Skæring af belægningssten 8 til 10 cm

Stenens tykkelse vælges efter belastningen. En sten på 8 cm bruges som regel til indkørsler og parkering af personbiler, 10 cm der, hvor der kommer tungere trafik, eller hvor hjulene ofte drejes på stedet. Bestiller du skæring i netop denne tykkelse, har du altså næsten altid en kørefast flade. Det ændrer synet på snittet: Det handler ikke kun om, hvordan kanten ser ud, men om, hvorvidt det tilskårne stykke kan holde til trykket fra et bilhjul.

En tyk sten har en større snitflade. Ved 10 cm skal klingen igennem næsten dobbelt så meget beton som ved en sten på 5 cm. Snittet tager længere tid, klingen bliver varmere og slides hurtigere, og der opstår mere slam og støv. En almindelig vinkelsliber med en 230 mm klinge skærer typisk kun cirka 6 til 7 cm ned, så en sten på 8 cm kommer den ikke igennem i ét snit. Derfor kræver denne tykkelse andet værktøj eller en anden fremgangsmåde.

Sådan måles arbejdet

I prislisten angives skæring i løbende meter. Som regel måles længden af den linje, som stenene skæres langs, for eksempel længden af den kantsten, de tilpasses op mod. Ved skrå snit, buer og udskæringer omkring brønde eller stolper er der flere snit pr. meter, og de tager længere tid. Aftal på forhånd med firmaet, hvordan den slags steder måles, så der ikke opstår uenighed, når regningen kommer.

Skæring er ikke et selvstændigt arbejde, der gemmes til sidst. Det sker løbende med lægningen eller lige efter, men altid før fugesandet fejes i, og før fladen vibreres.

Snitlinjen markeres

Brolæggeren lægger hele sten helt ud til kanten, altså til kantstenen, muren eller brønden, så de rager ind over den. Derefter tegnes snitlinjen på hver sten med blyant, kridt eller efter en snor. Ved markeringen trækkes den fuge fra, der skal være mellem det tilskårne stykke og kantstenen, som regel cirka 3 til 5 mm. Stenen må ikke presses helt ind mod kantstenen, for så skubbes den ud under vibreringen, eller kanten skaller af.

Skæring på bordsav eller direkte på fladen

Der findes to almindelige metoder, og på større opgaver kombineres de ofte.

• Skæring på bordsav: Hver sten tages op, skæres på en sav med vandkøling og lægges tilbage. Snittet bliver præcist og lodret, og fladen holdes ren, men det går langsommere, fordi hvert stykke håndteres to gange
• Skæring på fladen: Hele sten lægges ud over kanten, en snor spændes op, og hele rækken skæres i ét med en benzindrevet motorskærer. Linjen bliver lige, og det går hurtigt, men slammet løber ud over den lagte belægning og skal skylles af med det samme. Samtidig skal man passe på ikke at skære ned i kantstenen

Ved sten på 8 til 10 cm sker skæring på fladen oftest i to trin: Først skæres der oppefra så dybt, som maskinen sikkert kan klare, derefter tages stykket op og skæres færdigt. Alternativt vælges en sav med en større klinge, der kommer gennem hele tykkelsen.

De tilskårne stykker lægges, og fladen rengøres

De tilskårne stykker lægges tilbage og bankes med en gummihammer ned i niveau med stenene omkring, og fugebredden kontrolleres. Slam og støv skylles af overfladen med vand, mens det stadig er vådt. Først derefter fejes fugesand i, og fladen vibreres med en pladevibrator med gummimåtte.

Hvor lang tid tager det

Tiden afhænger mest af, hvor mange snit der er pr. løbende meter. En lige linje langs en kantsten, hvor stenene ligger vinkelret på kanten, går forholdsvis hurtigt. Sildebensmønster lagt i 45 grader, buer og mange udskæringer omkring forhindringer kan gøre arbejdet flere gange så langvarigt på den samme længde. Ved tykke sten skal der desuden regnes med pauser til at køle eller skifte klingen og med hyppigere rengøring af fladen.

Bordsav med vandkøling

Til præcise snit, der kommer til at ses, bruges en stensav med diamantklinge, typisk 350 mm eller større. Stenen ligger på et skydebord, vandet køler klingen, og snittet bliver glat og lodret. Til en sten på 10 cm skal saven have tilstrækkelig skæredybde. Mindre byggepladssave har det ikke altid, og så skal stenen vendes undervejs.

Motorskærer med benzin eller el

En håndholdt motorskærer med en klinge på 300 til 400 mm er brolæggerens almindelige værktøj til skæring på fladen. Med en 350 mm klinge kommer den som regel også gennem en sten på 10 cm, hvis der skæres roligt og med vand. Den er tung, larmer meget og kræver erfaring. Føres den forkert, kan klingen sætte sig fast, og maskinen kan slå tilbage.

