Lægning af belægningssten i 4 til 6 cm tykkelse

Tykkelsen handler ikke om udseende. Det er belastningen, der afgør det. En tykkere sten vipper sværere under et hjul og fordeler trykket bedre ned i underlaget. En tynd sten revner eller tipper lettere, når den får et kraftigt punkttryk.

• 4 cm er til rene gangarealer: havestier, terrasser, området omkring poolen, pladsen under havebænken eller grillen, stien ned til kompostbunken.
• 6 cm kan også klare gangarealer, hvor der en gang imellem kører et let køretøj, hvis producenten oplyser det for den pågældende sten, og underlaget er bygget til det. Det kan være en sti, hvor der en sjælden gang kører en bil ind med materialer, eller en flade til cykler og havetraktor.

Kan du parkere på 6 cm sten? Producenterne tillader ofte, at en personbil kører over en gang imellem, men ikke daglig parkering. Det, der skader belægningen mest, er at dreje rattet, mens bilen holder stille. Hjulet trykker så ikke bare stenene ned, det skubber dem til siden og brækker kanterne af. Til indkørsel, parkeringsplads og det sted, hvor bilen vender, er 8 cm det rigtige valg.

Regner du med, at en del af fladen engang skal være parkeringsplads, så beslut det nu. At skifte tynde sten ud med tykkere senere betyder, at hele fladen skal tages op, udgravningen gøres dybere, og underlaget komprimeres forfra.

Ved første øjekast ligner de to tykkelser hinanden, og samme stenform fås ofte i begge. På pladsen er forskellen dog tydelig:

• Belastning: 4 til 6 cm er til gående og lejlighedsvis let kørsel. 8 til 10 cm hører til indkørsler, carporte og flader, hvor varebiler eller skraldebilen kører.
• Underlag: under de tynde sten er bærelaget normalt tyndere, og udgravningen er lavere. Der skal køres mindre jord væk og mindre grus ind.
• Komprimering: tynde sten skal vibreres med en lettere pladevibrator med gummimåtte. En tung plade, der passer til 8 cm sten, kan knække 4 cm sten.
• Kantsten: ved gangarealer bruges som regel almindelige havekantsten. Ved kørearealer er kanterne kraftigere og sat dybere i beton.
• Håndtering: de tynde sten er lettere. De kan bæres eller køres på trillebør gennem haven, hvor en minilæsser ikke kan komme frem.
• Skæring: en tynd sten skæres hurtigere, og en mindre sav er nok. Smalle tilpasninger er til gengæld skrøbelige og løsner sig lettere.

På mange grunde kombineres de to tykkelser: indkørslen i 8 cm, stien til døren og terrassen i 4 eller 6 cm. Forskellen i tykkelse udlignes i bærelaget, så overfladen kan flugte. Overgangen bør adskilles med en kantsten eller en række sten lagt i beton, så den tynde del ikke skrider ved kanten af kørearealet.

Koter, fald og afvanding

Før der graves, skal det være klart, hvor den færdige overflade skal ligge, og hvor vandet skal hen. En flade ved huset skal have fald væk fra huset, som regel omkring 1,5 til 2 %. På en sti på to meters bredde svarer det til cirka 3 til 4 cm. Ved en terrasse fastlægges højden ud fra dørtrinnet, ved indgangen ud fra trappetrinnet. Danske kraftige regnskyl viser hurtigt, om faldet holder. Kan vandet ikke løbe ud i græsplænen, skal du på forhånd bestemme, om der skal en afløbsrende, en faskine eller anden nedsivning til.

Ledninger under fladen

Før der graves, skal ledningerne i jorden påvises: vand, kloak, gas, el og fiber. Det sker gennem en LER-forespørgsel, hvor ledningsejerne oplyser, hvor deres ledninger ligger. Bliver et gasrør beskadiget, eller lugter du gas, så forlad stedet, brug ikke åben ild eller kontakter, og ring til gasdistributørens vagtnummer eller 112.

Adgang, oplag og materialer

Find plads til paller, grus og affald. Kan man kun komme til fladen gennem gården eller haven, så sig det på forhånd, for det ændrer måden, arbejdet udføres på. Bestil alle sten på én gang og fra samme produktion, med lidt ekstra til tilskæring og senere reparationer.

Koordinering med andre fag

Alt, hvad der skal ligge under belægningen, skal være lavet, før bærelaget kommer på: regnvandsledninger, stikledninger, tomrør til udebelysning og vanding. Kloakarbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester, og el til lamper og udendørsstik må kun tilsluttes af en autoriseret elinstallatør. Soklen og fugtsikringen ved husmuren skal være færdige, før belægningen lægges op ad dem. Beplantning og græs giver mening at lave efter belægningen, så maskinerne ikke ødelægger færdige bede.

