Opfyldning med jord og komprimering

Opfyldning betyder, at man fylder en fordybning: en rende, et hul, en byggegrube eller rummet mellem fundamentet og det omgivende terræn. Påfyldning hæver derimod terrænet, for eksempel når grunden skal udjævnes, under et terrændæk eller under en indkørsel. Princippet er det samme i begge tilfælde. Materialet lægges ud i lag, og hvert lag komprimeres, før det næste kommer på.

Hvorfor kan man ikke bare skubbe jorden i hullet og lade den sætte sig af sig selv? Løst materiale har meget luft mellem kornene. Jord, der er gravet op, bliver desuden løsere og fylder mere end før. Bliver den ikke komprimeret, presser regn, frost og belastning den langsomt sammen over flere år. Resultatet er lavninger rundt om huset, vand der løber ind mod soklen, og revner i belægningen. Komprimeringen klarer den proces på en dag og under kontrol.

Prislisten regner i kubikmeter. Mængden kan dog opgøres på flere måder: efter udgravningens rumfang, efter projektets mål i komprimeret tilstand eller efter det leverede materiale i løs tilstand. Forskellen mellem de tal kan være mærkbar. Aftal derfor med entreprenøren, hvordan mængden måles, før arbejdet sættes i gang.

Siden dækker tre beslægtede poster på prislisten. De adskiller sig ved materialet, og dermed ved hvor de passer, og hvordan man arbejder med dem.

Opfyldning med jord og komprimering

Her bruges egnet jord, som regel den jord, der er gravet op på stedet. Den passer til render i haven, til opfyldning ved soklen, hvor der ikke skal ligge belægning, og alle steder, hvor målet er at genskabe det oprindelige terræn. Jorden må ikke indeholde muld, rødder, træ, byggeaffald eller store sten. Organisk materiale rådner med tiden og efterlader hulrum.

Jordtypen betyder meget. Sandet og gruset jord er let at komprimere og leder vandet godt væk. Ler og lerholdig moræne, som mange danske grunde har, er følsom over for fugt. Tør ler danner hårde klumper, der ikke kan komprimeres ordentligt, og gennemvåd ler bølger under pladevibratoren som budding. Man kan godt arbejde med ler, men kun ved passende fugt, i tyndere lag og med den rigtige maskine.

Opfyldning med grus eller knust materiale

Grus eller knust materiale vælges, hvor opfyldningen skal bære en belastning og ikke må sætte sig: under fortov, terrasse og indkørsel til carport eller garage, ved ledninger under vej og ved soklen, hvor der senere kommer fliser. Til komprimerede lag bruges et graderet materiale, typisk stabilgrus 0/32 eller knust beton- og stenmateriale i tilsvarende fraktion, hvor de fine korn fylder hullerne mellem de grove. Det giver et fast lag, der kan bære.

Vaskede drænsten eller singels, for eksempel 16/32, er noget helt andet. Der er åbne hulrum mellem stenene, så vandet kan løbe igennem, og derfor bruges de som omfyldning om et drænrør. De komprimeres kun let og egner sig ikke som bærelag under fliser. Det sker tit i praksis, at de to slags materiale bliver forvekslet, og så undrer man sig over, at gruset ikke vil sætte sig fast.

Påfyldning med bundsikringsgrus og komprimering

Bundsikringsgrus er gravet materiale fra en grusgrav med rundere korn og en del sand. Det bruges til større påfyldninger, når terrænet skal hæves under et terrændæk, under en fundamentsplade efter projektet, under belægninger eller for at udjævne grunden. Det komprimeres godt og jævnt og tåler vand bedre end lerjord. Under gulvet i et parcelhus står det tit direkte i projektet, hvilket materiale der skal bruges, i hvilken tykkelse og med hvilken bæreevne. Ofte kommer der et kapillarbrydende lag af nøddesten eller lignende ovenpå.