Vinkelsliber

En stor vinkelsliber er god til små tilpasninger, til at rette buer til og til udskæringer omkring dæksler. Hele tykkelsen på 8 til 10 cm klarer den dog ikke i ét snit. Der skal skæres fra to sider, og de to snit skal mødes præcist. Ellers opstår der et trin på snitfladen.

Stenkløver

Ved tynde sten er en stenkløver en hurtig løsning. Ved 8 til 10 cm kræves en tung hydraulisk kløver eller en kløver med lang vægtstang, og bruddet bliver alligevel ujævnt med en takket underside. Til snit ved kantsten på kørefaste flader bruges den derfor ikke, højst til grovt at korte stykker af, som så skæres færdige bagefter.

Klinger

Til betonsten bruges en segmenteret diamantklinge beregnet til beton. Har stenen hårde tilslag, for eksempel en vasket overflade eller granitskærver, slides klingen hurtigere og bør være beregnet til hårdt materiale. En sløv klinge skærer langsomt, bliver overophedet, brænder stenens kant og øger risikoen for, at et segment løsner sig.

I prislisten findes også en særskilt post for skæring af belægningssten på 4 til 6 cm. Ved første øjekast er det det samme arbejde, men i praksis er de to varianter ret forskellige.

• Anvendelse: Sten på 4 til 6 cm hører til stier, terrasser og gangarealer, sten på 8 til 10 cm til flader, hvor der kører biler. Har du en indkørsel til garage eller carport, er det som regel denne post
• Værktøj: Tynde sten klares af en stor vinkelsliber i ét snit og kan også kløves. Tykke sten skal skæres med en sav med større klinge eller fra to sider
• Tid pr. meter: Et snit gennem en sten på 10 cm tager mærkbart længere tid, klingen slides mere, og der kommer mere slam
• Krav til det tilskårne stykke: På en sti holder et lille stykke fint, men under et bilhjul løsner en smal kile sig, knækker eller vipper op. Ved tykke sten holdes der derfor strengere øje med den mindste tilladte størrelse
• Sikkerhed: Større maskiner betyder større risiko for tilbageslag, mere støj og mere støv, og arbejdet kræver en mere erfaren mand
• Vægt: En sten på 10 cm er tung, og det er hårdere fysisk arbejde at løfte stykkerne op på bordsaven og tilbage igen

Mødes begge tykkelser på samme opgave, for eksempel en sti til hoveddøren og en indkørsel til porten, prissættes skæringen som regel efter tykkelsen på den enkelte strækning. Overgangen mellem dem bør adskilles med en kantsten, så de tynde sten ikke belastes af biltrafik.

Længden af snittene er ikke det eneste, der afgør, hvor krævende opgaven er. To flader med det samme antal løbende meter kan kræve helt forskelligt arbejde.

Det gør arbejdet lettere

• Lige kantsten og retvinklede flader
• Et lægningsmønster vinkelret på eller parallelt med kanten, så der kun skal skæres én række
• Fladens mål planlagt efter stenenes modul, så der bliver så store stykker som muligt ved kanterne
• Fri adgang for saven og vand og strøm lige ved hånden
• Almindelige betonsten uden hårde tilslag i overfladen

Det gør arbejdet sværere

• Sildebensmønster eller lægning på skrå, hvor hver kantsten er et skråt snit
• Buer, runde kantsten og afrundede hjørner
• Mange forhindringer: brønde, dæksler, portstolper, afvandingsrender og trin
• Sten med vasket overflade, granitskærver eller grov struktur, som hurtigt slider klingen og er svære at få slammet af
• Skæring tæt på en færdig facade, et hegn eller vinduer, der skal beskyttes mod slam og støv
• Tæt bebyggelse, hvor der skal tages ekstra hensyn til naboerne med hensyn til støj og støv

Skæringen ligger mellem forberedelsen af underlaget og den endelige vibrering. Er noget før den ikke færdigt, skal tilpasningerne laves om, eller de bliver unøjagtige.

• Kantstenene skal være sat i beton, og betonen skal være hærdet. Ellers flytter de sig under vibreringen, og fugen ved de tilskårne sten bliver bredere
• Brønde, dæksler og riste skal stå i den endelige højde. En udskæring omkring et dæksel, der hæves bagefter, passer ikke længere
• Afvandingsrender foran garagen bør være sat, før der lægges sten, så der kan skæres op mod deres kant
• Skal der kabler til porten, udendørsbelysning eller en ladestander til bilen, skal tomrørene lægges i underlaget på forhånd. At skære en færdig belægning op for et kabel betyder flere snit og udskiftede sten. Selve el-tilslutningen må kun udføres af en autoriseret elinstallatør
• Efter skæringen fejes fugesand i, og fladen vibreres. Pladevibratoren bør først køre over fladen, når alle tilskårne stykker er lagt, ellers sætter kantstykkerne sig ikke på samme måde som resten

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, og ligger belægningen på et fælles areal, så aftal arbejdet med bestyrelsen eller administrator, før det går i gang.

