Prisliste for byggearbejder: Isolering af lysninger omkring vinduer (XPS)
Indtast mængder, så regnes prisen om med det samme. Prisniveau: Danmark. De kan tilpasse priserne i Deres prisliste.
Alle viste priser er eksklusive moms. Arbejdsprisen dækker kun arbejdet. Prisen inkl. materialer omfatter også hjælpematerialer (klæber, primer, fugemasse, befæstelsesmidler). Fliser, gulve, maling og sanitet vælger og køber kunden selv, de er ikke med i prisen.
| Post | Enhed | Pris / enhed | Mængde | Total |
|---|---|---|---|---|
Isolering pris | ||||
| Isolering af vindueslysninger (XPS) | lm | 38 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Ydervægsisolering med polystyren (fuldklæbet og dyvlet) | m² | 311 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Ydervægsisolering med mineraluld (inkl. fastgørelse) | m² | 349 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Montering af ETICS-system op til 20 cm | m² | 162 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Loft-/tagrumsisolering | m² | 124 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Montering af dampspærre | m² | 50 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Tyndpuds udvendig (skrabet 2 mm) | m² | m² | - | |
| Påføring af glasfibernet på vægge + klæber | m² | m² | - | |
| Montering af PVC-hjørneprofil | lm | 23 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Montering af APU-liste med net | lm | 11 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Drypnæseprofil over vinduer | lm | 31 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Sprøjteisolering (lukkede celler) | m² | m² | - | |
| Sprøjteisolering (åbne celler op til 25 cm) | m² | m² | - | |
Hvad er en lysning, og hvorfor isolere den
Lysningen er murværket rundt om vinduet. Den består af de to sider, oversiden ved overliggeren og den nederste del under sålbænken. Når huset får ny facadeisolering eller nye vinduer, og lysningerne står uisolerede tilbage, siver varmen ud netop rundt om karmen. Indenfor ses det som en kold zone ved vinduet, kondens og senere skimmel i hjørnerne. Isolering af lysningerne med XPS lukker dette svage punkt. Arbejdet udføres oftest sammen med facadeisolering eller ved vinduesudskiftning. Udskifter du hele facaden, skal du efterisolere til kravene i BR18 § 279, uanset om det kan betale sig.
Årsagen er en kuldebro. Der, hvor den isolerede facade knækker ind i vindueshullet, står murværket ved karmen uden isolering. Varmen går udenom facadeisoleringen og ud. Hjørnet ved åbningen har desuden en stor flade mod udeluften, så væggen ved vinduet er koldere indvendigt end andre steder. En isoleret facade uden isolerede lysninger regnes derfor som ufærdig.
Hvorfor XPS bruges i lysninger
XPS (ekstruderet polystyren) er en stiv plade med lukkede celler. I forhold til hvid EPS suger den langt mindre vand, er mere trykfast og holder formen bedre. Ved samme tykkelse isolerer den som regel lidt bedre end hvid EPS. Grå grafit-EPS isolerer dog lige så godt eller bedre, så XPS vælges ikke for isoleringsevnens skyld, men primært for fugtbestandigheden og styrken. Det betyder noget i lysningen, fordi området omkring vinduet ofte er mere fugtigt, for eksempel fra regn ved sålbænken eller fra kondens, og den tynde plade ved kanten skal også kunne tåle et stød.
Til lysninger passer plader med ru eller rillet overflade, fordi klæber og puds hæfter dårligere på en glat plade. En glat plade skal gøres ru, før den limes.
Hvilken XPS-tykkelse skal du vælge til lysninger
I lysninger bruges normalt plader på ca. 20-40 mm, oftest 20-30 mm. Tykkere plader er undtagelsen. Tykkelsen bestemmes ikke af ønsker, men af hvor meget af vindueskarmen der er synlig udvendigt. Isoleringen må ikke dække beslag eller drænhuller i karmen og må ikke hindre, at rammen kan åbnes. Samtidig skal der regnes med tykkelsen af armeringspuds og slutpuds, som kommer oven på pladen.
Mål, hvor meget af karmen der er fri udvendigt, før du bestiller. Ved nye vinduer er det en god idé at aftale med montørerne inden monteringen, at karmen skal stå tilstrækkeligt fri til isolering. Det er svært at ændre bagefter.
