Prisliste for byggearbejder: Facadeisolering med mineraluld (inklusive forankring)
Indtast mængder, så regnes prisen om med det samme. Prisniveau: Danmark. De kan tilpasse priserne i Deres prisliste.
Alle viste priser er eksklusive moms. Arbejdsprisen dækker kun arbejdet. Prisen inkl. materialer omfatter også hjælpematerialer (klæber, primer, fugemasse, befæstelsesmidler). Fliser, gulve, maling og sanitet vælger og køber kunden selv, de er ikke med i prisen.
| Post | Enhed | Pris / enhed | Mængde | Total |
|---|---|---|---|---|
Isolering pris | ||||
| Ydervægsisolering med mineraluld (inkl. fastgørelse) | m² | 349 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Ydervægsisolering med polystyren (fuldklæbet og dyvlet) | m² | 311 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Montering af ETICS-system op til 20 cm | m² | 162 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Isolering af vindueslysninger (XPS) | lm | 38 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Loft-/tagrumsisolering | m² | 124 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Montering af dampspærre | m² | 50 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Tyndpuds udvendig (skrabet 2 mm) | m² | m² | - | |
| Påføring af glasfibernet på vægge + klæber | m² | m² | - | |
| Montering af PVC-hjørneprofil | lm | 23 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Montering af APU-liste med net | lm | 11 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Drypnæseprofil over vinduer | lm | 31 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Sprøjteisolering (lukkede celler) | m² | m² | - | |
| Sprøjteisolering (åbne celler op til 25 cm) | m² | m² | - | |
Hvad arbejdet omfatter, og hvornår du har brug for det
Limning og forankring af isoleringen er den første og vigtigste del af et facadeisoleringssystem. Ovenpå kommer et armeringslag med glasfibernet og til sidst puds. Hele opbygningen kaldes et ETICS-system, ofte bare puds på isolering. Isoleringen ligger direkte på væggen, og alle lag hænger sammen som én helhed uden luftspalte. Et overblik over metoder og materialer finder du under facadeisolering.
Denne post dækker kun limning og forankring af isoleringen. Armeringslag og puds prissættes normalt som separate poster. Tjek derfor i tilbuddene, hvad håndværkeren præcis har regnet med i prisen.
Mineraluld vælges ofte ved renovering af ældre huse, i etageboliger og alle steder, hvor brandsikkerhed, en diffusionsåben væg eller ro indendørs betyder noget. Typiske grunde til at efterisolere er høje varmeregninger, kolde vægge om vinteren, skimmel i hjørnerne, gammel puds, der smuldrer, eller en samlet renovering af huset.
Hvornår mineraluld kan betale sig frem for polystyren
Mineraluld til facader er typisk stenuld, fremstillet af smeltet basalt og andre bjergarter. Den største fordel er, at den ikke brænder. Plader til facadesystemer har som regel brandklasse A1, så de spreder ikke flammer og smelter ikke. Ved højere bygninger begrænses brændbar isolering, og ved en facade med polystyren bruges der bånd af ubrændbar mineraluld, for eksempel over vinduer eller mellem etagerne. Er hele facaden af mineraluld, falder de bånd væk. Hvad der gælder for netop dit hus, afklarer den rådgivende ingeniør.
Den anden fordel er, at materialet er diffusionsåbent. Vanddamp indefra passerer lettere gennem mineraluld end gennem polystyren. I ældre huse med restfugt i murværket er det vigtigt, fordi væggen gradvist kan tørre ud mod ydersiden. Den tredje fordel er lyd: Fiberstrukturen dæmper støj fra gaden, hvilket mærkes ved en trafikeret vej.
Ulempen er højere vægt og en blødere overflade. Ved plader af mineraluld er mekanisk forankring derfor en fast del af systemet, ikke en ekstra. Ved fuldfladet limede lameller kræver nogle systemer ikke forankring på lave bygninger, det afgør dokumentationen for det konkrete system. Denne post regner altid med forankring. Mineraluld er også mere følsom over for vand i byggeperioden. Pladerne skal opbevares tørt og må ikke blive våde, heller ikke på væggen, før armeringslaget er lagt på.