Sådan vælger du

• Der skal være have eller græsplæne: god opgravet jord er som regel nok, med muld øverst.
• Der kommer fliser, sti eller indkørsel: stabilgrus eller bundsikringsgrus, i hvert fald i de øverste lag.
• Terrænet skal hæves under en bygning: bundsikringsgrus eller stabilgrus efter projektet, og bæreevnen bør kontrolleres.
• Vand skal ledes væk: drænsten med geotekstil, ikke ler.

Opfyldning kan ikke gøres om uden at grave igen. Det betaler sig derfor at stoppe op og sikre, at alt under jorden virkelig er færdigt.

• Rør og kabler er lagt og kontrolleret. Kloakken skal have korrekt fald, og vandledningen skal være trykprøvet. Kloakarbejde udføres af en autoriseret kloakmester, el af en autoriseret elinstallatør og vand af en VVS-installatør. Ved gas- og elstik har ledningsejeren tit krav til, hvordan ledningen skal ligge, før der fyldes op.
• Ledningerne er målt ind. Nye stik og ledninger bør måles ind, før de dækkes til. Bagefter er det for sent.
• Fugtsikringen ved soklen er beskyttet. Der skal være knopfolie, isolering af XPS eller anden beskyttelse, så sten i fyldet ikke beskadiger fugtsikringen.
• Betonen er hærdet nok. Kælder- og fundamentsvægge fyldes først op, når de er stærke nok. Ifølge den statiske beregning sker det tit først, når dækket er støbt og støtter væggen foroven.
• Der står ikke vand, sne eller mudder i bunden. Man fylder ikke op i vand eller på frossen bund.
• Det er aftalt, hvor materialet skal ligge, og hvor maskinerne kan køre. Gravemaskine, minilæsser og pladevibrator skal kunne komme til. En smal passage ved naboens hæk eller et bed, der ikke må ødelægges, ændrer hele fremgangsmåden.

Bor du i ejerforening eller andelsboligforening, og ligger arbejdet på fælles areal, så tal med bestyrelsen eller administratoren, før der graves og fyldes op.

Omkramning af ledninger og de første lag

Ved rør og kabler laves der først en omkramning, altså et fint materiale rundt om ledningen. Som regel er det sand eller fint stabilgrus uden skarpe sten. Den går typisk omkring 10 til 30 cm over toppen af røret, og den præcise tykkelse står i projektet eller hos rørproducenten. Langs rørets sider stoppes materialet forsigtigt fast med hånden eller en let stamper, så røret ligger fast og ikke kan flytte sig til siden. Direkte over røret komprimeres der ikke med en tung plade, før der ligger et tilstrækkeligt lag ovenpå. I eller lige over omkramningen lægges advarselsbånd i den rigtige farve, så den næste, der graver, kan se, at der ligger en ledning.

Udlægning i lag

Over omkramningen lægges materialet ud i jævne lag. Med en almindelig pladevibrator er et løst lag typisk omkring 20 til 30 cm, med en let plade mindre og med en tung tromle mere. De præcise tal står hos maskinproducenten. Et for tykt lag bliver kun komprimeret foroven, og nedenunder forbliver materialet løst. Det er den mest almindelige årsag til sætninger senere.

Hvert lag køres over flere gange i overlappende baner, til overfladen ikke længere synker synligt, og maskinen begynder at hoppe på underlaget. Rundt om en bygning fyldes der jævnt op hele vejen rundt, så den ene side af væggen ikke får mere tryk end den anden.

Den rigtige maskine

• Pladevibrator: den universelle maskine til sand, grus og stabilgrus. En let plade til smalle render, en tungere reversibel plade til flader og tykkere lag.
• Vibrationsstamper (hoppestamper): smal og med kraftigere slag. Den passer til render, langs vægge og brønde og til lerjord, som en plade komprimerer dårligt.
• Tromle: til store flader og påfyldninger under veje og parkeringspladser.
• Gravemaskine med komprimeringsplade på armen: til dybe og brede udgravninger, hvor en person med plade ikke kan arbejde sikkert.

