Facadeisolering med mineraluld (inklusive forankring)

Mineraluld til facader laves typisk af smeltet sten, fx basalt. Den store fordel er, at den ikke brænder. Plader til facadesystemer har som regel brandklasse A1 efter DS/EN 13501-1, så de hverken spreder ild eller smelter. Derfor foretrækkes mineraluld ofte på højere bygninger og i tæt bebyggelse.

Den anden fordel er, at vanddamp fra boligen lettere slipper ud gennem mineraluld end gennem polystyren. I ældre huse, hvor murværket stadig rummer fugt, er det vigtigt, fordi væggen så kan tørre ud mod ydersiden. Den tredje fordel er lyd: den fibrøse struktur dæmper støj udefra, hvilket mærkes, hvis du bor ud til en trafikeret vej.

Ulempen er, at mineraluld er tungere og har en blødere overflade. Netop derfor er mekanisk forankring med dyvler en fast del af systemet og ikke et tilvalg.

Forberedelse af underlaget

Væggen skal være ren, tør og fri for fedt, saltudblomstringer og løs puds. Større ujævnheder, typisk over cirka 1 cm, rettes op med mørtel. Meget sugende eller støvede overflader grundes. I praksis sker det ofte, at dette trin bliver skyndt igennem, selvom det afgør, hvor længe isoleringen bliver siddende.

Startprofil og sokkel

Nederst monteres en startprofil, også kaldet sokkelprofil. Den bærer første række plader og beskytter systemets underkant. Den nederste del ved terræn, hvor regnvand sprøjter op, udføres som regel med en særlig sokkelisolering, der tåler vand. Mineraluld bør ikke stå i fugt over længere tid.

Klæbning af pladerne

Klæbemørtlen trykkes først tyndt ind i pladens overflade, så den binder til fibrene, og først derefter kommer hovedlaget på. Lameller klæbes i fuld flade, plader efter systemets anvisning, enten i fuld flade eller med kant og klatter og den foreskrevne dækning. Pladerne lægges i forbandt ligesom mursten, så de lodrette samlinger ikke flugter. På hjørnerne fortandes pladerne, og omkring vinduer må samlingerne ikke mødes i hjørnet af åbningen, fordi der senere opstår revner netop dér.

Forankring med dyvler

Når klæbemørtlen er hærdet, typisk efter en til tre dage afhængigt af vejret, monteres tallerkendyvler. Til mineraluld bruges dyvler med stor tallerken eller en ekstra tallerken, så belastningen fordeles på den bløde overflade. Antal og placering af dyvler står i systemets dokumentation og afhænger af bygningens højde, vindlast og underlag. Ved hjørner og kanter sættes altid flere dyvler, fordi vinden trækker hårdest dér, og i det danske klima med meget vind er det ingen detalje. Hvor dybt dyvlen skal ind i den bærende væg, afhænger af dyvletype og materiale: beton, hulmursten og letbeton kræver hver deres dyvel.

Armeringslag

Isoleringen dækkes af armeringsmørtel, og glasfibernet trykkes ind i den. Nettet skal overlappe ved samlinger og være helt indlejret, så det hverken kan ses eller mærkes. På hjørner og vinduesfalse bruges hjørneprofiler med net, og i vindueshjørnerne lægges skrå netstrimler, der forhindrer diagonale revner.

Grunding og puds

Når armeringslaget er tørt, kommer grunder og en tyndpuds. Til mineraluld passer silikat- eller silikonepuds godt, fordi de lader væggen ånde. Akrylpuds er mindre dampåben og bør derfor vælges med omtanke. Alle lag bør komme fra ét og samme godkendte system, ellers risikerer du, at lagene ikke passer sammen, og at systemgarantien bortfalder.

Lettest er en lige, fast facade på et lavt hus med få vinduer. Arbejdet bliver mere omfattende og dermed dyrere, når:

• den gamle puds skal repareres eller hugges af i stort omfang
• murværket er fugtigt, og årsagen skal findes og løses først
• facaden har mange vinduer, gesimser, karnapper og altaner
• huset er højt og kræver stillads med længere opstilling
• du vælger tykkere isolering, der er tungere og kræver længere dyvler
• nedløbsrør, lamper, paraboler eller udedele til varmepumper skal flyttes
• vinduerne sidder, så falsene kun kan isoleres med et tyndt lag

Flyttes udendørs lamper eller stikkontakter, skal det gøres af en autoriseret elinstallatør. Når du sammenligner tilbud, så tjek, at de indeholder de samme poster: isoleringens tykkelse og type, pudstype, forankring, stillads og forberedelse af underlaget. Forskelle mellem tilbud skyldes ofte, at noget mangler.

• Forsømt underlag. Klæbemørtel hæfter ikke på en støvet eller fedtet væg, og problemet viser sig først efter nogle år.
• For lidt klæbemørtel. Der opstår luftlommer bag pladerne, og systemet mister både styrke og isoleringsevne. Det kan ikke ses udefra, så løbende kontrol under arbejdet hjælper.
• Sparede dyvler. Færre dyvler end systemet foreskriver eller for korte dyvler kan føre til skader på facaden i kraftig blæst.
• Manglende profiler. Uden hjørne-, dilatations- og vinduestilslutningsprofiler revner false og hjørner, og vand trænger ind.
• Dårligt vejr. Klæbemørtel, armeringsmørtel og puds påføres normalt ved cirka +5 °C til +25 eller +30 °C, ikke i direkte sol, regn eller hård vind. De præcise forhold står i producentens anvisning.
• Blandede mærker. Lag fra forskellige systemer passer ikke nødvendigvis sammen, og garantien falder bort.

Isoleringens tykkelse bør bestemmes ud fra en beregning og ikke af vane. En rådgivende ingeniør eller energikonsulent kan dimensionere den ud fra din vægs opbygning og husets tilstand og samtidig vurdere risikoen for kondens i væggen. Hvis du alligevel skal i gang med huset, er det værd at tænke vinduerne med, så falsene kan udføres korrekt efter isoleringen.

Bor du i en etageejendom, træffes beslutningen af ejerforeningen eller andelsboligforeningen, og det er foreningen, der organiserer arbejdet. Overvejer du at søge tilskud til energirenovering, så tjek de aktuelle betingelser hos udbyderen, før du skriver under, fordi nogle ordninger ikke dækker arbejde, der er gået i gang før tilsagnet.

Bed håndværkeren om systemets tekniske dokumentation med europæisk teknisk vurdering (ETA), en dyvelplan og skriftlig garanti på både arbejdet og systemet.

• Pudsen har ensartet struktur og farve uden pletter eller synlige overgange
• Man kan ikke se omridset af plader, dyveltallerkener eller net i overfladen
• Facaden lyder ikke hul nogen steder, når du banker let på den
• Hjørnerne er lige, og falsene er pæne og uden revner
• Tilslutninger til vinduer, sålbænke og tag er tætnet med fugebånd eller profiler
• Sålbænkene har udhæng og drypnæse, så vandet ikke løber ned ad facaden
• Soklen er adskilt fra terræn og beskyttet mod opsprøjtende vand
• Afleveringsprotokollen angiver system, isoleringstykkelse og dyveltype
• Du har fået garantien og fotodokumentation af forankringen, før den blev dækket til