Hvad du skal beslutte og have styr på, før arbejdet starter
Isoleringstykkelsen skal ikke bestemmes af vane, men af en beregning. En rådgiver eller energikonsulent fastlægger den ud fra husets tilstand og vurderer samtidig risikoen for kondens i væggen. Efter BR18 skal energibesparelser ved renovering gennemføres, når de er rentable og uden fugtrisiko, og varmetabet beregnes efter DS 418. Ved en renovering bør du også tage stilling til vinduerne, så lysningerne kan udføres korrekt efter isoleringen. Skiftes vinduerne først bagefter, skal de færdige lysninger brydes op. Berører renoveringen mere end 10 m² eller giver den mere end 1 ton affald, skal du anmelde byggeaffaldet til kommunen senest 2 uger før start, og er huset opført eller renoveret 1950-1977, skal det også screenes for PCB.
I en etageejendom træffer ejerne beslutningen, og administrator eller ejerforeningen står for organiseringen. Facaden er fælles, så den enkelte ejer kan ikke isolere væggen ud for sin egen lejlighed. Systemet udføres desuden på hele fladen på én gang, ikke i stykker. Overvejer du at søge tilskud, så tjek de aktuelle betingelser direkte hos udbyderen, før du skriver under på kontrakten, da nogle ordninger ikke støtter arbejde, der er påbegyndt før godkendelse.
Inden start er det en god idé at afklare:
- plader eller lameller: lameller har fibrene vinkelret på væggen, tilpasser sig bedre buede flader og limes altid fuldfladet. Plader limes efter systemets anvisning. Valget afgøres af systemets dokumentation og rådgiveren,
- pudstype og farve: til mineraluld passer især silikat- eller silikonepuds, fordi de bevarer diffusionsåbenheden. Akrylpuds er mindre damp-åben og vælges derfor mere forsigtigt på mineraluld. Meget mørke farver begrænses af systemleverandørerne, fordi de bliver kraftigt opvarmet i solen,
- sålbænke: de oprindelige udvendige sålbænke bliver for korte efter isoleringen. Nye, længere med udhæng bestilles på mål, så de skal planlægges i god tid,
- hvad der sidder på facaden: nedløbsrør, lamper, paraboler, udedele til varmepumper, postkasse og husnummer skal tages ned og monteres igen i den nye flugt,
- gas og el: gasskab, elmålerskab, ledninger på facaden og lynafleder håndteres kun af en autoriseret fagperson. Gasrør må kun flyttes eller ændres af en autoriseret vvs-installatørvirksomhed med gasautorisation, og elinstallationer flyttes af en autoriseret elinstallatør. Facadeentreprenøren rører dem ikke,
- sokkel: hvor højt over terræn sokkelisoleringen skal gå, og hvordan vand ledes væk fra huset.
Bed håndværkeren om systemets tekniske dokumentation med europæisk teknisk vurdering (ETA), en dyvelplan og en skriftlig garanti på både arbejdet og systemet.
Sådan foregår facadeisoleringen trin for trin
- Stillads og afdækning: stilladset rejses, og vinduer, døre og belægning omkring huset dækkes af. Det, der er i vejen på facaden, tages ned.
- Forberedelse af underlaget: væggen skal være ren, tør og fri for fedt, udblomstringer og løs puds. Løse dele bankes af. Større ujævnheder, normalt over ca. 1 cm, rettes op med mørtel. Meget sugende eller støvende overflader grundes. I praksis bliver dette trin ofte gjort hurtigt, men det afgør, hvor længe isoleringen bliver siddende.
- Startskinne og sokkel: nederst monteres en sokkel- eller startskinne. Den bærer første række plader og beskytter systemets underkant. Zonen ved terræn, hvor regnen sprøjter op, udføres normalt for sig med vandfast sokkelisolering. Mineraluld bør ikke stå permanent i fugt.
