Indblæst isolering af loft og hulmur

Ydelsen indblæst isolering med glasuld dækker selve indblæsningen med maskine på en forberedt flade eller i et lukket hulrum. Den omfatter indstilling af maskinen til den foreskrevne densitet, udlægning af slangen, markering af lagtykkelsen på målestokke, jævn fordeling og ved hulrum også boring og lukning af påfyldningshuller. Til sidst skal firmaet aflevere oplysninger om tykkelse, areal og antal brugte sække, så den faktiske densitet kan kontrolleres.

Ydelsen omfatter som regel ikke reparation af loftet, montering af dampspærre, gangbroer, fjernelse af gammel indskudsfyld eller stillads. Det prissættes særskilt, og ved besigtigelsen er det en god idé at aftale, hvem der står for det.

Loft under uopvarmet loftrum

Den mest givende anvendelse. Loftrummet bruges ikke til beboelse, varmen slipper ud gennem loftet, og flagerne blæses ganske enkelt ud over den frie flade i den nødvendige tykkelse. Under et lavt tag, hvor man ikke engang kan kravle, er det ofte den eneste fornuftige måde at få isolering ind på. På et ældre bjælkelag med lerindskud eller gammel isolering er det ikke altid nødvendigt at fjerne det. Hvis det er tørt og fast, er det nok at jævne det og blæse den nye isolering ovenpå.

Skråvægge, skunke og udnyttet tagetage

I en tagetage, der allerede er beklædt med gips eller plader, blæses isoleringen ind i de lukkede felter mellem spærene. Rummet skal være tydeligt afgrænset: dampspærre og beklædning nedenunder, diffusionsåbent undertag ovenover og en ventileret spalte under tagdækningen. Uden den opbygning frarådes indblæsning.

Hulmur og træskelet

Mange danske huse fra før 1980 er bygget med hulmur, altså to vanger af mursten med et hulrum imellem. Isoleringen blæses ind gennem huller boret i fugerne, uden at noget skal rives ned, og hulmursisolering er en af de mest udbredte energiforbedringer i Danmark. Vægge og etageadskillelser i træskelethuse fyldes på samme måde, hvor der før lukning monteres en dug eller plade, og hvert felt blæses fuldt. Ved hulmur afgør hulrummets tilstand resultatet: det skal være sammenhængende, tørt og uden større mængder mørtel og murbrokker, som ville standse flagerne.

Hvor indblæst isolering ikke passer

• i fugtige konstruktioner og under et utæt tag, før årsagen er udbedret,
• i skråvægge uden ventileret spalte under tagdækningen, for eksempel under tagpap på fuldt bræddeunderlag uden ventilation,
• i hulmur på en meget udsat facade, hvor slagregn trænger gennem formuren, uden vurdering fra en fagperson,
• på flader, man går på, uden gangbroer eller bærende underlag, fordi flagerne trykkes sammen.

På markedet møder du især tre typer indblæsningsisolering. Glasuld, for eksempel Supafil fra Knauf Insulation, Isover InsulSafe eller Ursa PureFloc, er let, ubrændbar i brandklasse A1 og sætter sig ifølge producenterne næsten ikke. Isover angiver i det tekniske datablad ved fri udblæsning en densitet på cirka 15 kg/m³, en varmeledningsevne på 0,041 W/(m·K) og sætningsklasse S1, altså under 1 %. En ekstra fordel er, at gnavere og insekter undgår den.

Stenuld er tungere og lidt mere modstandsdygtig over for høje temperaturer, og stenuldsgranulat bruges meget til hulmure i Danmark. Den vælges også omkring skorstene eller ved højere brandkrav. Papirisolering af genbrugspapir er ligeledes udbredt herhjemme. Den akkumulerer varme godt, men indeholder tilsætningsstoffer mod brand og skimmel og sætter sig ifølge mineraluldsproducenterne mere. Derfor regner man med højere densitet eller ekstra tykkelse. Hvilket materiale du skal vælge, afhænger af konstruktionen, brandkravene og rådgiverens eller et erfarent firmas anbefaling.

Tykkelsen skal ikke gættes, den bør komme fra en beregning eller i det mindste fra producentens tabeller. På et loft under uopvarmet loftrum blæses der i dag typisk 30 til 40 cm glasuld eller mere. Som pejlemærke angiver databladet for Isover InsulSafe cirka 31 cm for en isolans på 7,5 m²K/W og cirka 41 cm for 10 m²K/W ved en densitet på 15 kg/m³. Ved den tykkelse bruges der omkring 29 til 38 sække pr. 100 m².

