Prisliste for byggearbejder: Montering af tagrende (hængerende)
Indtast mængder, så regnes prisen om med det samme. Prisniveau: Danmark. De kan tilpasse priserne i Deres prisliste.
Alle viste priser er eksklusive moms. Arbejdsprisen dækker kun arbejdet. Prisen inkl. materialer omfatter også hjælpematerialer (klæber, primer, fugemasse, befæstelsesmidler). Fliser, gulve, maling og sanitet vælger og køber kunden selv, de er ikke med i prisen.
| Post | Enhed | Pris / enhed | Mængde | Total |
|---|---|---|---|---|
Tagrender og nedløbsrør pris | ||||
| Montering af hængerende | lm | 118 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Montering af tagrendebeslag | stk | stk | - | |
| Montering af nedløbsrør | lm | 112 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Montering af nedløbsrørclips | stk | 43 kr. / stk | stk | indtast antal- |
| Montering af tagrendeudløb | stk | 149 kr. / stk | stk | indtast antal- |
Hvad er en hængerende, og hvornår skal du tage stilling til den
En hængerende er en vandret profil, der hænger under tagfoden. Den opsamler vandet, der løber af tagdækningen, og leder det videre til nedløbsrøret. Uden tagrende falder vandet ned ved soklen, fugter fundamentet, og fugten kan suge op i murværket. Vandsprøjt og jord sætter sig desuden på sokkel og facade.
Hængerenden er den mest almindelige tagrende på danske parcelhuse. Den er synlig og let at rense. Hvis den stopper til eller bliver beskadiget, løber vandet ud over kanten og væk fra huset. Ved skjulte render, der er bygget ind i taget, kan en fejl derimod give vand ind i tagkonstruktionen. Tagrender hører under blikkenslagerarbejde, og det er typisk en blikkenslager, der monterer dem.
Du skal have monteret tagrende i disse situationer:
- ved et nyt tag, hvor rendejernene sættes op, før tagdækningen lægges,
- ved udskiftning af tag, hvor taget alligevel er åbent, og du kan vælge den stærkeste type rendejern,
- når den gamle rende ruster, er utæt i samlingerne eller hænger ned,
- når vandet ved kraftig regn løber over kanten, står i renden eller løber ned ad facaden,
- ved en ny garage, carport eller udestue, der endnu ikke har tagrende. Har bygningen paptag, så aftal rækkefølgen med tagdækkeren, så for eksempel svejsning af asfaltpap på lodrette flader er færdig, før rendejernene sættes op.
Hvad tagrenden består af, og hvad prisen dækker
En tagrende er ikke bare et stykke blik. Den er en del af et system, hvor hver del skal passe til den næste:
- rendejern, der bærer renden og bestemmer faldet,
- selve renden med samlestykker,
- endebunde, der lukker renden i enderne,
- tudstykket, altså afløbet, hvor vandet løber ned i nedløbsrøret,
- indvendige og udvendige hjørner, hvis taget ikke er et enkelt sadeltag.
Prisen er for arbejdet, altså montering af en løbende meter rende inklusive rendejern. Materialerne kommer oveni. Tjek derfor, hvad tilbuddet præcis indeholder: om materialer er med, om rendejern, endebunde, tudstykke og hjørner er inkluderet i meterprisen eller står som separate poster, og om nedløbsrør, nedtagning af den gamle rende og bortskaffelse er med.
Det skal du beslutte før monteringen
De fleste beslutninger bør være truffet, før blikkenslageren bestiller materialer. Ændrer du dimension, farve eller placering af nedløbsrør bagefter, betyder det ofte nye materialer og en ekstra kørsel.
Hvilken dimension skal renden have
Dimensionen vælges ikke efter udseende, men efter det tagareal, renden skal afvande. Det er det vandrette areal, der tæller, altså taget set oppefra, ikke arealet i taghældningen. Alle producenter har en tabel til det. På større parcelhuse bruges ofte 150 mm. På stejle tage løber vandet hurtigere, så det kan betale sig at vælge en dimension større.
Hvor mange nedløbsrør og hvor
Antallet af nedløbsrør afhænger af tagarealet og producentens tabel. Som tommelfingerregel bør det fjerneste punkt i renden ikke ligge mere end cirka 10 til 12 meter fra et nedløbsrør. På en lang facade sættes nedløbet derfor i midten, så vandet løber til fra begge sider, eller der laves to nedløb i enderne. Selve monteringen af nedløbsrør er et særskilt arbejde, der udføres i forlængelse af renden.
