der fyldes til, for eksempel af en landinspektør eller med GPS, når ledningsejeren ønsker det
• Vand- og gasledninger trykprøves, kloakken tæthedsprøves, og det sker ofte, mens graven stadig er åben
• Nogle ledningsejere vil se den lagte ledning, før der fyldes til, så kontakt dem i god tid

Hvor lang tid det tager

Selve gravningen er som regel den hurtige del. Ved et almindeligt stik til et parcelhus i god jord kan en minigraver nå adskillige titals meter på en dag. I stenet jord, ved grundvand eller med mange krydsninger kan det være en brøkdel. Hele forløbet fra gravning til tilfyldning tager dog længere tid, fordi der skal ventes på montage, prøvning og indmåling. Læg en buffer ind til vejret: efter kraftig regn kan man ofte ikke grave fornuftigt i ler i flere dage.

En tilfyldt grav sætter sig. Selv ved god komprimering synker jorden lidt de første måneder. Derfor lægger man som regel først den endelige belægning, asfalt eller græs over graven efter et stykke tid, eller oven på en grundigt komprimeret grusfyldning.

Forkert fald på kloakken

Hvis bunden ikke måles løbende, opstår der en "bølge". Røret bøjer ned i den, og i lavpunktet samler der sig slam. Det viser sig som gentagne tilstopninger og lugt, ofte først efter flere år. En TV-inspektion afslører den slags hurtigt.

For lavt liggende vandledning

Et stykke rør, der ligger for højt, for eksempel ved overgangen til en brønd eller under en indkørsel, fryser i en hård vinter. Så skal den revnede ledning findes og repareres i frossen jord.

Rør direkte på sten

Uden sandleje og omfyldning presser sten mod plastrøret, som med tiden deformeres eller revner. Når røret er lagt, skal det omfyldes med sand eller fint materiale, og først derefter fyldes der til med den opgravede jord.

Dårligt komprimeret fyld

Jord, der fyldes i på én gang og kun køres over med graverens hjul, synker senere. Over graven opstår en lavning, i belægningen en sætning. Der komprimeres lag for lag, typisk nogle få tiere centimeter ad gangen, med pladevibrator eller stamper, forsigtigt lige over røret.

Manglende advarselsbånd

Over ledningen lægges et advarselsbånd i den farve, der passer til ledningstypen, typisk cirka 20 til 40 cm over røret. Mangler det, ved den næste maskinfører ikke, at ledningen er der, og graver direkte ned i den.

Gravning uden ledningsoplysninger

Et beskadiget kabel eller en gasledning betyder fare, afbrydelse af forsyningen til naboerne og erstatningskrav. Rammer graveren et elkabel, så hold afstand, lad maskinen stå, hvis det er sikkert, og ring til netselskabet og 112.

Muld blandet med råjord

Hvis mulden ikke holdes for sig, ligger der efter tilfyldning ler eller gold råjord øverst, og græsset over graven vil ikke gro i årevis.

Kontrollen har to tidspunkter: før ledningen lægges, og før der fyldes til. Det sidste er vigtigst, for bagefter kan du ikke se ned i jorden. Tag billeder af hele forløbet med en tommestok ved røret, før der fyldes til. Billederne er guld værd, når du senere skal bygge eller grave i haven.

• Forløbet svarer til projektet og afmærkningen og er ikke rykket ind mod hegnet eller træerne
• Dybden er kontrolleret flere steder, ikke kun i start og slut
• Kloakken har et jævnt fald i hele længden uden modfald
• Bunden er afrettet uden sten, rødder og opblødt jord
• Siderne er stabile, og dybe stykker er afstivet eller graves med skråning
• Der står ikke vand i graven, eller der er sørget for bortpumpning
• Eksisterende ledninger ved krydsninger er ubeskadigede og sikret
• Røret ligger på sandleje og er omfyldt med fint materiale
• Trykprøvning eller tæthedsprøvning er udført og dokumenteret
• Ledningerne er målt ind, før der fyldes til
• Der ligger advarselsbånd over hver ledning
• Fyldet er komprimeret lag for lag, overfladen er jævnet, og mulden er lagt tilbage øverst
• Belægninger og omgivelser er bragt tilbage i den aftalte stand
• Du har billeder, prøvningsrapporter og de papirer, ledningsejeren skal bruge