Udgravning og planum

Udgravningens dybde er summen af stenens tykkelse, afretningslaget og bærelaget. Ved et gangareal er det typisk omkring 25 til 30 cm under den færdige overflade. Bunden af udgravningen, planum, afrettes allerede med fald og komprimeres. På lerjord, som er almindelig mange steder i Danmark og bliver til mudder, når den er våd, lægges en fiberdug på planum, så gruset ikke trykkes ned i jorden.

Bærelaget

Bærelaget består af stabilgrus, typisk 0/32. Ved et gangareal er det som regel omkring 15 til 20 cm tykt. Ved 6 cm sten med lejlighedsvis kørsel vælges et tykkere lag, cirka 20 til 25 cm. Der komprimeres i lag på omkring 10 cm, og gruset skal være let fugtigt. Tørt grus komprimeres dårligt, og gennemvådt grus bølger. Det er bærelaget, der afgør, om fladen holder. Hverken afretningslaget eller stenene kan rette op på dårligt komprimeret grus.

Kantsten

Kantstenene sættes, før stenene lægges, i beton med støtte på ydersiden. De holder fladen samlet, og uden dem glider de yderste sten fra hinanden med tiden. Betonen skal hærde i mindst nogle dage, før belægningen vibreres. Den præcise tid afhænger af vejret.

Afretningslaget

Oven på bærelaget lægges et afretningslag af fint materiale, for eksempel skærver 2/5 eller afretningsgrus, som efter komprimering er cirka 3 til 4 cm tykt. Det trækkes af med en lægte langs afretningsrør, der er lagt med fald. Man går ikke på det afrettede lag. Et tykkere afretningslag erstatter ikke et godt bærelag, det sætter sig ujævnt over tid.

Lægning og skæring

Der lægges fremad fra de sten, der allerede ligger, så ingen træder i afretningslaget. Stenene tages skiftevis fra flere paller, ellers bliver der farvepletter på fladen. Fugen er som regel 3 til 5 mm. Mange stentyper har afstandsknaster, der holder den. Linjerne kontrolleres med snor. Tilpasninger ved kantsten, brønde og husmur skæres med vådsav eller vinkelsliber. Ved tynde sten skal man undgå smalle stykker. Et stykke mindre end cirka en tredjedel sten løsner sig let og knækker, så det er bedre at fordele snittet på to nabosten.

Fugning og vibrering

Tørt fugesand eller fint grus efter producentens anvisning fejes ned i fugerne. Derefter vibreres fladen med en pladevibrator med gummi- eller polyuretanmåtte, fra kanterne mod midten i overlappende baner. Ved 4 cm sten bruges en lettere plade. Efter vibreringen fyldes fugerne igen, og vibreringen gentages. Sandet sætter sig de næste uger, så fugerne skal efterfyldes.

Form og mønster

Til gangarealer bruges kvadratiske og rektangulære sten, SF-sten med fortanding og også større formater. Sildebensmønster eller forbandt med forskudte fuger fordeler belastningen bedre end sten i lige rækker. Det gælder endnu mere for tynde sten. Store fliser eller plader i 4 cm ser elegante ud, men er følsomme over for et ujævnt underlag og knækker lettere, hvis noget kører på dem. De hører kun til gangarealer.

Overflade

Sten uden overfladebehandling er enkle og robuste. Sten med slidlag har en finere overflade og mere holdbar farve. Blæste, slebne eller kløvede overflader minder om natursten. Til terrasse og poolområde bør du tænke over skridsikkerhed i vådt vejr, og hvordan overfladen skal rengøres. Glatte, mørke sten bliver meget varme om sommeren, hvilket mærkes, når man går med bare fødder.

Afretning og fuger

Skærver i afretningslaget lader vandet passere og skylles mindre ud end sand, derfor bruges de mere i dag. Polymere fugemasser gør det sværere for ukrudt at vokse og for fugerne at blive skyllet ud. Ifølge producenterne kræver de dog som regel et drænende underlag, en bestemt fugebredde og tørt vejr, når de lægges. Har vandet under belægningen ikke nogen vej væk, kan massen løsne sig.

Kanter

Havekantsten i beton er almindelige og stærke. Til buede havestier bruges nogle gange kantbånd i stål eller plast, som kan bøjes. De skal støtte kanten sikkert, ellers skrider de yderste sten ud i græsset.

