Komprimering af underlag med pladevibrator

Både jord og tilkørt grus indeholder luft mellem kornene. Lægger du fliser eller beton direkte på sådan et lag, sætter kornene sig langsomt under belastning, regn og frost. Resultatet kender mange: lavninger, vandpytter, revnede plader og skæve kantsten. Komprimeringen tager den sætning på forhånd. Vibration og tryk flytter kornene, så de låser sig ind i hinanden, og laget ikke trykkes yderligere sammen.

Du har brug for komprimering, stort set hver gang der skal laves noget på terræn, som skal bære vægt:

• Underlag til fliser, belægningssten, stier og terrasser
• Indkørsler og p-pladser
• Bærelag under terrændæk og støbte gulve på terræn
• Tilfyldning af ledningsgrave og opfyldning omkring fundamenter
• Underlag til skur, carport, garage eller pool

Man skelner mellem to ting. Planum er bunden af udgravningen, altså den oprindelige jord, man bygger ovenpå. Bærelagene er det materiale, der køres på, typisk stabilgrus og eventuelt et bundsikringslag af grus eller sand. Begge dele komprimeres, men på hver sin måde og med forskelligt resultat.

Klargøring og komprimering af planum

Efter udgravningen fjernes al muldjord, rødder og bløde partier. Muld komprimeres ikke, fordi det indeholder organisk materiale, der rådner og synker sammen med tiden. Planum rettes af til det ønskede fald og køres igennem med plade eller tromle. I sand- og grusjord går det fint. I lerjord, som er meget udbredt i Danmark, virker vibrationen dårligere, og våd moræneler begynder at "pumpe" under pladen, altså bølge og presse vand op. Så stopper man komprimeringen og udskifter de våde partier med grus eller lader planum tørre.

På lerholdig jord lægger man ofte en fiberdug, også kaldet geotekstil, som adskiller ler og grus. Den forhindrer, at det fine ler med tiden trykkes op i gruset, så bærelaget mister sin styrke.

Udlægning og komprimering lag for lag

Stabilgrus lægges aldrig ud i fuld tykkelse på én gang. Det fordeles i et lag, som maskinen kan komprimere hele vejen igennem, og først derefter kommer det næste lag på. Med en let pladevibrator er der typisk tale om lag på cirka 15 til 20 cm, mens tungere reversible plader og tromler kan klare tykkere lag efter producentens anvisninger. Laget bliver lavere, når det komprimeres, så man lægger materialet lidt højere ud end den færdige højde.

Hvert lag køres i baner, der overlapper hinanden, normalt fire til seks gange. Man starter ved kanterne og arbejder ind mod midten, og på skrånende terræn nedefra og op. En erfaren maskinfører kan mærke, når laget er tæt: Pladen begynder at hoppe, lyden ændrer sig, og der er ingen spor i overfladen efter et træk. Tungere maskiner har en indbygget komprimeringsmåler, der viser det direkte.

Kanter, hjørner og områder ved ledninger

Pladen kan ikke nå helt ind til muren, ud i hjørnerne eller tæt på brønde. De steder komprimeres med en vibrationsstamper, i branchen ofte kaldet en hoppefrø, som har en lille fod og er let at styre. Over nylagte rør komprimeres omkringfyldningen først med håndkraft eller let maskine, og den tunge maskine sættes først ind, når der er tilstrækkelig dækning. Bærelaget skal gå et stykke ud over kanten af den kommende belægning, så kantstenene ikke står på en løs kant.

Hvor lang tid tager det

Selve turene med pladen går hurtigt. Det er udlægning, fordeling og vanding af materialet, der tager tid. På en almindelig indkørsel på nogle få snese m² med to til tre lag tager det normalt en til to arbejdsdage. Komprimering har ingen tørre- eller hærdetid, så du kan fortsætte på det færdige underlag med det samme. Har det regnet kraftigt eller været frost i mellemtiden, skal overfladen dog kontrolleres og eventuelt komprimeres igen, før arbejdet fortsætter.

På denne side i prislisten findes to poster: komprimering med pladevibrator og komprimering med vibrationstromle. Begge afregnes pr. m², men de adskiller sig i maskine, dybdevirkning og den type opgave, de passer til.

Let pladevibrator, én retning

Den kører kun fremad og vendes med håndkraft. Den passer til stier, mindre terrasser, komprimering af afretningslaget og til at vibrere færdige belægningssten på plads med en gummi- eller polyuretanmåtte under pladen. Til tykke lag stabilgrus under en indkørsel er den for svag.

Reversibel pladevibrator

En tungere maskine, der kører både frem og tilbage uden at skulle vendes. Den er standard til underlag for indkørsler, p-pladser og terrændæk i parcelhuse. Den klarer tykkere lag og er nem at arbejde med i lukkede gårde og tæt op ad mure.

