Prisliste for byggearbejder: Armeringsnet på murede skillevægge
Indtast mængder, så regnes prisen om med det samme. Prisniveau: Danmark. De kan tilpasse priserne i Deres prisliste.
Alle viste priser er eksklusive moms. Arbejdsprisen dækker kun arbejdet. Prisen inkl. materialer omfatter også hjælpematerialer (klæber, primer, fugemasse, befæstelsesmidler). Fliser, gulve, maling og sanitet vælger og køber kunden selv, de er ikke med i prisen.
| Post | Enhed | Pris / enhed | Mængde | Total |
|---|---|---|---|---|
Murerarbejde pris | ||||
| Netarmering af opmurede skillevægge | m² | 144 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Opmuring af skillevæg op til 12,5 cm (mursten/Ytong) | m² | 237 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Opmuring af væg op til 30 cm (Porotherm, Ytong) | m² | 311 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Grunding af væg og gulv | m² | 23 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Vægreparationer (Rimano, Rotband) | m² | m² | - | |
| Grovpudsning af væg | m² | m² | - | |
| Fin kalk-cementpuds (Feinputz) | m² | 118 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Finpuds | m² | 118 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Maskinpuds (kalk-cement) | m² | m² | - | |
| Gipspuds / glittet puds | m² | 149 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Udvendig puds | m² | 193 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Montering af overliggere | stk | 311 kr. / stk | stk | indtast antal- |
| Tilmuring af åbninger | m² | 311 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Skorstensopmuring (chamotte + keramisk foring) | lm | lm | - | |
| Opmuring af Schiedel-skorsten | lm | lm | - | |
Hvad er armeret spartel, og hvornår giver det mening
Når en væg armeres, trykkes et glasfibernet ind i et tyndt lag armeringsspartel eller armeringsmørtel. Mange kalder det bare armeringsnet eller glasfibervæv. Nettet virker som armering. Det fordeler spændingerne i overfladen og begrænser hårrevner. Det bruges oftest i nybyggeri eller ved renovering, når skillevæggene er muret op og skal spartles, pudses eller males. Arbejdet hører under murerarbejde og ligger mellem opmuring og den færdige overflade.
Armeringslaget er ikke den færdige overflade. Det er et mellemlag, der giver et fast og sammenhængende underlag. Ovenpå kommer fin spartel, puds, maling eller fliser. Ikke alle skillevægge skal have net på hele fladen. I nogle situationer stiger risikoen for revner dog markant, og så betaler nettet sig:
- nybyggeri: murværk og mørtel tørrer ud de første måneder og svinder en smule. Huset sætter sig, og dækkene giver sig gradvist under belastning. Skillevæggene bevæger sig derfor mere end i et ældre hus,
- forskellige materialer: når tegl møder gasbeton, eller murværk møder en betonsøjle eller et overligger, reagerer materialerne forskelligt på temperatur og fugt. Der opstår derfor ofte en revne i samlingen,
- store flader og tynde vægge: en lang, tynd skillevæg bøjer lettere ud, og overfladen revner hurtigere,
- renovering: en ældre væg med fast, men ujævn eller revnet overflade får med nettet et ensartet og sammenhængende underlag,
- omkring åbninger: i hjørnerne ved døre og gennemgange kommer revnerne først. Her lægges net derfor også, selvom resten af væggen ikke armeres.
Ved skillevægge af præcisionsblokke muret med tyndfuge laves armeringen ofte som en del af en tyndpuds eller spartling i stedet for traditionel puds. Ved en tyk kalk-cementpuds, som ved pudsning af vægge med grovpuds, lægges nettet i de øverste lag, eller også armeres kun de udsatte steder.
Hvad du skal aftale med håndværkeren på forhånd
De fleste misforståelser opstår, fordi nogle ting ikke blev aftalt fra starten. Det er en god idé at afklare:
- hele fladen eller kun udsatte steder: på en ny væg af ét materiale kan det være nok at armere hjørnerne ved åbninger og samlingerne mellem materialer. Ved tynde, lange vægge eller i nybyggeri vælges oftere hele fladen,
- hvad der kommer ovenpå: under maling, under puds og under fliser i bad eller køkken vælges forskellig metode og forskelligt materiale,
- hvem der laver næste lag: hvis en anden håndværker laver den sidste spartling eller malingen, skal han vide, hvilket materiale der ligger under, og hvornår han kan gå i gang,
- udvendige hjørner og kanter: om der monteres hjørneprofiler med net på vægenderne og lysningerne, og om det er med i prisen,
- hvordan der måles op: om åbninger trækkes fra, og om skrå strimler i hjørner, strimler over samlinger og hjørneprofiler afregnes særskilt, fx pr. stk. eller pr. løbende meter.