I lukkede hulrum blæses der med højere densitet end på et åbent loft, så flagerne fylder hele rummet og ikke sætter sig med tiden. Den præcise værdi står i produktets datablad. Et godt firma kan ud fra antallet af sække og hulrummets volumen regne baglæns og se, hvilken densitet der faktisk blev opnået.

I praksis sker det, at der blæses på øjemål, og et år efter ser laget tyndere ud end aftalt. Derfor kan det betale sig at insistere på målestokke fordelt over hele fladen og en registrering af antal sække.

• ryd loftrummet for gamle ting, så man kan komme helt ud til tagfoden,
• tjek, at taget ikke er utæt, og få udbedret ødelagte tagsten eller inddækninger,
• sørg for, at tagets ventilation ved tagfod og kip forbliver fri,
• find ud af, hvor elkabler, samledåser og indbyggede spots i loftet sidder,
• beslut gangbroer til installationer, skorsten og antenne, før der blæses,
• sørg for adgang for maskinen, der som regel står udenfor ved huset eller i bilen, og en stikkontakt, hvis firmaet har brug for det.

Loft under uopvarmet loftrum

1. Gennemgå loft og tag, mål arealet op og vælg tykkelse ud fra beregning eller producentens tabel.
2. Kontrollér loftets lufttæthed. Ved træbjælkelag uden sammenhængende lag nedenunder suppleres med dampspærre, eller som minimum tætnes gennemføringerne.
3. Afskærm området omkring skorsten, loftlem og spots, der kan blive varme, efter producentens anvisninger og brandreglerne.
4. Monter vindskærme ved tagfoden, så flagerne ikke lukker den ventilerede spalte under tagdækningen.
5. Fordel målestokke med markeret lagtykkelse, cirka for hver få kvadratmeter.
6. Indstil maskinen til densiteten i databladet og blæs fra det fjerneste punkt hen mod lemmen.
7. Fordel laget jævnt op til mærkerne på målestokkene uden at træde på den færdige flade.
8. Isolér og tætn loftlemmen, så varmen ikke slipper ud den vej.
9. Notér areal, tykkelse og antal sække og aflever oplysningerne til ejeren.

Lukket hulrum i væg eller skråvæg

1. Undersøg med endoskop eller sonde, hvor dybt, sammenhængende og tørt hulrummet er.
2. Planlæg et net af påfyldningshuller, så isoleringen når ud i hele fladen.
3. Bor hullerne, i murværk som regel i fugerne.
4. Blæs isoleringen ind med højere densitet, hul for hul, indtil maskinen mærker modtryk.
5. Kontrollér fyldningen med en ny sonde eller et termografikamera, når der er temperaturforskel mellem inde og ude.
6. Luk hullerne og efterbehandl overfladen.

Varm luft fra rummene bærer fugt. Når den trænger gennem loftet ud i den kolde isolering, kan den kondensere. Derfor gælder en enkel regel: nedenunder, på den varme side, skal konstruktionen være så tæt som muligt, og ovenover skal isoleringen kunne ånde frit. Et pudset betondæk er som regel tæt nok. Ved træbjælkelag, brædderloft eller gipsloft suppleres der normalt med en dampspærre med tapede samlinger.

Over isoleringen skal der være et ventileret rum. Ventilationsåbninger ved tagfod og kip må ikke blæses til, ellers ophobes fugt på loftet, og der opstår skimmel på spærene. Gennemføringer i loftet som kabler, spots, ventilationsrør og skorstene skal tætnes før indblæsningen. Bagefter kan ingen komme til dem.

• lavere densitet end producenten foreskriver: laget ser tykt ud, men isolerer dårligere og kan sætte sig,
• ujævnt lag: ved kanter og bag bjælker bliver der mindre isolering, og der opstår kolde striber,
• tilblæst ventilation ved tagfoden: loftrummet kan ikke længere ånde, vand kondenserer, og træet bliver fugtigt,
• utæt loft nedefra: fugtig luft trænger op i isoleringen og nedsætter effekten,
• manglende gangbroer: ved hvert tjek af antenne eller skorsten trampes isoleringen ned,
• indblæsning under et utæt tag: våd uld isolerer ikke, og problemet er skjult,
• hulrum fyldt med mørtel og murbrokker: flagerne standser, og der bliver tomme lommer i væggen,
• ingen registrering af forbruget: senere kan man ikke se, om tykkelse og densitet blev overholdt.

