Montering af træterrasse og kompositterrasse

Posten montering af træ- eller kompositterrasse omfatter afsætning af fladen, placering og nivellering af underkonstruktionen på det forberedte underlag, montering af brædderne med skruer eller skjulte clips, tilskæring af brædderne og montering af afslutningslister eller sternbrædder. Kontrol af fald og mellemrum hører også med.

Posten omfatter normalt ikke udgravning, gruslag og komprimering, punktfundamenter, brædder og underkonstruktion som materiale, trapper, rækværk, pergola eller oliebehandling af træet. Det afregnes separat. Ved besigtigelsen er det en god idé at skrive ned, præcis hvad tilbuddet indeholder, og hvad det ikke indeholder.

En terrasse bygges oftest, når huset er færdigt, når haven skal anlægges, eller når en gammel betonterrasse er revnet og ujævn. Før du bestiller arbejdet, er det godt at have styr på følgende:

• hvilken højde terrassen skal have i forhold til dørtrinnet og terrænet, så der ikke opstår et trin ved døren,
• hvor vandet fra terrassen og fra taget over den skal løbe hen,
• hvad underkonstruktionen skal hvile på: grus, fundamenter, terrassefødder eller beton,
• om der senere skal monteres noget på terrassen, for eksempel en pergola, en markise eller et rækværk,
• om brædderne skal ligge på langs eller på tværs af huset, og hvorfra terrassen mest ses.

En pergola, et rækværk eller en overdækning kan ikke fastgøres kun i brædderne eller strøerne. Sådanne dele skal have egne fundamenter eller forankres i en bærende konstruktion, og det skal være afklaret, før underkonstruktionen bygges. Undersøg hos din kommune, om din terrasse kræver tilladelse eller anmeldelse, især hvis den er hævet, overdækket eller bygget sammen med huset.

Trykimprægneret fyr, lærk og nordisk træ

I Danmark er trykimprægneret fyr det mest udbredte valg, fordi det er billigt og let at få. Det skal være godkendt til brug udendørs i kontakt med fugt, og snitflader skal efterbehandles. Sibirisk lærk og douglasgran er populære alternativer uden imprægnering. De er forholdsvis hårde, indeholder harpiks og holder i mange år med jævnlig pleje. I solen bliver de sølvgrå, det er naturligt, og olie forsinker det kun. Ubehandlet gran egner sig ikke til terrasser, fordi det hurtigt rådner. Eg er holdbar, men dyrere og kan afgive garvesyre, der giver pletter på beton eller sten under den.

Varmebehandlet træ

Det er træ, typisk fyr eller ask, der er behandlet ved høj temperatur. Behandlingen mindsker vandoptagelsen og gør træet mere formstabilt. Ulempen er, at det bliver mere skørt, så brædderne forbores og må ikke bruges som bærende dele.

Tropiske hårdttræsorter

Bangkirai, ipe, massaranduba og cumaru er meget hårde og holdbare, men dyrere og sværere at bearbejde. De kræver næsten altid forboring og rustfri skruer af høj kvalitet. Når du køber, er det fornuftigt at spørge efter dokumentation for træets oprindelse, for eksempel FSC- eller PEFC-certificering.

Komposit (WPC)

WPC er et kompositmateriale af træmel og plast. Det splintrer ikke, skal ikke olieres og holder farven bedre. Til gengæld udvider det sig markant ved varme, bliver varmere i solen og kan i mørke farver være ubehageligt for bare fødder om sommeren. Massive profiler er mere robuste og fjedrer mindre. Hule profiler er lettere og billigere, men mere sårbare over for slag og kræver tættere strøafstand. Ved komposit bør underkonstruktion, clips og skruer komme fra producentens system, ellers kan garantien bortfalde.

En terrasse er aldrig bedre end underlaget. På jord fjernes muldlaget som regel, der lægges en ukrudtsdug, og der udlægges et komprimeret gruslag. Ovenpå placeres betonfliser, punktfundamenter eller justerbare plastfødder, som underkonstruktionen hviler på. Strøerne må aldrig ligge direkte på jorden eller i vådt grus. Der skal kunne cirkulere luft under dem, ellers bliver træet fugtigt, og komposit slår sig.

Underkonstruktionen laves af træ, komposit eller aluminium. Strøer af træ skal være af holdbart træ, gerne samme art som brædderne, og være behandlet. Aluminium er dyrere, men rådner ikke og forbliver lige. Strøafstanden bestemmes af producenten af brædderne. Ved komposit ligger den ofte omkring 30 til 35 cm til private terrasser og mindre til offentlige arealer. Ved træ afhænger den af brædtykkelsen og ligger typisk omkring 40 til 50 cm.