Sådan foregår armeringen trin for trin
Kvaliteten afgøres allerede ved opmuringen af skillevæggene. Hvis væggen er skæv eller har fremstående fuger, skjuler armeringslaget det ikke, det følger bare med. Selve arbejdet foregår sådan:
- Forberedelse af underlaget: overfladen renses for støv, mørtelrester og fedt. Større ujævnheder og skader udfyldes og rettes op først.
- Grunding: et sugende underlag, typisk gasbeton, grundes med en primer. Spartlen tørrer så ikke for hurtigt og hæfter godt. Primeren skal som regel tørre nogle timer, den præcise tid står hos producenten.
- Hjørner og kanter: på udvendige hjørner og lysninger sættes hjørneprofiler med net i spartlen. Kanten bliver lige og tåler stød.
- Armering af udsatte steder: i hjørnerne ved åbninger lægges netstrimler på skrå. Over samlinger mellem forskellige materialer lægges en strimmel, der går ind over begge sider.
- Første lag spartel: armeringsspartlen påføres i en bane cirka i nettets bredde. Ved tykkere lag bruges en tandspartel, ved tynde indvendige spartellag trækkes det ofte med et glat stålbræt.
- Nettet trykkes ind: nettet lægges oppefra og ned og trykkes ind i den våde spartel med brættet fra midten og ud mod kanterne, uden folder og luftbobler. Nabobaner overlapper ca. 10 cm.
- Andet lag: mens første lag stadig er vådt, trækkes endnu et tyndt lag. Det dækker nettet helt og retter overfladen af. Den samlede tykkelse med net er typisk ca. 2-4 mm.
- Hærdning: væggen tørrer afhængigt af lagtykkelse, temperatur og luftfugtighed. Hvis producenten ikke angiver andet, regnes der groft med ca. et døgn pr. millimeter. Først derefter kommer den sidste spartling, puds eller maling efter producentens anvisninger.
En vigtig detalje: nettet skal ligge i spartlen, ikke direkte på murværket. Det ligger som regel i midten til den yderste tredjedel af laget, den præcise placering står i systemets tekniske datablad. Hvis nettet limes på den bare væg og spartlen kun lægges ovenpå, virker armeringen næsten ikke.
Hvilket net og hvilken spartel bruges på vægge
Til indvendige skillevægge bruges glasfibernet med en alkaliebestandig behandling. Cement- og kalkbaserede spartelmasser er basiske, og ubehandlet glas ville gradvist miste styrke i dem. Typisk bruges net med en vægt på omkring 145-160 g/m², altså det samme som ved facadeisolering. Til indervægge vælges nogle gange et lettere net. Det er dog producentens anbefaling for spartlen, der afgør det.
Armeringsspartlen skal være beregnet til indlægning af armeringsnet og egnet til underlaget. I bad og køkken, hvor der skal fliser på, vælges et fugtbestandigt materiale. Producenten af fliseklæberen skal godkende det som underlag. Det er en fordel at holde sig til ét system fra primer til sidste lag, så lagene passer sammen.
Hvis du selv køber materialerne, så se på emballagen eller i det tekniske datablad. Nettet skal være beregnet til spartel og puds og være alkaliebestandigt, og spartlen skal udtrykkeligt være beregnet til indlægning af net. Et billigt net uden denne behandling ser ens ud, men forskellen viser sig først efter nogle år.
Pris på armeringsnet på skillevægge pr. m², og hvad den afhænger af
Den vejledende pris for arbejdet er 144 kr. pr. m². Den faktiske pris på dit byggeri kan afvige efter disse forhold:
- underlagets tilstand: en lige og ren væg af præcisionsblokke armeres hurtigt, og prisen ligger i den lave ende. Skævt murværk, udfaldne fuger, fremstående mørtel eller rester af gammel puds kræver mere forarbejde. Det afregnes ofte særskilt,
- antal åbninger og detaljer: mange døre, udvendige hjørner, nicher og eldåser gør arbejdet mærkbart langsommere. Ved hver detalje skal nettet klippes til og overlappe omhyggeligt,
- kun udsatte steder: når kun hjørner og samlinger armeres, er det samlede arbejde mindre. Pr. m² går det dog langsommere, så det bliver dyrere,
- væghøjde: ved almindelig rumhøjde er en lav arbejdsplatform nok. Højere vægge kræver stillads eller rullestillads, og prisen pr. m² stiger,
- materialer: fugtbestandige spartelmasser og bedre systemmaterialer er dyrere end almindelig spartel. Det har også betydning, om håndværkeren eller du leverer materialerne,
- opgavens størrelse: ved en enkelt lille væg slår kørsel, opstart og rengøring af værktøj igennem i prisen. Prisen pr. m² er derfor ofte højere end ved en hel lejlighed eller et helt hus,
- tilstødende arbejder: grunding, opretning af større ujævnheder og den sidste spartling kan være med i tilbuddet eller stå som separate poster. Når du sammenligner tilbud, så se efter, hvad de præcist indeholder.