Hvad skal afklares inden bestilling
Ved lysninger kan meget ikke rettes uden at hugge færdigt arbejde ned. Det betaler sig derfor at have styr på disse punkter:
- Én eller flere opgaver: skal både vinduer udskiftes og facaden isoleres, er det bedst at koordinere det samlet. Vinduer, lysninger og facade slutter så til hinanden uden huller, arbejdet bliver billigere, og der opstår ikke strid om, hvem der har ansvaret for hvilken samling.
- Udvendig sålbænk: efter isoleringen bliver lysningen dybere, og den gamle sålbænk rager ofte ikke langt nok ud foran den nye facade. Afgør på forhånd, om sålbænken skal skiftes, hvem der monterer den, og i hvilken rækkefølge, fordi der også isoleres under og omkring den.
- Solafskærmning: udvendige persienner, rullegardiner eller insektnet skal koordineres med lysningen på forhånd. Føringsskinnerne monteres i den færdige lysning, og deres befæstigelse må ikke ødelægge isoleringen.
Tilslutning af lysningen til karm, sålbænk og facade
Selve limningen af pladen er enkel. Om lysningen holder og forbliver tæt, afgøres af samlingerne mod karm, sålbænk og facade.
Tilslutning til vindueskarmen
Mellem isoleringen og karmen opstår en fuge, som afgør, om samlingen bliver tæt på længere sigt. På karmen limes derfor en tilslutningsprofil med tætningsbånd og net, som kan optage karmens bevægelser ved temperaturændringer. Akryl eller silikone alene i denne fuge revner med tiden.
Ved montering af vinduet bør fugen mellem karm og murværk være beskyttet med et dampspærrende bånd indvendigt og et diffusionsåbent bånd udvendigt. Mangler disse bånd, erstatter isoleringen af lysningen dem ikke, og de skal suppleres, før limningen begynder.
Tilslutning til sålbænken
Under den udvendige sålbænk er der ofte et hulrum mellem murværk og sålbænk. Det udfyldes med en strimmel eller kile af XPS, som isolerer området og samtidig giver sålbænken et let fald udad. Sålbænken tilsluttes vinduets underprofil, og samlingen mod karm og underlag tætnes, så vandet ikke løber ind under den.
En sålbænk af aluminium eller stål udvider sig i varme. Sidelysningerne tilsluttes derfor sålbænkens endestykker elastisk, for eksempel med tætningsbånd eller systemendestykker, ikke stift med puds. Ellers opstår der en revne, hvor vandet trænger ind. Rækkefølgen ved sålbænken afhænger af typen af sålbænk og endestykker, så håndværkeren skal kende den, før arbejdet starter.
Tilslutning til facaden
Er facaden isoleret med et pudset facadeisoleringssystem (ETICS), for eksempel ved montering af ETICS-system op til 20 cm, skal isoleringen i lysningen slutte direkte til isoleringen på væggen uden spalter. Det gælder både ved facadeisolering med polystyren (fuldfladet limning) og ved facadeisolering med mineraluld inklusive forankring. Hver spalte skaber en ny kuldebro lige ved vinduet, og hele isoleringen af lysningen mister sin mening.
Sådan limes XPS i lysningen trin for trin
- Kontrol af vinduet: det kontrolleres, at vinduet sidder fast, og at fugen omkring karmen har bånd. Manglende bånd suppleres før limning.
- Forberedelse af underlaget: løs puds, støv og gammel maling skal fjernes. Sugende underlag, for eksempel gasbeton, grundes.
- Tilskæring af plader: hver flade måles for sig, og pladerne skæres præcist til. Glatte plader gøres ru.
- Isolering under sålbænken: i hulrummet under den kommende sålbænk lægges en strimmel eller kile af XPS, og underlaget forberedes, så sålbænken får fald udad.
- Limning: klæberen påføres pladen, ikke væggen. På smalle lysningsstrimler fordeles den normalt over hele fladen med en tandspartel. På bredere plader bruges en sammenhængende kant langs omkredsen og nogle klatter i midten. Pladerne lægges tæt sammen.
- Udfyldning af fuger: små fuger udfyldes med lavekspanderende PUR-skum beregnet til polystyren og skæres af, når skummet er hærdet.
- Slibning: når klæberen er hærdet, slibes ujævnheder ned, og støvet fejes af.
