Maskinel udgravning af byggegrube

En byggegrube er en udgravning over et større areal. Den er som regel flere meter bred og dækker hele husets grundplan eller en stor del af det. Render til stribefundamenter og ledningsgrave til stik er særskilte poster, og de laves med andre skovle og på en anden måde. Du har typisk brug for en byggegrube ved:

• Et parcelhus med kælder eller en delvist nedgravet underetage
• Et hus på skrånende grund, hvor en del af etagen skæres ind i terrænet
• Et terrændæk, hvor uegnet jord som muld, tørv eller blød ler skal fjernes og erstattes af komprimeret grus eller stabil
• En pool, en samletank, et minirenseanlæg, et regnvandsbassin eller en nedgravet garage
• En tilbygning med kælder ved siden af et eksisterende hus

Hvorfor bruger man maskine, også ved mindre byggerier? Med håndkraft ville nogle snesevis af kubikmeter tage uger, og imens ville siderne skride sammen i regnvejret. En gravemaskine klarer det samme på en dag eller to, og en dygtig maskinfører kan rette bunden af med en nøjagtighed på få centimeter.

Sådan regnes mængden i kubikmeter

Udgravningen opmåles i fast jord, altså det rumfang jorden fyldte i terrænet, før den blev gravet op. Mængden omfatter husets grundplan, arbejdsrummet omkring det og rumfanget af de skrå sider. Arbejdsrummet er det bælte omkring de kommende kældervægge, som murere og dem, der laver fugtsikring og isolering, skal bruge for at kunne arbejde. Det er som regel omkring en halv til en hel meter bredt, afhængigt af projektet.

Når jorden køres væk, skal du regne med, at den løsner sig og fylder mere end i terrænet. Ved sandet jord er forskellen mindre, ved ler og stenet moræne større, ofte en femtedel til en tredjedel. Derfor kan antallet af læs ikke findes blot ved at gange gruben ud. Når du sammenligner tilbud, så læg mærke til, om firmaet regner mængden efter projektet, efter en faktisk opmåling eller efter antal læs.

Projekt og afsætning

Før der graves, skal huset afsættes efter projektet, normalt af en landinspektør. Der sættes pæle, profiler eller punkter uden for den kommende grube, så maskinen ikke ødelægger dem. Der skal også være et fast højdepunkt, som alle dybder måles fra. Uden afsætning sker det let, at huset ender nogle snese centimeter forkert eller for tæt på skellet.

Ledninger i jorden

Under plænen kan der ligge gasledninger, elkabler, vandrør, kloak eller fiberkabler. Deres placering skal du kende på forhånd. I Danmark henter man ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, LER, og ledningsejerne kan påvise ledningerne i terrænet. Tæt på påviste ledninger graves der ikke med skovlen, men med håndkraft eller meget forsigtigt efter ledningsejerens anvisninger.

Hvis maskinen rammer en gasledning, eller du lugter gas, så stop maskinen med det samme, gå væk fra stedet, hold andre væk og ring til gasdistributørens døgnvagt eller 112. Brug ikke åben ild, og rør ikke ved kontakter. Rammer maskinen et elkabel, må ingen røre det. Reparationen hører udelukkende til netselskabet og en autoriseret elinstallatør.

Geoteknisk undersøgelse

Ved et hus med kælder eller på skrånende grund er en geoteknisk undersøgelse næsten altid pengene værd. Geoteknikeren laver boringer og finder ud af, hvilken jord der er i funderingsdybden, om der står grundvand, og hvilke skråninger der er sikre. Mange steder i Danmark er der moræneler med lommer af sand eller blødbund, og det kan skifte over få meter. Uden en undersøgelse bestemmes skråning og afvanding først under gravningen, ofte efter det første skred.

Adgang, plads og bortkørsel

• Adgangsvejen skal kunne bære gravemaskine og lastbiler, blødt terræn efter regn kan give efter
• Der skal være plads på grunden til et midlertidigt jorddepot til senere tilbagefyldning
• Træer, luftledninger og hegn må ikke stå i vejen for maskinens arm og bom
• Aftal på forhånd, hvor overskudsjorden skal hen, og hvem der sørger for modtagested eller genbrug

Ligger der huse tæt ved, er det fornuftigt at fotografere deres tilstand, før arbejdet starter. Opstår der senere en revne, kan du dokumentere, om den var der i forvejen.