Fugt i materialet

Materialet komprimeres bedst ved den såkaldte optimale vandmængde. I praksis betyder det, at jorden kan trykkes til en klump i hånden, som holder, men ikke smører, og hvor der ikke løber vand ud. Er grus og sand for tørt, vandes det let. Gennemvåd ler skal tørre, spredes ud eller skiftes til et bedre materiale. At komprimere gennemvåd ler er som regel spild af tid, for materialet flytter sig bare fra side til side.

Ved sokkel og kældervægge

Tæt ved væggen komprimeres der forsigtigt, med en lettere maskine og i tyndere lag. En tung plade eller tromle tæt på en ny mur kan skubbe den og skade den. Det øverste lag ved huset laves med fald væk fra huset, så vandet ikke løber ind mod soklen. Skal der lægges fliser, sokkelsti eller terrasse, laves de øverste lag af stabilgrus.

Hvor lang tid tager det

En rende til et stik kan som regel fyldes op på nogle timer til en dag. Opfyldning omkring et parcelhus eller en større påfyldning under et gulv tager fra en til flere dage, afhængigt af adgang og mængde. I modsætning til beton skal der ikke ventes på hærdning. Skal bæreevnen måles, begynder de næste arbejder, for eksempel støbning af terrændæk, dog først, når målingen er vurderet.

Hvor krævende opfyldningen er, afhænger ikke kun af mængden. Det samme antal kubikmeter kan det ene sted være nemt arbejde med en minilæsser og det andet sted en hel dag med trillebør.

Det gør arbejdet lettere:

• God adgang for gravemaskine eller minilæsser og materialet lagt lige ved udgravningen
• Sandet eller gruset jord med passende fugt
• En bred udgravning, hvor pladen kan køre uden forhindringer
• Tørt vejr og ingen grundvand i udgravningen

Det gør arbejdet længere og sværere:

• Materiale, der skal bæres eller køres med hånden gennem haven, huset eller en smal passage
• Mange ledninger i samme rende, brønde og krydsninger, som der skal komprimeres omkring med hånden
• Ler eller lerholdig jord, våd efter regn, som skal tørre eller skiftes ud
• Opgravet jord, der ikke kan bruges og skal køres væk og erstattes af nyt materiale
• Krav om måling af bæreevne og ny komprimering, hvis målingen ikke holder
• Dyb udgravning med afstivede sider, hvor afstivningen fjernes trinvis, mens der fyldes op

• Alt fyldt op på én gang uden lag. Gravemaskinen skubber hele renden til, og pladen køres over toppen. Overfladen ser fast ud, men efter en eller to vintre er der en lavning langs renden.
• Jord med muld, rødder eller murbrokker. Det organiske rådner, og brokkerne efterlader hulrum. Det giver lokale sætninger, tit først efter flere år.
• Sten ved rør eller fugtsikring. En skarp sten under belastning kan slå hul på røret eller fugtsikringen. Resultatet er en fugtig kælder eller en utæt kloak, der skal graves fri igen.
• Tung maskine direkte over røret. Røret deformeres, eller en samling går op. Ved TV-inspektion af kloakken finder man så et nedbøjet rør eller vand, der står i en lavning.
• Gennemvåd ler eller frossent materiale. Våd ler kan ikke komprimeres, og frossen jord sætter sig, når den tør. Det samme gælder sne, der er skubbet ned i udgravningen.
• Opfyldning mod en mur, der ikke er hærdet, eller tryk fra én side. Væggen kan vippe eller revne. Det er en dyr reparation, som tålmodighed kan forhindre.
• Drænsten i stedet for bærelag. Under fliserne flytter de vaskede sten sig, og belægningen bliver bølget og vipper.
• Terræn med fald mod huset. Regnvandet løber ned i fyldet ved soklen og finder vej ind i kælderen.
• Manglende advarselsbånd eller indmåling. Ingen ved, hvor ledningen ligger, og ved næste gravearbejde bliver den ramt.

