Udskiftning af tag

Når man taler om nyt tag, tænker alle på noget forskelligt. Nogle tænker kun på en ny tagbelægning, andre på en komplet renovering fra spærene til tagrenderne. På et skråt tag på et parcelhus omfatter en grundig udskiftning som regel hele opbygningen over tagkonstruktionen: den gamle tagbelægning, lægterne, undertaget, afstandslisterne, nye lægter eller forskalling, den nye belægning og alle inddækninger. Hertil kommer tagrender, nedløbsrør, drypnæser, inddækning af skorsten, skotrender, rygning og gavle.

Tagkonstruktionen, altså den bærende trækonstruktion med spær, bliver ikke automatisk skiftet, når tagbelægningen fornyes. Et afdækket tag er dog det eneste tidspunkt, hvor du kan få konstruktionen ordentligt efterset, repareret og om nødvendigt forstærket. Det er også det bedste tidspunkt at efterisolere, hvis tagetagen bruges til beboelse eller skal indrettes.

Ikke alle gamle tage skal skiftes. Et par revnede sten, en løs rygningssten eller en utæt skorsteninddækning kan repareres lokalt. Det giver mening at overveje en udskiftning, når problemerne vender tilbage flere steder, eller når belægningen er slidt op over hele fladen.

Typiske tegn på, at et tag er ved at være udtjent:

• tegl smuldrer, skaller eller suger vand og revner i frostvejr,
• stålpladerne er rustne over store flader, ikke kun ved kanter og skruer,
• der kommer vand ind forskellige steder, og efter hver reparation opstår en ny utæthed,
• der er intet undertag, og fygesne blæser ind på loftet,
• lægterne er rådne eller bøjer under belægningen,
• taget er af gamle asbestholdige eternitplader eller bølgeplader, som er forvitrede og dækket af mos.

Ved tegl og betontagsten sker det ofte, at selve stenene kunne holde endnu, men at der ikke er noget undertag, og at lægterne er udtjente. Så kan sten i god stand nogle gange tages ned, sorteres og lægges op igen. Ved gamle asbestholdige plader og gennemrustet stål giver det ikke mening.

Tagkonstruktionen bærer belægning, lægter, sne og vind. Ved en udskiftning er det derfor vigtigt at vide, om den nye belægning bliver væsentligt tungere end den gamle. Tegl og betontagsten vejer cirka 40 til 50 kg pr. m², et ståltag kun omkring 5 kg pr. m² og stålplader med stengranulat cirka 7 til 8 kg pr. m². Skifter du fra stål eller lette plader til tegl, bør en ingeniør eftervise bæreevnen. Den modsatte vej, fra tegl til stål, aflaster konstruktionen.

Når taget er afdækket, gennemgås konstruktionen i hele længden. Der kigges efter råd ved remmen og tagfoden, hvor træet oftest bliver fugtigt, angreb af træborende insekter, revnede eller nedbøjede spær, løse samlinger og spor efter gamle utætheder. Beskadigede dele udskiftes eller forstærkes, og sundt træ behandles med træbeskyttelse. Hvis taget hænger så meget, at det kan ses med det blotte øje ved rygningen eller i tagfladen, bør en ingeniør vurdere det, før belægningen bestilles.

Priser på tømrerarbejde som montering af spær, udskiftning af tagkonstruktion eller imprægnering af træ finder du i artiklen Tagkonstruktioner i træ.

Tegltag og betontagsten

Tegltage er klassikeren i Danmark, og betontagsten er et udbredt og billigere alternativ. Desuden findes mange huse med fibercementplader, tagpap eller stråtag. Tegl er tungt, stille i regnvejr og har lang levetid. Det dæmper støj og sommervarme på tagetagen bedre end lette belægninger. Til gengæld kræver tegl en dimensioneret tagkonstruktion og en større taghældning, og oplægningen tager længere tid. Hver model har en minimumshældning fra producenten, som afhænger af stenens profil og af undertaget. På tage med lav hældning kan tegl ofte slet ikke bruges eller kun med et særligt undertag.

Ståltag

Stål er let og hurtigt at montere. Efter form skelner man mellem stålplader med teglprofil, trapezplader og falstag. Teglprofil og trapezplader skrues fast på lægter, mens falstag lægges på fuld underlagsforskalling. Stål kan klare lavere hældninger, men larmer mere i regnvejr, og der kan dannes kondens på undersiden. Derfor lægges stål på et undertag med ventileret hulrum, og nogle produkter har en antikondensbelægning på bagsiden. Falstage af zink, kobber eller belagt stål er populære på moderne huse og ved renovering af ældre ejendomme.