Forløbet afhænger af grubens størrelse, men de grundlæggende trin er næsten altid de samme:

1. Kontrollere afsætningen, højdepunktet og placeringen af påviste ledninger.
2. Afrømme mulden, altså det øverste frugtbare lag, og lægge den i et separat depot i kanten af grunden.
3. Markere grubens omrids inklusive arbejdsrum og skråningernes øverste kant.
4. Grave lagvis fra den ene side og læsse jorden direkte på lastbiler eller i midlertidigt depot.
5. Forme skråningerne løbende efter det fastlagte anlæg eller sætte afstivning.
6. Kontrollere dybden med nivellerinstrument eller laser i forhold til højdepunktet.
7. Afrette de sidste centimeter over udgravningsbunden med en glat planerskovl uden tænder eller med håndkraft.
8. Lave en pumpesump og afvanding af bunden, hvis der kommer vand.
9. Melde gruben klar til kontrol af udgravningsbunden hos geotekniker eller ingeniør, hvis projektet kræver det.

Mulden holdes for sig selv, fordi den skal tilbage i haven. Blandes den med ler og grus fra dybden, kan den ikke rigtig bruges igen, og den gør samtidig mængden, der skal køres væk, unødigt større.

Det sidste trin i gravningen betyder mere, end man tror. Skovlens tænder løsner jorden under bunden, og hvis man graver for dybt og derefter fylder op med løs jord, opstår der et blødt sted, som sætter sig. En erfaren maskinfører graver derfor lige over den ønskede kote og retter bunden af med glatte, skrå træk med planerskovlen.

Hvor lang tid tager det

En grube til et almindeligt parcelhus med kælder graves som regel på en til tre dage ved god adgang og let jord. Det tager længere tid ved sten og hårde lag, trange forhold, langsom bortkørsel eller grundvand. Gruben bør ikke stå åben længere end nødvendigt. Regn og frost forringer bundens bæreevne, så det er en god idé at gå direkte videre med renselag af beton eller et gruslag. På den måde beskytter du den færdige bund.

Skrå sider eller afstivning

En lodret side uden afstivning er i almindelig jord kun sikker i ringe dybde, typisk omkring 1,25 meter, og kun i fast og tør jord. Dybere grubes sider skal enten skråres af eller afstives. Et skred kan begrave et menneske, også når siden ser fast ud.

Skråning er den enkleste løsning, når der er plads på grunden. Siderne graves skrå med et anlæg, der passer til jordtypen. Løst sand kræver en fladere skråning, fast ler kan stå stejlere. Ulempen er en større udgravningsmængde og dermed også mere tilbagefyldning bagefter.

Afstivning bruges, hvor der ikke er plads til skråning, for eksempel ved skellet, ved nabohuset eller ved vejen. Det kan være stålspuns, berlinervæg med udfyldning af træ eller beton, gravekasser eller pæle. Afstivningen dimensioneres af en ingeniør og er en særskilt post. Spørg, når du vælger firma, om de selv kan klare den, eller hvem de samarbejder med.

Udgravning tæt på nabohuset

Skal gruben gå dybere end nabohusets fundament og ligge tæt på det, kan jorden under naboens fundament miste sin støtte. Løsningen skal projekteres af en ingeniør. Typiske metoder er at grave i korte etaper, at understøbe fundamentet eller at afstive. Grav ikke uden en løsning, heller ikke selvom det ser ud til kun at være et kort stykke.

Grundvand og regnvand

Vand i gruben opbløder bunden og svækker skråningerne. Ved en lille tilstrømning er en pumpesump i det laveste hjørne og en dykpumpe til slamholdigt vand som regel nok. Står grundvandet højere, skal det sænkes, for eksempel med filterboringer eller sugespidser, og det skal planlægges af en fagperson. Regnvand fra det omgivende terræn bør ledes væk fra grubens kant, så det ikke løber ned ad skråningerne.

Finder geoteknikeren højt grundvand, påvirker det også kælderens udformning. Der kan blive brug for vandtæt beton eller en trykvandstæt membran, og det er bedre at vide før gravningen end efter.

Til mindre gruber og trange grunde bruger man minigravere og rendegravere, i daglig tale ofte bare en JCB. Til større gruber bruges bæltegravere eller hjulgravere med længere rækkevidde, der læsser direkte på lastbiler. En større maskine er hurtigere, men kræver fast adgang og plads til at dreje. Spørg, når du får tilbuddet, hvilken maskine firmaet regner med, og hvordan den kommer ind på grunden.

Disse forhold påvirker mest, hvor krævende og dermed hvor dyr udgravningen bliver:

• Jordtypen: sand og muld graves let, fast moræneler og grus tungere, store sten eller kalk kan kræve hydraulisk hammer
• Grubens dybde og behovet for skråning eller afstivning
• Adgangen til grunden, bredden på indkørslen, terrænets hældning og afstanden til vejen
• Ledninger i jorden, som kræver håndgravning
• Grundvand og behov for pumpning
• Afstanden til modtagestedet og måden, jorden læsses på
• Gamle fundamenter, beton, trærødder eller byggeaffald i jorden
• Kravene til bundens nøjagtighed og rengøring af vejen efter lastbilerne

På ældre grunde, især når et gammelt hus er revet ned, sker det tit, at der under plænen dukker rester af gamle fundamenter, brønde, septiktanke eller nedgravet affald op. Den slags fund forlænger arbejdet, og nogle gange skal det også bortskaffes. Ved du noget om det, så sig det til firmaet på forhånd.