- Fuldfladet limning: klæbemørtlen trykkes først tyndt ind i pladens overflade, så den binder til fibrene. Derefter påføres hovedlaget med tandspartel over hele pladen. Fuldfladet limning er påkrævet ved lameller og holder pladen fastere end limning med rand og klatter. Den kræver dog et mere plant underlag, fordi det tynde lag lim ikke udligner større ujævnheder.
- Opsætning af pladerne: pladerne sættes i forbandt som mursten, så lodrette samlinger ikke flugter. De sættes tæt sammen, og fugerne fyldes ikke med lim. På hjørnerne fortandes pladerne skiftevis. Ved vinduer må samlinger ikke mødes i hjørnet af åbningen, for der opstår der senere revner.
- Hærdning af limen: limen hærder normalt på en til tre dage afhængigt af vejret. I den tid skal pladerne beskyttes mod regn.
- Forankring med dyvler: der sættes skivedyvler med stor skive eller ekstra skive, så belastningen fordeles på den bløde overflade. Antal og placering fastlægges i dyvelplanen ud fra bygningens højde, vind og underlag. Ved hjørner og facadekanter sættes der altid flere, fordi vindsuget er størst der. Dyveltype og forankringsdybde afhænger af murværket. Beton kræver én type, hulsten eller porebeton en anden. Skiven skal flugte med pladens overflade eller forsænkes efter systemets anvisning og må ikke stikke ud.
- Profiler og forstærkninger: på hjørner og lysninger sættes hjørneprofiler med net, ved vinduer tilslutningsprofiler og ved bygningens dilatationsfuger dilatationsprofiler. I vindueshjørnerne lægges skrå strimler af net, som forhindrer diagonale revner. Selve lysningerne udføres ofte med isolering af lysninger omkring vinduer (XPS).
- Armeringslag (separat post): der spartles et lag mørtel på isoleringen, og glasfibernettet trykkes ind i det. Nettet overlappes ved samlinger og skal være indlejret i massen. Det må hverken kunne ses eller mærkes.
- Grunding og puds (separat post): når armeringslaget er tørt, påføres grunder og den valgte tyndpuds. Alle lag bør komme fra samme certificerede system, ellers risikerer du, at lagene ikke passer sammen, og at systemgarantien bortfalder.
- Afslutning: de nedtagne dele monteres igen, tilslutninger til vinduer og tag tætnes, stilladset tages ned, og der ryddes op.
Hvad prisen afhænger af
Den vejledende pris for arbejdet er 349 kr. pr. m². Den gælder limning og forankring på en almindelig plan facade med fast underlag. Den endelige pris påvirkes af disse forhold:
- Underlagets tilstand: en plan og fast væg uden reparationer er det billigste tilfælde. Skal gammel puds repareres i stort omfang eller hugges af, kommer der et separat arbejde oveni, og prisen pr. m² stiger mærkbart.
- Væggens planhed: ved fuldfladet limning skal væggen være mere plan. En skæv væg skal først rettes op med mørtel, ellers stiger limforbruget, og arbejdet går langsommere.
- Fugtigt murværk: er væggen fugtig, skal årsagen løses først. Det er et separat og ofte dyrere arbejde end selve isoleringen.
- Facadens udformning: mange vinduer, gesimser, karnapper og altaner betyder meget tilskæring, mange hjørner og lysninger. Sådan en facade tager markant længere tid end en glat væg, og lysninger afregnes ofte separat pr. løbende meter.
- Højde og stillads: et hus i ét plan klares med et enkelt stillads, et højere hus kræver længere opstilling og leje. Stilladset er normalt en separat post og udgør en væsentlig del af budgettet ved huse i flere etager.
- Isoleringstykkelse: tykkere isolering er tungere, dyrere og kræver længere dyvler. Arbejdet går langsommere. Ved store tykkelser kan det være relevant at se på montering af ETICS-system op til 20 cm.
- Forankring: antallet af dyvler pr. m² stiger med bygningens højde og vindbelastning. I beton eller omvendt i hulsten og porebeton skal der bruges andre, ofte dyrere dyvler.