Sådan vælger du

• ved en gammel tagkonstruktion og en let oprindelig belægning er stål ofte det sikreste valg,
• ved en beboet tagetage værdsætter man tegls ro og varmeakkumulering,
• ved lav hældning er det producenternes minimumshældninger, der afgør valget,
• i et område med bevarende lokalplan eller ved et bevaringsværdigt hus kan type og farve af belægningen være fastlagt.

Under belægningen skal der være et undertag, i dag oftest en diffusionsåben dug lagt direkte på spærene eller på et fast underlag. På den sømmes afstandslister, som skaber et ventileret hulrum, og først derefter lægterne eller forskallingen til belægningen. Luften strømmer fra tagfod til rygning og fører fugt bort. Ved tagfoden monteres et fugle- og insektgitter, ved rygningen et ventileret rygningsbånd.

En tagudskiftning er det ideelle tidspunkt til at efterisolere. Hvis tagetagen er beboet, lægges isoleringen mellem og under spærene og lukkes indvendigt med en dampspærre med tapede samlinger. Hvis loftet forbliver uopvarmet, er det ofte enklere at isolere loftsfladen, for eksempel med indblæst isolering. Der kan være tilskud eller fradrag til energiforbedringer af boligen, men ordningerne ændres ofte. Tjek de aktuelle betingelser på den officielle portal, før du underskriver en aftale.

Mange huse bygget før 1986 har tage af asbestholdige eternitplader eller bølgeplader. Så længe pladerne er hele, frigives der stort set ingen fibre. Risikoen opstår, når pladerne knækkes, skæres, bores, højtryksrenses eller nedtages forkert.

Arbejde med asbest er stramt reguleret i Danmark. Nedtagning af asbestholdige tagplader må kun udføres af personer, der har gennemført det lovpligtige asbestkursus, og arbejdet skal følge Arbejdstilsynets regler. Byggeaffaldet skal anmeldes til kommunen, før arbejdet går i gang, og asbestaffald skal afleveres på et godkendt modtageanlæg. Hverken du selv eller et almindeligt tagsjak uden uddannelsen bør røre et gammelt asbesttag. Er du i tvivl om, hvad taget er lavet af, kan en materialeprøve analyseres på et akkrediteret laboratorium. Fremgangsmåde, pligter og pris er beskrevet i artiklen Nedtagning og fjernelse af asbest og eternit.

En tagudskiftning udføres typisk af en tømrer- eller tagdækkervirksomhed, ofte sammen med en blikkenslager til tagrender og inddækninger. Tjek virksomhedens CVR-nummer, forsikring og referencer fra lignende tage, og få en skriftlig aftale, gerne på grundlag af AB Forbruger. Bed om et tilbud, der er opdelt i nedtagning, tømrerarbejde, undertag, belægning, blikkenslagerarbejde, stillads og bortskaffelse af affald.

Spørg din kommune, om dit projekt kræver byggetilladelse eller anmeldelse.

På et almindeligt sadeltag på et parcelhus følger udskiftningen en fast rækkefølge. Det er vigtigt, at taget aldrig står åbent natten over uden afdækning, og at der arbejdes i etaper efter vejret.

1. Stil stillads op eller sikr arbejdet i højden, og få en container til affaldet.
2. Tag tagrender, nedløbsrør, rygningssten samt inddækninger ved skorsten og gavle ned.
3. Tag den gamle belægning og lægterne ned, og sorter sten, der kan genbruges.
4. Efterse og reparer tagkonstruktionen, udskift beskadigede dele og behandl træet.
5. Læg det diffusionsåbne undertag eller et fast underlag med undertag.
6. Søm afstandslister og nye lægter med den afstand, belægningen kræver, eller fuld forskalling til falstag.
7. Monter drypnæser, rendejern og ventilationsdele ved tagfoden.
8. Læg den nye belægning med skotrender, rygning og gavle.
9. Inddæk skorsten, ovenlysvinduer og gennemføringer.
10. Monter tagrender, nedløbsrør og snefang.
11. Ryd op omkring huset og kør affaldet væk.

For at give et indtryk af budgettet er her en vejledende beregning for et typisk parcelhus med et sadeltag på 150 m². Den forudsætter nedtagning af gammelt tegl, nyt undertag og ny belægning. Beregningen omfatter kun arbejdsløn efter NUMIQ prislisten inklusive småmaterialer, uden tagsten, træ, undertag, metal og andre hovedmaterialer, uden stillads, bortskaffelse af affald og reparationer af tagkonstruktionen.