Vibrationstromle

En håndført duplextromle eller en tromle med førersæde betaler sig på større, åbne flader: lange indkørsler, større p-pladser og veje på erhvervsgrunde. Den har større dybdevirkning og når flere m² i timen. Til gengæld kræver den plads til at vende, adgang for transporten af maskinen, og på små flader forsvinder fordelen. Ved ældre huse, svage naboefundamenter eller nyopført murværk skal vibrationerne vurderes, fordi både tromle og tung plade sender rystelser ud i omgivelserne.

Vibrationsstamper

Til smalle grøfter, hjørner, området omkring brønde og til lerjord. Hvor pladen kun vibrerer på overfladen, presser stamperen materialet sammen i dybden med slag. I praksis arbejder man ofte med en kombination: fladen med plade eller tromle, kanterne med stamper.

Når du sammenligner tilbud, er det en god idé at spørge, hvilken maskine firmaet bruger, hvor tykt hvert lag bliver, og om prisen pr. m² gælder ét lag eller hele opbygningen. Det er den hyppigste grund til, at tilbud, der ligner hinanden, alligevel ikke kan sammenlignes.

Til bærelag bruges knust materiale med en jævn kornkurve, i Danmark typisk stabilgrus 0/32. Under fliser og belægningssten lægges et afretningslag af afretningsgrus, stenmel eller lignende. Knuste korn har skarpe kanter og griber ind i hinanden. Rundt grus, perlesten og ral ruller bare rundt under vibrationen og danner aldrig et fast lag, så det hører ikke hjemme i underlaget til arealer, der skal køres på.

Hvorfor betyder fugten så meget? Tørt materiale er svært at komprimere, fordi gnidningen mellem kornene er stor, og de fine dele støver væk. Gennemvådt materiale presser vand ud og lader sig ikke trykke sammen. Det bedste er let fugtigt stabilgrus: Klemmer du en håndfuld sammen, holder det formen, men der løber ikke vand ud. Om sommeren vandes lagene derfor før komprimering, og efter regn venter man, til vandet er løbet væk.

Frossent materiale og frossen jord komprimeres ikke. Når frosten går af, sætter laget sig, og arbejdet har været spildt.

Komprimering er et hurtigt arbejde, der let bliver forsinket af ting, som burde være på plads på forhånd. Inden holdet kommer, bør det være klart, at:

• Udgravningen er færdig i den rigtige dybde og med det rigtige fald, og muldjorden er kørt væk
• Alle ledninger i arealet er lagt, dækket med omkringfyldning og målt ind, fx kloak, vand, el, dræn og tomrør til senere udendørsbelysning
• Der er bestilt materiale i den rigtige fraktion og mængde, med ekstra til komprimeringen
• Den færdige højde og faldet er aftalt, helst afsat med pæle eller snor
• Der er adgang for lastbil og maskine og eventuelt plads til et materialedepot
• Der er vand til rådighed til vanding

Er du i tvivl om, hvor der ligger kabler og rør, kan du hente ledningsoplysninger gennem LER, før der graves. Tomrør og kabler til udendørs lys lægges af eller i samarbejde med en autoriseret elinstallatør, og kloak og vand af en VVS-installatør eller kloakmester. Hører arealet til en etageejendom, fx en fælles gård eller p-plads, så tal i god tid med ejerforeningen eller andelsboligforeningen om tidspunkt og adgang, så beboerne ved, hvornår der bliver larm og rystelser.

En enkel opgave er en jævn, åben flade med gruset jord, god adgang og materiale, der kan tippes lige på stedet. Opgaven bliver mere omfattende, når:

• Materialet skal bæres eller køres med trillebør gennem en smal låge eller have
• Arealet har mange hjørner, buer, trin og gennemføringer, hvor der skal arbejdes med stamper
• Jorden er leret eller vandmættet, og bløde partier skal udskiftes, eller der skal lægges fiberdug og dræn
• Der komprimeres på skrånende terræn eller i smalle grøfter
• Bærelaget er tykt og består af flere lag
• Bæreevnen skal dokumenteres med en måling
• Der arbejdes tæt på ældre bygninger, og vibrationerne skal begrænses
• Arealet er lille, så transporten af maskinen fylder meget i forhold til selve arbejdet

Komprimeringen ligger mellem udgravningen og alt det, der kommer ovenpå, og derfor hænger den sammen med flere fag. Før den skal jordarbejdet og alle stik være færdige. En efterfølgende udgravning gennem et færdigt, komprimeret bærelag ødelægger hele fladen, og en tilfyldt grøft opfører sig aldrig helt som området omkring den. VVS-installatør, elinstallatør og den, der lægger dræn, bør derfor have deres rør og tomrør på plads, før der køres grus på.