- Profiler: på karmen limes tilslutningsprofilen, og på sidekanterne monteres hjørneprofiler med net. På den udvendige kant ved overliggeren monteres en hjørneprofil med drypnæse, så vandet fra væggen drypper af, før det løber ned ad lysningen til karmen. I hjørnerne af åbningen på facaden lægges skrå netstykker (diagonalarmering), før hele fladen armeres, så der ikke opstår revner.
- Armering: armeringspudsen påføres, og glasfibernet trykkes ind i den med overlæg, normalt mindst 10 cm. Nettet skal ligge i den øverste del af pudsen, tæt på overfladen, ikke presset mod pladen. Når laget er tørt, kommer et andet udjævningslag, der dækker nettet helt. Den samlede tykkelse af armeringslaget er normalt omkring 3 mm, den præcise værdi står i systemets tekniske datablad. For tyndt armeringslag revner, og nettet virker ikke.
- Sålbænk: den udvendige sålbænk monteres, samlingen mod karmen tætnes, og endestykkerne tilsluttes sidelysningerne elastisk.
- Overfladebehandling: efter den nødvendige tørretid grundes overfladen, og slutpudsen påføres. Udvendigt en facadepuds, der passer til isoleringssystemet, indvendigt almindelig indvendig puds.
Pris på isolering af lysninger med XPS pr. løbende meter, og hvad den afhænger af
Den vejledende pris for arbejdet er 38 kr. pr. løbende meter. Der regnes med lysningens længde, ved et vindue på 120 x 150 cm altså cirka 1,5 + 1,5 + 1,2 m, i alt 4,2 løbende meter, hvis den nederste del under sålbænken ikke medregnes. Spørg derfor, hvilke sider firmaet regner med, når du sammenligner tilbud. Den endelige pris påvirkes af disse forhold:
- Lysningens dybde: prisen pr. løbende meter forudsætter en almindelig lysningsdybde. Et dybt tilbagetrukket vindue har langt mere flade at lime og armere pr. meter, og arbejdet bliver væsentligt dyrere.
- Underlagets tilstand: jævn og fast puds er det billigste tilfælde. Løs eller fugtig gammel puds skal hugges af, og underlaget skal rettes op, hvilket er et selvstændigt arbejde og ofte kræver tørretid.
- Højde og adgang: et vindue i stueplan klares fra jorden. På højere etager kræves stillads eller lift. Står der ikke allerede stillads fra facadearbejdet, kan opstilling eller leje af lift koste lige så meget som hele arbejdet med lysningerne.
- Lysningens form: skæve, ujævne eller runde lysninger med mange tilpasninger tager længere tid. Buede vinduer og specielle former prissættes ofte separat.
- Fri karm: når der kun er plads til en tynd plade, skal snittene være meget præcise, og arbejdet går langsommere.
- Sålbænk og bånd ved karmen: isolering under sålbænken, udskiftning af en beskadiget sålbænk og supplering af manglende bånd ved karmen er normalt separate poster ud over selve lysningen.
- Materialer: systemets tilslutningsprofiler, profil med drypnæse, endestykker til sålbænken og facadepuds fra samme system som isoleringen koster mere end den simpleste løsning, men det er netop dem, der afgør holdbarheden.
- Antal vinduer: ét vindue kræver samme forberedelse og ventetid på hærdning som ti vinduer. Ved små opgaver stiger prisen pr. løbende meter derfor normalt.
Sådan forbereder du dig, så arbejdet ikke trækker ud
En del af forløbet kan du påvirke med god planlægning, før håndværkeren kommer.
- Sørg for adgang til vinduerne både indefra og udefra. Flyt møbler væk fra vinduerne, tag gardiner ned og fjern potteplanter fra vindueskarmene.
- Tag insektnet ned i forvejen, og aftal, hvem der afmonterer udvendige persienner, rullegardiner eller den gamle sålbænk.
- Ved nye vinduer skal lysningerne planlægges, efter at vinduesmonteringen er færdig. Skiftes vinduesmontører og facadefolk på samme vindue, står de i vejen for hinanden, og der kan ikke limes, før vinduet er færdigt.
- Laves facaden, så aftal rækkefølgen med facadefolkene, så stilladset står, når lysningerne udføres.
- Bestil den nye sålbænk i god tid, så den er på pladsen, når den skal monteres.
- Vælg farve og struktur på pudsen i forvejen. Ventetid på en beslutning forsinker hele den sidste etape.
- Sørg for adgang til vand og strøm og et sted, hvor pladerne kan opbevares tørt og uden direkte sol.
