Udvendig puds

En facade pudses i lag, og hvert lag skal have den tid, det skal bruge. Et typisk forløb ser sådan ud:

1. Underlaget vurderes: styrke, revner, løs gammel puds, hvor plan væggen er, og hvor fugtigt murværket er.
2. Stillads stilles op, og vinduer, sålbænke, belægning og andet, der ikke må blive snavset, dækkes af.
3. Overfladen renses for støv, gammel maling, salte, alger og løse dele. Skadede steder repareres, og puds, der ikke sidder fast, hugges af.
4. Ved facadeisolering laves et armeringslag: klæbemørtel, et glasfibernet, der trykkes ned i mørtlen, og en afretning.
5. Der påføres en grunder, som udligner, hvor meget underlaget suger, og giver bedre vedhæftning. Grunderen skal passe til den puds, der bruges.
6. Slutpudsen påføres i et jævnt lag med bræt eller maskine, og strukturen trækkes op.
7. Den friske puds beskyttes mod regn, direkte sol og vind, indtil den er tør.

Hvorfor så mange trin? Pudsen bliver aldrig bedre end underlaget. Springer man grunderen over eller pudser på en fugtig væg, viser fejlen sig ofte først efter et år eller to. Og så er det svært at få den udbedret.

Silikonepuds

Silikonepuds er elastisk og suger kun lidt vand. Snavs har svært ved at sætte sig, fordi regnen skyller det af. Den tåler store temperaturudsving og bruges derfor ofte på nybyggeri og på isoleringssystemer med puds udenpå. Den er også et godt valg til huse ved en trafikeret vej eller på en udsat, blæsende grund.

Silikatpuds

Silikatpuds har et bindemiddel af kalivandglas og lader vanddamp slippe godt igennem. Væggen kan altså komme af med fugt udad. Den bruges derfor på ældre huse, på tegl- og stenmurværk og på andre mineralske underlag. Den er mere følsom over for udførelsen: producentens anvisninger skal følges nøje, ellers kommer der let skjolder.

Akrylpuds

Akrylpuds findes i mange farver og er nem at påføre. Den lukker mere for damp, så den hører ikke hjemme på fugtigt murværk eller på mineralske vægge, der skal kunne ånde, fordi den holder fugten inde. Den fungerer fint på tørre og plane flader, for eksempel ved renovering af betonbyggeri.

Mineralsk puds og kalkpuds

Mineralsk puds er baseret på kalk eller cement, den brænder ikke og lader damp slippe godt igennem. Den bruges typisk på gamle huse, bevaringsværdige bygninger og stenmurværk. I Danmark ses kalkpuds og vandskuring ofte på ældre murstenshuse, hvor man ønsker et let og traditionelt udtryk. Mineralsk puds kræver en erfaren murer og tid nok til, at lagene kan hærde. Ofte males den bagefter med en facademaling, der passer til underlaget.

Tyndpuds eller tykpuds?

Tyndpuds er let og elastisk og bruges næsten altid på isoleringssystemer. Traditionel tykpuds passer til gamle bygninger, hvor ujævnt murværk skal rettes op, og hvor man vil bevare et massivt, håndværksmæssigt udseende.

En kornet eller rillet struktur skjuler små ujævnheder og snavs bedre, og derfor er den populær på parcelhuse. En glat overflade ser moderne ud, men den viser hver eneste plet og er sværere at holde pæn.

Farven er ikke kun et spørgsmål om smag. Mørke farver bliver varmere i solen, facaden udvider sig og trækker sig mere sammen, og pudsen ældes hurtigere. På isolerede facader begrænser producenterne ofte de mørke nuancer, så tjek, om den farve, du har valgt, er tilladt i systemet.

Mindst arbejde er der med en plan, fast og tør væg på et nyt hus eller med en ny facadeisolering. Arbejdet bliver mere omfattende, når:

• Huset har mange vinduer, karnapper, gesimser og pyntedetaljer
• Den gamle puds skaller og skal hugges af, og murværket skal repareres
• Murværket er fugtigt eller saltpåvirket, så årsagen til fugten skal findes først
• Bygningen er høj og kræver et stort stillads
• Den valgte struktur er fin og svær at udføre ensartet
• Vejret er ustadigt, og arbejdet må afbrydes

Bor du i en ejerforening eller en andelsboligforening, er facaden fælles. Så er det foreningen, der beslutter, hvornår og hvordan den skal pudses, ikke den enkelte beboer. Ved udvendig efterisolering kan det være en god idé at spørge, om der findes tilskudsordninger til energiforbedringer. Betingelserne ændrer sig dog, så de skal tjekkes, før du sætter arbejdet i gang.

• Der pudses på et fugtigt, støvet eller løst underlag
• Grunderen springes over, eller der bruges en forkert grunder
• Der arbejdes i direkte sol, i blæst eller ved lave temperaturer
• Laget er for tyndt eller ujævnt
• En væg pudses i flere omgange med pauser, så overgangene kan ses
• Materialer fra forskellige systemer blandes, for eksempel akrylpuds på fugtigt mineralsk murværk
• Detaljerne ved sålbænke, vinduesfalse og overgangen til taget er dårligt udført

I praksis er det sjældent selve materialet, der giver skader. Oftere er det arbejdsgangen, der ikke er fulgt. Derfor anbefales det at bruge grunder, armeringsmørtel og puds fra samme producent og inden for samme system.

Se på facaden i dagslys, og se også på den fra siden, når lyset falder skråt ind. Det er der, flest fejl bliver synlige.

• Farve og struktur er ensartede uden skjolder og synlige overgange
• Overfladen har ingen revner, blærer eller steder, der skaller af
• Der lyder ikke hult nogen steder, når du banker let på pudsen
• Hjørner, vinduesfalse og kanter er lige og rene
• Overgangene til sålbænke, vinduer og inddækninger er tætte
• Vinduer, belægning og omgivelser er rengjort for pudsrester
• Du har fået oplyst, hvilke materialer der er brugt, og gerne billeder af de enkelte lag
• Den aftalte garanti står på skrift