Du kan fornuftigt selv fylde en lav rende op, for eksempel til vanding, et havekabel som en autoriseret elinstallatør har lagt, eller et dræn. Du kan også selv komprimere underlaget til en lille sti. En pladevibrator kan lejes i et udlejningsfirma. Gå ikke ned i dybe render eller udgravninger med ustabile sider, og rør ikke ved stik til gas, el eller vand fra forsyningen. Det er arbejde for fagfolk. Lugter du gas, så gå straks i sikkerhed, brug ikke ild eller kontakter, og ring til gasselskabets vagttelefon eller 112.

1. Slå ledningerne op i LER og find ud af, hvor de ligger. Aldrig grave eller komprimere i blinde.
2. Rense bunden af renden for vand, mudder, rødder og sten.
3. Gøre materialet klar: sand til omkramning, egnet jord uden muld og brokker, eventuelt stabilgrus.
4. Hælde sand om røret eller kablet og stoppe det fast langs siderne med hånden.
5. Lægge et beskyttende lag sand over ledningen og lægge advarselsbånd.
6. Lægge resten af materialet ud i lag på omkring 15 til 20 cm.
7. Kontrollere fugten: jorden skal holde formen i hånden, men ikke smøre.
8. Køre hvert lag over flere gange med pladen i overlappende baner.
9. Efterkomprimere langs vægge, ved brønde og i hjørner med en håndstamper.
10. Give det øverste lag fald væk fra huset og lægge muld eller underlag til fliser på.
11. Efter nogle regnskyl kontrollere, om overfladen har sat sig, og fylde eventuelle lavninger op.

Brug kraftigt fodtøj, høreværn og handsker, når du arbejder med pladen. Lad ikke pladen stå og køre på samme sted, og sænk den ned i renden to personer sammen i stedet for at kaste den.

Ved almindelig opfyldning i haven er en enkel kontrol nok. En komprimeret overflade giver ikke efter under skoen, et jernspyd er svært at presse ned, og pladen efterlader ikke dybe spor. Steder, hvor spyddet pludselig glider let ned, afslører et lag, der ikke er komprimeret nok.

Under gulve, fundamentsplader, veje og parkeringspladser kræver projektet som regel en bestemt bæreevne eller komprimeringsgrad. Den kontrolleres med et statisk pladebelastningsforsøg, hvor man måler deformationsmodulet, eller med en hurtigere faldlodsmåling. Ved vigtige påfyldninger måles densiteten af det komprimerede lag tit med en isotopsonde og sammenlignes med en laboratorieprøve af materialet. De værdier, der skal nås, fastlægger den rådgivende ingeniør ud fra DS/EN-standarderne, ikke den, der udfører opfyldningen. Holder målingen ikke, komprimeres laget igen, eller det skiftes ud, og så måles der igen.

Ved et kloakstik er det en god idé at få lavet en TV-inspektion, når der er fyldt op. Den viser, om røret har bøjet sig under komprimeringen, og om samlingerne holder.

Gå arealet igennem ved afleveringen, sammenlign med projektet, og bed om de papirer, du får brug for senere, når der skal bygges videre eller graves igen.

• Ledningerne blev kontrolleret, prøvet og målt ind, før de blev dækket til
• Omkramningen om ledningerne er af sand eller fint materiale uden skarpe sten
• Der ligger advarselsbånd over alle ledninger
• Materialet svarer til aftalen eller projektet og indeholder ikke muld, rødder eller brokker
• Opfyldningen blev lavet i lag, og hvert lag blev komprimeret
• Fugtsikringen og dens beskyttelse ved soklen er ikke beskadiget
• Overfladen er jævn uden lavninger og bløde steder
• Terrænet omkring huset har fald væk fra bygningen
• Ved arealer med krav til bæreevne foreligger der en rapport fra målingen
• Det er aftalt, hvordan mængden blev målt, og hvad der sker, hvis opfyldningen sætter sig de første måneder