Placeringen af nedløbet bestemmer også, hvor vandet skal hen: i kloakken, en faskine, en regnvandstank eller ud på terræn. Nedløbet bør ikke munde ud foran hoveddøren, på en flisegang eller på terrassen.
Galvaniseret stål, aluminium, kobber eller plast
- Galvaniseret og lakeret stål er almindeligt, stærkt og tåler sne godt.
- Aluminium er let og ruster ikke. Det er dog blødere, får let buler eller slår sig ved uforsigtig håndtering og udvider sig mere ved varme end stål. Samlinger og ophæng skal derfor udføres præcist efter producentens anvisning.
- Kobber og zink vælges oftest til arkitektonisk krævende huse eller bevaringsværdige bygninger.
- Plast er støjsvag og let og passer især til garager, carporte og mindre huse. Det udvider sig og trækker sig meget sammen med temperaturen. På skyggefulde nordsider, hvor sne og is ligger længe, er plast mere sårbart, fordi det bliver skørt i frost, så nedfaldende is eller tung sne lettere kan skade det.
Halvrund eller kantet profil
En halvrund rende renser sig selv bedre, fordi snavs ikke sætter sig i hjørner. En kantet rende tager mere vand ved samme bredde og passer til moderne huse, men skal renses grundigere. Vælg altså form efter huset og dimension efter tagarealet.
Typer af rendejern
Lange rendejern fastgøres på spær eller lægter, før tagdækningen lægges, og er de stærkeste. Korte rendejern skrues på sternbrættet og kan derfor sættes op på et færdigt tag. Deres bæreevne afhænger dog af sternbrættet, som skal være sundt og lige. Lange rendejern kan ikke monteres på et færdigt tag uden at tage en del af tagdækningen af. Køb altid rendejern fra samme producent som renden. Få millimeters forskel i profilen er nok til, at renden ikke sidder rigtigt i jernet.
Farve og tilbehør
Afstem farven på renden med nedløbsrør, tagdækning eller vinduer før bestillingen, da blikkenslageren ikke altid har alle farver på lager. Sig til på forhånd, hvis du vil have bladfang, snefangere eller varmekabel mod tilfrysning. Det påvirker valget af dele og afstanden mellem rendejernene. Varmekablet skal tilsluttes af en autoriseret elinstallatør, der før ibrugtagning verificerer installationen og dokumenterer det. Du kan tjekke håndværkerens autorisation i autorisationsregistret, som i dag hører under Erhvervsstyrelsen (tidligere Sikkerhedsstyrelsen).
Sådan foregår monteringen trin for trin
Rækkefølgen er vigtig. Hvis tudstykket eller rendens længde først løses, efter delene er samlet, skal flere meter af systemet ofte skilles ad igen.
- Opmåling: blikkenslageren måler tagfodens længde, tjekker sternbrættet og fastlægger placeringen af nedløbene ud fra det aftalte antal.
- Nedtagning af det gamle system: en eventuel gammel rende fjernes sammen med rendejernene, og det kontrolleres, om træet bagved er råddent.
- Første rendejern: sættes i det højeste punkt, typisk i enden længst fra nedløbet.
- Beregning af fald: rendens længde i meter ganges med det valgte fald, typisk 2 til 5 mm pr. meter. Ved 8 meter og 3 mm fald giver det 24 mm.
- Sidste rendejern og snor: det sidste jern ved tudstykket sættes denne værdi lavere, og der spændes en murersnor mellem de yderste jern.
- Mellemliggende rendejern: sættes præcist efter snoren. Lange jern bukkes med en bukkemaskine, ikke med hammer, så overfladebehandlingen ikke tager skade. Jernene fastgøres med mindst to skruer, lange jern typisk med tre. Brug rustfri eller galvaniserede skruer, almindelige sorte træskruer ruster hurtigt udendørs.
- Hul til tudstykket: skæres i det laveste punkt med den afstand til rendens ende, som producenten angiver. Kanterne afgrates og bukkes let nedad.
- Isætning af renden: renden lægges i jernene fra det højeste punkt mod tudstykket og låses med jernets tunge, som producentens system foreskriver.
- Samlinger og endebunde: delene samles med systemets samlestykker med gummipakning, og endebundene sættes på og tætnes. Ved plast indstilles mellemrummet i samlestykket efter mærket og temperaturen ved monteringen, så profilen har plads til at udvide sig.
- Nedløb og prøve: nedløbsrøret tilsluttes, og der hældes vand i rendens fjerneste ende.
