Bortkørsel af overskudsjord inkl. læsning

Posten består som regel af tre dele. Først læsningen: en gravemaskine, en gummiged eller en minilæsser tager jorden fra bunken eller direkte fra udgravningen og tømmer den i ladet på en tippelastbil. Dernæst selve transporten til det aftalte sted. Til sidst aflæsningen på modtagestedet, typisk et jordmodtageanlæg, et deponi eller et projekt, hvor der bruges jord til terrænregulering.

Afklar på forhånd, hvad der normalt ikke er med i posten:

• Selve udgravningen prissættes for sig. Bortkørslen begynder først ved den færdige bunke eller ved læsning direkte fra udgravningen
• Afgiften for at aflevere jorden på anlægget afregnes ofte separat efter vejesedlen
• Rengøring af vej og hjul er tit et selvstændigt arbejde, hvis det kræver mere end almindelig fejning
• Sortering af jorden fra byggeaffald, rødder eller andet affald kommer oveni, hvis jorden ikke er ren

Prislisten regner i kubikmeter. Spørg derfor, når du bestiller, om det er kubikmeter fast jord, altså udgravningens rumfang, eller kubikmeter løs jord på lastbilen. Forskellen er større, end de fleste tror.

Fast jord og løs jord

Uberørt jord har sat sig og er blevet presset sammen gennem mange år. Når gravemaskinen tager den op, bliver den løs og fylder mere. Hvor meget mere, kalder man ofte løsfaktoren. For sandede jordtyper ligger den typisk omkring 1,1 til 1,2, for muldholdig og leret morænejord omkring 1,2 til 1,3, og for fed ler og stenet jord kan den være endnu højere. I praksis betyder det, at en udgravning på 10 m³ kan give 12 til 14 m³ materiale på ladet.

Hvorfor betyder det noget? Hvis budgettet regner med fast jord, og vognmanden fakturerer efter antal læs, passer tallene ikke sammen, og så opstår der uenighed. Det nemmeste er at aftale på forhånd, hvordan mængden måles, og få det skrevet ind i tilbuddet.

Sådan opgøres mængden

Der bruges tre metoder, og de har hver deres svagheder:

• Beregning ud fra udgravningens mål er præcis, hvis udgravningen måles op, før der fyldes tilbage, og giver rumfanget af fast jord
• Antal læs gange ladets rumfang er hurtigt, men afhænger af, hvor fuldt ladet bliver læsset, og giver rumfanget af løs jord
• Vejning på modtageanlægget giver tons, som regnes om til kubikmeter med jordens rumvægt, og den svinger med jordtype og fugtighed

Våd lerjord er tung. Lastbilen når ofte den tilladte totalvægt, før ladet er fyldt op. Derfor kan det i regnvejr kræve flere ture at fjerne den samme udgravning.

Hvor meget skal blive på grunden

Regn ud, hvor meget jord du skal bruge igen, før noget bliver kørt væk. Tilfyldning omkring fundamenter, stikledninger og nedsivningsanlæg, udjævning af terrænet, højbede og modellering omkring huset kan sluge overraskende meget. Man ser tit, at bygherren får det hele kørt væk og et halvt år senere køber jord tilbage. Til gengæld egner ikke al jord sig til tilfyldning. Ler er svær at komprimere, og muld hører slet ikke hjemme under belægninger og indkørsler.

1. Besigtigelse og aftale. Vognmanden eller entreprenøren ser på adgangsforhold, mængde, jordtype og læssested. Der aftales, hvor jorden skal hen, hvilket materiel der kommer, og hvordan mængden måles.
2. Klargøring af læssestedet. Maskinen skal stå på fast underlag, og lastbilen skal have plads til at holde og vende. På blødt terræn lægger man nogle gange en midlertidig køreplads af grus eller køreplader.
3. Læsning. Maskinføreren tager jorden fra bunken eller direkte fra udgravningen og fordeler den jævnt på ladet. En erfaren fører læsser, så den ene aksel ikke bliver overbelastet, og jorden ikke falder ud over siderne.
4. Afdækning og afgang. Er jorden tør og støvende, dækkes ladet med en presenning. Før lastbilen kører ud på vejen, rengøres hjulene, så den ikke trækker mudder med ud.
5. Transport og aflæsning. På modtageanlægget bliver lastbilen vejet, chaufføren får en vejeseddel eller en kvittering for modtagelsen og tipper jorden efter personalets anvisning.
6. Flere ture og oprydning. Når sidste læs er kørt, skrabes resterne på læssestedet sammen, og vejen ud for grunden fejes eller spules.