- Flytning af ting på facaden: skal nedløbsrør, lamper, paraboler eller udedele flyttes, kommer der ekstra timer til.
- Vindueslysninger: sidder vinduerne, så lysningen kun kan isoleres med et tyndt lag, kræves der en særlig løsning og mere håndarbejde.
Når du sammenligner tilbud, så se efter, om de indeholder de samme poster: tykkelse og type af isolering, forankring, stillads, forberedelse af underlaget, og om armeringslag og puds er med. Forskelle mellem tilbud skyldes ofte, at noget mangler.
Hvad gør arbejdet lettere, og hvad forsinker det
Det hjælper, når du har gjort klar, før holdet kommer:
- der er et frit bælte rundt om huset til stilladset, og buske, klatreplanter og ting op ad væggen er fjernet,
- adgang over naboens grund er aftalt, hvis stilladset går helt ud til skellet,
- der er vand og strøm til røreværk og værktøj på pladsen,
- der er et tørt sted under tag til opbevaring af pladerne, så de ikke bliver våde,
- beslutningerne fra listen ovenfor er truffet i tide, så holdet ikke skal vente,
- fagfolk til gas og el er aftalt på forhånd, hvis skabe eller ledninger skal flyttes,
- i en etageejendom er beboerne informeret og ved, hvornår de ikke skal lufte ud eller tørre tøj på altanerne.
Det er især vejret, der forlænger arbejdet. I regn, frost, hedebølge eller kraftig blæst limes og spartles der ikke, og hvert lag skal have tid til at tørre. Det trækker også ud, hvis det først under arbejdet viser sig, at vinduerne skal skiftes, eller at der er fugt, der skal løses.
Typiske fejl, og hvordan de viser sig senere
- Dårligt forberedt underlag. Lim på en støvet eller fedtet væg holder ikke, og problemet viser sig først efter år. Facaden lyder hul, når man banker på den, og i værste fald skaller den af sammen med isoleringen.
- For lidt lim eller kun limning langs kanterne. Der opstår luftlommer bag pladerne, og systemet mister styrke og isoleringsevne. Det kan ikke ses udefra, så løbende kontrol under arbejdet hjælper.
- Sparede dyvler. Færre dyvler end systemet foreskriver eller for korte dyvler kan føre til skader i kraftig blæst, oftest ved hjørner og kanter.
- Dyvler, der stikker ud eller er forsænket for dybt. På den færdige puds kommer lyse eller mørke prikker, der viser dyvelskiverne.
- Våd isolering. En vandmættet plade tørrer langsomt, hæfter dårligere, og der kan komme pletter under pudsen.
- Pladesamlinger i vindueshjørner. Med tiden løber en skrå revne ud fra vindueshjørnet.
- Manglende profiler. Uden hjørne-, dilatations- og vinduestilslutningsprofiler revner lysninger og hjørner, og vand trænger ind.
- Net lagt på isoleringen i stedet for ind i spartellaget. Det armerer ikke overfladen, pudsen revner, og nettet kan mærkes gennem den.
- Dårligt vejr. Lim, spartelmasse og puds påføres normalt ved ca. +5 °C til +25-30 °C, ikke i direkte sol, regn eller kraftig blæst. De præcise betingelser står i producentens anvisning. Overskrides de, bliver pudsen plettet og revner.
- Blanding af mærker. Lag fra forskellige systemer passer ikke nødvendigvis sammen, og garantien bortfalder.
- Korte sålbænke uden tætning. Vandet løber ned ad facaden, trænger ind under sålbænken og i isoleringen, og der kommer løbestriber på facaden.
Med korrekt udførelse og almindelig vedligehold holder systemet i årtier. Levetiden forkortes især af revner, utætheder ved sålbænke og forsømt puds, så det betaler sig at gå facaden efter en gang imellem og udbedre små skader med det samme.
