Drypkantprofil over vinduer

Vand på en facade løber ikke kun lodret ned. Ved underkanten af overliggeren vender det rundt, fortsætter langs undersiden af lysningen og når helt hen til vinduesrammen. Der bliver puds, isolering og fugen mellem vindue og mur langsomt fugtige. Drypnæsen bryder vandets vej, så det drypper frit ned i luften.

Profilen sættes på den yderste kant af overliggeren, altså der hvor facadens flade knækker ind i den øverste lysning. På den kant erstatter den samtidig den almindelige hjørneprofil, så hjørnet også er beskyttet mod slag. Overgangen mellem puds og vinduesramme klares af en anden profil, en såkaldt vinduestilslutningsprofil. Ved en god detalje bruges begge profiler, hver på sin plads.

Profilen er en del af facadeisoleringssystemet og bør komme fra samme leverandør som klæbemørtel, armeringsnet og puds, eller i det mindste være godkendt af systemleverandøren.

Profilerne laves af PVC, som tåler fugt, det basiske miljø i frisk mørtel og sol. De fleste har armeringsnet af glasfiber sat direkte på vingerne. De leveres typisk i længder på to eller to en halv meter. Ud fra hvordan næsen ser ud, når der er pudset, skelner man mellem to typer:

• Synlig drypnæse har en næse, der stadig kan ses efter pudsning. Den leder vandet væk sikkert og tilgiver også lidt mindre præcist pudsearbejde. Den passer til de fleste parcelhuse og etageboliger.
• Skjult drypnæse ligger gemt i pudsen, så facaden fremstår renere uden en synlig kant. Den vælges af dem, der ønsker et moderne, enkelt udtryk. Den kræver mere præcis montering og omhyggelig pudsning, ellers bliver kanten ikke lige.

Vælg typen på forhånd, gerne sammen med pudsens farve og struktur. Det bør ikke være en tilfældig beslutning oppe på stilladset.

Profilen sættes, når isoleringspladerne er limet og dyblet, og lysningerne er isoleret, men før det heldækkende armeringslag. Forløbet ser typisk sådan ud:

1. Slibe kanten på overliggeren plan og skarp, og fjerne støvet.
2. Måle hullets bredde og skære profilen til med en fin sav. Snittet skal være rent og vinkelret.
3. Ved bredere huller samle stykkerne med en samleklods eller stødsamle dem efter producentens anvisning, aldrig med en sprække imellem.
4. Påføre armeringsmørtel på begge flader af hjørnet.
5. Trykke profilen på kanten og rette den ind med vaterpas. Næsen skal pege nedad og udad.
6. Trykke nettet fra profilens vinger ind i mørtlen og glatte efter.
7. Lægge skrå forstærkningsstykker af net i vindueshullets hjørner, så der senere ikke kommer revner fra hjørnerne.
8. Ved det heldækkende armeringslag lade facadens net overlappe profilens net, normalt omkring 10 cm.
9. Når laget er tørt, påføre grunder og puds helt hen til profilens næse, ikke hen over den.

Mørtel og puds bearbejdes normalt ikke under cirka +5 °C, i direkte stærk sol eller i regn. De præcise forhold står i systemleverandørens tekniske datablad.

Det enkleste er nybyggeri eller en samlet efterisolering med stillads rundt om hele huset, lige lysninger og almindelige vinduer. Så sættes profilerne løbende sammen med de øvrige hjørneprofiler.

Mere tid kræver:

• Skæve eller ujævne overliggere, som først skal rettes op
• Meget brede huller, skydedøre og garageporte, hvor flere stykker skal samles
• Buede vinduer, hvor der bruges bøjelige profiler
• Eftermontering i en færdig facade, hvor den gamle puds skal slibes væk, profilen sættes, og kanten armeres og pudses igen
• Dårlig adgang, for eksempel vinduer på højere etager uden stillads

I etageejendomme er det typisk ejerforeningen eller andelsboligforeningen, der står for efterisolering og reparation af facaden, ikke den enkelte beboer.

Arbejde i højden og på stillads hører til hos et fagfirma. Derfor er det ikke en opgave, man bør gøre selv.

I praksis viser fejl ved denne detalje sig ofte først efter de første kraftige regnskyl eller efter en vinter. Så betyder reparationen, at et stykke færdig puds skal slås af.

• Næsen er dækket af puds. Pudsen trækkes hen over næsen, og vandet løber igen ind langs lysningen. Hærdet puds kan ikke fjernes pænt fra næsen bagefter.
• Profilen er sprunget over. Det sker for at spare eller af uvidenhed. Under overliggeren kommer der med tiden mørke skjolder, alger og revner.
• For kort overlæg på nettet. Ved samlingen opstår hårrevner, som frosten langsomt gør større.
• Profilen ligger ikke tæt på kanten. På et ujævnt underlag bliver der et hulrum under den. Profilen kan med tiden løsne sig eller knække.
• Sprækker i samlingerne. To stykker, der bare er lagt op mod hinanden på øjemål, er præcis der, hvor vandet finder vej.
• Profil uden for systemet. En profil, der ikke hører til det valgte system, kan sætte producentens garanti på hele facadeisoleringen over styr.

Når facaden afleveres, kan det betale sig at gå hvert vindue igennem for sig, helst mens stilladset stadig står:

• Der sidder en profil over hvert vindue og hver dør i lysning
• Næsen er fri og uden puds i hele længden
• Kanten er lige uden bølger eller nedbøjninger
• Samlingerne er tætte, og der ses ingen sprækker
• Profilen lyder ikke hul, når du banker let på den, og den sidder fast
• Der er ingen revner i pudsen i hullets hjørner
• Overgangen mellem puds og vinduesramme er lavet med en separat tilslutningsprofil
• Håndværkeren kan oplyse, hvilket system profilerne kommer fra, og garantien står i aftalen