Hvad der skal være klar på byggepladsen før armeringen
Hvor hurtigt arbejdet går, afhænger også af, hvordan byggepladsen er forberedt. Det går hurtigere, når:
- riller til el og vand er lavet, dåser er sat og installationerne er lukket til. Hvis der hugges i et færdigt armeringslag, rives nettet over, og stedet skal repareres,
- andet murerarbejde i rummet er færdigt, fx hvis der skal laves opmuring af en skorsten af typen Schiedel,
- der er vand og strøm på stedet til at blande spartlen,
- rummene er ryddet, og der er plads langs væggene til mindst en arbejdsplatform,
- temperaturen i rummet kan holdes stabil, og der kan luftes let ud uden træk. Producenterne angiver som regel en minimumstemperatur omkring 5 °C, og det går bedst ved almindelig stuetemperatur,
- det er aftalt, hvor affald og emballage skal hen.
Arbejdet tager længere tid, hvis murværket er nyopmuret og stadig vådt, så man skal vente på, at det tørrer. Et koldt, uopvarmet byggeri om vinteren, direkte sol gennem store vinduer om sommeren og andre håndværkere, der hugger eller støver i samme rum, forsinker også. Hvert lag skal hærde, og det kan ikke fremskyndes.
Typiske fejl, og hvordan de viser sig senere
Net uden overlap eller med mellemrum. I den uarmerede samling kommer der senere en lige revne, ofte helt lodret, som var den tegnet med lineal.
Net direkte på murværket. Nettet er ikke forankret i spartlen og kan ikke optage spændinger. Det skaller let af sammen med spartlen. Væggen kan lyde hul, når du banker på den, og med tiden løsner overfladen sig i større stykker.
Nettet skinner igennem. Laget ovenpå er for tyndt. Efter maling kan man se nettets struktur, især i sidelys fra et vindue.
Folder og bobler. De opstår, når nettet trækkes fra kanten eller trykkes ind i spartel, der allerede er tørret. Der bliver buler på overfladen og svage steder under dem, som kan skalle af.
Manglende skrå strimler ved døre. En revne fra hjørnet af en åbning er en af de hyppigste reklamationer. Den går skråt op fra karmens hjørne og viser sig ofte først efter nogle måneder.
Udvendige hjørner uden profil. Kanten bliver ofte skæv og slås let i stykker, når møbler eller støvsugeren rammer den. En reparation på færdig maling kan ses.
Arbejde på fugtigt murværk eller under dårlige forhold. Fugten fra murværket trænger op i spartlen og de næste lag, og spartlen hærder dårligt. Senere viser det sig som en overflade, der støver, pletter, maling der skaller, eller revner.
Nettet stopper ikke alt. En revne mellem skillevæg og loft opstår ofte, fordi dækket giver sig under belastning. Der laves derfor typisk en bevægelsesfuge eller en elastisk samling i stedet for at stole på nettet. Hvis der kommer skrå revner eller revner, der vokser, er det ikke et overfladeproblem. Så er det en god idé at få en ingeniør til at se på det.
Sådan kontrollerer du det færdige arbejde
De skrå strimler i hjørnerne ved åbninger og overlappene kan kun kontrolleres, før de dækkes af næste lag. Det er derfor en god idé at kigge forbi, mens arbejdet står på. Se på væggen i skråt lys, fx med en lommelygte holdt tæt ind mod overfladen. Så ser du ujævnheder, der forsvinder i almindeligt lys.
Ved afleveringen kan du tjekke disse punkter:
- nettet skinner ikke igennem og stikker ikke frem nogen steder,
- der er ingen bobler, folder eller steder, der skaller af,
- der er lagt skrå strimler i hjørnerne ved døre og gennemgange,
- samlinger mellem forskellige materialer er dækket med net, der går ind over begge sider,
- udvendige hjørner og lysninger er lige og har hjørneprofil, hvis det var aftalt,
- overfladen er plan, og der ses ingen tydelige fordybninger, når du lægger en lang lægte mod væggen,
- der er pænt afsluttet omkring dåserne, og nettet er ikke klippet for kort der,
- væggen lyder ikke hul, når du banker på den,
- håndværkeren har fortalt dig, hvilket materiale der er brugt, og hvornår næste lag kan påføres.