Hvad prisen afhænger af
Den vejledende pris for arbejdet er 118 kr. pr. løbende meter. Det er udgangspunktet ved en enkel, lige tagfod med god adgang, uden materialer. Den reelle pris for arbejdet påvirkes af disse forhold:
- Højde og adgang: et hus i ét plan eller en garage klares fra stige eller et lille stillads. Et hus i to etager kræver stillads eller lift, hvilket hæver prisen mærkbart. Begrænset adgang, for eksempel mod naboens grund eller over et fortov, giver ekstra arbejde med sikring.
- Tagets udformning: hvert hjørne, grat, kvist og ekstra tagniveau betyder skæring, samlinger og tætning. På korte stræk med mange hjørner bliver meterprisen markant højere end på en lang, lige facade.
- Type rendejern og tagets stand: lange jern på et nyt tag sættes hurtigt op. Skal tagdækningen delvist tages af og lægges igen for at få plads til dem, bliver arbejdet dyrere.
- Sternbrættets stand: et råddent eller skævt sternbræt skal først repareres eller udskiftes, ellers holder jernene ikke, og renden kan ikke rettes op i fald. Det er et særskilt ekstraarbejde.
- Nedtagning af gammel rende: fjernelse af det gamle system og jern samt bortskaffelse afregnes separat eller hæver meterprisen.
- Materialet set fra arbejdets side: plast og almindeligt stål monteres hurtigst. Aluminium kræver mere forsigtig håndtering. Kobber og zink er mest krævende at forarbejde, og samlingerne loddes ofte, så arbejdet er markant dyrere. Dertil kommer forskellen i materialeprisen, og ved større dimension er delene også dyrere.
- Tilbehør: montering af bladfang, snefangere eller varmekabel er ekstraarbejde.
- Lille omfang: ved en garage eller carport med få meter rende udgør kørsel og forberedelse en stor del af prisen, så meterprisen bliver højere.
Hvad gør arbejdet lettere, og hvad forsinker det
Det enkleste er et nyt tag: rendejernene sættes op før tagdækningen, facaden er ikke færdig, og blikkenslageren arbejder fra det stillads, der alligevel står på byggepladsen. Monteres renden på et færdigt hus, hjælper god forberedelse:
- området under tagfoden er ryddet, bilerne er flyttet, og havemøbler, krukker og legetøj er båret væk,
- der er en aftale med naboen om adgang til grunden, hvis der skal arbejdes derfra eller stå stillads,
- det er afklaret, hvor nedløbet skal sidde, og hvor vandet skal hen, så det ikke skal besluttes på stigen,
- materialerne er bestilt komplet med hjørner, endebunde og tudstykker, så der ikke ventes på en manglende del,
- monteringen er planlagt til tørvejr uden kraftig blæst,
- hvis der går en luftledning ved taget, er situationen afklaret med netselskabet på forhånd, arbejde tæt på ledninger skal ikke improviseres,
- paraboler, antenner og kabler på sternbrættet er markeret på forhånd, så de ikke beskadiges.
Montering af tagrender er arbejde i højden. Overlad det derfor til en blikkenslager med det rette udstyr og den rette sikring.
Typiske fejl, og hvordan de viser sig senere
De fleste problemer med tagrender skyldes ikke materialet, men detaljer i monteringen.
Rende uden fald eller med fald den forkerte vej. Vandet står i renden, snavs sætter sig, og om vinteren fryser det. Isen udvider renden og trækker den ned.
For stor afstand mellem rendejern. Under våd sne bøjer renden ned, og vandet bliver stående i bugten. Normalt sættes jernene cirka for hver 50 til 80 cm. Plast og områder med meget sne kræver kortere afstand, og den præcise værdi fastsættes af producenten.
Rende sat for højt. Ved skybrud springer vandet over forkanten og løber ned ad facaden. Overkanten skal ligge lidt under tagfladens forlængede plan. Sidder renden omvendt for lavt eller for langt fra tagkanten, springer vandet over renden ved kraftig regn og løber bag renden ned ad sternbrættet ved let regn.
Samlinger kun med silikone. Fugemasse er kun et supplement til systemets gummipakninger. Alene holder den op med at tætne efter få sæsoner, og samlingen begynder at dryppe.
Manglende plads til udvidelse ved plast. Om sommeren buler profilen, om vinteren trækker den sig sammen, og samlingerne åbner sig efterhånden eller trækkes ud af pakningen.
