Armeringsnet på murede skillevægge

Ikke alle skillevægge behøver net over hele fladen. I nogle situationer er risikoen for revner dog tydeligt større, og så er nettet besværet værd:

• Nybyggeri: murværket tørrer stadig ud, og huset bevæger sig lidt de første år, så skillevæggene arbejder mere end i et ældre hus
• Blandede materialer: hvor tegl møder porebeton, eller hvor murværk møder en betonsøjle eller en overligger, reagerer materialerne forskelligt på varme og fugt, og i samlingen opstår der let en revne
• Store flader og tynde vægge: en lang, tynd skillevæg giver sig lettere, og overfladen revner hurtigere
• Renovering: en ældre væg med en fast, men ujævn eller revnet overflade får et ensartet og sammenhængende underlag
• Omkring åbninger: hjørnerne ved døre og gennemgange er de steder, hvor revnerne kommer først, og derfor armeres de, også selvom resten af væggen ikke får net

Er væggen muret af planblokke med tynde fuger, lægges nettet ofte i en tyndpuds i stedet for en traditionel puds. Ved en tykkere kalk-cementpuds lægges nettet i de øverste lag, eller man nøjes med at armere de udsatte steder.

Et godt resultat begynder allerede ved opmuringen. Er væggen skæv, eller stikker fugerne ud, skjuler netlaget det ikke. Det følger bare formen. Selve arbejdet foregår sådan her:

1. Forberedelse af underlaget: overfladen renses for støv, mørtelrester og fedt. Større ujævnheder og afslåede steder fyldes ud og rettes af på forhånd.
2. Grunding: et sugende underlag, typisk porebeton, får en grunder, så mørtlen ikke tørrer for hurtigt og hæfter ordentligt.
3. Armering af udsatte steder: i hjørnerne ved åbninger lægges netstykker på skrå, og over samlinger mellem forskellige materialer lægges en strimmel, der går ind over begge sider.
4. Første lag mørtel: mørtlen trækkes på i en bane omtrent så bred som nettet, som regel med en tandspartel.
5. Nettet trykkes ind: nettet sættes op oppefra og ned og trykkes ind i den våde mørtel med glittebrættet fra midten og ud mod kanterne, uden folder og luftbobler. Banerne skal overlappe hinanden med cirka 10 cm.
6. Andet lag: mens første lag stadig er fugtigt, trækkes et tyndt lag mere på, der dækker nettet helt og retter overfladen af.
7. Hærdning: væggen skal tørre, og hvor længe afhænger af lagtykkelse, temperatur og luftfugtighed. Først derefter kommer slutspartel, puds eller maling efter producentens anvisning.

En vigtig detalje: nettet hører hjemme inde i mørtlen, ikke direkte på murværket. Det skal helst ligge i den øverste tredjedel af laget. Hvis det klæbes på den bare væg, og mørtlen kun lægges ovenpå, virker armeringen næsten ikke.

Til indvendige skillevægge bruger man et alkalibestandigt glasfibernet. Cement- og kalkbaserede mørtler er basiske, og ubehandlet glas ville gradvist miste styrken i dem. Til indervægge vælger man som regel et lettere net end til facadeisolering, men det er anbefalingen fra producenten af mørtlen, der afgør det.

Mørtlen skal være beregnet til indlægning af armeringsnet og passe til underlaget. I badeværelse og køkken, hvor der skal fliser op, vælger du et materiale, der tåler fugt, og som producenten af fliseklæbet godkender som underlag. Tal gerne med din flisemurer om det. Det er en fordel at holde sig til ét system fra grunder til sidste lag, så lagene passer sammen.

Det er især underlagets tilstand, der bestemmer, hvor stort arbejdet bliver, og dermed også prisen. En plan og ren væg af planblokke er hurtig at armere. Skævt murværk, udfaldne fuger eller rester af gammel puds betyder mere forarbejde. Mange åbninger, hjørner, nicher og eldåser gør også arbejdet længere, fordi nettet skal klippes til og overlappe omhyggeligt rundt om dem. Høje vægge kræver stillads eller et rullestillads. En mindre synlig, men vigtig faktor er fugten i murværket: i et vådt nybyggeri skal man ikke have travlt, for mørtlen kan hærde dårligt på et fugtigt underlag.

• Net uden overlap eller med mellemrum: netop i den uarmerede samling kommer der senere en lige revne
• Net direkte på murværket: det har intet at arbejde i og skaller let af sammen med mørtlen
• Nettet skinner igennem: det øverste lag er for tyndt, og efter maling kan man se nettets mønster
• Folder og bobler: de opstår, når nettet trækkes fra kanten, eller når det trykkes ind i mørtel, der allerede er begyndt at tørre
• Ingen skrå netstykker ved døre: revner fra hjørnet af en åbning er i praksis en af de klager, man ser mest
• Arbejde under dårlige forhold: i et koldt eller overophedet rum og i direkte træk hærder mørtlen dårligt

Du skal også vide, at nettet ikke stopper alt. En revne mellem skillevæg og loft opstår ofte, fordi loftet giver sig under belastning. Der laver man i stedet som regel en adskillelsesfuge eller en elastisk samling. Kommer der skrå revner eller revner, der vokser, er det ikke et overfladeproblem, og så er det en god idé at få en ingeniør til at se på det.

Netarbejdet kan du godt klare selv, hvis du har tålmodighed og arbejder fra en lav, stabil platform. Vælg en mindre væg til første forsøg, for eksempel i et depot eller bryggers, og tag det roligt bane for bane.

1. Rense væggen for støv og mørtelrester og fylde større huller ud på forhånd.
2. Grunde underlaget og lade det tørre efter anvisningen.
3. Skære nettet i baner efter væggens højde og gøre mindre stykker klar til hjørnerne ved åbninger.
4. Lægge skrå netstykker i hjørnerne ved døre og en strimmel over samlinger mellem forskellige materialer.
5. Røre mørtlen op efter producentens anvisning og lade den stå kort.
6. Trække mørtlen på med tandspartel i en banes bredde.
7. Sætte nettet op oppefra og trykke det ind med glittebrættet fra midten og ud mod kanterne.
8. Fortsætte med næste bane med et overlap på cirka 10 cm.
9. Dække nettet med et tyndt lag mørtel vådt i vådt og glitte efter.
10. Lade væggen hærde, før der kommer flere lag på.

Hvis du støder på elledninger, når du fjerner gammel puds eller laver riller, så stop arbejdet. Alt arbejde på elinstallationen skal udføres af en autoriseret elinstallatør.

Når du tager arbejdet i øjnene, så gå væggen igennem i strejflys, for eksempel med en lommelygte holdt tæt ind mod overfladen. Så ser du ujævnheder, der forsvinder i almindeligt lys.

• Nettet skinner ikke igennem og stikker ikke frem nogen steder
• Der er ingen bobler, folder eller steder, der skaller af
• Der er lagt skrå netstykker i hjørnerne ved døre og gennemgange
• Samlinger mellem forskellige materialer er dækket af net, der går ind over begge sider
• Overfladen er plan, og når du lægger en retskede op, ses der ingen tydelige fordybninger
• Der er pænt afsluttet omkring dåser og kanter, og nettet er ikke klippet for kort der
• Håndværkeren har fortalt dig, hvilket materiale der er brugt, og hvornår næste lag kan komme på