Gør det selv: armeringsnet på en mindre skillevæg
Du kan godt armere en væg selv, hvis du har tålmodighed og arbejder fra en lav, stabil platform. Vælg en mindre væg til første forsøg, fx i et depotrum. Fremgangsmåden er den samme som i afsnittet om arbejdets forløb ovenfor. For gør-det-selv-folk er disse praktiske ting især vigtige:
- Find værktøjet frem: glat stålbræt, eventuelt en tandspartel afhængigt af spartlen, røreværk til boremaskinen, spand, skarp kniv eller saks og en lang lægte til at kontrollere planheden.
- Klip alt net til på forhånd. Baner lidt længere end væghøjden og små stykker til hjørnerne ved åbninger, så du ikke står og venter med spartel på væggen.
- Bland spartlen i mindre portioner, som du kan nå at bruge, før den begynder at stivne.
- Start ved et hjørne af rummet eller ved døren, og arbejd dig frem i én retning i stedet for at springe rundt på væggen.
- Ved stikkontakter og afbrydere dækkes dåserne med net, som først skæres ud, når det er trykket ind, så der ikke opstår et hul omkring dåsen.
- Skær overskydende net ved loft og gulv af, først når spartlen begynder at stivne og bliver mat. I blød spartel river nettet sig løs.
- Vask værktøj og spand straks efter arbejdet, tør spartel er svær at få af.
Hvis du støder på elkabler, mens du laver riller eller fjerner gammel puds, skal du stoppe arbejdet. Indgreb i elinstallationen skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Asbestholdige materialer som fliseklæb og rørisolering må som hovedregel kun fjernes af en virksomhed, der er autoriseret til asbestnedrivning. I en lejlighed er det en god idé at give administratoren eller ejerforeningen besked på forhånd, især hvis forarbejdet larmer.
Ofte stillede spørgsmål
Den vejledende pris for arbejdet er 144 kr. pr. m². Den endelige pris afhænger af forholdene beskrevet i prisafsnittet, først og fremmest murværkets tilstand og antallet af detaljer omkring åbninger.
Ikke altid. Det anbefales især i nybyggeri, ved blandede materialer, ved tynde og lange vægge og ved renovering af revnede overflader. Hjørnerne ved åbninger armeres dog næsten altid.
Selve arbejdet i et almindeligt værelse tager typisk en til to dage. Dertil kommer tid til, at primeren tørrer, og spartlen hærder. Det afhænger af lagtykkelsen og forholdene i rummet.
Det afhænger af systemet, og hvor glat en overflade du ønsker. Ved tyndpudssystemer males der ofte direkte på det andet, godt glittede spartellag, hvis producenten tillader det i det tekniske datablad. Til en helt glat væg eller en mere blank maling lægges der et sidste lag finspartel, før der males.
Det mindsker hårrevner i overfladen markant. Men det stopper ikke bevægelser i konstruktionen, fx nedbøjning af dækket eller sætninger i fundamentet. Sådanne revner skal løses ved årsagen, ikke kun i overfladen.
Ja, hvis spartlen er fugtbestandig, og producenten af fliseklæberen godkender den som underlag. I zonen ved bruser og badekar skal der desuden vådrumsmembran under fliserne. Badeværelset udføres med et egnet vådrumssystem efter SBi-anvisning 252, så bygningsreglementets vådrumskrav er opfyldt.
På en mindre væg ja, hvis du overholder overlappene og trykker nettet ind i våd spartel. Ved store flader, høje vægge eller en helt plan overflade til blank maling kan en håndværkers erfaring som regel ses på resultatet.
Relaterede ydelser
Sådan mures skillevægge op til 12,5 cm i tegl eller gasbeton: valg af materiale, typiske fejl og hvordan du tjekker den færdige væg.
Sådan laves grovpuds af kalkcementmørtel i hånden eller med maskine, hvad der gør arbejdet lettere eller sværere, og hvordan du tjekker væggen.
Sådan mures en systemskorsten af typen Schiedel med keramisk indsats, hvad der gør arbejdet lettere eller sværere, typiske fejl og kontrol af resultatet.
Sådan mures en skorsten med chamotte og keramisk foring: arbejdets gang, hvad der gør opgaven lettere eller sværere, typiske fejl og kontrol.
Hvornår gipspuds er nok, og hvornår en grov reparation kræver kalkcementmørtel. Sådan foregår arbejdet, typiske fejl og kontrol af resultatet.
Sådan laves fin kalkcementpuds inde og ude, hvilket underlag den passer til, typiske fejl, og hvordan du tjekker det færdige arbejde.
Blog
Beregn hele projektet, ikke kun én ydelse
De vælger poster fra alle fag, og NUMIQ samler dem til et tilbud til Deres eget projekt eller Deres kundes.