Montering af plast og fugemasse i kulde. Plast er skørere ved lave temperaturer, og fugemasse hæfter dårligere. Producenterne angiver derfor en laveste monteringstemperatur, ofte omkring 5 °C, og den skal overholdes. Ellers viser revner og utætheder sig ved første kraftige regn eller til foråret.
Dele fra forskellige producenter. Renden sidder ikke rigtigt i jernet, samlestykket er utæt, og endebunden holder kun på fugemasse. Utæthederne viser sig allerede inden for de første måneder.
Rendejern i råddent sternbræt. I starten ser alt fint ud, men under sne rives skruerne ud, og et helt stykke rende falder ned.
Tudstykke uden for det laveste punkt. En del af vandet bliver stående i renden bag tudstykket, og med tiden opstår der rust eller aflejringer.
Sådan kontrollerer du den færdige tagrende
Før du godkender arbejdet, så lad vand fra en haveslange løbe i rendens fjerneste ende i nogle minutter, og se på renden på afstand. Kontrollér:
- vandet løber jævnt mod tudstykket, og der står ingen vandpytter i renden,
- der drypper ikke fra samlinger, endebunde eller tudstykke,
- vandet løber ikke over forkanten ved fuld gennemstrømning,
- vandet kommer ud af nedløbet, hvor det var aftalt, og ikke ved soklen,
- renden ser lige ud på afstand, uden bugter og bølger,
- rendejernene sidder med jævn afstand, også ved enderne og på begge sider af tudstykket, og sidder fast,
- jernene løfter ikke tagdækningen og går ikke ind i tagets ventilationsspalte,
- overfladen på rende og jern er ikke ridset eller slået,
- ved plastrender er der efterladt plads til udvidelse i samlestykkerne,
- der er ryddet op, og tagdækning og facade er ikke beskadiget.
Tag gerne billeder af rendejernene, før tagdækningen lægges. Billederne er nyttige ved en reklamation eller senere ændringer af taget.
Ofte stillede spørgsmål
Den vejledende pris for arbejdet er 118 kr. pr. løbende meter. Materialer kommer oveni. Prisen for arbejdet stiger især, hvis der skal stillads op ved et hus i to etager, hvis taget har mange hjørner og grater, hvis den gamle rende skal tages ned, hvis sternbrættet skal repareres, og ved mere krævende materialer som kobber eller zink.
For meget fald er ingen fordel. Enden ved tudstykket kommer til at ligge langt under tagfladen, og ved skybrud kan vandet springe over renden netop dér. På en lang facade ser renden desuden skæv ud. På et stræk på ti meter giver et normalt fald en højdeforskel på cirka 2 til 5 cm.
Ikke altid. Er nedløbsrørene i god stand, uden rust og passer til et nyt tudstykke i samme dimension og system, kan de blive siddende. Skifter du producent, dimension eller farve, udskiftes nedløbsrørene dog normalt sammen med renden, så systemet er tæt og ser ensartet ud.
Som regel to gange om året: om foråret, når sneen er smeltet, og om efteråret, når bladene er faldet. Står der træer ved huset, hjælper bladfang, som fanger bladene, før de kommer ned i rende og nedløbsrør.
En enkelt utæt samling eller et løst rendejern kan repareres. Er renden gennemrustet flere steder, bøjet ned mellem jernene, er jernene rustne, eller er sternbrættet bagved råddent, holder en reparation kun kort tid, og det giver mere mening at udskifte hele strækket.
Relaterede ydelser
Sådan monteres et nedløbsrør: valg af materiale og dimension, hvor regnvandet skal hen, og hvad du skal passe på ved rørholdere og samlinger.
Sådan skifter du taget på et parcelhus: eftersyn af spær, tegl eller stål, undertag, inddækninger, asbest og en modelberegning af arbejdslønnen.
Sådan svejses asfaltpap på kældervæg, sokkel og tagopkant: underlag, afslutning foroven, samlinger, hjørner, typiske fejl og kontrol før tilfyldning.
Læs hvor tagdækkerens arbejde slutter, hvordan zink, kobber og stål ældes, hvorfor metaller ikke altid kan kombineres, og hvordan tagrender dimensioneres.
Sådan laves en metalfacade med stående vinkelfals: valg af metal, montage trin for trin, typiske fejl og hvad du skal tjekke ved aflevering.
Sådan inddækker blikkenslageren en udvendig sålbænk, hvorfor der skal membran under, hvilket materiale du vælger, og hvordan du tjekker arbejdet.
Blog
Beregn hele projektet, ikke kun én ydelse
De vælger poster fra alle fag, og NUMIQ samler dem til et tilbud til Deres eget projekt eller Deres kundes.