Sådan kontrollerer du den færdige facade
- pudsen har ensartet struktur og farve uden pletter og synlige ansatser,
- der ses ingen konturer af plader, dyvelskiver eller net på overfladen,
- facaden lyder ikke hul noget sted, når du banker på den,
- hjørnerne er lige, lysningerne rene og uden revner, og der er ingen skrå revner i vindueshjørnerne,
- tilslutninger til vinduer, sålbænke og tag er tætnet med fugebånd eller profiler,
- sålbænkene har udhæng og drypnæse, så vandet ikke løber ned ad facaden,
- soklen er adskilt fra terræn og beskyttet mod opsprøjt,
- nedløbsrør, lamper og andre dele sidder fast, og hullerne omkring dem er tætnet,
- vinduer, belægning og omgivelser er ikke tilsmudset med lim eller puds,
- afleveringsprotokollen angiver system, isoleringstykkelse, limmetode og dyveltype,
- du har fået garantien udleveret og fotodokumentation af limning og forankring, før det blev dækket til.
Ofte stillede spørgsmål
Den vejledende pris er 349 kr. pr. m². Den dækker fuldfladet limning af isoleringen og forankring. Den endelige pris påvirkes af underlagets tilstand og planhed, isoleringstykkelsen, antallet af vinduer og lysninger, husets højde og stilladset. Armeringslag og puds afregnes normalt separat.
Den er tungere end polystyren og har en blødere overflade. Limen holder pladen, men dyvlerne sikrer den mod vindsug og egenvægt, især ved hjørner og på højere bygninger. Ved plader af mineraluld lever et system uden forankring ikke op til producentens betingelser.
På den almindelige facadeflade sættes der typisk 6 til 8 dyvler pr. m², i hjørne- og randzoner flere. Det præcise antal og placeringen fastlægges dog i dyvelplanen ud fra husets højde, vind og murværk, ikke ved et skøn på pladsen.
Ikke altid, det afhænger af huset. På højere bygninger, ved fugtigt murværk, tæt bebyggelse og hvor støj generer, er mineraluld det bedste valg. På et almindeligt hus i ét plan uden særlige krav kan polystyren være tilstrækkeligt. Det er en god idé at drøfte valget med en rådgiver.
Til et almindeligt parcelhus vælges i dag typisk omkring 14 til 20 cm, til lavenergihuse mere. Den rigtige tykkelse bestemmes dog af en beregning ud fra vægopbygningen, ikke af et skøn.
For et parcelhus normalt nogle uger fra stilladset rejses, til det tages ned. Tiden afhænger af facadens areal og udformning, vejret og pauserne mellem lagene. Forankring kan først ske, når limen er hærdet, hvilket tager en til tre dage, og hvert efterfølgende lag skal også tørre.
Især forår og efterår, når temperaturerne er stabile og milde. I sommervarme og i frost hærder materialerne dårligt. Arbejdes der under dårligere forhold, skal håndværkeren afskærme facaden med net og overholde længere pauser.
Relaterede ydelser
Sådan foregår facadeisolering med polystyren og fuldfladet limning: valg af materialer, typiske fejl og hvad du skal tjekke på det færdige arbejde.
Sådan monteres facadeisolering med ETICS op til 20 cm, hvornår du vælger EPS eller mineraluld, og hvordan du tjekker den færdige facade.
Sådan isoleres vindueslysninger med XPS-plader: valg af tykkelse, tilslutning til karm og facade og de fejl, du bør undgå.
Sådan påføres udvendig skrabepuds med 2 mm korn, hvilken type du skal vælge, hvad der gør arbejdet sværere, og hvordan du tjekker facaden.
Sådan sættes en drypkantprofil over vinduet ved facadeisolering, hvilken type du skal vælge, og hvordan du undgår, at vand trænger ind over vinduet.
Sådan monteres en APU-liste med net ved vinduer og døre, hvilken type du skal vælge, typiske fejl og hvordan du tjekker den færdige tilslutning.
Blog
Beregn hele projektet, ikke kun én ydelse
De vælger poster fra alle fag, og NUMIQ samler dem til et tilbud til Deres eget projekt eller Deres kundes.