Sætning af palisader op til 50 cm

En kantsten skiller bare fliserne fra græsplænen. En palisade kan også tage en lille niveauforskel, for eksempel ved et højbed, en trinvis overgang ved terrassen eller kanten af en blød bakke i haven. En længde op til 50 cm er praktisk i en almindelig have. Den holder på jorden, ser ikke klodset ud og kræver ingen indviklede beregninger.

Husk dog, at en del af palisaden altid står nede i jorden. En palisade på 50 cm viser derfor mindre over terræn, typisk omkring to tredjedele af sin længde. Skal du tage en større skråning, eller skal der holde en bil eller stå noget tungt lige bag palisaden, er der tale om en støttemur. Den bør vurderes af en fagperson og har brug for et dybere fundament, som regel i beton.

Betonpalisader er de mest holdbare af de tre. De tåler frost, fugt og tryk fra jorden, og sat rigtigt holder de i mange år. De fås i grå og farvede udgaver og med overflader, der ligner sten eller træ. Ved skråninger, rundt om huset og langs indkørslen er beton det oplagte valg.

Træpalisader ser naturlige ud og er hurtige at sætte. Men træ i jorden bliver før eller siden angrebet af fugt og råd, også når det er imprægneret. De passer bedst til pynt langs bede og mindre godt til at holde på jord.

Plast- og kompositpalisader er lette, rådner ikke og kræver næsten ingen vedligeholdelse. Til gengæld er de ikke så stærke, så de egner sig til at markere en kant, ikke til at holde et terræn på plads.

En enkel tommelfingerregel: jo mere pres palisaden skal tage, jo hellere beton og et betonleje.

1. Afsætning. Med snor og pløkke markeres forløbet og højden på overkanten. Ved buer kan en haveslange eller markeringsspray hjælpe.
2. Udgravning. Der graves en rende, der er dyb nok til bærelaget, lejet og den del af palisaden, der skal stå i jorden. Som regel betyder det mindst en tredjedel af palisadens længde plus bærelag.
3. Bærelag. I bunden lægges stabilgrus eller skærver, som komprimeres grundigt. Laget bærer vægten og leder samtidig vandet væk.
4. Leje. Ved lette kanter er et komprimeret gruslag nok. Ved skråninger, større belastning eller blød jord sættes palisaderne i beton, typisk jordfugtig beton.
5. Sætning. Palisaderne sættes én ad gangen efter snoren og bankes på plads med en gummihammer. Undervejs tjekkes lod, linje og højde med vaterpas eller laser.
6. Bagstøbning og dræn. På den side, hvor jorden skal ligge, støttes palisaderne med beton, og bag dem fyldes drængrus. I våd jord lægges også et drænrør.
7. Tilfyldning og tilslutning. Til sidst fyldes renden op, jorden komprimeres let, og overgangen til græs, bed eller belægningssten gøres færdig.

Hvorfor så meget fokus på underlaget? Jorden fryser om vinteren og bliver mættet med vand om foråret. Er underlaget ikke fast og drænende, begynder palisaderne at hælde allerede efter den første vinter.

Det går lettest og hurtigst med en lige linje på en flad grund med fast jord, hvor der er plads til trillebør og materialer. Arbejdet bliver mere krævende ved:

• skråninger, hvor jorden skal holdes på plads, så der skal både betonleje og bagstøbning til
• buer og skiftende højder, hvor hver palisade skal justeres for sig
• lerjord eller vandmættet jord, som kræver et dybere bærelag og dræn
• rødder, sten eller gamle betonfundamenter i udgravningen
• dårlig adgang til grunden og meget overskudsjord, der skal køres væk
• kabler og rør i forløbet, som skal findes, før der graves

Før du graver, kan du slå op i Ledningsejerregistret (LER), så du ved, hvor der ligger el, vand, gas og fiber. Rammer du et gasrør, eller lugter du gas? Stop arbejdet med det samme, gå væk fra stedet, og ring til gasselskabets vagttelefon eller 112. Et beskadiget elkabel må kun repareres af en autoriseret elinstallatør.

En lav kant på flad grund kan du sagtens klare selv. Skal palisaden holde en skråning, stå ved indkørslen eller tage tryk fra tunge maskiner, så overlad hellere opgaven til en anlægsgartner eller brolægger.

1. Tjek i LER, om der ligger ledninger i forløbet.
2. Afsæt linjen med snor og pløkke, og indstil højden på overkanten.
3. Grav en rende med plads til bærelag, leje og mindst en tredjedel af palisaden.
4. Fyld stabilgrus i, og komprimer det med en håndstamper eller en lejet pladevibrator.
5. Bland jordfugtig beton efter producentens anvisning, og fordel lejet.
6. Sæt den første palisade, tjek den med vaterpas, og sæt de næste tæt op ad hinanden.
7. Bank hver palisade på plads med gummihammeren efter snoren.
8. Støb en støtte af beton på bagsiden, og lad den hærde, som producenten angiver.
9. Fyld drængrus bag palisaderne, derefter jord, og komprimer let.

• Dårligt komprimeret bærelag. Palisaderne sætter sig ujævnt, og linjen begynder at bølge.
• For lidt i jorden. En kort nedgravet del kan ikke holde trykket fra jorden, og palisaderne vipper ud.
• Manglende dræn. Vandet bag palisaden presser på, fryser om vinteren og skubber den langsomt ud.
• Forkert materiale. Træ eller plast i en skråning, hvor der burde være beton.
• Ingen bagstøbning. Palisaderne står kun i grus, selvom de skal holde på jord.
• Linjen er ikke tjekket. På en længere strækning kan selv en lille afvigelse ses tydeligt.

• Linjen er lige eller har en jævn bue som planlagt
• Overkanterne ligger i niveau eller i det aftalte fald uden små trin mellem palisaderne
• Palisaderne står lodret og rokker ikke, når du trykker på dem med hånden
• Der er bagstøbning og drængrus, hvor palisaden holder på jord
• Mellemrummene mellem palisaderne er ens
• Overgangen til fliser, græs eller bed er pæn og uden huller
• Vandet står ikke bag palisaden efter regn
• Området er ryddet op, og overskudsjorden er kørt væk