Hvor lang tid tager det

En gravemaskine læsser som regel en tippelastbil på fra få til omkring femten minutter. Det samlede tidsforbrug afhænger dog mest af afstanden til modtageanlægget og antallet af lastbiler. Ligger anlægget tæt på, og kører der to eller tre biler, læsser maskinen næsten uden pause. Ligger det langt væk, og kører der kun én bil, står maskinen og venter en stor del af dagen. En mindre udgravning til en stikledning er kørt væk på et par timer, mens udgravningen til en støbt terrændæk under et parcelhus typisk tager fra en til flere dage.

To byggepladser med det samme antal kubikmeter kan være meget forskellige at arbejde på. Det er især disse forhold, der afgør det:

Adgang og arbejdsplads

• Bred indkørsel og fast underlag gør det muligt at bruge en stor 3- eller 4-akslet tippelastbil, som tager mere med pr. tur
• Smal vej, lavthængende ledninger eller grene kræver en mindre lastbil og dermed flere ture
• Læsning i baghaven eller bag huset kan betyde, at en minilæsser først skal køre jorden hen til lastbilen, hvilket er et ekstra trin
• Vejbegrænsninger for tunge køretøjer eller en bro med lav bæreevne på ruten kan gøre turen længere

Jordtype og tilstand

• Tør sandet eller muldholdig jord er let at læsse og glider godt af ladet
• Våd ler klistrer til skovl og lad, er tung og får lastbilen til at nå vægtgrænsen hurtigere
• Stenet jord og store sten slider på ladet, og nogle modtageanlæg tager imod dem på andre vilkår
• Jord blandet med murbrokker, beton, plast eller rødder er ikke længere ren jord og er mere besværlig at komme af med

Hvor jorden ligger

Det går hurtigst, når der læsses direkte fra udgravningen, så maskinen graver og straks tømmer skovlen i ladet. Ligger jorden derimod spredt ud over grunden i flere bunker, skal maskinen flytte sig mange gange. Er bunken flere måneder gammel, har den sat sig, er groet til i ukrudt og bliver til mudder i regnvejr. Jord, som fra starten skal køres væk, bør ligge samlet ét sted tæt på indkørslen.

Modtageanlæg og dokumentation

Overskudsjord, der forlader grunden, skal hen til et sted, der må tage imod den, typisk et jordmodtageanlæg, et deponi eller et anlægsprojekt, der bruger jord. Ren jord og sten uden forurening afleveres på andre vilkår end blandet byggeaffald. Det bør være klart i aftalen, om det er dig eller entreprenøren, der står for at finde modtagestedet og sørge for, at jorden havner det rigtige sted.

Bed vognmanden om dokumentation for, hvor jorden er kørt hen: vejesedler, kvitteringer for modtagelse eller en anden bekræftelse fra anlægget. Det er din sikkerhed for, at jorden ikke er endt et forkert sted, og det gør det nemt at kontrollere fakturaen.

Muld og forurenet jord

Muld, altså det øverste frugtbare lag, er værdifuldt. Det kan betale sig at lægge det til side for sig og bruge det i haven og til græsplænen i stedet for at køre det væk sammen med råjorden. Sig det tydeligt til maskinføreren, inden der graves, for når muld og råjord først er blandet, kan det ikke skilles ad igen.

Det modsatte tilfælde er jord, der lugter af olie eller diesel, er misfarvet eller indeholder slagger, gammel tagpap eller rester af eternitrør. Bland ikke den slags jord med den rene. Stop arbejdet og tal med entreprenøren. Det kan være nødvendigt at få jorden analyseret og køre den til et anlæg, der modtager forurenet jord. Materialer med asbest må kun fjernes af et specialiseret firma med det rette udstyr og den rette uddannelse.

Etageboliger og fælles arealer

Graves der ved en etageejendom, for eksempel ved en stikledning eller en kælder, skal lastbilen ofte holde på fælles arealer. Aftal plads og tidspunkt for læsningen med ejerforeningen, andelsboligforeningen eller administrator, så beboerne ved besked, og adgangsvejene holdes fri.

Bortkørsel af jord er ikke en opgave for sig, men et led i en kæde. God koordinering sparer både ture og ærgrelser.