- Regn med vejret. Ved regn, frost eller stærk sol udsættes arbejdet, så planlæg det ikke tæt op ad en anden aftale.
- Regn med, at vinduet står ufærdigt i nogle dage mellem lagene. Vinduerne bør i den periode ikke stå helt åbne i længere tid, så det friske lag ikke tager skade.
Typiske fejl, og hvordan de viser sig senere
Limning på støvet, fugtigt eller afskallende underlag. Pladen hæfter kun til et svagt lag og falder af sammen med det. Det viser sig ofte allerede efter første vinter som en hul lyd ved bank og senere som en revne langs pladens kant.
Forkert klæber eller skum. Klæber, der ikke er beregnet til XPS, hæfter ikke på den glatte og ikke-sugende plade. Skum med opløsningsmidler angriber pladen, og der opstår sunkne steder i fugerne.
Net forkert placeret i armeringspudsen. Ligger nettet blot på pladen, eller er pudslaget for tyndt, virker nettet ikke, og overfladen revner. Typisk ses hårrevner i hele lysningens længde, eller nettet skinner igennem.
Manglende diagonalarmering i hjørnerne. Hjørnet af åbningen er stedet med størst spænding. Uden skrå netstykker løber der med tiden en skrå revne ud i facaden.
Fugen ved karmen kun lukket med fugemasse. Karmen bevæger sig ved temperaturændringer, og fugemasse uden tilslutningsprofil revner. Vand trænger så ind i fugen, isoleringen bliver fugtig, og indenfor viser der sig en fugtig plet ved vinduet.
Overligger uden drypnæse. Vandet fra væggen løber over kanten ved overliggeren ned ad lysningen og ind til karmen. Der kommer mørke striber på pudsen, og samlingen ved karmen er konstant våd.
Uisoleret hulrum under sålbænken. Under sålbænken forbliver der en kuldebro, og indvendigt er der en kold zone ved vinduets underkant. Mangler faldet også, bliver vandet stående på sålbænken og løber ind under den.
Sålbænkens endestykker pudset stift fast. Sålbænken udvider sig i varme, og der opstår revner ved endestykkerne. Gennem dem trænger vand ind i sidelysningen, og pudsen begynder at skalle af.
For kort sålbænk. Rager den gamle sålbænk ikke ud foran den nye facade, løber vandet ned ad pudsen under vinduet og efterlader mørke striber.
Arbejde i frost, regn eller direkte sol. Klæber og puds når ikke at hærde korrekt. Overfladen støver, revner eller skaller af senere.
For korte pauser mellem lagene. Slutpuds på fugtig armeringspuds kan få pletter, revne og miste vedhæftningen.
Forkert pladetykkelse. En for tynd plade gør kun lysningen pæn, kuldebroen bliver, og om vinteren dannes der fortsat kondens omkring vinduet. En for tyk plade dækker drænhullerne i karmen, vandet samler sig i vinduesprofilen, eller rammen skraber mod isoleringen, når den åbnes.
Gør det selv: isolering af lysningen ved et vindue i stueplan
Som gør-det-selv-opgave giver det kun mening at gå i gang med vinduer, du kan nå fra jorden, fra en lille trappestige eller fra en lav, stabil platform. Arbejde i højden, udskiftning af sålbænk og tilslutning til en helt ny facade bør du overlade til et firma. Fremgangsmåden er den samme som beskrevet ovenfor. Som hjemmehåndværker skal du især holde dig til disse principper:
- Begynd først, når karmen har tilslutningsbånd, og underlaget er fast og tørt. Ellers bør arbejdet overlades til en fagmand.
- Køb klæber, armeringspuds, profiler og slutpuds fra samme system, og følg de tekniske datablade. Arbejd ved den temperatur, producenten angiver, typisk ca. +5 til +25 °C, uden regn og direkte sol.
- Afdæk karm, glas og sålbænk med malertape, så de ikke bliver snavsede af klæber og puds.
- Skær pladerne helst med en varmtrådskærer, og prøv hvert stykke tørt, før det limes. Kontrollér, at rammen kan åbnes, og at drænhullerne forbliver frie.
- Lav kun ét vindue ad gangen, indtil du har styr på fremgangsmåden, og overhold pauserne mellem lagene, også når overfladen ser tør ud.
- Tryk nettet ind i den friske armeringspuds med et glittebræt fra midten ud mod kanterne, til det kun anes svagt, og dæk det derefter med det andet lag.