Arbejdsmængden pr. kvadratmeter kan variere meget fra flade til flade. Det gør arbejdet lettere:

• En lige, rektangulær flade uden forhindringer
• God adgang for minilæsser og levering af grus direkte ved fladen
• Fast jord, der dræner godt
• Et enkelt mønster i én farve

Det gør arbejdet sværere:

• Buer, udskæringer, brønde, riste og stolper, som betyder mange snit
• En smal sti, hvor andelen af tilskæringer er høj
• Jord og grus, der skal køres i trillebør gennem haven
• Gammel beton eller belægning, der skal brydes op og køres væk
• Skrånende terræn, trin og overgange til dørtrin og sokkel
• Lerjord eller vandmættet jord, der kræver fiberdug og tykkere bærelag
• Farvekombinationer og mønstre

En mindre havesti er som regel færdig på en til to dage. En terrasse på omkring 30 m² tager typisk to til fire dage, og en stor del af tiden går med udgravning og bærelag. Stenene skal ikke tørre, fladen kan betrædes lige efter vibreringen. Det er kun betonen under kantstenene, der skal have tid. Regn stopper arbejdet både ved afretning og fugning, fordi vådt sand ikke løber ned i fugerne.

• Svagt eller ukomprimeret bærelag: efter første vinter kommer der lavninger og bølger, hvor vandet bliver stående.
• For tykt afretningslag: stenene sætter sig ujævnt, især hvor der går mest trafik.
• Fald mod huset eller intet fald: vandet løber ind mod soklen, muren bliver fugtig, og om vinteren dannes is ved indgangen.
• Manglende eller dårligt satte kantsten: kanterne glider ud, fugerne åbner sig, og stenene vipper.
• Sten lagt tæt uden fuger: ved vibrering og temperaturændringer brækker kanterne af.
• Vibrering uden måtte eller med for tung plade: der kommer mærker og slidpletter på overfladen, og tynde sten knækker.
• Parkering på 4 cm sten: stenene revner og vipper, og reparationen betyder, at fladen skal tages op og have nyt bærelag.
• Lægning fra én palle ad gangen: fladen får synlige farvestriber.
• Fuger, der ikke er fyldt: stenene låser ikke mod hinanden, de bevæger sig under foden, og ukrudtet får hurtigere fat.

En hvid belægning på nye sten er som regel kalkudblomstring. Det er et naturligt fænomen i beton, som normalt forsvinder af sig selv i løbet af nogle måneder og ikke er en grund til reklamation.

Et gangareal i 4 til 6 cm sten kan en øvet amatør godt klare. En pladevibrator med gummimåtte kan du leje i en maskinudlejning. En terrasse, der skal møde dørtrinnet, eller en flade op ad en sokkel med fugtsikring er bedre at overlade til fagfolk, fordi fejl i højde og fald er svære at rette bagefter.

1. Få ledningerne i jorden påvist via LER og afmærk dem på grunden.
2. Afsætte fladen med pæle og snor, fastlægge den færdige højde og faldet væk fra huset.
3. Grave jorden ud til den nødvendige dybde og komprimere planum med fald.
4. Lægge fiberdug med overlæg på lerjord.
5. Fylde stabilgrus på i lag af cirka 10 cm og komprimere hvert lag.
6. Sætte kantstenene i beton efter snoren og lade betonen hærde.
7. Lægge afretningsrør med fald, fylde afretningsmateriale på og trække af med en lægte.
8. Fjerne rørene og forsigtigt fylde og glatte sporene.
9. Lægge stenene fremad fra den lagte flade, skiftevis fra flere paller, med fuge efter producentens anvisning.
10. Kontrollere linjerne løbende med snor og rette forsigtigt til med en gummihammer.
11. Skære kantstykker med vådsav og bruge beskyttelsesbriller, høreværn og støvmaske.
12. Feje tørt fugesand eller fint grus ned i fugerne.
13. Vibrere fladen med pladevibrator med gummimåtte fra kanterne mod midten.
14. Efterfylde fugerne, feje overskydende materiale væk og efterfylde igen efter nogle uger.

Gå langsomt og grundigt over fladen ved afleveringen. En retskede på to meter viser ujævnheder. En vandkande viser, hvor vandet faktisk løber hen. Mærk efter, mens du går, om nogen sten bevæger sig eller vipper. Tjek især:

• Faldet går væk fra huset, og vandet bliver ikke stående nogen steder
• Der er ingen tydelige lavninger eller buler under retskeden
• Højden ved dørtrin, trappetrin og sokkel svarer til aftalen
• Kantstenene sidder fast, står på linje og er støttet med beton
• Fugerne er jævne og fyldte
• Ingen sten bevæger sig under foden
• Der er ingen revner, afslåede kanter eller mærker efter vibreringen
• Farvenuancerne er jævnt fordelt uden striber
• Tilskæringerne ved brønde og kantsten er pæne og uden små stykker
• Dæksler og riste flugter med belægningen
• Der er reservesten fra samme produktion til senere reparationer
• Området er ryddet op, og affaldet er kørt væk