Smalle kiler ved kanten

Den mest almindelige fejl på kørefaste flader. Et tilskåret stykke på få centimeter har ingen støtte fra stenene omkring, så det vipper op under hjulet, revner eller mister et hjørne. En tommelfingerregel fra praksis er ikke at efterlade stykker, der er mindre end cirka en tredjedel til halvdelen af en hel sten. Bliver tilpasningen for lille, flyttes den næstsidste række, eller der skæres to større stykker i stedet for ét lille.

Et stort hul fyldt med mørtel

Er det tilskårne stykke for kort, bliver hullet ved kantstenen nogle gange fyldt op med beton eller mørtel. Sådan en udfyldning revner, frosten smuldrer den, og efter et par vintre er der et hul ved kanten.

Skævt eller takket snit

Når to snit fra hver sin side ikke mødes, eller når resten af et ufuldstændigt snit brækkes af, får stenen en tap på undersiden. Så ligger stenen ikke med hele fladen på afretningslaget, den vipper, og den knirker eller klaprer, når der køres over den.

Slam på overfladen

Cementslam, der tørrer ind på stenene, giver grå pletter og et slør. På farvede sten og sten med vasket overflade ses det tydeligt, og det er svært at fjerne bagefter, ofte kun med et rengøringsmiddel til cementrester. Løsningen er enkel: Skyl med det samme, mens slammet er vådt.

Stykker presset ind uden fuge

Et stykke, der er presset tæt ind mod kantstenen eller nabostenen, har ingen plads til at arbejde. Under vibreringen eller ved de første frostnætter skaller kanten af.

Tørskæring

Beton indeholder kvarts, og det fine støv fra skæring er sundhedsskadeligt at indånde. Tørskæring uden udsugning dækker desuden hele omgivelsen med støv, også vinduer og naboens bil. Vandet binder støvet og køler klingen.

Lægger du selv belægningen, kan du også klare skæringen, men regn med, at det ved 8 til 10 cm er arbejde med en tung maskine. En stor bordsav med vandkøling kan du leje i en maskinudlejning. Den håndholdte motorskærer er i praksis bedre at overlade til folk, der har erfaring med den. Skær ikke en eneste sten uden værnemidler.

1. Finde værnemidler frem: sikkerhedsbriller eller visir, høreværn, åndedrætsværn FFP3, kraftige handsker og sikkerhedsfodtøj med stålnæse.
2. Stille saven på et plant og fast underlag uden for den lagte belægning, tilslutte vand og kontrollere, at klingen er beregnet til beton og ikke er beskadiget.
3. Lægge hele sten helt ud til kanten, så de rager ind over kantstenen.
4. Markere snitlinjen på hver sten og trække en fuge på cirka 3 til 5 mm fra.
5. Kontrollere, at det tilskårne stykke ikke bliver for smalt, og om nødvendigt flytte den næstsidste række.
6. Nummerere stenen, tage den op og lægge den på savbordet, så den ligger med hele fladen på underlaget.
7. Skære roligt og jævnt uden at presse på klingen og lade saven gøre arbejdet.
8. Kontrollere, at snittet er lodret og uden tap på undersiden.
9. Skylle slammet af stykket og lægge det tilbage på sin plads.
10. Banke det ned med gummihammeren i niveau med stenene omkring.
11. Skylle slam og støv af den lagte flade, mens det stadig er vådt.
12. Feje fugesand i, når alle tilskårne stykker er lagt, og vibrere fladen med en pladevibrator med gummimåtte.

Hæld ikke slamvandet i en regnvandsbrønd eller i et bed. Lad det bundfælde i en balje, og bortskaf bundfaldet som byggeaffald.

Tjek de tilskårne sten både før og efter vibreringen. Når fugesandet er fejet i, er visse fejl sværere at se.

• Snitlinjen langs kantstenen er lige og følger dens forløb, også i buerne
• Fugen mellem de tilskårne sten og kantstenen er jævn, og ingen sten er presset ind
• Der er ingen smalle kiler ved kanterne og ingen stykker, der er markant mindre end aftalt
• Huller ved kanten er ikke fyldt med mørtel i stedet for sten
• Snitfladerne er lodrette, uden takket underside og uden afskallede kanter
• Udskæringer omkring brønde, dæksler og riste slutter tæt, og vandet løber mod afløbet
• De tilskårne stykker vipper ikke efter vibreringen og ligger i niveau med resten
• Der er ingen indtørrede slampletter på overfladen
• Omgivelserne er rengjorte, og afskær og slam er kørt væk
• Længden af snit i løbende meter er aftalt, inklusive hvordan buer og udskæringer måles