Sådan kontrollerer du den færdige lysning
- pladerne lyder ikke hule ved bank og står ikke ud nogen steder,
- nettet er ikke synligt nogen steder, og overfladen har ingen revner, heller ikke i vindueshjørnerne,
- kanterne er lige, beskyttet af hjørneprofil og uden afslag,
- overliggeren har drypnæse, og vandet drypper af kanten i stedet for at løbe ned ad lysningen,
- samlingen mod karmen er ren, med tilslutningsprofil og uden spalter,
- vinduet kan åbnes frit, og isoleringen dækker ikke beslag eller drænhuller,
- isoleringen i lysningen slutter jævnt til facadeisoleringen,
- sålbænken har fald udad, rager ud foran facaden, og vandet løber væk fra væggen,
- sålbænkens endestykker er tilsluttet sidelysningerne elastisk og uden revner,
- spørg, hvilken tykkelse armeringslaget har, og hvilke materialer der er brugt, og få det skrevet ind i afleveringsprotokollen,
- karm, glas og sålbænk er ikke snavsede af klæber, skum eller puds,
- de fakturerede løbende meter svarer til den faktiske længde af lysningerne, som du selv kan måle.
Ofte stillede spørgsmål
Arbejdet koster vejledende 38 kr. pr. løbende meter. Prisen påvirkes især af lysningens dybde, underlagets tilstand, behovet for stillads, vinduets form, og om der skal suppleres bånd ved karmen eller laves noget ved sålbænken. Kontrollér i tilbuddet, hvilke sider af vinduet der indgår i de løbende meter.
Selve arbejdet på et almindeligt vindue tager samlet nogle timer, men på grund af pauserne mellem lagene fordeles det over flere dage. Klæberen skal ved stuetemperatur normalt hærde mindst en til to dage før slibning og armering, og armeringslaget skal ofte stå længere før slutpudsen, afhængigt af systemet. I koldere vejr tager alt længere tid. Det er altid det tekniske datablad for den konkrete klæber og armeringspuds, der gælder.
Ja. Det er den samme del af væggen rundt om vinduet. Lysning er den korte betegnelse, der bruges på byggepladsen, mens vindueslysning ofte bruges i beskrivelser og tilbud.
I smalle lysninger limes pladerne normalt kun. En dyvel er svær at placere der, og den kan beskadige karmen eller kanten af murværket. Mekanisk fastgørelse bruges snarere på brede flader og ved svagt underlag efter systemproducentens anvisninger.
Ja, men en udvendig løsning er bedre set ud fra bygningsfysikken. Indvendig isolering bruges, hvor der ikke kan arbejdes udefra, for eksempel ved en bevaringsværdig facade. Så skal dampspærren udføres omhyggeligt, ellers er der risiko for kondens i væggen.
Mindre skader kan repareres lokalt: rengør, lim eventuelt pladen igen, og forny armeringspudsen med net. Står en stor del løs, er det som regel bedre at fjerne lysningsisoleringen og udføre den på ny på et fast underlag. Går revnen ud fra sålbænkens endestykke, skal den elastiske tilslutning også udbedres, ellers kommer revnen igen.
Relaterede ydelser
Sådan foregår facadeisolering med polystyren og fuldfladet limning: valg af materialer, typiske fejl og hvad du skal tjekke på det færdige arbejde.
Sådan foregår udvendig facadeisolering med mineraluld, klæbning og dyvler. Hvornår det giver mening, hvad der gør jobbet svært, og hvordan du tjekker det.
Sådan monteres facadeisolering med ETICS op til 20 cm, hvornår du vælger EPS eller mineraluld, og hvordan du tjekker den færdige facade.
Sådan påføres udvendig skrabepuds med 2 mm korn, hvilken type du skal vælge, hvad der gør arbejdet sværere, og hvordan du tjekker facaden.
Sådan sættes en drypkantprofil over vinduet ved facadeisolering, hvilken type du skal vælge, og hvordan du undgår, at vand trænger ind over vinduet.
Sådan monteres en APU-liste med net ved vinduer og døre, hvilken type du skal vælge, typiske fejl og hvordan du tjekker den færdige tilslutning.
Blog
Beregn hele projektet, ikke kun én ydelse
De vælger poster fra alle fag, og NUMIQ samler dem til et tilbud til Deres eget projekt eller Deres kundes.