Murkroneinddækning på fladt tag

Mursten og beton i en murkrone er ikke lavet til at få regn direkte ned i toppen. Vandet trænger ind, fryser om vinteren, og muren smuldrer langsomt. På facaden ser man så skjolder, afskallet puds og fugtpletter under loftet på øverste etage.

Inddækningen har derfor flere opgaver:

• Dække murkronens overside i hele bredden
• Lede vandet ind mod taget og ikke ud på facaden
• Beskytte tagpappen eller tagfolien, der er trukket op på murkronen, mod sol og skader
• Gøre samlingen mellem tag og murkrone til én tæt helhed

Plade og tagdækning fungerer som ét system. Tagpappen eller folien føres op ad murkronens inderside, og pladen dækker den oppefra. Laves det ene lag forkert, går det ud over det andet. Inddækningen skal også gå ubrudt hele vejen rundt, med hjørner og afslutninger. Hvert brud er et sted, hvor vandet kan finde vej.

Materialet har betydning for holdbarhed og udseende, og for hvordan pladen samles med tagdækningen.

• Galvaniseret stål: Et traditionelt og stærkt valg. Uden ekstra overfladebehandling ruster det dog med tiden, så det bruges mindre i dag.
• Lakeret stålplade: Galvaniseret stål med et farvet beskyttende lag. Det holder bedre mod rust og kan matches med facade eller vinduer.
• PVC-belagt plade: Bruges sammen med tagfolie af PVC. Folien svejses fast på pladen med varmluft, så samlingen bliver helt tæt. Den må ikke forveksles med almindelig lakeret plade, hvor folien ikke kan svejses fast.
• Aluminium: Let, ruster ikke og holder formen godt. Passer til moderne huse, hvor lav vægt og et rent udtryk tæller.
• Titanzink: Meget holdbart med en grå patina. Kræver en erfaren blikkenslager, fordi det bearbejdes anderledes end stål.
• Kobber: Meget lang levetid og et markant udseende, mest brugt på repræsentative og ældre bygninger.

Tænk også på de nærliggende dele. Vand fra kobber må ikke løbe ned over zink eller galvaniseret stål, for så tærer zinken hurtigt. Beslag og skruer bør også være af et materiale, der passer til pladen.

Ud over materialet findes to fremgangsmåder. Den klassiske inddækning bukkes på mål i værkstedet eller på stedet. Færdige systemer har formstøbte profiler, hjørnestykker og endeafslutninger, som gør montagen hurtigere og mindsker risikoen for fejl ved bukningen.

Rækkefølgen styres af én regel: hvert lag skal overlappe laget nedenunder, så vandet altid løber nedad som på tagsten.

1. Klargøring af underlaget. Murkronens overside skal være fast, ren og tør uden løse stykker. Ved efterisolering af murkronen monteres der ofte en planke eller plade af træ som plant underlag for inddækningen.
2. Fald. Oversiden får fald ind mod taget. Et lille fald er nok, typisk nogle få grader efter systemleverandørens anvisning. Så løber vandet ind på taget og videre til tagbrøndene.
3. Tagdækningen føres op. Tagpap eller tagfolie trækkes op ad murkronens inderside, helst helt over overkanten.
4. Beslag. Holdere eller en fastgørelsesskinne monteres på underlaget. Pladen hænges på dem, så der ikke skal bores gennem oversiden, hvor hver skrue kan blive et utæt sted.
5. Montering af pladen. Pladerne lægges med overlæg eller samles med fals. Med passende mellemrum, afhængigt af materiale og producent, laves ekspansionssamlinger, så pladen kan arbejde frit, når temperaturen skifter.
6. Hjørner og afslutninger. Inder- og yderhjørner, tilslutning mod væg og afslutninger laves for sig, helst med færdige formstykker eller omhyggeligt tilpassede dele.
7. Lukning mod tagdækningen. Ved PVC-belagt plade svejses folien fast på pladen. Ved andre systemer dækkes og tætnes samlingen efter producentens anvisning.

Inddækning af murkronen er arbejde i højden helt ude på tagkanten. Det kræver stillads eller anden sikring mod fald, så overlad det til en blikkenslager, der har udstyret og erfaringen.

Selv en god plade hjælper ikke, hvis formen er forkert. Bredden afhænger af murkronens tykkelse, inklusive eventuel isolering, og af hvor langt pladen skal gå ud over kanten på begge sider.

På ydersiden skal pladen have en drypnæse, en bukket kant med afstand til facaden. Vandet drypper af ude i luften og løber ikke ned ad pudsen. Mangler drypnæsen, eller sidder den for tæt på muren, kommer der efterhånden mørke striber og fugt på facaden.

Hvorfor fald indad og ikke udad? Vandet fra taget samles alligevel i tagbrønde og nedløbsrør. Hældte murkronen ud mod facaden, ville al regn fra oversiden løbe ned ad væggen. Faldet skal være jævnt, uden lavninger hvor vandet kan stå og fryse om vinteren.

Hvor omfattende opgaven bliver, afhænger af flere ting:

• Længde og form: En lige murkrone uden hjørner er enkel, mens hvert hjørne, hver niche og hver gennemføring tager tid
• Underlagets tilstand: Smuldrende murværk eller manglende fald skal udbedres først
• Nedtagning af gammel inddækning: Fjernelse og bortskaffelse er ekstra arbejde
• Højde og adgang: En høj bygning eller en trang grund kræver mere stillads
• Materiale: Titanzink og kobber er mere krævende at bearbejde end almindelig plade

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, er taget fælles, og beslutningen træffes i fællesskab. Tal med bestyrelsen eller administrator, før der sættes noget i gang.

• Fald ud mod facaden eller intet fald: Vandet bliver stående, løber ned ad væggen, og muren bliver fugtig.
• Manglende eller for kort drypnæse: Der kommer løbestriber på facaden.
• For smal plade: Kanten af murkronen eller isoleringen står udækket.
• Skruer gennem oversiden uden tætning: Hvert hul er en vej ind for vandet.
• Fast montering uden ekspansion: Pladen buler sommer og vinter, og samlingerne revner.
• Sjuskede hjørner: Dårligt overlappede hjørnesamlinger er det sted, hvor det oftest bliver utæt.
• Tagdækning, der slutter under kanten: Der opstår et hul mellem folie og plade.
• Forkert kombination af metaller: Tæringen viser sig først efter nogle år.

Se både fra taget og fra jorden, og tjek følgende:

• Pladen går ubrudt hele vejen rundt uden huller
• Oversiden har synligt fald ind mod taget
• Drypnæsen har afstand til facaden i hele længden
• Hjørner og afslutninger er tætte og pænt rettet ind
• Samlinger har overlæg eller fals, og ekspansionssamlinger sidder fornuftige steder
• Der er ingen unødvendige huller eller utætte skruer i oversiden
• Tagpap eller tagfolie er ført op under pladen, og samlingen er lukket
• Pladen er ikke ridset, bulet eller deform
• Efter regn står der ikke vand på murkronen, og der er ingen nye striber på facaden
• Tag og omgivelser er ryddet for afklip og skruer