Tillæg for småformat belægning op til 10×10 cm

Med store belægningssten dækker hver sten et forholdsvis stort område. Med små sten er det anderledes: på en kvadratmeter går der flere dusin og op til flere hundrede sten. Hver sten skal tages op i hånden, sættes, rettes ind og kontrolleres. Arbejdet går derfor markant langsommere, også selv om fladen ikke ser stor ud.

Den anden grund er præcision. Et stort format tilgiver en lille afvigelse, små sten skjuler den ikke. Hvis en række skrider en smule i starten, vokser fejlen efter nogle meter, og mønstret bliver skævt. En brolægger tjekker derfor niveau, fuger og rækkernes retning løbende og ikke først til sidst.

Ved natursten kommer der en ting mere til: stenene har ikke helt samme højde og form. Hver sten skal bankes ned i lejet, så oversiden flugter med resten. Ved småformat belægning er håndarbejde derfor reglen.

Fremgangsmåden ligner almindelig belægning. Forskellen ligger mest i tempoet og i kontrollen:

• Jorden graves af, og bunden rettes af og komprimeres
• Der lægges et bærelag af stabilgrus eller knust sten, som komprimeres, og tykkelsen afhænger af, hvad fladen skal bære
• Kantsten sættes, så de holder på kanterne og bestemmer fladens linje
• Der laves et afretningslag af grus eller sand, og ved fast underlag af en cementblanding
• Stenene lægges i hånden efter snor og mønster, og hver sten bankes på plads med en gummihammer eller en lille hammer
• Fugerne fyldes med fugesand, fint grus eller fugemasse
• Fladen vibreres eller komprimeres, fugerne efterfyldes, og overfladen rengøres

Til gangstier laves bærelaget normalt i en tykkelse på omkring 15 til 30 cm og afretningslaget på cirka 3 til 5 cm. Den præcise opbygning skal tilpasses jorden, og om der kun skal gå mennesker på fladen, eller om der også skal køre biler. Lægges stenene i beton eller mørtel, skal producentens anvisninger følges, også hvor lang tid der skal gå, før fladen må belastes.

Tillægget er ikke det samme overalt. Arbejdet tager længere tid, og bliver dermed dyrere, især ved:

• Uregelmæssige natursten i stedet for ensartede betonsten
• Komplicerede mønstre, for eksempel buer, vifter, fiskeskæl eller flere farver
• Små og opdelte flader med hjørner, trapper, brønde og meget skæring
• Dårligt eller ufærdigt underlag, som først skal udbedres
• Besværlig adgang, hvor materialerne ikke kan køres helt hen til fladen

Omvendt hjælper det meget med enkle, lige rækker, en større samlet flade, et godt forberedt underlag og fri adgang.

Små sten følger buer, svage skråninger og uregelmæssige former godt. Derfor bruges de i gamle bymiljøer, ved renovering af ældre huse og der, hvor fladen skal se fin og håndværksmæssig ud. På et godt underlag fordeles belastningen på mange sten, og fladen holder længe.

Du skal dog regne med, at der er mange fuger. Er de ikke fyldt ordentligt, vasker regnvandet dem ud, der samler sig snavs, og ukrudtet vokser frem. Ved små sten ses hver eneste fejl i niveauet også med det samme. Og som altid med belægning skyldes de fleste senere problemer et undervurderet underlag og ikke selve stenene.

• For dårligt komprimeret underlag, så der efter et stykke tid opstår huller og hjulspor
• Manglende fald, så vandet bliver stående eller løber ind mod huset (normalt laves et fald på omkring 2 % væk fra bygningen)
• Mønstret er ikke planlagt på forhånd, så der opstår smalle tilskæringer langs kanterne
• Ujævne fuger, som skader både udseende og stabilitet
• Dårligt fyldte fuger, så stenene løsner sig og begynder at bevæge sig
• Manglende eller dårligt satte kantsten, så belægningen glider ud ved kanterne

En kort havesti eller en kant langs et bed kan du godt klare selv, hvis du har tålmodighed. Ved en indkørsel eller en stor flade er det klogere at få en brolægger, fordi underlaget dér skal kunne bære en bil.

1. Afsætte fladen med pæle og snor og markere højde og fald.
2. Grave jorden af til den nødvendige dybde og komprimere bunden.
3. Lægge stabilgrus eller knust sten i lag og komprimere hvert lag.
4. Sætte kantstenene i beton og lade dem hærde.
5. Fordele afretningslaget af grus og trække det af i niveau med en retholt.
6. Lægge stenene fra en fast kant efter snoren og banke hver sten på plads med en gummihammer.
7. Kontrollere niveauet med retholt og vaterpas efter hver række.
8. Fylde fugerne med fugesand eller fint grus, feje og komprimere fladen.
9. Tjekke fugerne efter nogle dage og efterfylde dem.

• Fladen er plan, og under en lang retholt ses ingen tydelige fordybninger eller sten, der stikker op
• Ingen sten bevæger sig eller klirrer, når du går på dem
• Fugerne er ensartede og helt fyldte
• Rækker og mønster er lige, og buerne flyder jævnt
• Efter regn løber vandet væk og bliver ikke stående i vandpytter
• Kantstenene sidder fast, og belægningen slutter tæt til dem
• Området omkring er rengjort, og overskydende materiale er fjernet