Afsluttende fugning med fugesand og fejning

Fugesandet kommer på til sidst. Først skal stenene være lagt, kantstenene sat og kanterne skåret til. Fladen skal være tør og fejet fri for skærestøv og stumper. Selve arbejdet er enkelt, men det kræver grundighed.

• Udstrøning af sand: tørt fugesand fordeles over fladen i et tyndt, jævnt lag.
• Fejning: kosten føres skiftevis i forskellige retninger, helst på skrå af fugerne, så sandet falder ned i dem og ikke bliver liggende ovenpå.
• Vibrering: en pladevibrator med beskyttende gummimåtte eller polyurethanplade køres over fladen flere gange. Stenene sætter sig i afretningslaget, og sandet i fugerne komprimeres.
• Efterfyldning: efter vibreringen synker sandet i fugerne, så der fyldes mere på og fejes igen. Det gentages, til fugerne er fyldt helt op til kanten.
• Afrensning: overskydende sand fejes af. Nogle lader et tyndt lag ligge et par dage, så gang og regn presser det længere ned, og fejer så resten væk.

Hvorfor er det ikke nok at feje én gang? I en smal fuge sætter sandet sig først kun i den øverste del. Det er vibreringen og den gentagne efterfyldning, der får det ned i hele dybden, og kun en fyldt fuge holder stenene på plads.

Du vælger materiale efter fugebredden, hvor meget fladen bliver belastet, og hvor meget vedligeholdelse du gider lave.

Almindeligt fugesand

Det almindelige valg til stier, terrasser og gårdspladser. Det er tørt, fint og rent kvartssand, typisk i en kornstørrelse på cirka 0 til 2 mm, som også trænger ned i smalle fuger. Ulempen er, at regn og fejning med tiden vasker noget af det ud, så det skal fyldes på en gang imellem.

Polymersand

Fugesand med et bindemiddel, der hærder, når det fugtes med en fin bruser. Det vaskes mindre ud og gør det sværere for ukrudt at få fat. Det passer godt til indkørsler og flader med meget trafik. Til gengæld er det mere følsomt over for, hvordan du gør: overfladen skal være helt ren, før du fugter, ellers bliver der skjolder på stenene, og det må ikke regne, før bindemidlet har hærdet. Producenten oplyser mindste fugebredde og fugedybde samt hærdetid, og dem skal du overholde.

Fint stenmel eller grus

Ved belægning med bredere fuger og ved drænbelægning, der skal lade regnvand sive igennem, bruges fint stenmateriale efter belægningsproducentens anvisning. Almindeligt sand ville hurtigt blive skyllet ud af så brede fuger. Det er relevant mange steder i Danmark, hvor man gerne vil lede regnvandet ned i jorden i stedet for i kloakken.

Hvor krævende fugningen er, varierer meget fra flade til flade, og det påvirker både tidsforbrug og pris.

• En stor, plan flade med en enkel form går hurtigt, og pladevibratoren er let at vende på den.
• Flader med mange detaljer som buer, trin, kantsten, brønde og afløb skal efterbehandles i hånden.
• Smalle fuger fyldes langsommere og kræver flere omgange.
• Sten med struktur eller børstet overflade holder på sandet i små fordybninger, så afrensningen tager længere tid.
• Polymersand kræver mere opmærksomhed end almindeligt fugesand: rengøring, fugtning og øje for vejret.
• Istandsættelse af gammel belægning er som regel mere arbejde end en ny flade, fordi ukrudt, mos og jord først skal kradses ud af fugerne.

I praksis ser man tit, at fladen ser færdig ud, men efter første vinter med frost og tø begynder stenene at vippe. Årsagen ligger næsten altid i fugerne.

• Arbejde i vådt vejr: fugtigt sand klumper, bliver liggende øverst og kommer ikke ned i dybden.
• Fuger, der kun er fyldt i toppen: efter første regnskyl synker sandet, og stenene mister deres støtte.
• Vibrering springes over: uden den sætter stenene sig ikke, og sandet bliver ikke komprimeret.
• Vibrering uden beskyttelsesmåtte: stålpladen ridser eller skaller kanterne af stenene.
• Vibrering af en våd eller snavset flade: snavset presses ned i overfladen og giver pletter.
• Forkert materiale: lerholdigt, støvet eller for groft sand fylder ikke fugerne og kan give pletter på lyse sten.
• Kraftig vandstråle: rengøring med højtryksrenser lige efter fugningen skyller sandet ud af fugerne.

Både fugning og efterfyldning kan du sagtens klare selv. En pladevibrator kan lejes i maskinudlejning eller i mange byggemarkeder. Spørg efter en model med beskyttelsesmåtte til belægning.

1. Vent på tørt vejr, og tjek at både belægning og sand er helt tørre.
2. Fej fladen, og fjern skærestøv, blade og jord.
3. Ved gammel belægning: kradse ukrudt og snavs ud af fugerne med en fugekniv eller fugekradser.
4. Strø sandet ud i et tyndt lag, et mindre område ad gangen.
5. Fej skiftevis i forskellige retninger, indtil sandet begynder at blive liggende ovenpå.
6. Kør over fladen med pladevibratoren med beskyttelsesmåtte, fra kanterne ind mod midten, i baner der overlapper hinanden.
7. Fyld mere sand på, fej igen, og gentag vibreringen efter behov.
8. Fej det overskydende sand af, eller lad et tyndt lag ligge et par dage, og fjern det derefter.
9. Ved polymersand: følg producentens vejledning, gør overfladen helt ren, og fugt den først derefter med en fin bruser.

Når du modtager arbejdet fra brolæggeren eller anlægsgartneren, eller når du selv er færdig, så gå fladen grundigt igennem, helst i dagslys.

• Fugerne er fyldt helt op til stenenes kant uden synlige huller
• Ingen sten vipper eller klikker, når du går på dem
• Overfladen er plan uden sætninger omkring kantsten og brønde
• Stenenes kanter er ikke ridset eller skallet af vibreringen
• Der er ingen pletter af snavs eller skjolder fra polymersand
• Overskydende sand er fjernet, eller det er aftalt, hvornår det fejes af
• Du ved, hvilket materiale der er brugt, så du kan efterfylde med det samme senere