• Med udgravningen: Det mest økonomiske er at læsse direkte fra udgravningen, så bestil lastbilerne til samme dag, som der graves
• Med tilfyldningen: Inden noget køres væk, skal det være klart, hvor meget og hvilken jord der skal tilbage, ellers bliver det, der senere mangler, også kørt væk
• Med levering af materialer: De samme lastbiler kan have stabilgrus eller knust beton med til bærelagene, så der køres færre tomme ture
• Med forsyningsledninger: Ved læsning tæt på ledninger skal maskinføreren kende deres placering, og skovlen må ikke grave i terrænet, hvor der ligger kabler eller gas
• Med anlægsgartneren: Muld og råjord bør holdes adskilt fra starten, så mulden kan bruges senere

Hvis maskinen rammer en gasledning, og du kan lugte gas, skal du straks forlade området, undgå åben ild og lade være med at røre ved kontakter og elektriske apparater. Ring derefter til gasdistributørens døgnvagt eller 112. Rammer maskinen et elkabel, så hold afstand og kontakt netselskabet. Reparationer må kun udføres af fagfolk med autorisation, og på el kun af en autoriseret elinstallatør.

• Ingen aftale om opmåling. Fakturaen viser flere kubikmeter, end der er gravet op, og ingen ved, hvem der har ret. Løsningen er at skrive i tilbuddet, om det er fast eller løs jord, der afregnes
• Det hele køres væk på én gang. Nogle måneder senere skal der købes og køres jord ind til tilfyldning. Resultatet er dobbelt transport
• Jord blandet med affald. Anlægget vil ikke tage imod den som ren jord, lastbilen må køre tilbage eller et andet sted hen, og det hele trækker ud
• Bunken ligger forkert. Jord lagt helt ude ved kanten af udgravningen belaster væggen, så den kan skride sammen. En bunke bag huset betyder ekstra kørsel med minilæsser
• Manglende vejesedler. Du har intet, der viser, hvor jorden er kørt hen, og svært ved at kontrollere fakturaen
• Ødelagt indkørsel og græsplæne. En tung lastbil på blødt terræn laver dybe spor og kan knække kantsten eller flisebelægning. En midlertidig køreplads af grus eller køreplader hjælper
• Mudder på vejen. Naboerne klager, og den, der har snavset vejen til, har ansvaret for at gøre den ren igen
• Læsning i lange regnperioder. Jorden bliver tung, lastbilerne kører fast, og grunden bliver til mudder. Kan det lade sig gøre, er det værd at vente, til jorden har tørret lidt

Har du kun et par kubikmeter jord, for eksempel efter en lille havedam eller et nyt bed, kan du selv skovle den i en bestilt container eller en storsæk. Bortkørslen klarer det firma, der leverer containeren eller sækken. Arbejd kun på plant terræn, ikke i dybe udgravninger og ikke tæt på ledninger.

1. Spørge containerfirmaet, hvilke materialer containeren må indeholde, og hvor meget den højst må veje.
2. Gøre en plads klar til containeren på fast og plant underlag så tæt på bunken som muligt.
3. Sortere større sten, rødder, murbrokker og alt andet affald fra jorden.
4. Skille mulden fra og lægge den til side til senere brug i haven.
5. Læsse jorden med skovl eller trillebør over en solid køreplanke, ikke ved at løfte skovlen op over hovedet.
6. Fordele jorden jævnt i hele containeren og ikke fylde over kanten.
7. Fylde containeren mindre op, hvis jorden er våd og leret, så den ikke bliver for tung.
8. Feje omkring containeren og på vejen, når den er fyldt.
9. Bede om en kvittering eller vejeseddel, der viser, hvor jorden er afleveret.

Fordel arbejdet over flere dage, når du læsser med håndkraft, og brug handsker og solide sko. En kubikmeter jord vejer omkring halvanden til to tons, og du bliver hurtigere træt, end du tror.

Gå grunden og papirerne igennem, når bortkørslen er afsluttet. Tjek følgende, før du skriver under på opgørelsen:

• Den aftalte mængde er kørt væk, og jorden til tilfyldning ligger stadig på grunden
• Beregningen af kubikmeter svarer til det, der står i tilbuddet
• Du har vejesedler eller kvitteringer fra modtageanlægget
• Antallet af ture passer med antallet af bilag
• Mulden ligger for sig, hvis det var aftalt
• Kantsten, belægning, hegn, indkørsel og græsplæne er ikke beskadiget
• Vejen ud for grunden er ren
• Der ligger ikke rester af jord og affald tilbage på læssestedet
• Afmærkede ledninger og deres markering er intakte