Hvor skal jorden hen

En del af jorden bliver som regel på grunden til tilbagefyldning og terrænregulering. Resten køres væk. Overskudsjord, du ikke bruger på byggepladsen, skal ende et sted, der må tage imod den, og jorden kan blive bedt analyseret, før den modtages. Aftal på forhånd, om gravefirmaet står for bortkørsel og aflevering, eller om du selv sørger for det. Jord med olie, murbrokker eller gammelt affald kan ikke bare spredes ud i haven.

Udgravningen er kun starten på en kæde af arbejder, og hvert led har brug for noget fra det forrige:

• Landinspektøren afsætter huset før gravningen og måler ved større byggerier også den færdige grube op
• Geoteknikeren eller ingeniøren kontrollerer udgravningsbunden, altså om jorden i bunden svarer til projektets forudsætninger
• Betonfolkene skal have gruben straks efter aflevering, så bunden ikke bliver våd eller fryser
• VVS-installatøren og kloakmesteren skal vide, hvor kloak og stik føres gennem fundamentet
• Dem, der laver fugtsikring og isolering af kælderen, skal have arbejdsrum nok omkring væggene
• Tilbagefyldningen sker først efter fugtsikring, beskyttelse af membranen og omfangsdræn, lagvis og med komprimering

Hvorfor er timingen så vigtig? Kommer betonfolkene først to uger senere, kan gruben se helt anderledes ud efter et par regnvejrsdage. En opblødt bund skal renses op, nogle gange graves dybere og erstattes af grus eller stabil. Derfor planlægges udgravningen efter datoen for støbningen, ikke omvendt.

• For dyb bund fyldt op med løs jord: der opstår et blødt sted under fundamentet, huset sætter sig skævt, og der kommer revner i murværket
• Manglende arbejdsrum: der er ikke plads til at arbejde, fugtsikringen laves i hast, og kælderen bliver fugtig senere
• For stejle skråninger: siderne skrider ned i gruben, bringer folk i fare og dækker den færdige bund
• Jord lagt helt ude ved kanten: den belaster skråningen og øger risikoen for skred, som regel lægges den mindst en meter fra kanten, ved dybere gruber længere væk
• Vandet ikke håndteret: en opblødt bund mister bæreevne, og der bliver mudder tilbage under betonen
• Muld og råjord blandet sammen: haven mangler et godt øverste lag, og bortkørslen bliver unødigt stor
• Gravning uden påviste ledninger: beskadigede rør eller kabler, standset arbejde og risiko for ulykker
• Gruben står længe åben: regn og frost ødelægger bunden, og skråningerne smuldrer gradvist

Mange af disse fejl kan ikke ses med det samme. Et blødt sted under fundamentet viser sig ofte først efter nogle år, når huset står færdigt og reparationen er meget besværlig. Derfor betaler kontrollen af bunden sig også ved mindre byggerier.

Sikkerhed på byggepladsen

En åben grube er især farlig for børn og for folk, der kommer forbi pladsen om aftenen. Kanten skal hegnes ind eller markeres tydeligt. Mens maskinen arbejder, må ingen opholde sig inden for armens rækkevidde eller under en lastbil, der bliver læsset. Man går ikke ned i gruben, før maskinføreren er færdig, og man er sikker på, at skråningerne står. Brug en stige eller en afskråret rampe til at komme op og ned, ikke et hop fra siden.

Tag projektet med, og gå roligt gruben igennem sammen med maskinføreren eller byggelederen. Få dybden kontrolleret med nivellerinstrument i forhold til højdepunktet, ikke efter øjemål. Kræver projektet, at en geotekniker eller ingeniør godkender udgravningsbunden, så gem deres notat. Det kan blive nyttigt senere.

• Grubens mål svarer til projektet inklusive arbejdsrum
• Bundens kote passer med projektet inden for en rimelig tolerance og er kontrolleret med instrument
• Bunden er plan og uden opblødte pletter, løs jord og spor efter skovltænder
• Skråningerne har det aftalte anlæg og viser ingen revner eller afskalninger
• Afstivning, hvis den var nødvendig, er sat efter ingeniørens løsning
• Pumpesump og afvanding fungerer, og der står ikke vand i bunden
• Påviste ledninger er ubeskadigede og synligt markeret
• Muld og fyldjord ligger hver for sig og i god afstand fra grubens kant
• Afsætningsprofiler og højdepunkt er intakte
• Adgangsvej og offentlig vej er rengjort
• Grubens kant er sikret mod nedstyrtning
• Det er aftalt, hvornår betonfolkene kommer, og bunden er beskyttet indtil da