Sprøjteisolering med PUR-skum, lukket cellestruktur

Sprøjtet PUR-skum opstår, når to flydende komponenter, polyol og isocyanat, blandes. De mødes først i sprøjtepistolen, hvor massen straks skummer op og stivner i løbet af få sekunder. Opskriften og densiteten afgør, hvilken slags celler skummet får.

• Lukket cellestruktur (hårdt skum): cellerne er lukkede og fyldt med gas. Skummet er fast, holder formen og lukker næsten hverken vand eller vanddamp igennem. Densiteten ligger som regel over 35 kg/m³, og andelen af lukkede celler er typisk omkring 90 % eller mere.
• Åben cellestruktur (blødt skum): cellerne hænger sammen. Skummet er let, eftergiveligt, damp-åbent og dæmper lyd bedre, men det har det ikke godt med fugt. Det bruges mest indendørs i tørre rum.

Hvorfor vælger nogen det hårde skum for at spare plads? Ifølge producenterne ligger varmeledningsevnen λ for hårdt skum omkring 0,025 W/(m·K), mens blødt skum ligger omkring 0,037 W/(m·K). Du kan altså nøjes med et tyndere lag for at opnå samme isoleringsevne. Det mærker du for eksempel i en 1½-plans villa med lave spær, hvor du ikke vil miste loftshøjde i værelserne.

Hårdt skum passer godt alle steder, hvor isoleringen skal tåle vand og være mekanisk stærk:

• Skrå tage og tagetager, hvor skummet fylder hulrummet mellem spærene og også tætner vanskelige detaljer omkring skorsten og ovenlysvinduer
• Flade tage, hvor skummet sprøjtes på udefra og bagefter beskyttes med en topcoat eller et ekstra lag
• Fundamenter, sokler og krybekældre, hvor konstruktionen har kontakt med jord eller får vandstænk
• Haller, lagre, landbrugsbygninger og kølerum, hvor store flader af stål eller beton skal isoleres hurtigt

På et skråt tag er sprøjteisoleringen kun ét lag i den samlede opbygning. Den skal passe sammen med blikkenslager- og tagdækkerarbejdet, altså undertag eller forskalling, lægter og tagbelægning. Lad en rådgiver bestemme tagets opbygning. Hårdt skum er i sig selv næsten damptæt, så en separat dampspærre er ofte ikke nødvendig. Det afgørende er dog det konkrete system, og at træspærene ikke bliver lukket inde i fugt. Det frarådes at sprøjte skum direkte på undersiden af tagsten, fordi en senere reparation af taget så bliver meget besværlig.

Arbejdet udføres altid af et specialfirma med sprøjteudstyr. Isocyanaten irriterer luftvejene under sprøjtningen, så montøren skal bruge åndedrætsværn eller friskluftsudstyr, og alle andre skal være ude af rummet, mens der arbejdes. Det er ikke en opgave for en gør-det-selv-person.

1. Firmaet besigtiger konstruktionen, fastlægger lagtykkelsen efter projektet og tjekker, at tag eller mur er tør og uden utætheder.
2. Vinduer, gulve, elinstallationer og alt andet, der ikke må få skum på, dækkes af.
3. Underlaget rengøres for støv, fedt og løse dele.
4. Temperatur og fugt i luft og underlag måles og sammenholdes med producentens datablad.
5. Skummet sprøjtes på i flere tynde lag, indtil den aftalte tykkelse er nået.
6. Overskydende skum skæres af, og tykkelsen kontrolleres flere steder.
7. Rummet udluftes, og den ventetid, producenten angiver, overholdes, før du går ind igen.
8. Efter behov lægges dæklag på, for eksempel gipsplader på tagetagen eller en beskyttende belægning på det flade tag.

Hvor krævende arbejdet er, og dermed hvad det koster pr. kvadratmeter, varierer fra hus til hus. Opgaven er enklere ved:

• Store, plane flader med god adgang
• Et tørt og rent underlag, der ikke kræver meget forarbejde
• Et tomt rum, hvor der ikke skal dækkes meget af

Opgaven bliver mere krævende ved:

• Et tykt lag, som skal sprøjtes på i mange omgange
• Tagkonstruktioner med mange vinkler, lave skunke og mange detaljer omkring skorstene, rør og vinduer
• Små opgaver, hvor transporten af udstyret fordeles på få kvadratmeter
• Behov for et brandbeskyttende eller andet beskyttende dæklag

I praksis ser man ofte, at det billigere skum med åbne celler bliver brugt i fugtige omgivelser, for eksempel ved soklen eller på et fladt tag. Det suger fugt og mister med tiden sin isoleringsevne. Andre almindelige problemer:

• Dårlig forbehandling af underlaget: støv, fedt eller fugt forringer vedhæftningen, og skummet kan senere slippe.
• Sprøjtning i forkert vejr: ved kulde eller høj luftfugtighed skummer og hærder massen ujævnt.
• Tyndere lag end aftalt: isoleringen når så ikke den isoleringsevne, der var regnet med.
• Skum, der står ubeskyttet i solen: UV-lys nedbryder PUR-skum gradvist, så udendørs skal det altid dækkes.
• Manglende brandbeskyttelse: almindeligt PUR-skum ligger for det meste i klasse E for reaktion på brand efter DS/EN 13501-1. På en beboet tagetage skal det derfor som regel dækkes, for eksempel med gipsplader. Tag betegnelsen "ikke-brændbart skum" med forbehold, og bed om den konkrete klassifikation.

Bed om datablad, ydeevnedeklaration og oplysning om brandklasse, før du bestiller. Få lagtykkelsen skrevet direkte ind i tilbuddet. Sammenlign kun tilbud med samme areal og samme tykkelse.

• Laget er sammenhængende uden huller, revner eller steder, hvor underlaget kan ses
• Tykkelsen svarer til aftalen og er kontrolleret med stik eller måling flere steder
• Skummet sidder fast på underlaget og slipper ikke, når du trykker på det
• Overfladen er jævn uden store bobler og uden bløde eller klæbrige områder
• Detaljerne omkring skorsten, vinduer og gennemføringer er omhyggeligt tætnet
• Vinduer, gulve og installationer er fri for skumrester
• Der er ingen kraftig lugt i rummet efter udluftning
• Du har fået datablad, oplysning om brandklasse og garantibetingelser