Hele terrassen lægges med et fald på cirka 1 til 2 % væk fra huset, så vandet ikke bliver stående på brædderne. Rillede brædder lægges, så vandet løber langs rillerne og ikke på tværs.

1. Afsæt terrassens flade, fastlæg højden ud fra dørtrinnet, og bestem faldretningen.
2. Fjern muldlaget, komprimer bunden, læg ukrudtsdug, og udlæg og komprimer gruslaget.
3. Placer fliser, fundamenter eller justerbare fødder i et net, der passer til strøafstanden.
4. Læg strøer eller aluminiumsprofiler, juster dem i fald, og forbind dem.
5. Hold afstand mellem underkonstruktion og husets facade, kompositproducenter angiver typisk mindst 10 mm.
6. Dobbelt strøerne langs kanterne og ved brædderstød, så hver brædende har sin egen understøtning.
7. Lad kompositbrædderne akklimatisere på stedet før montering efter producentens anvisning.
8. Monter startprofilen eller det første bræt, og arbejd fra huset og udad.
9. Fastgør brædderne med clips eller rustfri skruer, og forbor træ og hårde arter.
10. Overhold mellemrum mellem brædderne og ved enderne efter materiale, brædlængde og temperatur ved monteringen.
11. Skær kanterne lige, og afslut enderne med lister, så ventilationen under terrassen forbliver åben.
12. Ved en træterrasse påføres olie, helst også på undersiden og snitfladerne før monteringen.

Træ arbejder med fugten, komposit med temperaturen. Mellemrummet mellem brædderne er derfor ikke pynt, men pladsen, materialet udvider sig i, og vejen vandet løber af. Ved træ efterlades typisk mellemrum på langs på omkring 5 til 8 mm afhængigt af brædbredde og fugtindhold. Ved komposit bestemmer clipsene ofte mellemrummet, og de må ikke trykkes sammen. Ved brædderenderne og mod vægge efterlades en dilatationsfuge efter producentens tabel, mod facaden ofte omkring 20 mm.

Skruerne skal være rustfri. Galvaniserede skruer korroderer i eg og visse tropiske arter og efterlader mørke pletter. Hvert bræt får normalt to skruer ved hver strø, med afstand til brædets kant og ende, så træet ikke flækker. Ved komposit forbores hullerne større end skruens diameter, og skruerne spændes ikke hårdt. Hovedet skal flugte med overfladen. Skjulte clips giver et rent udtryk, men det er mere besværligt at skifte et enkelt bræt senere.

• underkonstruktion direkte på jord eller græs: træet bliver fugtigt og rådner nedefra, komposit bølger,
• intet fald: vandet står på brædderne, træet gråner ujævnt, og om vinteren dannes is,
• for stor strøafstand: brædderne fjedrer og revner, og hule profiler knækker,
• manglende mellemrum: om sommeren buler brædderne og trykker mod husmuren,
• lukket ventilation: sternbrædder helt ned til jorden lukker rummet, og fugten bliver under terrassen,
• ubehandlede snitflader: endetræet suger vand hurtigst og begynder at revne og rådne,
• almindelige galvaniserede skruer: de ruster, knækker og giver pletter,
• terrasse lige under dørtrinnet uden afvanding: ved regn når vandet døren og murværket,
• brædderstød uden dobbelt understøtning: enderne løfter sig, og man snubler over dem.

I praksis ser en terrasse ofte perfekt ud det første år, og problemerne viser sig først efter den anden vinter. Oftest burde underkonstruktionen have ligget højere over terrænet, eller ventilationen mangler. Derfor kan det betale sig at kigge under terrassen ved afleveringen og ikke kun på overfladen.

De fleste problemer opstår, hvor terrassen møder huset. Mellem underkonstruktionen og facaden efterlades en afstand, så hverken træ eller komposit rører isolering eller puds. Hvis huset er efterisoleret udvendigt, skal soklen bag terrassen være af et fugtbestandigt materiale, for eksempel ekstruderet polystyren med sokkelpuds. Vandet fra brædderne må aldrig løbe mod soklen, derfor går faldet altid væk fra huset.

