Montering af hjørneliste i PVC

Et hjørne er det sted, hvor der oftest bliver stødt ind i væggen: en taske, en cykel, en plæneklipper, en stige. Puds eller spartel alene ville hurtigt slå skår på en skarp kant. Listen forstærker kanten og beskytter den.

Listen gør også noget, man ikke ser. På hjørnet mødes to flader, og der opstår spændinger i pudsen, for eksempel når varme og frost skifter. En liste med armeringsnet fordeler spændingerne ud i fladen omkring hjørnet, så det ikke revner.

Og så er der udseendet. Det er svært at lave en lang, lige og skarp kant med håndkraft. Listen markerer kanten, og den, der pudser, kan bruge den som styr.

PVC ruster ikke og tåler fugt. Derfor bruges det oftere på facader og i isoleringssystemer end hjørneprofiler af metal, som med tiden kan give rustpletter.

• Hjørneliste i PVC med glasfibernet har en stribe net på begge vinger. Ved udvendig efterisolering med puds, også kaldet et ETICS-system, er det den almindelige løsning. Nettet forbindes med armeringsnettet på resten af facaden, så hjørnet bliver en del af armeringslaget.
• Hjørneliste i PVC uden net har kun perforerede vinger. Den passer til puds indendørs og til steder, hvor hjørnet ikke bliver belastet meget. Den egner sig ikke til efterisolering, fordi den ikke armerer nok.
• Liste med justerbar vinkel bruges på hjørner, der ikke er retvinklede, for eksempel ved skrå lysninger eller karnapper.
• Hjørneliste med drypnæse sættes på underkanter, for eksempel over vinduer eller på undersiden af altaner. Vandet drypper af kanten i stedet for at løbe ind under og ned ad væggen.
• Dilatationsprofiler sættes ikke på alle hjørner. De hører hjemme, hvor forskellige materialer mødes, eller hvor projektet kræver det, så bevægelser i konstruktionen ikke går videre ud i pudsen.

Ved efterisolering er reglen enkel: brug de profiler, som leverandøren af isoleringssystemet angiver i sin tekniske vejledning. Systemet er afprøvet som en helhed, og tilfældigt sammensatte dele kan gøre det mindre holdbart.

Fremgangsmåden afhænger af, om listen sættes i et isoleringssystem eller i almindelig puds. Princippet er det samme: et plant og fast underlag, præcis placering og tid nok til at hærde.

Ved udvendig efterisolering med puds

1. Isoleringspladerne skal være limet, dyblet og slebet plane på hjørnet. Der må ikke være trin eller sprækker langs kanten.
2. Der lægges et lag klæbe- og armeringsmørtel på hjørnet i samme bredde som listens vinger.
3. Listen trykkes ind i mørtlen, så profilens kant følger hjørnets linje præcist.
4. Hvert stykke tjekkes med vaterpas eller retskede, på lange hjørner også med lod.
5. Nettet fra listen glittes ind i mørtlen, så der ikke opstår bobler eller folder.
6. Facadens armeringsnet lægges ind over listens net med det overlæg, systemleverandøren angiver, typisk omkring 10 cm.
7. Hele fladen spartles og skal hærde, før der grundes og pudses.

Ved almindelig puds

På murværk sættes listen som regel fast på klatter af puds- eller gipsmørtel, rettes op og får lov at sætte sig. Først derefter pudses hjørnet. Listen fungerer her som styr, når pudsen trækkes af på begge vægge. Laget under listen skal svare til pudsens tykkelse, ellers får hjørnet en bule eller en fordybning.

Samling af flere stykker

Er hjørnet længere end én liste, samles stykkerne stød mod stød, uden mellemrum og uden overlæg. Nettet skal derimod overlappe ved samlingen, så armeringen ikke bliver afbrudt.

Hvor krævende monteringen er, og dermed hvad den ender med at koste, afhænger især af disse forhold:

• Hvor opdelt facaden er. Et hus med en enkel grundplan har få, lange hjørner. Mange vinduer, altaner, karnapper og lysninger betyder mange korte stykker, snit og samlinger.
• Højde og adgang. I stueetagen er en stige eller et lille stillads nok. Et højere hus kræver stillads i hele højden, og arbejdet går langsommere.
• Underlagets tilstand. Ved renovering kan det vise sig, at den gamle puds på hjørnet er hul eller fugtig. Den skal først fjernes og repareres.
• Listetype. En liste med net og profiler med drypnæse kræver mere præcision end en simpel liste til indendørs brug.
• Vejret. I kulde, regn eller stærk sol må arbejdet stoppe, og materialerne tørrer anderledes.
• Samspil med andet arbejde. Når listerne sættes som en del af en samlet efterisolering, har firmaet allerede stillads og materialer på stedet, og monteringen glider naturligt ind i forløbet.

• Listen sat på et støvet eller løst underlag. Mørtlen hæfter ikke, og listen slipper med tiden. Langs kanten opstår en hårfin revne, hvor vandet trænger ind. Sugende underlag, for eksempel gasbeton, bør grundes først.
• Skævt hjørne. Få millimeters afvigelse ses tydeligt på et langt hjørne, når det er pudset, især i skrå sollys. Rettelsen kræver, at hjørnet bliver hugget op.
• Afbrudt net. Hvis listens net ikke hænger sammen med facadens armeringsnet, opstår et svagt punkt. Revnerne viser sig typisk efter den første vinter.
• Manglende diagonale netstykker ved vinduer. Spændingerne samler sig i hjørnerne af åbningerne. Uden skrå stykker net opstår de karakteristiske skrå revner ud fra vindueshjørnet.
• Mellemrum og overlæg ved samlingerne. Et mellemrum revner, et overlæg giver et trin.
• Hastværk. Næste lag på mørtel, der ikke er hærdet, kan skubbe listen. Regn eller frost kort efter monteringen forstyrrer hærdningen. Producenterne angiver typisk en arbejdstemperatur på omkring +5 °C til +25 °C og anbefaler at beskytte friske flader mod regn og direkte sol.

Se gerne på hjørnerne, før den sidste puds kommer på. Så er fejl nemme at rette. Gå disse punkter igennem:

• Hjørnets kant er lige i hele højden, tjek med retskede eller lod
• Når du kigger skråt langs væggen, ses ingen bølger, buler eller fordybninger
• Listen lyder ikke hul, når du banker på den, og den rører sig ikke, når du trykker
• Samlingerne er tætte, uden mellemrum og trin
• Nettet er helt indlejret i spartlen og stikker ikke ud eller slår bølger nogen steder
• Facadens net dækker listens net med tilstrækkeligt overlæg
• Der er lagt diagonale netstykker i hjørnerne ved vinduer og døre
• Underkanter over åbninger har en profil med drypnæse, hvor løsningen kræver det