Skæring af belægningssten 4 til 6 cm

Først lægges alle hele sten helt ud til kanten af arealet. Pladsen ind mod kantsten eller mur står tom. Først derefter skæres de sidste sten til, fordi hvert stykke langs kanten har sit eget mål. At skære efter øjemål på forhånd holder sjældent.

1. Opmåling: stenen lægges på plads, og skærelinjen tegnes direkte efter kantsten eller mur. Ved buer bruger brolæggeren en skabelon eller en udspændt snor.
2. Fastholdelse: stenen lægges på et fast underlag, så den ikke flytter sig under skæringen. Det betyder endnu mere ved tykke sten, fordi de er tunge, og et lille ryk hurtigt giver et skævt snit.
3. Snit: klingen føres roligt langs stregen uden at presse. Helst skæres der med vand, som køler klingen og binder støvet.
4. Kontrol og efterbehandling: stenen prøves på plads, og skarpe grater slibes af.
5. Lægning: den tilskårne sten lægges i sandlaget og rettes ind efter nabostenene. Til sidst vibreres hele belægningen, og der fejes fugesand i.

I praksis giver det mening at planlægge mønsteret, så der ikke opstår smalle strimler ved kanten. Den yderste sten bør som regel være mindst halvdelen af en hel sten. Små trekanter og smalle stykker er svære at kile fast, de knækker under belastning og falder med tiden ud.

Til belægningssten af beton bruges fire slags værktøj. De har hver deres styrker.

• Vinkelsliber med diamantklinge til beton: hurtig at have med at gøre og kan klare snit direkte på arealet og i buer. Den kræver dog en sikker hånd. Kanterne flækker lettere, og tørskæring giver meget støv.
• Stensav (bordsav) med vandkøling: giver lige og rene snit og egner sig godt, når der er mange lige snit. Vandet mindsker støvet markant.
• Motorskærer med stor klinge: bruges især til tykke sten og kantsten, hvor en mindre vinkelsliber ikke kan skære dybt nok.
• Stenknækker (stenkløver): skærer ikke, men knækker stenen. Den er hurtig og støvfri, men kanten bliver ikke glat. Den passer, hvor kanten skjules af kantsten, grus eller græs, ikke til synlige detaljer.

Klingen skal vælges efter materialet. Til beton bruges en betonklinge eller en universal byggeklinge, til natursten en klinge til hårdt materiale. En forkert eller slidt klinge bliver varm, skærer skævt og flænser kanterne.

Stenens tykkelse hænger sammen med, hvad der skal gå eller køre på den. Sten på 4 cm bruges som regel til stier og terrasser, hvor der kun går folk. Sten på 6 cm er almindelige omkring parcelhuse og kan ifølge producenten typisk tåle, at en personbil kører over en gang imellem. 8 cm bruges til indkørsler og parkeringspladser, 10 cm hvor der kører tungere køretøjer. Den præcise anvendelse står altid hos producenten af den konkrete sten.

Når der skæres, mærkes forskellen især her:

• Skæredybde: sten på 4 til 6 cm kan en større vinkelsliber skære igennem i ét snit. Ved 8 til 10 cm skal der ofte skæres fra begge sider, eller der bruges motorskærer eller stensav med større klinge.
• Tid og slid: en tykkere sten tager længere tid at skære, klingen bliver varmere og slides hurtigere.
• Risiko for brud: skæres der fra to sider, skal snittene mødes præcist. Ellers opstår der et trin, eller stenen knækker skævt, når den brydes over.
• Vægt: tykke sten er tunge, sværere at holde fast og mere besværlige at prøve på plads.

På arealer, der køres på, kan man desuden tydeligere se hver dårligt tilskåren kant. En bil presser på de yderste sten, og et lille eller dårligt fastkilet stykke løsner sig hurtigt.

Hvor krævende tilskæringen er, afhænger ikke så meget af arealets størrelse som af, hvor mange detaljer der er. En enkel rektangulær terrasse mellem lige kantsten skal kun skæres til på to sider. Et areal rundt om huset med hjørner, brønde, nedløbsrør og et buet bed kan have mange gange flere kantsnit.

Arbejdet bliver især sværere ved:

• Buer og skrå tilslutninger, hvor hver sten får sin egen form
• Udskæringer omkring brønde, dæksler, stolper og nedløbsrør
• Tykkere eller meget hårde sten, for eksempel med knust sten i overfladen
• Sten med overfladebehandling eller farvet toplag, hvor enhver afskalning straks ses
• Lidt plads at skære på, eller hvis støvende arbejde skal undgås af hensyn til naboerne

Omvendt går det lettere, når kantstenene står lige og korrekt, når mønsteret er planlagt uden smalle strimler, og når der kan skæres vådt et stykke fra belægningen.

En typisk fejl er at tørskære direkte over den færdiglagte belægning. Betonstøv blandet med vand eller dug giver en hinde på overfladen, som er svær at få af. Slammet fra vådskæring skal også skylles væk, før det tørrer. En anden fejl er at lægge den tilskårne sten på plads uden at rette den ind efter de andre. Så opstår der en lille kant, man snubler over, og som kan brække, når der vibreres.

Lige snit på en terrasse eller sti af sten på 4 til 6 cm kan du godt klare selv, hvis du er vant til en vinkelsliber. Ved tykke sten og komplicerede buer er det mere sikkert at lade en brolægger med stensav gøre det. Betonstøv indeholder kvarts, som skader lungerne, så spring ikke værnemidlerne over.

1. Tage beskyttelsesbriller, åndedrætsværn af typen FFP2 eller FFP3, høreværn, handsker og solidt fodtøj på.
2. Kontrollere, at vinkelsliberen har beskyttelsesskærm og en diamantklinge til beton, og at klingen ikke er beskadiget.
3. Lægge stenen på plads og tegne skærelinjen med blyant eller tusch i hele længden.
4. Lægge stenen på et fast underlag væk fra den lagte belægning og sikre den mod at skride.
5. Skære roligt i flere omgange uden at presse og lade klingen arbejde i sit eget tempo.
6. Fugte snittet med vand, hvis det er muligt, for at begrænse støv og varme.
7. Vende stenen og skære færdigt fra den anden side i præcis samme linje, hvis vinkelsliberen ikke når hele vejen igennem.
8. Prøve stenen på plads og slibe eventuelle ujævnheder forsigtigt af.
9. Lægge stenen i sandlaget, banke den i niveau med en gummihammer og skylle støvet af overfladen.

Når arbejdet er færdigt, så gå hele kanten af arealet igennem og se efter følgende:

• Snittene er lige eller følger buen jævnt uden takker
• Kanterne på den synlige side er ikke afskallede eller revnede
• De yderste sten er ikke for små og sidder fast mellem naboerne og kantstenen
• Fugen ind mod kantsten eller mur er ensartet og fyldt med sand
• De tilskårne sten ligger i niveau med resten og danner ingen kant
• Der er ingen store huller omkring brønde og dæksler, som kun er fyldt med sand
• Der er ingen indtørrede rester af støv eller slam på belægningen
• Afskær og affald er fjernet fra arealet og omgivelserne