Hvis der ikke er tagrende over terrassen, falder regnen fra taget i en linje, og brædderne i det bælte ældes meget hurtigere. Løsningen er en tagrende eller en stribe ral med dræn langs huset. Ved døre tilpasses terrassens højde, så der er nogle centimeter mellem brædt og dørtrin, og vandet ikke når indgangen ved skybrud. I en ejerforening eller andelsboligforening kræver ændringer på altan og terrasse ofte foreningens godkendelse, fordi det kan være fælles bygningsdele.

Terrassens kanter afsluttes med et sternbræt, en liste eller et lille udhæng. Udhænget ud over den sidste strø skal være lille, ved kompositsystemer angiver producenterne ofte højst omkring 5 cm, ellers bøjer kanten, når man træder på den. Trapper bygges på deres egen konstruktion med ens trinhøjder og ikke af frit udkragede brædder.

I Danmark bygges terrasser typisk af tømrerfirmaer, anlægsgartnere og specialiserede terrassefirmaer. Der kræves ingen særlig autorisation til at bygge en terrasse, så det er så meget desto vigtigere at se på referencer og firmaets forhold. Tjek gerne firmaet i CVR-registret, spørg om det har en erhvervsansvarsforsikring, og om det er med i en garantiordning. Spørg også, om firmaet har monteret det valgte system før. Nogle kompositproducenter har lister over uddannede montører, hvilket kan have betydning for garantien. Tilbuddet bør beskrive typen af underkonstruktion, strøafstand, fastgørelse og hvad der sker med underlaget.

Arbejdet går lettere med:

• et plant, komprimeret og forberedt underlag,
• en enkel rektangulær form uden spring,
• brædder i længder, der passer til terrassens mål med et minimum af spild,
• underkonstruktion og clips fra samme system,
• god adgang til stedet og plads til at skære.

Arbejdet tager længere tid ved:

• nedrivning af en gammel terrasse eller belægning,
• stor niveauforskel i terrænet og behov for en høj underkonstruktion,
• udskæringer omkring stolper, afløb, lyskasser og træer,
• diagonal lægning og mønstre med skiftende retning,
• hårdt tropisk træ, der skal forbores ved hver fastgørelse,
• indbygget belysning og trapper efter mål.

Gå hen over hele fladen, og mærk efter, om et bræt fjedrer eller knirker. Læg et vaterpas på tværs og på langs, faldet skal gå væk fra huset. Hæld en spand vand ud ved døren, og se, hvor det løber hen. Kig på mellemrummene, de skal være ens og lige. Skruerne skal sidde på linje og flugte med overfladen. Kig ind under terrassen fra siden, og se efter, om underkonstruktionen ligger på jorden, og om luften kan cirkulere.

Tjekliste ved aflevering

• Brædderne fjedrer og knirker ikke, heller ikke ved kanterne
• Faldet går væk fra huset, og der står intet vand
• Mellemrummene mellem brædderne er ens
• Ved facaden og ved enderne er der dilatationsfuge efter producentens anvisning
• Hvert brædderstød har sin egen understøtning
• Skruerne er rustfri, forsænkede og på linje
• Underkonstruktionen rører ikke jorden, og der er ventilation under terrassen
• Snitflader i træ er behandlet med olie eller voks
• Firmaet har givet dig oplysninger om materiale, garanti og vedligehold

En træterrasse vaskes med vand og et rengøringsmiddel til træ, med en børste på langs af fibrene, og når den er tør, olieres den i tynde lag. Der olieres ikke i direkte sol. Det gøres typisk en til to gange om året, oftest forår og efterår. Komposit skal blot vaskes med vand og et mildt rengøringsmiddel, og fedtpletter fra grillen fjernes hurtigst muligt. Blade og snavs fjernes jævnligt fra mellemrummene, så vandet kan løbe væk.

I NUMIQ-prislisten er montering af træ- eller kompositterrasse opført som arbejde pr. m² inklusive småmaterialer, uden brædder, underkonstruktion og andet hovedmateriale. Vejledende pris for arbejdet i Danmark er cirka 405 kr. pr. m². Priserne varierer efter region og by, og i hovedstadsområdet ligger de typisk højere.

Prisen påvirkes af terrassens form, antallet af snit og hjørner, udskæringer omkring stolper og afløb, træets hårdhed og behov for forboring, fastgørelsesmetoden og underkonstruktionens højde. En lille terrasse med trapper og spring koster mere pr. kvadratmeter end et stort rektangel. Udgravning, gruslag, fundamenter og komprimering afregnes separat. Priserne finder du i artiklerne Afretningslag og Komprimering af underlag med pladevibrator. Overvejer du belægning i stedet for brædder, så læs Belægning og kantsten.