Efter komprimeringen sættes kantsten, afretningslaget lægges, og brolæggeren lægger belægningen. Alternativt forskalles og støbes terrændækket, eller der lægges asfalt. Kantsten sættes i et betonleje på det komprimerede bærelag, ikke i løs jord. Under et terrændæk kommer der som regel isolering, kapillarbrydende lag og eventuelt en fugtspærre, og de kræver en jævn og fast overflade uden skarpe sten, der kan stikke hul.

Hvis der er en ingeniør eller arkitekt på projektet, er det dem, der fastlægger lagtykkelser og den krævede bæreevne. Til belægninger for personbiler følger man ofte belægningsproducentens anvisninger, som typisk står i de tekniske datablade.

• For tykt lag på én gang. Overfladen ser fast ud, men bunden er løs. Efter et til to år synker belægningen i hjulsporene.
• Muld eller rødder efterladt. Det organiske materiale rådner, og der opstår lokale lavninger i fladen.
• Komprimering af tørt eller gennemvådt materiale. Laget når ikke den nødvendige tæthed og sætter sig ujævnt.
• Rundt grus i stedet for knust materiale. Underlaget flytter sig under belastning, og belægningen bliver bølget.
• Kanter, der ikke er komprimeret. Kantstenene vælter udad med tiden, og de yderste rækker sten synker.
• Manglende fiberdug på lerjord. Leret trænger op i gruset, bæreevnen falder, og fladen løfter sig ved frost.
• Tung maskine direkte over nylagte rør. Røret kan revne eller blive klemt flad, og det opdager du først, når kloakken stopper til.
• Forkert fald allerede i bærelaget. Vandet bliver stående både under og oven på belægningen og ødelægger hele opbygningen i vinterhalvåret.

En mindre flade som en havesti eller en terrasse kan du sagtens komprimere selv med en lejet pladevibrator. Gå ikke selv i gang med komprimering i dybe grøfter, ved fundamenter på ældre huse eller over ledninger, hvor du ikke kender den præcise placering. En motordrevet plade udsender udstødningsgas, så brug den aldrig indendørs eller i dybe udgravninger. Regn med vibrationer og støj: høreværn, fodtøj med tåkappe og handsker er et must.

1. Fjern muld og rødder, og ret udgravningen af med et fald på cirka 1 til 2 % væk fra huset.
2. Kør planum igennem med pladen, og udskift bløde og våde partier med grus.
3. Læg fiberdug på lerjord med overlap i samlingerne.
4. Læg stabilgrus 0/32 ud i lag efter pladeproducentens anvisning, på lette maskiner typisk højst 15 til 20 cm.
5. Vand tørt materiale, så det er fugtigt, men uden at der løber vand ud.
6. Kør hvert lag fire til seks gange i overlappende baner, fra kanterne ind mod midten.
7. Efterkomprimér hjørner og områder ved muren med en håndstamper.
8. Kontrollér planhed og fald med retholt og vaterpas, fyld huller op og komprimér igen.
9. Når belægningen er lagt, og fugesandet er fejet i, vibreres den med pladen med gummimåtte monteret.

Den enkleste kontrol er at se og gå. På et godt komprimeret underlag efterlader skoen intet spor, overfladen fjedrer ikke, og der opstår ingen hjulspor, når en bil kører over. Planheden kontrolleres med en retholt på to meter, og afvigelserne skal ligge inden for det, belægningsproducenten eller projektet tillader.

Ved indkørsler, p-pladser og underlag til terrændæk måles bæreevnen. Det gøres med et statisk pladebelastningsforsøg eller med den hurtigere måling med let faldlod, og på større opgaver bruges også isotopmåling af tætheden. Resultatet sammenlignes med den værdi, projektet kræver. Målingen udføres af et geoteknisk firma eller et prøvningslaboratorium, og du får resultatet i en rapport. Kræver projektet en måling, så aftal den i god tid, før der bygges videre på underlaget.

• Muld og organiske rester er fjernet fra hele arealet
• Materialet svarer til den aftalte fraktion og er knust, ikke rundt
• Antal lag og lagtykkelser svarer til aftalen eller projektet
• Overfladen er jævn, uden fodspor og uden fjedren
• Faldet går i afvandingsretningen og svarer til afsætningen
• Kanter, hjørner og området omkring brønde er efterkomprimeret
• Bærelaget går ud over kanten af den kommende belægning eller det kommende dæk
• Ledninger i arealet er ubeskadigede, og deres placering er tegnet ind
• Hvis projektet kræver det, foreligger der en rapport fra bæreevnemålingen