Variant A: nyt tegltag

• nedtagning af gammelt tegltag 150 m² × 106 kr. = 15.900 kr.,
• nedtagning af gamle lægter 150 m² × 34 kr. = 5.100 kr.,
• oplægning af diffusionsåbent undertag 150 m² × 36 kr. = 5.400 kr.,
• montering af afstandslister 150 m² × 49 kr. = 7.350 kr.,
• lægtning af taget 150 m² × 69 kr. = 10.350 kr.,
• oplægning af tegl eller betontagsten 150 m² × 374 kr. = 56.100 kr.,
• nedtagning af gamle tagrender og nedløb 49 lbm × 56 kr. = 2.744 kr.,
• montering af tagrende 25 lbm × 118 kr. = 2.950 kr.,
• montering af nedløbsrør 24 lbm × 112 kr. = 2.688 kr.,
• montering af drypnæse 25 lbm × 125 kr. = 3.125 kr.,
• inddækning af skorsten med metal 4 lbm × 274 kr. = 1.096 kr.

I alt ender arbejdslønnen på cirka 112.800 kr., altså omkring 752 kr. pr. m² tag. Priserne varierer efter region og by, og i hovedstadsområdet og de store byer ligger de som regel højere.

Variant B: falstag i metal

Ved falstag udgår lægtning og oplægning af tegl. I stedet laves en forskalling af OSB eller brædder for 118 kr. pr. m² og selve falstaget for 237 kr. pr. m². På det samme tag ender arbejdslønnen dermed på cirka 99.600 kr. Er den gamle belægning af stål, koster nedtagningen ifølge prislisten 72 kr. pr. m² i stedet for 106 kr. ved tegl, hvilket ved 150 m² giver 10.800 kr.

Beregningen er kun vejledende. Den reelle pris påvirkes af tagets form med valm, skotrender og kviste, antallet af ovenlysvinduer og skorstene, hældningen, husets højde og tagkonstruktionens stand. Til arbejdslønnen skal lægges materialer, stillads og bortskaffelse af affald. Gammelt tegl på 40 til 50 kg pr. m² giver ved 150 m² cirka 6 til 7 tons affald, som afregnes efter vægt. Nedrivning og bortkørsel af byggeaffald er beskrevet i artiklen Nedrivningsarbejde, og alle blikkenslagerposter finder du i artiklen Blikkenslagerarbejde.

• ny belægning uden eftersyn af konstruktionen: det nye tag hviler på en rådden rem og synker efter få år,
• tungt tegl på en konstruktion beregnet til stål: spærene bøjer og revner,
• manglende ventileret hulrum: der dannes kondens under stålet, som drypper ned på loftet,
• hældning under producentens minimum: ved kraftig regn og blæst løber vand ind under stenene,
• billig skorsteninddækning: fugemasse i stedet for overlappende metal revner og bliver utæt,
• ventilation ved tagfoden blokeret af isolering: taget kan ikke længere ånde,
• forkert nedtagning af asbestplader: knækkede plader frigiver fibre, og affaldet ender det forkerte sted,
• tag åbent natten over uden afdækning: et uvejr ødelægger lofter og puds i huset.

Selve tagudskiftningen er arbejde for tømrere, tagdækkere og blikkenslagere. Som ejer kan du dog gøre meget for, at arbejdet går hurtigt og uden skader.

1. Ryd loftet, så tagkonstruktionen og remmen er tilgængelige hele vejen rundt.
2. Fotografer taget udefra og indefra, især steder med spor efter utætheder.
3. Find ud af, hvad den gamle belægning er lavet af, og fortæl virksomheden på forhånd, hvis der er mistanke om asbest.
4. Få et skriftligt tilbud med tidsplan, og aftal, hvad der sker, hvis der findes skjulte skader på konstruktionen.
5. Aftal med naboer og kommune, hvor stillads og container må stå.
6. Dæk ting på loftet og under taget til med plast mod støv og snavs.
7. Beslut dig om isolering og ovenlysvinduer, før arbejdet starter, da de er svære at tilføje senere.

• tagkonstruktionen er efterset, beskadigede dele er udskiftet, og der findes fotos,
• under belægningen ligger et sammenhængende undertag med overlæg og ventileret hulrum,
• ventilationen ved tagfod og rygning er fri og beskyttet med gitter,
• belægningen ligger plant, uden revnede dele og fastgjort efter producentens anvisning,
• skorsten, ovenlysvinduer og gennemføringer er inddækket med metal, ikke kun fuget,
• tagrenderne har fald mod nedløbene, og vandet løber væk ved en prøve,
• virksomheden har udleveret dokumentation for materialer og garanti, og ved asbest kvittering for aflevering af affaldet,
• omgivelserne er ryddet og fri for søm og skår.