Fin kalkcementpuds (Feinputz)

Blandingen består af kalk, cement og meget fint sand. Kalken gør pudsen lidt smidig og diffusionsåben, så væggen kan komme af med fugt. Cementen giver styrke. Kornet er fint, typisk omkring en halv millimeter, og laget er tyndt, normalt få millimeter efter producentens anvisning. Derfor retter finpuds ikke store ujævnheder op. Det er grundpudsens opgave.

Pas på med ordet "stuk". På dansk betyder stuk de dekorative lister, rosetter og ornamenter i lofterne i ældre lejligheder, og det er et fag for sig, som en stukkatør udfører. Her er der tale om almindelig finpuds på hele væggens eller loftets flade.

Finpuds til indendørs brug passer til stuer, værelser, gange, køkkener og badeværelser med god udluftning. Det vigtigste er en glat, ensartet overflade, som malingen hæfter godt på. I badeværelset hører finpudsen ikke hjemme i bruse- og badezonen, for den er ikke vandtæt. Dér skal der vådrumsmembran og fliser på, typisk lagt af en flisemurer.

Finpuds til udendørs brug skal kunne tåle regn, frost og sol. Brug kun en blanding, som producenten tydeligt angiver til udvendig brug. Arbejdet på en facade er mere krævende: Der skal stillads op, vejret skal følges nøje, og detaljerne ved vinduer, sålbænke og sokkel skal laves omhyggeligt. Mange danske huse har blank mur eller vandskurede facader, så finpuds ses især på ældre pudsede huse og på facader, der skal have en glat, malet overflade.

1. Tjek underlaget: Grundpudsen skal være fast, tør, støvfri og hærdet nok. Som tommelfingerregel nævnes cirka en dag pr. millimeter grundpuds, men producenten angiver den præcise tid.
2. Bank løs puds af på gamle vægge, fjern gammel maling og fedt, og udbedr revner.
3. Vand underlaget op eller grund det, så den friske puds ikke tørrer for hurtigt ud.
4. Afdæk vinduer, gulve og installationer. Ved facadearbejde stilles og sikres stillads.
5. Bland mørtlen efter anvisningen på sækken, altid med samme mængde vand pr. sæk.
6. Påfør et tyndt lag med stålbræt, enten i hånden eller med pudsemaskine.
7. Når overfladen er trukket lidt, filtses den med et svampe- eller filtbræt til et ensartet udseende.
8. Beskyt den friske puds mod sol, træk, frost og regn, indtil den er hærdet.

Håndpudsning passer til mindre flader, ældre huse og steder med mange hjørner og åbninger. Maskinpudsning går hurtigere og egner sig til store, plane flader i nybyggeri. Den endelige finish bliver dog altid lavet i hånden.

Finpuds hører hjemme på mineralsk grundpuds, altså kalkcement- eller kalkpuds. På murværk af tegl med grundpuds er det den nemmeste opgave. Gasbeton og letbeton suger meget, så her kommer du ikke uden om grunding. Hvor forskellige materialer mødes, for eksempel tegl og et betonbånd, lægges der armeringsnet af glasfiber ind i grundpudsen, så der ikke senere opstår en revne. Glat beton skal først have en vedhæftningsgrunder, ellers sidder pudsen dårligt fast.

Fin kalkcementpuds må ikke lægges på gipspuds, for de to materialer arbejder ikke godt sammen. Er der gips på væggen, bruger man i stedet en spartel, der passer til gips.

Underlagets tilstand betyder mest. Plan, ren og hærdet grundpuds giver et hurtigt arbejde. Gammel, løs eller revnet puds betyder afbankning, reparationer, grunding og nogle gange armeringsnet. Derudover spiller det ind:

• Fladens størrelse og form, fordi en stor, plan væg går hurtigere end små rum med mange hjørner
• Højden, da lofter og høje rum kræver et rullestillads
• Antallet af vinduer, døre, lysninger og hjørneprofiler
• Ved facader stillads, afdækningsnet og ventetid på det rigtige vejr
• Om en møbleret bolig skal afdækkes og rengøres grundigt

I praksis sker det ofte, at finpudsen lægges på grundpuds, som ikke er hærdet nok. Grundpudsen krymper stadig, og der kommer fine hårrevner i overfladen. En anden klassiker er for hurtig udtørring: direkte sol, gennemtræk eller fuldt skruet op for varmen lige efter pudsningen. Cementen når ikke at hærde ordentligt, og overfladen støver eller revner. Mørtlen skal normalt bruges ved temperaturer på cirka +5 til +25 °C, men producenten angiver de præcise værdier.

Det giver også problemer, hvis grundingen springes over på et sugende underlag, eller hvis laget er for tykt og revner. Et for tyndt lag kan omvendt få ujævnhederne til at skinne igennem. Mange maler også for tidligt. Væggen skal være helt tør, hvilket som regel tager flere uger, ellers får du skjolder, eller malingen skaller af. På facader opstår der skader, når der pudses lige før regn eller frost.

En mindre flade indendørs, for eksempel en repareret væg i et enkelt værelse, kan du godt klare selv, hvis du har lidt tålmodighed. Facader og arbejde i højden bør du overlade til en murer med stillads.

1. Tøm rummet, og afdæk gulv og vinduer med plast.
2. Bank løse dele af, og fej støvet af væggen.
3. Fyld større huller og revner med grundpuds i forvejen, og lad det hærde.
4. Grund væggen, eller vand den jævnt op.
5. Bland en mindre portion mørtel præcis efter anvisningen.
6. Påfør et tyndt lag med stålbræt oppefra og ned.
7. Vent til overfladen er trukket, og filts den med et svampebræt i cirkelbevægelser.
8. Luk vinduerne mod træk, skru ikke helt op for varmen, og lad væggen tørre langsomt.
9. Mal først, når væggen er helt tør.

Se væggen efter i dagslys og med en lampe, der lyser skråt hen langs overfladen. Så kan du se hver eneste bølge.

• Overfladen er ensartet uden skjolder, ridser og klumper af sandkorn
• Der er ingen revner på væggen eller i hjørnerne
• Overfladen støver eller smuldrer ikke, når du stryger hånden hen over den
• Med en lang retskede ses ingen tydelige fordybninger eller bølger ud over den aftalte nøjagtighed
• Hjørner og lysninger er lige og skarpe
• Overgangene ved loft, vinduer, døre og kontakter er rene
• Ved facader er detaljerne ved sålbænke og sokkel omhyggeligt udført
• Producent og type af mørtel er noteret ved afleveringen sammen med eventuelle fejl, der skal udbedres