Maskinpuds (kalkcement)

Maskinen doserer vandet ens hele tiden, så blandingen har samme konsistens over hele fladen. På store flader går arbejdet derfor hurtigere, og overfladen bliver mere ensartet, end når man blander i spand. Forløbet ser typisk sådan ud:

1. Kontrol og forberedelse af underlaget. Pudseren tjekker muren, fjerner støv og mørtelrester, fylder større fuger ud og påfører grunder eller hæftebro, alt efter underlaget.
2. Opsætning af skinner. På væggene monteres pudsskinner, som bestemmer planet, og på hjørner og lysninger hjørneskinner, som beskytter kanterne.
3. Indstilling af maskinen. Vandtilførslen justeres, så blandingen hverken er for tynd eller for tyk.
4. Påsprøjtning. Pudsen sprøjtes på i baner, normalt nedefra og op, i et sammenhængende lag. Tykkelsen er som regel omkring 10 til 20 mm, afhængigt af hvor lige muren er, og hvad producenten anbefaler.
5. Afretning med lægte. Med en lang aluminiumslægte trækkes pudsen af langs skinnerne. Overskydende materiale fjernes, og lavninger fyldes op, mens pudsen stadig er frisk.
6. Behandling af overfladen. Når pudsen er sat lidt, rettes den igen og filtses derefter med svamp eller filt. Det giver en fin overflade, der kan males direkte eller få et tyndt lag fin puds eller spartel.
7. Hærdning. Pudsen tørrer naturligt med moderat udluftning og uden kraftig opvarmning.

De fleste problemer med puds begynder, før maskinen overhovedet er tændt. Underlaget skal være fast, rent og fri for salte. Gamle løse lag, oliemaling og limrester skal væk, ellers sidder den nye puds ikke fast.

Hvert materiale suger vand forskelligt:

• Brændte mursten suger moderat, og som regel er en grunder nok til at udligne sugeevnen
• Gasbeton og letbeton suger kraftigt. Her bruges grunder og en puds, som producenten udtrykkeligt anbefaler til materialet. Ellers tørrer pudsen for hurtigt og revner
• Glat beton fra lofter, overliggere og betonelementer tager næsten ikke vand til sig. Den skal have en hæftebro med sand, som giver en ru overflade

Alle installationer i væggene skal være færdige, før der pudses. Kabler og dåser monteres og kontrolleres af en autoriseret elinstallatør, og dåserne skal flugte med den færdige puds. Vand- og varmerør bør trykprøves af VVS-installatøren inden pudsningen, for en utæthed under færdig puds er langt mere besværlig at udbedre. Riller efter installationerne fyldes ud på forhånd, og bredere riller dækkes med net.

Kalkcementpuds kombinerer cementens styrke med kalkens evne til at lade væggen ånde. Den er hård, tåler stød og slid og klarer fugt bedre end gips. Derfor vælges den til badeværelser, køkkener, gange, kældre, garager, bryggers og under fliser.

Gipspuds er finere og bliver efter glitning ofte så glat, at den kan males direkte. Den passer til tørre opholdsrum. I badeværelser tillader producenterne den kun på visse betingelser, for eksempel god ventilation og en vådrumsmembran under fliserne. I kælder og garage hører den ikke hjemme.

Indendørs udføres maskinpuds med kalkcement normalt som etlagspuds. Det betyder, at grundlag og overflade laves i én arbejdsgang og filtses til sidst. Vil du have en glattere væg, for eksempel under lys maling med sidelys fra et vindue, kan der lægges et tyndt lag fin puds eller spartel på, når pudsen er hærdet.

Hvor meget arbejde der ligger i opgaven, og dermed hvad den koster, afhænger mest af, hvordan væggen ser ud inden pudsningen:

• Lige murværk i nybyggeri går hurtigst, fordi et tyndere lag er nok
• Skæve vægge i ældre huse kræver et tykkere lag, nogle gange i to omgange, og mere materiale
• Nedhugning af gammel puds og bortskaffelse af affald giver ekstra arbejde
• Mange vinduer, lysninger, hjørner og nicher betyder mange skinner og meget håndarbejde
• Høje lofter og trapperum kræver stillads
• Adgang for maskinen spiller også ind: den skal have vand, strøm og plads til sækkene, og i en lejlighed højt oppe skal slangerne trækkes langt

Hvis du kan, så saml pudsningen af hele huset eller lejligheden i ét forløb. Så skal maskinen kun stilles op og rengøres én gang.

• Puds på et urent eller løst underlag. Pudsen lyder hul, når man banker på den, og kan skalle af
• Forkert konsistens. En tynd blanding mister styrke og giver skjolder, en tyk blanding er svær at trække af, og overfladen bliver grov
• For sen afretning. Der bliver bølger og lavninger i væggen
• Forkert timing af filtsningen. Filtser man for tidligt, trækker og lukker overfladen sig, filtser man for sent, kan den ikke længere rettes
• For hurtig tørring. Træk, direkte sol eller varme på fuld styrke giver svindrevner. Der pudses ikke i frost, og de fleste producenter angiver en minimumstemperatur på omkring +5 °C
• Maling eller fliser på våd puds. Malingen kan misfarves eller skalle. Som tommelfingerregel nævnes ofte omkring en dags tørring pr. millimeter, men det er producentens anvisning, der gælder

Tag en lang lægte eller et vaterpas og en lommelygte med, når du gennemgår arbejdet. Lyser du på væggen fra siden, ser du ujævnheder langt tydeligere. Den tilladte afvigelse i planhed er god at aftale i tilbuddet på forhånd, for under fliser og storformatfliser kræves større nøjagtighed. Tjek:

• Væggenes planhed med lægten både lodret og vandret og over hele fladen
• At hjørner og lysninger er lodrette, og at kanterne med skinner er lige og ubeskadigede
• En sammenhængende overflade uden skjolder, revner, udblomstringer og værktøjsmærker
• Bankeprøve, om der et sted lyder hult
• At dåser og udtag er frie, rene og flugter med pudsen
• At vinduer, karme, gulve og rør er rene for puds
• Anvisninger om tørring og udluftning og hvornår der må males eller sættes fliser