Montering af tagrende (hængerende)

En tagrende er ikke bare et stykke metal eller plast. Den fungerer som et system, hvor hver del skal passe til den næste:

• Rendejern, der bærer renden og bestemmer faldet
• Selve renden med samlestykker mellem længderne
• Endebunde, der lukker renden i enderne
• Udløbsstuds, hvor vandet løber ned i nedløbsrøret
• Hjørner og vinkelstykker, hvis taget ikke er et simpelt sadeltag

Hængerenden er den almindelige løsning på danske parcelhuse og rækkehuse. Den sidder synligt, er nem at rense, og hvis noget går galt, løber vandet over kanten i stedet for ind i tagkonstruktionen, som det kan ske med skjulte kasserender. På et skråt tag med udhæng er den derfor et fornuftigt valg.

Rækkefølgen betyder noget. Hvis placeringen af udløbet eller rendens længde først bliver fastlagt, efter at delene er samlet, skal flere meter ofte skilles ad igen.

1. Måle tagfodens længde og bestemme, hvor nedløbsrøret skal sidde. Som tommelfingerregel klarer ét nedløb omkring 10 meter rende.
2. Sætte det første rendejern i det højeste punkt, typisk i den ende, der ligger længst fra nedløbet.
3. Beregne højdeforskellen: rendens længde i meter ganget med det valgte fald, som regel 2 til 5 mm pr. meter. Ved 8 meter og 3 mm fald giver det 24 mm.
4. Sætte det sidste rendejern ved udløbet tilsvarende lavere og spænde en snor mellem de to yderste jern.
5. Montere de mellemliggende rendejern præcis efter snoren. Lange jern bukkes med en rendejernsbukker, ikke med hammer, så overfladebehandlingen ikke tager skade.
6. Skære hullet til udløbsstudsen i det laveste punkt med den afstand til enden, som producenten angiver, afgrate kanterne og bukke dem lidt nedad.
7. Lægge renden i jernene fra det højeste punkt mod udløbet: bagkanten skubbes ind, forkanten låses med jernets tunge.
8. Samle længderne med systemets samlestykker med gummipakning og sætte endebundene på.
9. Tilslutte nedløbsrøret og lave en prøve med vand.

Rendejern skrues fast med mindst to skruer, lange jern typisk med tre. Brug rustfri eller galvaniserede skruer. Almindelige sorte træskruer ruster hurtigt udendørs, og i kystnære områder med salt i luften går det endnu hurtigere.

Hvilken størrelse skal renden have

Størrelsen vælges efter den tagflade, renden skal aflede, ikke efter udseendet. Det er den vandrette projektion, der tæller, altså taget set oppefra, ikke fladen i hældningen. Producenterne har tabeller til det. På større huse bruger man ofte en rende med en diameter omkring 150 mm. Ved stejle tage løber vandet hurtigere, og ved de kraftige skybrud, der efterhånden er blevet almindelige i Danmark, er en dimension større ofte en god idé.

Zink, stål, aluminium, kobber eller plast

• Zink er meget udbredt i Danmark, holder længe og får med tiden en mat grå overflade.
• Galvaniseret og lakeret stål er stærkt og tåler godt belastning fra sne og is.
• Aluminium er let og ruster ikke, men kræver præcist blikkenslagerarbejde.
• Kobber vælges oftest til huse med særlig arkitektur eller ældre bygninger.
• Plast er let og støjer mindre, når det regner. Det passer godt til carporte, skure og mindre huse. Plast udvider sig meget ved varme og skal derfor have plads til bevægelse i samlingerne.

Halvrund eller firkantet profil

En halvrund rende renser sig bedre selv, fordi snavs ikke sætter sig i hjørner. En firkantet rende tager mere vand ved samme bredde og passer til moderne huse, men skal renses grundigere. Vælg formen efter huset og størrelsen efter tagfladen.

Typer af rendejern

Lange rendejern skrues fast på spær eller lægter, før tagbelægningen lægges, og de er de stærkeste. Korte rendejern skrues på sternbrættet og kan derfor også sættes op på et færdigt tag, men deres bæreevne afhænger af, hvordan brættet har det. Køb altid rendejern fra samme producent som renden. Få millimeters forskel i profilen er nok til, at renden ikke sidder rigtigt i jernet.

Det nemmeste er et nyt tag: rendejernene sættes op, før tagbelægningen kommer på, facaden er ikke færdig, og blikkenslageren arbejder fra et stillads, der alligevel står der. Arbejdet tager derimod længere tid og bliver dyrere ved:

• Huse i flere etager, hvor der skal stillads eller lift til
• Tage med grater, kviste og flere niveauer
• Nedtagning af den gamle rende og de gamle rendejern
• Et råddent eller skævt sternbræt, som tømreren skal udbedre først
• Montering på et færdigt tag, hvor lange rendejern ikke kan bruges
• Begrænset adgang, for eksempel tæt på naboskel eller over et fortov

Montering af tagrender er arbejde i højden. Overlad det derfor til en blikkenslager med det rigtige udstyr og sikring. Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, er det typisk foreningen, der står for tagrenderne, ikke den enkelte beboer.

De fleste problemer med tagrender skyldes ikke materialet, men detaljerne i monteringen. Disse fejl ses oftest:

• Ingen fald eller fald den forkerte vej. Vandet bliver stående, snavs bundfælder sig, og om vinteren fryser det.
• For stor afstand mellem rendejernene. Under våd sne eller is bøjer renden. Normalt sidder jernene med cirka 50 til 80 cm mellemrum, plast kræver tættere afstand, og den præcise værdi står i producentens vejledning.
• Renden sidder for højt. Ved kraftig regn springer vandet over forkanten og løber ned ad facaden. Rendens forkant skal sidde lidt under tagfladens forlængede linje.
• Samlinger kun med silikone. Fugemasse er kun et supplement til systemets gummipakninger og holder op med at tætne efter få sæsoner.
• Manglende plads til udvidelse i plastrender. Om sommeren buler profilen, og samlingerne åbner sig. Samlestykkerne har ofte en markering, så afstanden kan indstilles efter temperaturen ved monteringen.
• Montering i frostvejr. Under omkring 5 °C bliver plast skørt, og fugemasse hæfter dårligt.
• Dele fra forskellige producenter. En hyppig årsag til utætheder.

Før du godkender arbejdet, så lad en haveslange løbe i den fjerneste ende af renden i nogle minutter, og se på renden på lidt afstand. Tjek at:

• Vandet løber jævnt mod udløbet, og der ikke står vandpytter i renden
• Der ikke drypper fra samlinger, endebunde eller udløbsstuds
• Vandet ikke løber over forkanten ved fuldt flow
• Renden ser lige ud på afstand uden svaj eller bølger
• Rendejernene sidder med jævn afstand, også ved enderne og på begge sider af udløbet
• Rendejernene ikke løfter tagbelægningen eller spærrer for tagets ventilation
• Skruerne er rustfri eller galvaniserede
• Der er ryddet op, og hverken tag eller facade har fået skader

Hvis det kan lade sig gøre, så tag billeder af rendejernene, før tagbelægningen lægges over dem. De er nyttige ved en reklamation eller senere arbejde på taget.