Mange sammenligner tilbud alene på prisen pr. kvadratmeter. Forskellen ligger så i tykkelsen eller densiteten, som ikke ses ved første øjekast. Spørg derfor om tykkelse, densitet, produkt og antal sække pr. 100 m², når du sammenligner.

Indblæst isolering udføres af specialiserede isoleringsfirmaer, ofte uddannet af producenten af det konkrete system, og af tømrer- og tagfirmaer. Tjek firmaets CVR-nummer, referencer, om det er tilknyttet en garantiordning, og om du får en registrering af tykkelse og materialeforbrug. I en ejerforening eller andelsboligforening er det foreningen, der beslutter arbejder på tag og facade.

Efterisolering af loftet eller hulmuren ændrer som regel ikke husets udseende. Spørg din kommune, om dit projekt kræver anmeldelse eller tilladelse.

Håndværkerfradraget er genindført med fokus på grønne energiforbedringer, og efterisolering har været omfattet. Fradraget gælder kun arbejdslønnen og kræver, at betalingen sker digitalt til et firma med CVR-nummer. Beløbsgrænser og omfattede arbejder kan ændre sig fra år til år, så tjek de aktuelle betingelser på den officielle portal skat.dk, før du bestiller arbejdet.

Selve indblæsningen er et arbejde for maskine og erfaren montør. Forberedelsen af loftrummet kan du dog sagtens klare selv og spare holdet for tid og dig selv for ekstra timer.

1. Ryd loftrummet og bær gamle ting, brædder og kasser hen til lemmen.
2. Fej eller støvsug loftet og fjern rester af byggeaffald.
3. Tjek taget indefra med en lommelygte under kraftig regn og notér steder, hvor der skinner lys ind eller drypper.
4. Markér dåser, spots og kabler, der går gennem loftet, med farvet tape.
5. Tape eller fug sprækker omkring gennemføringer og ved lemmen, så der ikke strømmer varm luft igennem.
6. Byg enkle gangbroer af lægter og brædder til skorsten og antenne, højere end det kommende lag.
7. Fotografér den forberedte tilstand, billederne er nyttige ved afleveringen og til fradraget.

På et åbent loft er kontrollen enkel. Se på målestokkene, om laget alle steder når op til mærket, og mål det et par steder med en tommestok. Overfladen skal være jævn uden huller ved bjælker og kanter. Ventilationsåbningerne ved tagfoden skal være fri, og lemmen skal være isoleret.

Densiteten kan du kontrollere ved beregning. Sækkevægten ganget med antal sække og divideret med lagets volumen skal nogenlunde svare til værdien i databladet. Ved hulrum i vægge og skråvægge er en termografi i første fyringssæson den bedste kontrol. Kolde pletter viser, hvor der mangler isolering, og firmaet kan efterfylde.

Tjekliste ved aflevering

• lagtykkelsen svarer til aftalen på hele fladen,
• firmaet har afleveret produktnavn, areal, tykkelse og antal sække,
• ventilationen ved tagfod og kip er fri,
• afstanden til skorsten og spots overholder producentens anvisninger,
• lemmen er isoleret og lukker tæt,
• gangbroer til antenne og skorsten ligger over isoleringen,
• påfyldningshullerne i væggene er lukket og efterbehandlet,
• der er ingen spor af utætheder eller fugtige steder.

I NUMIQ-prislisten står indblæst glasuldsisolering som arbejdsløn pr. m² inklusive småmaterialer. Selve isoleringen, altså sækkene med uld, beregnes separat som materiale. Vejledende pris for arbejdet er cirka 187 kr. pr. m². Priserne varierer efter region og by og er typisk højere i de store byer.

Arbejdsprisen afhænger især af, om det er et åbent loft eller et lukket hulrum. Ved hulrum kommer boring, kontrol og lukning af huller oveni. Desuden spiller adgangen til loftrummet, højden, afstanden fra maskinen til arbejdsstedet, gangbroer og tætning af loftet ind. Materialeforbruget afhænger af tykkelse og densitet: jo tykkere lag, jo flere sække. Sammenlign derfor altid tilbud med samme tykkelse og samme produkt.

Hvis taget også skal have en tur, kan du læse artiklen Blikkenslagerarbejde. På en udnyttet tagetage vælges der ofte sprøjteisolering i stedet for indblæsning, som er beskrevet i Sprøjteisolering med PUR-skum, lukket cellestruktur. Planlægger du også at isolere facaden udvendigt, så læs Facadeisolering.