Gipspuds og spartling

God gipspuds begynder med underlaget. Gips følger præcis det, der ligger under den, så hver fejl i muren vil du senere også kunne se på den færdige væg.

1. Tjek underlaget: det skal være fast, tørt og fri for støv, fedt og rester af gammel maling. På beton skal rester af formolie fjernes.
2. Mål væggenes planhed, som regel med laser, og fastlæg tykkelsen på det kommende lag.
3. Afdæk vinduer, gulve, stikkontakter og afbrydere. Sæt hjørne- og pudslister op, hvor der er brug for dem.
4. Grunder underlaget. På glat beton bruges en hæftegrunder, så pudsen sidder fast.
5. Påfør pudsen med maskine eller i hånden, sammenhængende over hele fladen og uden lange pauser.
6. Træk pudsen af med en aluretskede, så den står plant, og fyld fordybninger op.
7. Når gipsen begynder at sætte sig, fugtes overfladen og glittes med en rustfri glittespartel.
8. Lad pudsen tørre med jævn og moderat udluftning.
9. Afhængigt af den ønskede kvalitet påføres et tyndt lag spartel, på krævende vægge to lag.

Almindelig gipspuds er typisk omkring 10 til 15 mm tyk, mens spartlen kun lægges i et tyndt lag på cirka en millimeter. De præcise værdier står i producentens tekniske datablad.

Maskinpuds blandes og sprøjtes på med en pudsmaskine. Blandingen har hele tiden samme konsistens, og arbejdet går hurtigt, derfor bruges den på store flader i nybyggeri og hele lejligheder. En fordel er også mindre risiko for såkaldte kolde samlinger, altså synlige steder, hvor ny puds møder puds, der allerede er størknet.

Håndpuds blandes i mindre portioner og lægges på med bræt og spartel. Den egner sig til reparationer, små og smalle rum, vinduesfalse og steder, hvor maskinen ikke kan komme til. Den er langsommere, men håndværkeren har bedre styr på detaljerne.

Til spartling bruges især to typer materialer:

• Gipsbaseret spartelmasse, der naturligt passer til gipspuds
• Polymerbaseret finspartel, når overfladen skal være meget glat, for eksempel under maling med højere glans eller ved sidelys fra store vinduer

Maskinpudset gips kan tit glittes så fint, at det ikke er nødvendigt at spartle bagefter. Får væggen sidelys, eller ønsker du en næsten spejlglat flade, kan det betale sig at få den fuldspartlet. I Danmark er det ofte maleren, der står for fuldspartlingen, mens murer eller pudser laver selve pudsen.

Gipspuds hører hjemme i tørre indendørs rum: stue, soveværelse, børneværelse, gang og kontor. Gips kan i en kortere periode optage fugt fra luften og afgive den igen senere, og det giver et behageligt indeklima.

Vælg en anden løsning, hvis:

• Det er en udvendig væg eller et uopvarmet rum, hvor gips ikke bruges
• Rummet er fugtigt hele tiden, for eksempel bryggers med tøjvask, kælder eller bruseniche
• Muren trækker fugt op nedefra eller har saltudtræk, typisk i ældre murstenshuse uden fugtspærre
• Væggen skal tåle hårdt slid, for eksempel i garage eller værksted

I de tilfælde bruges kalk-cement-puds, saneringspuds eller gipsplader. I et almindeligt badeværelse tillader mange producenter gipspuds uden for de områder, der får direkte vand. Bruseområdet kræver dog en vådrumsmembran eller en anden type puds. Tjek altid det tekniske datablad for det konkrete produkt.

Hvor omfattende arbejdet bliver, afhænger især af:

• Underlagets tilstand: ny og lige mur er nem, mens gamle vægge med løs puds først skal skrabes eller hugges ned
• Ujævnheder: jo skævere væg, desto tykkere lag og mere materiale
• Rummets form: nicher, skråvægge, false og mange hjørner betyder mere håndarbejde
• Antal lag spartel og hvor glat overfladen skal være
• Valget mellem maskine og håndpuds
• Adgangen: høj etage uden elevator eller manglende vand og strøm på stedet

I ældre huse kommer der tit nedbrydning og opretning af vægge oveni, så omfanget bør vurderes på stedet.

I praksis sker det tit, at væggen ser fin ud før maling, og at fejlene først kommer frem under malingen. De mest almindelige årsager er:

• Pudsning på fugtig eller endnu ikke udtørret mur
• Manglende grunder, så områder med forskellig sugeevne tørrer forskelligt og giver skjolder
• Afbrudt pudsning, der efterlader kolde samlinger
• Arbejde ved for lav temperatur, producenter fraråder typisk at arbejde under 5 °C
• Hurtigtørring med varmeblæsere eller gennemtræk, som fører til revner
• Pudsning samtidig med, at der støbes gulvafretning, så luften er fuld af fugt
• Spartling på puds, der endnu ikke er tør

Som tommelfingerregel regner man ofte med cirka en dag pr. millimeter lagtykkelse ved god udluftning og stuetemperatur. Giv væggene tid før maling, og brug altid grunder under malingen.

Lad en fagmand stå for pudsning af hele flader. En mindre væg kan du derimod godt spartle i hånden selv. Lofter og arbejde i højden er bedre at overlade til en håndværker.

1. Fjern løse dele, støv og fedt fra væggen.
2. Udbedr større huller og revner med reparationsspartel, og lad det tørre.
3. Grunder væggen efter vejledningen fra producenten af spartelmassen.
4. Rør spartelmassen op med vand præcis efter vejledningen, og kun så meget, som du kan nå at bruge.
5. Træk et tyndt lag på med en rustfri spartel i skrå træk.
6. Glat overfladen med endnu et træk, når massen er begyndt at sætte sig.
7. Tjek væggen i sidelys, når den er tør, og slib ujævnheder let ned.
8. Påfør et ekstra lag efter behov, og lad det tørre igen.

Når du skal godkende arbejdet, så se væggen efter i sidelys, for eksempel med en lampe holdt tæt ind til væggen, og tjek:

• Planhed med en lang retskede uden tydelige fordybninger eller buler
• Lige og skarpe hjørner og kanter omkring vinduer og døre
• Overflade uden revner, porer, ridser og mærker fra spartlen
• Ensartet farve uden mørkere fugtige skjolder
• Pæne overgange ved loft, gulv og dørkarme
• Afdækkede og ubeskadigede stikkontakter, vinduer og gulve
• Besked fra håndværkeren om, hvornår der kan males, og hvilken grunder du skal bruge